Sådan gik det i GoGreen Week 2024 – 6 key take aways fra ugen

GoGreen Week i DANDY Business Park, uge 25: En uge, hvor vi kiggede ind i fremtidens bæredygtige arbejdsplads anno 2030.

Vi har nu evalueret på vores 6 GoGreen Week indsatsområder og vurderet, hvad der fungerede, og hvad der… tja, lad os sige, har potentiale.

Tjek faktaboksen herunder og læs mere om, hvad vi opnåede ved at afholde GoGreen Week i uge 25.
Og HUSK sæt allerede nu et stort, fedt X i kalenderen til næste GoGreen Week i uge 6, 2025.

Energiforbrug
Ved at justere på vores ventilation og solgardiner lykkedes det os at reducere energiforbruget med 11% sammenlignet med uge 23 i 2023, som havde samme udendørs gennemsnitstemperatur på 13,6 grader.

Grøn transport
Et af vores fokusområder var at fremme den grønne transport til og fra DANDY Business Park. Her havde vi fokus på samkørsel via samkørsels app’en Nabogo og cykling. For at motivere folk til at anvende de grønne transportformer igangsatte vi to konkurrencer med attraktive præmier.
Desværre havde vi 0 deltagere i Nabogo samkørsels-konkurrencen. Vi må konstatere, at det er en svær opgave at få folk til at køre sammen.
Vi havde 35 registreringer i cykelkonkurrencen og de cyklende cyklede til sammen 956 km til og fra arbejde. Se vinderen her

Madspild og klimavenlig mad
Vores kantineleverandør fik grønt lys og skar Co2-aftrykket ned med 39% ved at servere mere grønt og mindre kød. Men madspildet steg til 520 kg. mod 410 kg. i samme uge sidste år. Vores madspild steg derfor med 27% – men hey, ingen revolution uden lidt bump på vejen, vel?

Antal spisende i husene var nogenlunde samme niveau som samme uge i 2023. Der var 4.143 spisende i uge 25 i 2023 og 4.127 spisende i GoGreen Week.

Affald
Vores restaffald er også et område, som vi ønsker at reducere. Derfor opsatte vi i alle huse affaldssorterings-stationer, som gjorde det muligt at sortere affald i 7 forskellige fragmenter. I GoGreen Week reducerede vi vores restaffald med 290 kg. sammenlignet med samme uge sidste år.  

Biodiversitet
Walk & Talk blev en succes med 124 registreringer og 3.971 minutters gåen. Det gik faktisk så godt, at vi nu er med i “Vi Tæller Skridt”-kampagnen til september, som du kan læse mere om her. Vi håber, at I har skridttællerne klar!
Se hvilken virksomhed der vandt GoGreen Week Walk & Talk konkurrencen her

Deleordninger
For at fremme vores fælles brug af ressourcer lavede vi i GoGreen Week en genbrugscentral, hvor både virksomheder og private kunne komme med de ting, som de ikke længere skulle bruge, og som andre kunne få glæde af. I løbet af ugen blev der byttet rundt på en masse ting, og det virkede som om en del ting forsvandt hurtigt. To trailere blev kørt til genbrug efterfølgende.

Vinderne af GoGreen Week konkurrencerne

GoGreen Week er veloverstået, og vi har fundet frem til de heldige vindere af vores to konkurrencer.

I vores Walk & Talk konkurrence handlede det om at gå flest minutter pr. ansat pr. virksomhed. Her vandt Northern Greens fra Food Innovation House overlegent med imponerende 960 minutters Walk & Talk møder. Med 13 ansatte i virksomheden svarer det til 73,84 min. pr. ansat.
Northern Greens blev overrasket på kontoret med flag, balloner og gavekort. De blev meget glade og havde slet ikke regnet med, at de ville vinde konkurrencen. Northern Greens vandt et gavekort til Restaurant Nögen for 10 personer. Vi ønsker Northern Greens et stort tillykke!

Vinderen af cykelkonkurrencen blev Peter Jørgensen fra Xella. Med sine imponerende 185 kilometer frem og tilbage fra arbejde slog han alle andre cyklister i konkurrencen. Peter har vundet en cykelhjelm og lygtesæt fra ABUS. Stort tillykke til Peter!

Tak til alle deltagere for jeres fantastiske indsats under GoGreen Week!


Hvad kan vi i DANDY Business Park gøre for at fremme samkørsel?

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du ikke kun deler arbejdsopgaver med kollegerne, men også køreturen til og fra arbejde. Dette kan blive en realitet med Nabogos app, en innovativ løsning udviklet af en virksomhed, der har sit Vejle-kontor i DANDY Business Park i Resilience House. Nabogo gør det nemt at koordinere samkørsel og dermed mindske presset på veje og parkeringspladser, samtidig med at vi opnår markante CO2-reduktioner. Vi har spurgt en af idémændene bag Nabogo om, hvad vi i DANDY Business Park kan gøre for at fremme samkørsel.

Nabogo startede i 2018 som en deleøkonomisk platform, som gjorde det muligt at dele trailere i villakvarterer. Men det blev hurtigt klart for grundlæggerne, Anders Muusmann og Kasper Dam Mikkelsen, at denne model ikke var økonomisk bæredygtig. Efter at have analyseret mobilitetsplaner og trafikmønstre, skiftede Nabogo fokus til samkørsel, med en mission om at reducere antallet af biler på vejene og mindske CO2-udledningen. Siden starten i 2018 har Nabogo i dag åbnet kontorer i København, Aalborg, Breda i Holland samt Vejle, hvor de holder til i Resilience House i DANDY Business Park.

Hvordan fungerer Nabogo?
Nabogo-appen tillader chauffører at oprette ture, hvor de angiver start- og slutdestination samt tider. Passagerer kan derefter anmode om at deltage i disse ture. Systemet understøtter også ad hoc-ture via QR-koder, hvilket gør det let at oprette en samkørselsaftale på farten. Denne fleksibilitet gør Nabogo til en brugervenlig platform, som kan tilpasses mange forskellige behov. Nabogo er en gratis og gebyrfri app, og deres kunder er kommuner og trafikselskaber, som vil give deres borgere bedre og grønnere mobilitet. Derfor er appen gebyr- og reklamefri.

Hvordan kan vi DANDY Business Park bidrage?
For at øge samkørsel blandt medarbejderne i DANDY Business Park, kan vi implementere flere tiltag i samarbejde med Nabogo. Ifølge grundlægger Anders Muusmann kan vi hjælpe hinanden ved at igangsætte et eller flere af følgende tiltag:

1. Dedikerede parkeringspladser til samkørsel
Vi kan afsætte specifikke parkeringspladser til samkørselsbiler, så medarbejdere, der kører sammen, får fortrinsret til de bedste pladser. Dette vil være en stærk motivation for medarbejderne til at vælge samkørsel.

2. Kampagner og Events
Vi kan arrangere kampagner og events, der promoverer samkørsel. Informationsmøder og konkurrencer kan være med til at øge bevidstheden og engagementet omkring samkørsel.

3. Samarbejde om implementering af Nabogo Appen
Vi kan sørge for, at nye medarbejdere bliver introduceret til appen som en del af deres onboarding-proces.

4. Incitamenter og belønninger
Vi kan indføre incitamenter som belønninger for hyppig brug af samkørsel, eksempelvis i form af gavekort eller andet. Dette vil kunne fremme en kultur, hvor samkørsel er den foretrukne transportform.

GoGreen Week som eksperiment
Ved at tage disse skridt kan vi i DANDY Business Park være med til at fremme en grønnere og mere bæredygtig transportløsning til og fra parken. Nabogo tilbyder en allerede velafprøvet platform, der gør det nemt og bekvemt at køre sammen.

– I forbindelse med GoGreen Week i Dandy Business Park vil vi i første omgang prøve at eksperimentere med nogle af ovenstående tiltag for at fremme samkørsel mellem medarbejderne. Her bliver der både opsat dedikerede parkeringspladser til samkørsel samt konkurrencer, der har til formål at få folk til at køre mere sammen, fortæller Tina Pedersen, CEO for DANDY Business Park. 

Fakta om Nabogo

Nabogo har i 2023 haft 235.000 samkørsler. Og virksomheden har ambitiøse mål. Inden 2028 sigter Nabogo mod at facilitere 40 millioner samkørsler årligt, ikke kun i Danmark, men også i resten af Norden og Holland. Ved at reducere antallet af bilture håber Nabogo at mindske trafikbelastningen markant og skabe en mere bæredygtig transportkultur.

Kikkenborg Food drømmer om at jordskokken skal fremme sundhed og dansk eksport

Det var en tilfældig smagsoplevelse for 25 år siden, der førte til, at landmanden Johannes Lomholt fik øjnene op for jordskokkens potentiale. Næsten samtidig udkom en artikel i “Grøn Viden” fra Forskningscenter Aarslev, som uddybede jordskokkens ernæringsmæssige og helbredsmæssige fordele. Dette satte gang i Johannes’ tanker om at starte en virksomhed med jordskokken i centrum og disse tilfældige begivenheder blev grundstenen for virksomheden, Kikkenborg Food.

Jordskokkens helbredsmæssige potentiale
Det er ikke kun den delikate smag, der gør jordskokken attraktiv; det er dens helbredsmæssige fordele, der virkelig gør en forskel. Johannes uddyber:
– Jeg blev nysgerrig, da jeg læste om jordskokkens funktioner kropsmæssigt. Forskningen viser, at de ikke alene er nærende, men også kan have en positiv indvirkning på blodsukker og kolesteroltal. Derudover har de et meget højt kostfiberindhold, som gavner tarmsundheden.
Dette helbredspotentiale er noget, Johannes brænder for at formidle og udnytte.

Den skrællefrie jordskok
Da Johannes havde dyrket den første portion jordskokker opfandt han konceptet ”den skrællefrie jordskok”, som han puttede i poser af 500 gram. Konceptet løser et grundlæggende problem i køkkenet: tiden det tager at tilberede jordskokker.
– Vi ville fastholde næringsstoffernes rigdom i skrællen og samtidig tilbyde kunderne et let og tilgængeligt produkt. At spise jordskok hver dag, skal være lige så nemt som at klø sig i panden, forklarer Johannes.
 

Året rundt med jordskokker
For Johannes er innovation nøglen til at omdanne jordskokken fra en sæsonbetonet grøntsag til en helårsdelikatesse. Han fortæller, at idéerne ofte spirer, når han udforsker supermarkedernes hylder eller reflekterer over kundernes tilbagemeldinger.
Han er drevet af en vision om at skabe produkter, der kan nydes året rundt. Dette har ført til udviklingen af tørrede jordskokprodukter som chips, mel og strimler. Disse produkter kan anvendes som ingrediens i bl.a. risotto, supper, pesto, kager og brød m.m. De tørrede produkter fra Kikkenborg Food har bevaret den lidt søde og nøddeagtige smag, som også kendetegner den rå jordskok.

Det meget høje indhold af kostfibre og vitaminer er også på samme niveau, som hos den rå jordskok. Fordelen ved det tørrede jordskokprodukt er, at den kan nydes og spises året rundt. Jordskokken dyrkes af et par danske landmænd, som leverer de typer jordskokker Kikkenborg Food anvender i deres produktion. Hele processen med at vaske og rengøre foregår på virksomhedens eget produktionssted. Selve tørre-processen foregår hos en samarbejdspartner her i Danmark.

– Igennem Gyda Bay fra Innovation Hub FOOD fik vi at vide, at en dansk champignonproducent havde købt en ovn til at tørre svampe. Ovnen har overkapacitet, og så har vi lejet os ind der. Jeg håber, at vi en dag bliver så store, at de ikke har kapacitet til at tage os ind. Og at vi får vores egen produktion. Mit ønske er, at vi bliver en ingrediensvirksomhed, som producerer danske smagfulde tørrede jordskokprodukter til hele verdens fødevareindustri, fortæller Johannes.

Food Innovation House som springbræt
I februar i år tog Kikkenborg Food et strategisk skridt ved at blive partner i Food Innovation House i DANDY Business Park. Et skridt der åbnede nye døre for virksomheden. At blive en del af det fødevarefællesskab har været afgørende for Kikkenborg.  
– Det har givet os et netværk og ressourcer til at udvikle og afprøve nye produkter, samt faciliteter til at holde innovationsdage og møder med potentielle partnere. Med hjælp fra Gyda Bay, har vi fået assistance til navigere i branchen og finde de rette samarbejdspartnere, siger Johannes.

Drømmer om at fremme sundhed og dansk eksport
Johannes’ vision for Kikkenborg er ambitiøs. Han drømmer ikke kun om at gøre Kikkenborg Food til en fuldtidsbeskæftigelse, men også om at skabe arbejdspladser og understøtte lokalsamfundet i Nørup, hvor det hele startede. Hans engagement i at bruge jordskokken som en bæredygtig ressource viser et dybt ønske om at bidrage positivt til dansk landbrug og global sundhed. Med et stadigt fokus på produktudvikling og en utrættelig vilje til at innovere, står Kikkenborg Food på tærsklen til et gennembrud i 2024, klar til at forbedre sundhed og velvære gennem deres nærende produkter.

”Jeg har jo en plan om, at jordskokker kunne være et produkt, som kunne være god ting for dansk landbrug mht. at producere ingredienser. Ligesom vi har Andelskartoffelmels- centralerne. Altså så vi har et ben mere at stå på i vores landbrug. Kunne det her være noget, som vi var gode til i Danmark? At komme med endnu en råvare og få mange ingredienser og dermed produkter med forskellige egenskaber ud af en super god råvare. Det danske klima er godt til at dyrke jordskokker”.

Info om jordskokken

Jordskokker indeholder bl.a. inulin, som er en opløselig fiber der har en hel række sundhedsmæssige fordele. Herunder stabilisering af blodsukker, vægtstyring og fordøjelsen. En god fordøjelse er afgørende for en god sundhed – 70 % af immunforsvaret kommer fra en god fordøjelse.

Strategisk digital transformation: Nøglen til det succesfuld AI-arbejde

Opdag hvordan en strategisk tilgang til AI kan transformere din virksomhed ved at behandle teknologien som en værdifuld medarbejder, klar til at samarbejde og drive innovation.

I takt med at kunstig intelligens (AI) fortsætter sit indtog i erhvervslivet, står virksomheder over for både enorme muligheder og betydelige udfordringer. Implementering af AI kræver mere end blot avanceret teknologi; det kræver en strategisk tilgang, der omfatter hele organisationen.

Forståelse af AI’s potentiale
Først og fremmest må virksomheder forstå AI’s potentiale og begrænsninger. AI kan transformere forretningsprocesser ved at effektivisere drift, forbedre kundeservice og øge innovationshastigheden. Dog, uden en klar strategi og forståelse af, hvilke forretningsmæssige problemer AI kan løse, risikerer virksomheder at investere i teknologi, der ikke leverer det forventede afkast.

Ledelsens rolle
Ledelsen spiller en afgørende rolle i den digitale transformationsproces. Det er op til virksomhedens ledere at sætte en klar retning og sikre, at alle i organisationen er klar over formålet med at integrere AI. Dette omfatter at skabe en kultur, hvor digital innovation er velkommen, og hvor medarbejderne er udstyret til at arbejde med nye teknologier.

Se AI som en ny kollega
For at maksimere værdien af AI i virksomheden er det nyttigt at opfatte teknologien ikke blot som et værktøj, men som en ny kollega. Denne tankegang opfordrer til en mere integreret og samarbejdsorienteret tilgang til AI, hvor teknologien ses som en aktiv del af teamet, der kan bidrage unikt til opgaveløsninger og innovation. Ved at bruge dette perspektiv ændres dynamikken i arbejdet med AI, hvor medarbejdere lærer at interagere, koordinere og co-eksistere med AI for at forbedre processer og drive forretningsmæssig værdi.

Integration og tilpasning
Implementering af AI kræver også nøje overvejelse af, hvordan teknologien skal integreres i eksisterende systemer og processer. Det er afgørende, at AI ikke ses som et isoleret projekt, men som en integreret del af virksomhedens overordnede strategi. Dette kræver tæt samarbejde mellem IT-afdelingen og andre forretningsenheder for at sikre, at AI-initiativerne understøtter virksomhedens mål og forbedrer medarbejderes daglige arbejde.

Uddannelse og opkvalificering
En ofte overset, men vital, del af at implementere AI er medarbejderuddannelse. Opkvalificering af medarbejdere til at håndtere nye teknologier er essentielt. Dette sikrer, at de ikke kun kan anvende AI-baserede værktøjer effektivt, men også forstå de data, som disse værktøjer genererer. En veluddannet arbejdsstyrke er mere tilbøjelig til at finde innovative måder at anvende AI på, hvilket yderligere kan fremme virksomhedens vækst.

Etisk overvejelse
Endelig må virksomheder tage højde for de etiske implikationer, der følger med brugen af AI. Dette inkluderer spørgsmål om privatliv, bias (forudindtagelse) og transparens. At skabe etiske retningslinjer for brugen af AI kan hjælpe med at opbygge tillid både internt i organisationen og eksternt blandt kunder og partnere.

Konklusion
Den digitale transformation ved hjælp af AI er ikke blot en teknisk opgave, men en omfattende strategisk indsats, der kræver engagement og forståelse fra hele organisationen. Ved at tilgå AI med en klar strategisk plan, kan virksomheder maksimere teknologiens potentiale og sikre, at deres investeringer i digital innovation fører til reel forretningsværdi. Ved at fokusere på disse nøgleområder kan virksomheder ikke blot overleve, men trives i den digitale omstilling.

Vil du høre mere?
Så deltag i vores kommende event ‘AI som medspiller: Strategien for fremtidens arbejdsplads‘ som vi afholder den 6. juni 2024. Du kan læse mere om dette halvdagsevent her

CGJ Energy gør den grønne omstilling til virkelighed

Midt i DANDY Business Parks innovative miljø i Green Tech Center finder du rådgivningsfirmaet CGJ Energy, som er pionerer inden for den grønne omstilling. Med mere end tre årtiers erfaring med at udvikle energisystemer tilbyder de virksomheder – med særligt fokus på landbrug – rådgivning til at skabe fremtidens energilandskab.

Hjælper med at skabe lokale energisystemer
CGJ Energy har stor erfaring med at skabe lokale energisystemer, der ikke blot er selvforsynende, men også en integreret del af det større energisystem. Makkerparret bag CGJ Energy, Pernille Høgstrøm Resen og Carsten Georg Jensen, fremhæver betydningen af sådanne lokale systemer:
– Vi bør både have fokus på de store nationale løsninger, som fx havvindmølleprojekter, men lige så meget på de mange lokale initiativer, som sættes i søen af private aktører, siger de.

Og netop de lokale initiativer er noget, CGJ Energy har stor erfaring med.
– Vi hjælper fx landmænd med at skabe lokale energisystemer, hvor samspillet mellem landbrug, biogas, elproduktion og energilagring/-konvertering sammentænkes i et lokalt sammenhængende og optimeret system, forklarer Pernille.

CGJ Energy gør dette ud fra et todelt ønske, som tager udgangspunkt i udviklingen og optimeringen af det lokale energisystem, og samtidigt med et ønske om, at det lokale energisystem indgår som en brik i det overordnede og store energisystem.

Grønne partnerskaber bliver til win-win
Den grønne omstilling foregår i mange dimensioner, fra kæmpe internationale til mindre helt lokale tiltag, og på niveauer som myndigheder, kommuner eller virksomheder. Kompleksiteten i den grønne omstilling er enorm. Netop derfor stiger behovet for at finde integrerede og sammenhængende løsninger, som skabes på tværs af myndigheder, sektorer, energisystemer og forretninger. 
– Her har grønne partnerskaber enorm betydning, fordi de bringer parter sammen i “win-win”-situationer, der skaber den rette størrelsesorden. Disse samarbejder er ikke bare en sammensmeltning af tanker, men en synergi af ambitioner, der udnytter styrkerne hos forskellige vedvarende energienheder for at skabe ‘win-win’-situationer, der både er rentable for vores kunder og samtidig bæredygtige, fortæller Carsten.

Skaber værdi for visionære landmænd
CGJ Energy arbejder med en bred vifte af energiprojekter i landbrugssektoren. De arbejder for eksempel lige nu på et vindmølleprojekt i Skive med en lokal landmand som initiativtager, der driver et stort landbrug og har etableret sit eget biogasanlæg. Denne landmand har indgået et partnerskab med et udenlandsk firma for at etablere et Power-to-X anlæg ved siden af sit biogasanlæg, hvilket skaber et effektivt, integreret og lokalt energisystem.
– Dette projekt er temmelig unikt og ekstremt spændende, da det bliver en af de første lokalt forankret energi-øer, drevet af en landmand. Det er visionært og viser landmændenes innovative tilgang til bl.a. at reducere CO2, forklarer Pernille.

Værdifuld gylle
Mange landmænd har i de seneste år fokuseret på at reducere CO2-udslippet fra deres produktion. Landmændene bygger ikke kun deres egne biogasanlæg; de bidrager aktivt til den grønne omstilling ved at tænke i bæredygtige baner. For eksempel kan gylle, der er behandlet i biogasanlægget, separeres i lag i store tanke, og den mere næringsrige gylle kan anvendes mere målrettet på markerne. Dette reducerer ikke kun CO2-udledningen, men giver også landmændene bedre gødning.
– Der udledes meget mindre metan, som er en drivhusgas, og landmændene får en mere næringstæt gylle tilbage. Der ligger virkelig en stor innovationskraft i landbruget, fortæller Carsten.

Med lokale energi-øer bliver det muligt at distribuere produktionen og minimere sårbarheden af centrale energisystemer.
– En bombe kan sætte en central energi-ø ud af spil, men dette er ikke tilfældet med disse decentrale løsninger, tilføjer Carsten, med henvisning til robustheden af disse systemer.”

Info om CGJ Energy

  • Stiftet: 2021
  • CGJ Energy er en rådgivende virksomhed, hvis formål er er at give en hjælpende hånd i energisektoren i indsatsen for at gøre den grønne omstilling til virkelighed.
  • CGJ Energy hjælper med strategisk rådgivning, projektudvikling og projektledelse i forbindelse med den grønne omstilling.
  • Markeder: Danmark

Vi går efter guldet: DANDY Business Park sigter mod DGNB- guldcertificering

Hos DANDY Business Park er vi ikke blege for at sætte vores ambitioner højt, især når det gælder bæredygtighed. Det er med stor spænding, at vi i 2024 tager skridtet videre på vores grønne rejse: Vi går efter guldet! Vores mål er at opnå DGNB-guldcertificering for alle vores nuværende bygninger i drift samt for det nye TECH House, som fra start er designet til at kunne opnå en DGNB-guldcertificering.

Målet om guld kommer efter en grundig DGNB-screening af alle 8 eksisterende bygninger i vores park gennem 2023. Resultaterne er klare og lovende:
– Vi har en realistisk chance for at opnå guldcertificering på alle bygninger inden årets udgang. Blandt andet på baggrund af vores øgede fokus på dokumentation af driftsmæssige parametre som indeklima, energiforbrug og lejerinddragelse samt vores walk ’n talk stier der medvirker til et sundt arbejdsmiljø, siger Flemming Krarup, driftschef i DANDY Business Park. 

En garanti til vores lejere om, at vi har gjort tingene ordentligt!
– For os er DGNB-certifikatet en garanti til vores lejere om, at vi har gjort tingene ordentligt. Det er et værktøj, der kan dokumentere, hvad vi gør, og det viser, at der er et mål med vores arbejde her i parken, fastslår Flemming

UDSAT – men se nedenfor
Mobilisering af akademisk arbejdskraft

Da vi desværre ikke har fået nok tilmeldte virksomheder tilmeldt, har vi udsat dette event til engang i efteråret. MEN du kan deltage i lignende event i Odense 16/5 2024 – læs mere her

Grib fremtiden: Mød din næste akademiske stjerne på Job-Match messen

I en tid, hvor den rette talentmasse er afgørende for virksomheders innovation og vækst, præsenterer DANDY Business Park i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, SDUx, samt Vejle Kommune og Odense Kommune, en unik mulighed for at forstærke dit team med frisk akademisk kraft.

Fredag den 24. maj 2024, fra kl. 10.00 til 12.30, åbner vi dørene til AI Innovation House for en Job-Match messe, der er dedikeret til at mobilisere akademisk arbejdskraft i Vejle og omegn.

Hvorfor deltage?

  • Mød nysgerrige talenter: Vores messe er din direkte adgang til et bredt spektrum af akademiske kandidater, der brænder for at bringe deres viden og færdigheder i spil i erhvervslivet. Uanset din branche, finder du kandidater, der matcher dine behov.
  • Oplev kemi på stedet: Intet slår det personlige møde, når det kommer til at vurdere en potentiel medarbejders fit med din virksomhedskultur. Denne messe giver dig muligheden for at møde kandidater ansigt til ansigt og mærke kemi, der ikke kan opstå digitalt.
  • Brande din virksomhed: Udnyt denne platform til at præsentere din virksomhed og de karrieremuligheder, I tilbyder. Det er en chance for at skabe varige indtryk og tiltrække talent nu og i fremtiden.
  • Hurtig rekruttering: Med direkte adgang til et bredt udvalg af akademisk arbejdskraft, kan du accelerere rekrutteringsprocessen og hurtigt finde de rette kandidater til dine ledige stillinger.

Det uventede match kan være det bedste
Ofte er det den kandidat, du mindst forventer, der viser sig at være den perfekte tilføjelse til dit team. Vores Job-Match messe er designet til at åbne dine øjne for det brede spektrum af muligheder og potentiale, der findes blandt akademiske kandidater.

En ny tid for SMV’er i den digitale tidsalder

I takt med at kunstig intelligens (AI) bliver stadig mere integreret i vores økonomi og samfund, har EU taget et afgørende skridt med introduktionen af EU Artificial Intelligence Act (AI Act) . Denne lovgivning sigter mod at regulere anvendelsen af AI på en måde, der fremmer innovation og sikkerhed, samtidig med at den beskytter borgernes rettigheder. For små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som udgør rygraden i Europas økonomi, bringer denne nye regulering både udfordringer og muligheder.
Forståelse af AI Act

Kernen i AI Act er et rammeværk, der klassificerer AI-systemer baseret på deres risikoniveau – fra minimal risiko til uacceptabel risiko. For SMV’er betyder dette en nødvendighed af at forstå, hvor deres AI-initiativer falder inden for denne klassificering, og hvilke reguleringskrav de skal opfylde.

Muligheder for SMV’er

AI Act åbner op for en række muligheder for SMV’er. Ved at etablere klare regler og standarder for AI, kan lovgivningen hjælpe med at skabe et mere pålideligt og forudsigeligt forretningsmiljø. Dette kan især gavne SMV’er, som måske tidligere har været tøvende med at investere i AI-teknologi på grund af usikkerhed omkring regulering.

Desuden kan SMV’er, der udvikler AI-løsninger, nyde godt af en “innovationsvenlig” tilgang i lovgivningen, som inkluderer bestemmelser for eksperimentelle klausuler og sandkasser, der tillader virksomheder at teste og udvikle AI under kontrollerede forhold.

Læs mere om AI act her, hvor du både kan læse hele lovgivningen er – hvor du også kan se et sammendrag med 4 vigtige poinger

Udfordringer og overvejelser

På trods af mulighederne, bringer AI Act også udfordringer for SMV’er. Compliance kan være en kompleks og ressourcekrævende proces, især for mindre virksomheder med begrænsede juridiske og tekniske kapaciteter. Det er afgørende for SMV’er at søge vejledning og muligvis investere i ekspertise for at navigere i de nye regler effektivt.

Yderligere skal SMV’er være opmærksomme på de potentielle omkostninger ved at implementere de nødvendige sikkerheds- og gennemsigtighedsforanstaltninger, som AI Act kræver for højrisiko AI-systemer. Dette kan indebære investeringer i dataprivatliv, datasikkerhed og etikvurderinger.

Vejen frem

For SMV’er er det vigtigt ikke kun at se AI Act som en regulatorisk byrde, men som en mulighed for at styrke deres konkurrenceevne på det digitale marked. Ved at omfavne principperne om ansvarlig og sikker AI, kan SMV’er opbygge tillid hos deres kunder og partnere, hvilket er afgørende i den digitale økonomi.

Som vi bevæger os fremad, vil samarbejde mellem virksomheder, brancheforeninger og regulatoriske myndigheder være nøglen til at sikre, at SMV’er kan drage fuld fordel af AI-teknologi, mens de opfylder de nye krav. Ved at investere i forståelse og compliance nu, kan SMV’er positionere sig stærkt i en AI-drevet fremtid.

Kreativitet og innovation simrer i Brønnums Food Lab

Brønnum, en af Danmarks mest erfarne fuldservice-leverandører af storkøkkenudstyr, har etableret et Food Lab i udviklingskøkkenet hos Food Innovation House. For Brønnum er deres Food Lab mere end blot et køkken; det er et videnscenter, hvor Philip Kløvborg Grønkjær og hans team inspirerer og uddanner med en hands-on-tilgang. Her, hvor duften af nybagt brød og aromaen af fermenterede delikatesser mødes, bliver de gode madoplevelser til.

Brønnums tilstedeværelse i Food Innovation House er et strålende eksempel på, hvordan lejere i DANDY Business Park kan udnytte parkens faciliteter til at skabe merværdi for deres forretning.
Gastronomisk konsulent og leder af Brønnums Food Lab, Philip Kløvborg Grønkjær, ser stedet som mere end et køkken.

-Udviklingskøkkenet i Food Innovation House har givet os den perfekte platform til at kombinere teori med hands-on undervisning, siger han.

Læring sker, når hænderne er dybt begravet i dejen
Fra surdejsbrødbagning til anvendelsen af bælgfrugter, fra grøn madlavning til kunsten at fermentere og sylte, dækker Brønnums kurser et bredt spektrum. Men det er ikke kun mangfoldigheden af emner, der gør Brønnums tilbud unikt. Det er også den måde, hvorpå de i udviklingskøkkenet har mulighed for at kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring.

– Vi tror på, at den bedste læring sker, når hænderne er dybt begravet i dejen. Det er ikke kun vores kursister, der nyder godt af disse oplevelser. Vores samarbejdspartnere, som f.eks. Cheval Blanc, drager også fordel af specialdesignede kurser inden for mødeforplejning, madspild og planlægning, forklarer Philip.

Inspirerende case for andre virksomheder
Gyda Bay, COO for Innovation Hub FOOD i DANDY Business Park, ser Brønnums brug af køkkenfaciliteterne som en super lærerig måde at bruge køkkenet på, som kan inspirere andre virksomheder.

– Vores vision er at skabe et fødevarehus, hvor virksomheder kan innovere, slippe kreativiteten fri og kommercialisere nye produkter, udtaler Gyda.

Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad Food Innovation House har at byde på?

Hjemme er bedst: Dina Food vender tilbage til Food Innovation House

Efter et år ude er Dina Food nu atter hjemme i de velkendte omgivelser i Food Innovation House. En beslutning, der føles som en hjemkomst for virksomheden. Hjemkomsten blev fejret den sidste dag i februar med et stort udvalg af Dina Foods lækre kager og desserter i Food Innovation House.

I takt med stigende vækst fik kagevirksomheden Dina Food for et år siden behov for mere plads. På det tidspunkt var der ikke et lokale med tilstrækkelig plads i Food Innovation House. Derfor flyttede de ud af fødevarehuset til større lokaler i Resilience House i DANDY Business Park, da det var vigtigt for Dina Food at forblive en del af DANDY Business Park. Nu, et år senere, er de blevet endnu flere medarbejdere, og denne gang er der heldigvis plads i Food Innovation House.

– Vi mistede simpelthen noget ved at flytte til Resilience House, rent branchemæssigt. Og da jeg hørte, at Puratos skulle flytte til Give, kontaktede jeg Martin Sørensen og spurgte, om vi kunne overtage deres lokale. Det kunne vi, så nu er vi tilbage og kan igen nyde godt af at være en del af den fødevareverden, som findes her i Food Innovation House, fortæller Henrik Christensen, CEO for Dina Food

Unik fødevareenergi
Under sin hjemkomsttale gav Henrik udtryk for, at Dina Food i det seneste år har savnet den unikke fødevareenergi og puls, som man oplever i Food Innovation House.

Gyda Bay, COO for Innovation Hub FOOD i DANDY Business Park, er også glad for Dina Foods tilbagevenden:
– Det er fantastisk at have Dina Food tilbage. Vi håber, at de i Food Innovation House kan fortsætte deres vækstrejse understøttet af de unikke synergier, netværksmuligheder og det dynamiske fødevareinnovationsmiljø, som er kendetegnende for huset.

Detailhandlen = Kæmpe potentiale
Dina Food har to overordnede mål for fremtiden. Det primære mål er at fastholde og udvikle deres førende markedsposition inden for kager og desserter til det professionelle marked (hoteller, restauranter og caféer). For at styrke den position har Dina Food netop ansat Preben Gejl som salgschef til Foodservicemarkedet. Det andet er detailhandlen, som Henrik Christensen betragter som en særlig spændende udfordring for Dina Food.

– I detailhandlen ligger der et kæmpe potentiale for os. Traditionelt set har vi ikke for vane at købe kager og desserter i supermarkedets fryser her i landet. Det er vores kultur at gå til bageren eller at bage selv, hvis vi f.eks. skal have gæster. Derfor er detailhandlen en spændende opgave for os, fordi vi netop skal ud til forbrugerne og lære dem, at en kage fra fryseren kan smage mindst lige så godt. Sortimentet, som vi tilbyder detailhandlen, er ikke samme sortiment, som sælges til Foodservice kunderne.

Dina Food flytter tilbage til Food Innovation House
Kagebord Dina Food

Tech House er en realitet og åbner medio 2025

Tilføjelsen af et nyt moderne kontorhus cementerer DANDY Business Park som højborg for teknologisk udvikling. Vores innovative fællesskab er populært at være del af, og det moderne Tech House er allerede magnet for endnu flere visionære virksomheder. Kom med os en tur rundt om byggeriet, der står klar til indflytning i 2025.

Med state-of-the-art teknologi er Tech House en magnet for kreativitet og banebrydende ideer. Det topmoderne bygningsværk vil fungere som højborg inden for teknologi og tilbyde en bred vifte af faciliteter i inspirerende omgivelser.

– Et stilfuldt design med store glaspartier skaber en lys og åben atmosfære, der inspirerer til kreativitet, samarbejde og vækst. Sådan et murstensbyggeri emmer bare af kvalitet, og det vil skabe god synergi til de andre huse, siger Martin Sørensen, Ejendomschef i DANDY Business Park.

Kontorhuset vil strække sig over hele 5.000 kvadratmeter og være hjemsted for moderne kontorer og fællesarealer fordelt på fire etager samt en kælderetage. Ud over et bredt udvalg af mødelokaler, vil Tech House også rumme tre lokaler til undervisning. 

Tech House skal stå på grunden øst for AI Innovation House, hvor byggeriet starter op i foråret 2024 med færdiggørelse planlagt til sommeren 2025.

– Interessen for Tech House er overvældende. Faktisk er 70 % af bygningens plads allerede udlejet til både eksisterende og nye lejere. Huset favner bredt, og det er en hybrid af de miljøer, vi har i parken, siger Martin Sørensen, Ejendomschef i DANDY Business Park.

DANDY Business Park er i stor udvikling, og stadig flere virksomheder ønsker at være en del af vores fællesskab. Vi skubber byggeriet i gang på et tidspunkt, hvor rigtig meget andet står stille. 

– Det er vi stolte af, og vi ser det som en cadeau til det, parken er blevet til over de senere år, siger Martin Sørensen, Ejendomschef i DANDY Business Park.

DANDY News holder jer opdaterede undervejs i byggeprocessen, og vi ser frem til at se jer deltage i det inspirerende fællesskab, der vil opstå i Tech House.

AI og Digitalisering: Fremtidens kompetencer og Livslang læring udfoldet ved det første SDUx kursus.

28. februar 2024 var et markant øjeblik for fremtiden inden for AI og digitalisering i DANDY Business Park, da det første SDUx kursus blev afholdt med stor succes. Med knap 100 deltagere fra virksomheder tværs over landet blev det hurtigt klart, at interessen for og relevansen af disse emner er mere relevant end nogensinde.

Kurset, som blev ledet af en række prominente oplægsholdere fra Syddansk Universitet (SDU), skabte en unik platform for læring og netværksdannelse. Blandt oplægsholderne var professorer og undervisere, der er førende inden for deres felt, herunder Professor Mette Præst Knudsen, som åbnede dagen med indsigter i digital transformation. Lektor Luìs Cruz-Filipe tog deltagerne med på en rejse gennem “The Hype and the Realities” af AI, mens professor Christian Møller Dahl belyste, hvordan AI kan skabe reel værdi for virksomheder.

Dagen bød også på en dybdegående dialog om menneskeliggørelse, etik, privatliv og transparens i AI, ledet af Luìs Cruz-Filipe, og blev afrundet med Mette Præst Knudsens perspektiver på strategi og kompetencer i forhold til digitalisering. Dette sidste oplæg lagde den perfekte krølle på dagen med sit fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i og udnytte digitaliseringens muligheder.

Midt på dagen fik vi en særlig hilsen fra vores Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund.

Stemningen var gennemgående positiv, med en deltagermasse der var tydeligt engageret og inspireret af dagens oplæg. Det står klart, at behovet for kompetencer inden for AI og digitalisering kun vil vokse, hvilket understreges af det faktum, at dette kursus blev udsolgt i rekordfart.

På baggrund af den overvældende interesse, glæder SDUx sig til at afholde yderligere to af de samme kurser den 8. april og 27. maj, hvor endnu flere vil få mulighed for at dykke ned i AI og digitaliseringens verden. Du kan læse mere om SDUx’s kurser her.

Alle kurser under SDUx er en del af et tæt samarbejde mellem Syddansk Universitet og DANDY Business Park, der omfavner kompetenceløft og livslang læring. Fra datavisualisering til introduktion til maskinlæring og workshops i digital transformation – mulighederne for at udvide sine horisonter og styrke sin position i den digitale æra er uendelige.

For dem, der ønsker at være på forkant med fremtidens teknologier og forretningsstrategier, er disse kurser en gylden mulighed for at tilegne sig de nødvendige værktøjer og viden. Interesserede opfordres til at besøge vores eventside for mere information og for at sikre deres plads på de kommende kurser.

Lad os sammen forme fremtiden med de kompetencer, som vil definere næste generations innovationer.

SDUx er en eksperimenterede uddannelseshub skabt i samarbejde mellem Syddansk Universitet og DANDY Business Park i Vejle. 

SDUx vil styrke forbindelsen mellem erhvervslivet, universitetets forskningsmiljøer og offentlige institutioner ved hjælp af praksisnære kurser. Kurserne kan tilpasses jeres medarbejdere og jeres behov, så I får præcis den nye viden og de kompetencer, som skaber grobund for nytænkning og løfter innovationskraften i virksomheden til næste niveau.

Digitalisering og bæredygtighed

Bæredygtighed, grøn omstilling, digital transformation og kunstig intelligens er nogle af de områder, som erhvervslivet skal forholde sig til, og som giver både nye udfordringer og muligheder for at optimere driften og øge innovationskraften.

Gennem samtale, praksiseksempler og fælles udvikling af nye indsigter vil et kursus fra SDUx give indblik i nyeste forskning og mulighed for at sætte den i sammenhæng med virkeligheden og hverdagen i din virksomhed. Kurserne kan både være klassiske kurser, tematiske workshops og specialiserede forløb, som vi udvikler i fællesskab.

Fra startup til global succes: FoulingCure er vokset ud af DANDY Business Park

I hjertet af DANDY Business Park har FoulingCure opnået stor succes med deres patenteret grønne teknologi, som effektivt renser pladevarmevekslere, uden det stopper driften. Nu står virksomheden ved en milepæl, hvor de forlader parken for at kunne samle alle deres aktiviteter ét sted. 

En revolutionerende og bæredygtig teknologi
FoulingCure begyndte sin rejse i 2020 ud fra en visionær idé om at skabe en teknologi, der kunne rense pladevarmevekslerne under fuld drift uden adskillelse eller kemisk rensning. ”FoulingCure systemet spuler simpelthen skidtet væk, samtidig med at vekslerne er i fuld drift. Det sparer anlægsejerne for store mængder energi, tid og penge”, fortæller Steen Petersen, medstifter af FoulingCure.   

FoulingCures banebrydende koncept er en gamechanger i industrien. Ved at opretholde virkningsgraden bidrager FoulingCure teknologien markant til reduktionen af kundernes CO2-aftryk. Faktisk sikrer FoulingCures rensemetode en konstant virkningsgrad på over 95%, og for kunder med en gennemsnitlig virkningsgrad på 50-60% kan tilbagebetalingstiden være helt ned til 2-3 måneder.

Behov for mere miljøvenlige og effektive metoder 
FoulingCures teknologi er et direkte svar på behovet for mere miljøvenlige og effektive metoder i industrien. 

Vores største succes har sammen med et godt koncept, været timingen for markedsintroduktionen. Rensesystemet har fungeret som forventet, men især timing i forhold til energikrisen og den grønne omstilling kunne ikke være bedre. De, der ikke tidligere fokuserede i energibesparelser, blev presset af stigende priser på naturgas, olie og el, mens dem, der er optagede af CO2-udledninger, fik en løsning, der hjalp dem med at reducere deres udslip”, forklarer Steen. 

DANDY Business Park var et bevidst valg 
FoulingCures base i Green Tech House i DANDY Business Park har været en vigtig del af deres historie, hvor de har haft mulighed for at netværke med en række forskellige virksomheder, der har åbnet døre for nye samarbejdsmuligheder og idéudveksling.
Det var klart et bevidst valg at starte i et miljø, hvor vi kunne få input om alt fra økonomisystemer til sparring med andre GreenTech virksomheder. Dette miljø var særligt vigtigt i starten. Vi er taknemmelige for den hjælp og imødekommenhed, vi har fået, og for vores tid i DANDY Business Park. Nu er vi vokset ud af rammerne, så vi søger mod nye omgivelser, der passer bedre til vores fremtidige behov”, siger Steen. 

FoulingCure flytter til nyt domicil i Uhre lidt uden for Kolding, hvor større produktionslokaler og forbedret interne logistiske forhold kan opnås. Produktion/montage, lager og kontorfaciliteter samles nu under ét tag. Den nye ”lejer” i FoulingCures lokaler i Green Tech House, bliver DANDY Business Parks nye CEO, Tina Pedersen.   

Fremtiden: Grøn vækst og global ekspansion
Med deres innovative og bæredygtige løsninger ser FoulingCure en stejl vækstkurve forude. Interessen er allerede stor fra både nationale og internationale markeder. 

Vores markedspotentiale er enormt; Der omsættes for milliarder i varmevekslere, som findes overalt – i industrien, på skibe, i bygninger. Vi skal bare søge de rigtige nicher eller områder, hvor vores produkt kan gøre en forskel og tilføre værdi. Vi lukker i øjeblikket ordrer til store varmepumpeprojekter, Carbon Capture, landbaseret fiskeopdræt og strømanlæg til cruiseskibe i havn”, fortæller Steen. 

FoulingCure er godt på vej til at ekspandere geografisk. I 2024 vil de være aktive i Kroatien, Tasmanien, Holland, Island, Norge og selvfølgelig Danmark. Derudover ser det ud til, at de kommer ind i lande som Bahrain og USA. ”Så vi begynder virkelig at sprede os globalt. Vi ser også et potentiale i Chile og Spanien, som vi udforsker senere i år. Overordnet set er vi i en fase, hvor vi lidt efter lidt udvider vores tilstedeværelse globalt ved at udbygge med lokale samarbejdspartnere”, afslutter Steen.

Info om FoulingCure

  • Stiftet: 2020 af Carsten Christiansen og Steen Petersen
  • Produkt: Bæredygtigt system til rensning af pladevarmevekslere under drift
  • Unikke egenskaber: Opretholder høj virkningsgrad under fuld drift på vekslerne. Opretholder høj ydelse og reducerer energiforbrug og mandskabsressourcer.
  • Patenter: USA, Europa, Kina
  • Brancher: Landbaseret fiskeopdræt, store varme/kølepumpe anlæg med hav-, sø- og spildevand, affaldsenergianlæg, varmeværker, Carbon Capture anlæg m.m.
  • Markeder: Danmark, Norge, Island, Holland, Skotland  
  • Fremtidige planer: Global ekspansion via agenter/distributører og samarbejdspartnere.

Mød vores nye CEO,
Tina Pedersen

Det er med stor glæde vi kan meddele, at vi pr. 1. april har ansat Tina Pedersen som ny direktør for DANDY Business Park. 

Tina kommer fra en stilling som direktør for Severin Kursuscenter i Middelfart, hvor hun har været ansat i 11 år. Tina har stor kommerciel og ledelsesmæssig erfaring fra en virksomhed, som altid har haft kunder og samarbejdspartnere i centrum, og hvor hun har skabt en helt særlig virksomhedskultur.

Der vil blive arrangeret en række møder og arrangementer, hvor Tina får mulighed for at hilse på alle  lejere og partnere i Dandy Business Park.

”jeg glæder mig til at træde ind i DANDY Business Parks ledelse og i tæt samarbejde med teamet videreudvikle parken med fokus på samarbejde, innovation og bæredygtig vækst” siger Tina Pedersen

Tina vil få kontor i Green Tech House lige midt i Dandy Business Park. 

Bestyrelsen for DANDY Business Park, bestående af Bagger-Sørensens adm. direktør Hans-Henrik Eriksen (formand), økonomidirektør John Riis Mortensen, og den afgående direktør for DANDY Business Park (som fremover bliver Head of Innovation for BS koncernen) Jørgen Andersen, glæder sig alle over Tinas tiltrædelse og er overbeviste om, at Tina bliver en samlende direktør for hele DANDY Business Park og dens mange aktiviteter. 

Mød Malene Staael, Kommunikations- og Marketingsspecialist

I forbindelse med at DANDY Business Park har vokset sig større, og vi nu har fokuseret indsatsen på vores huse, udlejning og innovations hubs, vil vi gerne præsentere jer for medarbejderne, som får parken til at være en attraktiv arbejdsplads for vores lejere.

DANDY Business Park byder velkommen til Malene Staael, vores nyeste tilføjelse til det helt nye Kommunikations-, Marktings- og Eventteam. Med en spændende baggrund og en passion for at fortælle engagerende historier, er Malene klar til at sætte sit præg på kommunikations- og marketingstrategierne i hele parken.

Før Malene trådte ind i AI Innovation House, hvor hun til dagligt sidder, gjorde hun sig bemærket hos Isabella som Content Marketing Specialist, hvor hun i syv år finpudsede sine færdigheder i at skabe indhold, der taler til hjertet af forskellige målgrupper. Hendes evne til at navigere i komplekse markedslandskaber og kommunikere effektivt til en bred vifte af målgrupper gør hende til en værdifuld aktør i vores bestræbelser på at nå ud til både nuværende og potentielle lejere, partnere og samarbejdspartnere

Malene er allerede godt i gang med sit onboarding-program, hvor hun lærer alle aspekter af DANDY Business Park at kende – fra vores kerneværdier og innovative projekter til hver enkelt medarbejder, der bidrager til parkens succes. Hendes åbenhed og nysgerrighed over for nye ideer og historier er allerede begyndt at skinne igennem, og hun opfordrer alle til at dele deres fortællinger med hende, så hun kan hjælpe med at bringe dem ud i verden.

Malenes rolle vil ikke kun være begrænset til bag skrivebordet; hun vil også være at finde rundt omkring i parken, hvor hun møder medarbejdere og lejere for at indsamle de historier, der gør DANDY Business Park til et unikt sted. Hendes tilstedeværelse i parken vil være en fantastisk mulighed for alle til at møde hende personligt og byde hende velkommen i fællesskabet.

Vi er utroligt begejstrede for at have Malene ombord og ser frem til de friske perspektiver og den ekspertise, hun bringer til vores kommunikations- og marketingindsats. Hendes erfaring og passion for storytelling er præcis, hvad vi har brug for for at fortsætte med at vokse og udvikle os som en førende aktør inden for innovation og bæredygtighed.

Velkommen til DANDY Business Park, Malene! Vi glæder os til at se, hvordan du vil bidrage til at forme vores historie og fremtid.

Mød Laura Pedersen, Studentermedhjælper på event host

I forbindelse med at DANDY Business Park har vokset sig større, og vi nu har fokuseret indsatsen på vores huse, udlejning og innovations hubs, vil vi gerne præsentere jer for medarbejderne, som får parken til at være en attraktiv arbejdsplads for vores lejere.

DANDY Business Park har den store glæde at introducere Laura Pedersen, vores energiske nye studentermedhjælper, der vil fungere som event host og støtte vores eventteam med en række praktiske opgaver.

Laura er i gang med sin uddannelse som serviceøkonom på UCL, hvor hun har valgt event management som sit speciale. Denne akademiske baggrund, kombineret med hendes praktiske erfaring, gør hende til en ideel kandidat til at understøtte de mange og varierede events, vi afholder her i DANDY Business Park. Hendes studier giver hende en solid forståelse for, hvad der kræves for at skabe succesfulde events, fra planlægning til udførelse.

Ud over hendes studier engagerer Laura sig også i lokalsamfundet gennem sit frivillige arbejde i Bygningen, et populært kulturhus, samt i weekenderne, hvor hun hjælper eventbureauet Fango med at afvikle deres arrangementer. Disse erfaringer har givet hende en unik evne til at håndtere de udfordringer, der kan opstå under events, samt en forståelse for, hvordan man skaber engagerende og inkluderende oplevelser for deltagerne.

I DANDY Business Park vil Laura med sin passion for event management og sin dedikation til service sikre, at alle vores arrangementer kører glat og efterlader et positivt indtryk på både deltagere og arrangører. Hendes rolle vil være at assistere eventteamet med alt fra logistik og koordinering til gæsteservice, hvilket vil gøre hende til et velkendt ansigt rundt omkring i parken.

Vi er glade for at have Laura med på holdet og ser frem til at drage fordel af hendes friske ideer, hendes energi og hendes evne til at bidrage til succesfulde og mindeværdige events. Hendes baggrund og engagement i event management lover godt for vores fremtidige arrangementer.

Velkommen til teamet, Laura! Vi ser frem til at se, hvordan din indsats vil berige vores events og bidrage til den fortsatte succes for DANDY Business Park.

Forbedring af All Inclusive-Oplevelsen med Serwiz App i DANDY Business Park

I DANDY Business Park stræber vi altid efter at forbedre de faciliteter og services, vi tilbyder vores medarbejdere og partnere. I tråd med dette mål er vi glade for at introducere Serwiz App – et nyt tiltag, der er designet til at optimere jeres oplevelse i vores kantine.

Serwiz App gør det nemmere og mere effektivt for dig som medarbejder at håndtere dine daglige behov i kantinen. Appen tilbyder en intuitiv platform, hvor du kan administrere køb af produkter, se dagens menu med allergener, og få nyheder direkte fra køkkenet. (Denne app skal ikke forveksles med DANDY Business Park’s app, hvor du stadig kan se feks. dagens menu). 

Gennem appen kan du nemt holde dig opdateret med det seneste nye fra vores kantine, herunder når der er nye varer på hylderne, samt anden vigtig information – alt sammen i én samlet app.

Serwiz App er tilgængelig i både Google Play og App Store, og kan også tilgås via en webbrowser på serwiz.kanpla.dk. Opsætningen er simpel: Brug dette link til at oprette dig: Serwiz Oprettelseslink. Indtast din firmamail, vælg en adgangskode, og du er klar til at udforske de mange muligheder i appen.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til opsætningen af appen, er der folk klar til at assistere i kantinen, eller du kan kontakte Kanpla Teknisk Support på tlf. 39 39 30 09.

Vi håber, at Serwiz App vil gøre din daglige oplevelse i DANDY Business Park endnu bedre. Prøv appen i dag og oplev, hvordan den kan forenkle din kantineoplevelse.

Harald Karlsen-projekt høster internationale roser

Harald Karlsen Rådgivning har hjulpet med energiledelse og energibesparelser hos Coop, der har landets største certificerede energiledelsessystem. Tidligere i år modtog detailkæden Award of Excellence in Energy Management for det systematiske arbejde med netop energiledelse.

Sammen med Coop har Harald Karlsen Rådgivning en aktiv rolle i Danmarks største certificering i energiledelse, som har modtaget Award of Excellence in Energy Management. Opgaven bestod i at rådgive Coop omkring konvertering af deres energistrategi til energiledelse og udfylde de huller, som opstod i forhold til ISO-standarden.

– Jeg er helt vildt stolt af, at Coop har vundet prisen. Vi vinder, fordi vi på internationalt niveau har skabt noget af det bedste inden for energiledelsessystemer. Det er et skulderklap uden lige, siger energisynskonsulent Harald Karlsen.

Certificeret energiledelse sikrer, at man forpligter sig, fordi der hvert år kommer nogen og kigger på, om man opfylder kravene, og om man som virksomhed gør det, man siger, man vil gøre. CEM uddeler hvert år priser til en række virksomheder og organisationer, der har demonstreret bæredygtig praksis gennem et certificeret energiledelsessystem ISO 50001, og Award of Excellence in Energy Management er den højeste anerkendelse.

En løsning uden svagheder

Tidligere har virksomheder som Schneider Electric, Hilton og General Motors vundet priser fra CEM, og det er første gang, at en dansk virksomhed vinder. Coop modtager anerkendelsen for deres indsats med at reducere energiforbruget. Siden 2016 har de formået at nedbringe CO2-udledningen fra deres energiforbrug med hele 42.000 ton, hvilket har resulteret i en imponerende besparelse på 150 millioner kr. i energiomkostninger.
– Sidst, vi havde besøg af auditor hos Coop, udbrød han spontant: Det her er det bedste, jeg nogensinde har set. Han er en gammel ræv i branchen, så der må være noget om snakken. Vi har haft nogle bump på vejen, men alt hos Coop er lavet så godt, at jeg ikke ville gøre noget anderledes. Det er fandme svært at finde nogle huller i systemet.

Lille spiller med store kompetencer

For nuværende består Harald Karlsens hold blot af tre personer, hvilket gør rådgiveren til en lille spiller, som alligevel formår at konkurrere med de store. Holdet besidder nogle kompetencer, som de andre mangler, er Harald Karlsen overbevist om. Selv har han en uddannelse som ingeniør, godkendelse som Lead Auditor på ISO 50001-standarden samt en betydelig praktisk erfaring at læne sig op ad.
– Jeg ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Udfordringen hos Coop var at ændre så lidt som muligt på deres forretningsgange, og derfor tog vi udgangspunkt i de eksisterende processer og rutiner for at sammenholde dem med standarden. Vi fandt fx ud af, at der var mulighed for en enorm energibesparelse ved at mindske opvarmningen af lagrene. Vi foreslog at slukke for varmen og er generelt lykkedes med det, vi gerne ville, siger Harald Karlsen.

Om Harald Karlsen Rådgivnings arbejde med energioptimering og CO2-reduktion hos Coop

Coop har udarbejdet en klimahandlingsplan, som er blevet godkendt af Science-Based Targets. Det sikrer, at planen lever op til målene i Paris-aftalen. Ifølge planen skal Coop reducere CO2-udledning fra egen drift med 91 procent i 2030, og det kræver blandt andet 17 procent reduktion af Coops samlede energiforbrug i forhold til 2018-baseline. Energiledelsessystemet er en løftestang til at nå målene, og det går på tværs af organisationen og påvirker alle funktioner.

Coops energiinitiativer

• Implementering af energiledelse
• Udskiftning af alt lys til LED
• Udskiftning af 10.000 nye energimålere
• Installering af ny fjernstyring af varme, ventilation og belysning
• Øget fokus på køle-optimering

Kreativ app tænder gnisten

Man siger, at al forandring møder modstand. Derfor lå der en stor opgave i at få Coops næsten 40.000 medarbejdere til at ændre vaner og overbevise dem om, at energibesparelse ikke behøver være kedeligt og besværligt.
– En del af processen gik ud på at få alle kædedirektører ombord på initiativet for at skabe opbakning i resten af organisationen. Det handler om at brede initiativet ud i alle afkroge og fx få indkøbsafdelingen til at forstå, at når de køber noget, skal de ikke bare forholde sig til pris, men også til energi og bæredygtighed.

ISO 50001 stiller visse krav til kommunikation og bevidsthed blandt medarbejderne. Standarden siger, at enhver medarbejder skal kende til Coops implementering af energiledelse og vide, hvor de finder den gældende energipolitik. Medarbejderne har fået egen app med energinyheder, quizzer og film med små fif til adfærdsændringer – og succesen er stor.
– Når nogen skal gøre noget anderledes, vil de altid sætte spørgsmålstegn ved det nye. Derfor handler det om at få medarbejderne til at forstå, hvorfor de ikke bare kan gøre, som de plejer. Medarbejderne og butikkerne bruger appen til at konkurrere om at komme med spareforslag, prale over for hinanden og meget mere, siger Harald Karlsen.

Om prisen

Award of Excellence in Energy Management gives til virksomheder og organisationer, der i særlig grad har implementeret energistyringssystemer med succes for at opnå energimæssige, økonomiske og bæredygtige fordele.

Prisen uddeles af Clean Energy Ministerial (CEM), som er en sammenslutning af verdens ledende lande, virksomheder samt eksperter, og organisationen fungerer som en international platform til at accelerere omstillingen af energisektoren mod rene energiformer samt styrke udviklingen af nye teknologier.

I juli modtog Coop prisen på årets CEM Forum i Goa, hvor også Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, deltog.

Startskud til fremtidens sundhedsinnovation

Stor interesse for den officielle opstart af det nyskabende offentlig-privat samarbejde om innovativ sundhedsinnovation mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park ved et spændende kickoff arrangement i den runde konferencesal QUANTUM.

Om nogle år vil vi forhåbentlig se tilbage på denne dag og anerkendende sige: Det var dér, det hele startede!

Administrerende direktør for Sygehus Lillebælt Christian Sauvr holdt sig ikke tilbage for at tegne et meget optimistisk billede af det samarbejde, som i de kommende år vil udspille sig med DANDY Business Park som omdrejningspunkt.

Et strategisk samarbejde, hvor visionen er at skabe et sundhedstilbud i verdensklasse gennem en banebrydende kobling af sygehusvæsenets faglige kompetencer med innovative erhvervsvirksomheders indsigt i automatisering, digitalisering – og produkt-udvikling.

– Det er en massiv forpligtelse, I har beskrevet i jeres samarbejdsaftale, og jeg ser frem til, at det kommer samfundets syge og ældre til gode. Når vi skal udfordre vanetænkningen, er der brug for både mod og knofedt, lød det bl.a. fra Ældreminister Mette Kierkgaard (M), der havde taget imod muligheden for at deltage i den officielle opstart af partnerskabet.

Ældreministeren understregede, at hun ser offentlig-privat samarbejde som en nøgle til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med et kraftigt stigende antal ældre og kronisk syge borgere.

– Den viden, parterne i det private og det offentlige har hver for sig, er alt for ofte adskilt. Når vi finder metoder til at samarbejde, kan vi få 2 plus 2 til at blive mere end 4, sagde Ældreministeren.

Mette Kierkgaard mindede om potentialet i at udvikle nytænkende løsninger i sygehussystemet, fordi det både kan udbredes fra Sygehus Lillebælt til andre sygehuse og i mange tilfælde også kan videreudvikles til eksport. Og hun takkede for initiativet, fordi hun vurderede, at det er offentligt-private samarbejde og visioner, der kan fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Stort og svært sygehusvæsen

Efter ministerens åbning overtog iværksætter Mia Wagner mikrofonen som den centrale og styrende person i en debat med deltagelse af både politikere og repræsentanter fra sygehusvæsenet og erhvervslivet.

Wagner fortalte fra sin egen virksomhed, hvordan hun havde kendskab til, at det kan være svært at trænge ind på sygehussystemet, selvom man har et godt tilbud. Hun betegnede systemet som ‘stort, svært og langsomt’.

– Innovation har brug for et økosystem med de rette interessenter. Det foregår mest effektivt i et lille miljø, men samtidig er der brug for, at alle interessenter er til stede i beslutningsprocessen. Der er brug for korte læringsforløb, hvor prototyper kan afprøves i ægte miljøer, sagde hun.

Denne type innovation harmonerer ikke godt med et sundhedssystem, som er tvunget til at køre med en meget stram risikovurdering på at implementere nye løsninger.

– Vi må skabe et trygt system, som innovation og udvikling kan foregå i, analyserede hun.

Vilde problemer kræver vilde løsninger

Sygehusdirektør Christian Sauvr var som udgangspunkt ikke uenig med Mia Wagners analyse, men samtidig understregede han, at Sygehus Lillebælt allerede har taget hul på at arbejde med innovation.

– De problemer, som sygehussystemet står over for, er nogle vilde problemer. Derfor må vi se i øjnene, at vi har brug for nogle vilde løsninger! sagde Christian Sauvr.

Fra sygehuset deltog også lægefaglig direktør Thomas Larsen, der satte en tyk streg under behovet for innovation. Til alt held – fremhævede han – ligger innovation dybt i kulturen hos områdets sygehuse.

– Hele verden innoverer. Vi er klar over, vi skal gøre det hurtigere, hvis vi skal gøre os gældende, sagde Thomas Larsen.

Han berettede, at Sygehus Lillebælt allerede er involveret i et internationalt udviklingsprojekt ved navn ARC i Tel Aviv (sammen med sygehuse i bl.a. Barcelona og Boston), og sygehuset ser frem til at blive udfordret af parløbet med virksomheder fra DANDY Business Park.

Temadage og pitch-møder

Der er bred enighed om, at digitalisering og automatisering er nogle af de teknikker, som vil bringe os videre imod fremtidens bæredygtige og effektive løsninger.

Men det er velkendt i de fleste organisationer, at når man ønsker at skabe forandring, handler det om at inddrage sine medarbejdere og skabe tryghed omkring deres hverdag – som jo er dér, hvor der skal ske ændringer. Derfor er der også lagt en plan for, hvordan det lykkes at få medarbejderne med i udviklingen af nye løsninger.

– Typisk er det medarbejderne, som er bedst til at spotte problemerne, og efterfølgende er det dem, der skal tage nye procedurer og værktøjer i brug, forklarede Pica Ann Blackburn Andersen, som er konstitueret leder af innovationshuset på Sygehus Lillebælt.

Af samme grund er partnerskabet opbygget omkring en serie af møder, typisk en gang i kvartalet, hvor repræsentanter fra sygehuset møder relevante private aktører.  Man arbejder med to typer møde:

• Temadage, hvor deltagerne kan diskutere forbedringer af eksisterende løsninger eller nye konkrete samarbejdspotentialer
• Pitch-møder, hvor virksomheder kan præsentere deres bud på idéer, produkter og services over for repræsentanter fra sygehuset

De første temadage er allerede afholdt, og pitch-møder er planlagt frem til udgangen af 2024. De bliver styret dels af Pica Andersen og dels af DANDY Business Parks Gyda Bay.

Innovation har brug for sygehuset

Afsluttende skulle en faglig/politisk paneldebat bidrage til at blotlægge nogle af de udfordringer og muligheder, som Fremtidens Sundhedsinnovation kommer til at møde.

To virksomhedsledere fra innovative virksomheder var særligt inviteret til at lægge for: Mads Tang Dalsgaard, ARCEDI, og Karsten Thinggaard, Autonomous Units.

ARCEDI har udviklet – og dokumenteret virkningen af – en blodprøvemetode, som effektiviserer undersøgelse af fostersundhed, samtidig med at undersøgelsen reducerer risikoen for spontan abort. Autonomous Units står bag en nyskabende desinfektions-robot.

Begge løsninger har brug for adgang til sygehusvæsenet for at skaffe støtte og dokumentation, der kan sikre dem adgang til f.eks. nye investorer eller eksportmarkeder. Men trægheden i sygehusvæsenets beslutningsprocesser betyder, at virksomhederne hverken kan få et ja eller et nej, og deres produktudvikling går helt i stå.

Deres business cases afstedkom en omgående invitation fra Sygehus Lillebælts lægefaglige direktør Thomas Larsen til at henvende sig til ham.

– Den type udfordringer, I beskriver, kender vi også inden for systemet. Derfor har vi på Sygehus Lillebælt udviklet et set-up, som kan hjælpe med at styre igennem, sagde direktøren.

Øremærkede fondsmidler?

I den politiske del af debatten var der – ikke overraskende – stor opbakning til den nyskabende arbejdsmodel, som er skabt i fælles kurs mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park.

Fra Region Syddanmark deltog Anja Lund (V)i stedet for regionsrådsformand Stephanie Lose, der samme dag var på Christiansborg i forbindelse med Jacob Elleman-Jensens exit fra politik. Anja Lund er medlem af regionens innovationsenhed og videnskabsetisk udvalg.

– Fra regionens side skal vi finde modeller for, at partnerskaber som dette fungerer, så begge parter kan trække på samme tid, uden at de bliver forsinket af udfordringer med GDPR eller mangel på det personale, der kan understøtte dem, slog Anja Lund fast.

Også Folketingspolitiker Christopher Melson (V) var opmærksom på, at politikerne kan lette processen for innovative tiltag med offentlig-privat parløb, når de støder på ægte problemer i bureaukratiet. Eksempelvis hvis en sygehusledelse er presset til at trække stikket på et projekt, fordi det ikke kan dokumentere direkte værdi for det enkelte sygehus.

– Regeringen har det med i sin strategi, at den ønsker at gøre noget på dette område. Måske skal sygehuset f.eks. have mulighed for at søge nogle øremærkede fondsmidler eller lignende, når et projekt har ‘værdi for samfundet eller hele sundhedsvæsenet’.

Medarbejdere med i processen

Folketingspolitiker er også Birgitte Vind (S), som lagde vægt på, at innovation i sundhedsvæsenet i disse år er lig med en besparelse.

– Jeg synes, det er meget vigtigt, når I har aftalt, at medarbejderne skal have en klar indflydelse på, hvordan partnerskabet kommer i spil i praksis. Medarbejderne i det offentlige har hørt så mange store ord i de senere år, og nogle har måske det indtryk, at det bare betyder, de skal løbe hurtigere. Hvis der skal ske ægte forandringer i sygehusvæsenet, tror jeg, det skal ske bottom-up, sagde hun.

– Men jeg kan også høre, at der er mange gode ideer og intentioner, så først og fremmest vil jeg bruge lejligheden til at sige tillykke til alle parter.

Innovation har brug for fremdrift

Som afslutning modtog DANDY Business Parks direktør Jørgen Andersen mikrofonen fra mødets moderator Mia Wagner for at opsummere, hvad dagens event havde fremvist og hvilken rolle DANDY Business Park kan spille.

– Vi tilbyder en hastighed og en urgency til processen, fordi vi er opmærksomme på, hvor vigtig fremdrift er i innovation. Vi tilbyder de rette mennesker samlet på samme tid og sted samt et sted, hvor man kan formidle videre. Og vi ved, at innovation er svært, konkluderede Jørgen Andersen.

DANDY Business Park er blevet voksen

Som en del af vores fortsatte engagement i innovation, samarbejde og bæredygtighed, introducerer vi vores nye tilgang for 2024 med etableringen af ét samlet DANDY Business Park med tre specialiserede hubs inden for FOOD, SUSTAIN og TECH. Det er begyndelsen på en ny æra, lyder det fra Jørgen Andersen, CEO.

Ved at samle vores eksisterende økosystemer og skabe Innovation Hubs, søger DANDY Business Park ikke bare at styrke parkens interne sammenhængskraft, men også at åbne dørene på vid gab for lejere og partnere.

– Med skabelsen af én samlet park, hvor vi ikke længere deler vores indsatser op i økosystemer, begynder en ny æra. Vi åbner parken op, så du nu har adgang til endnu flere muligheder og tilbud. DANDY Business Park er blevet voksen, og nu følger vi også med organisatorisk, siger Jørgen Andersen, CEO.

Fra 2024 er DANDY Business Park et dynamisk fællesskab med Innovation Hubs, der i forening skaber udvikling og samarbejde blandt virksomheder, organisationer og institutioner dedikeret til bæredygtig vækst og innovation inden for fødevarer, bæredygtighed og teknologi. De nye Innovation Hubs kalder vi SUSTAIN, FOOD og TECH.

Vi åbner parken op

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fælles-skabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fællesskabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

– Mange projekter er på tværs af forskellige områder. Jo flere innovationsprojekter der kommer til, jo mere samarbejde kræver det. Vi tror på, at ved at samle de rette mennesker og ressourcer kan vi skabe en positiv indvirkning på vores samfund og erhvervsliv. Samtidig er SUSTAIN, FOOD og TECH veletablerede fyrtårne med viden og erfaring fra hver deres verden, siger Jørgen Andersen.

I takt med at DANDY Business Park er blevet ældre, er flere og flere projekter, lejere og partnere kommet til. I dag, hvor parken er blevet voksen, giver det mening at åbne op for fællesskabet, så alle får muligheden for samarbejde på tværs og tilbuddet om en bredere palet af tilbud end tidligere.

Målet med at etablere de specialiserede Innovation Hubs FOOD, SUSTAIN og TECH er at skabe et stærkt netværk af samarbejdspartnere og ressourcer, der kan hjælpe virksomheder med at accelerere deres innovation og bæredygtighedsinitiativer.

Vi er SUSTAIN, FOOD og TECH

– I Innovation Hub FOOD er fødevarer, gastronomi, innovation og bæredygtighed ikke kun buzzwords, men kernen i alt hvad vi gør. Uanset om du er en startup inden for fødevareteknologi eller en etableret producent, tilbyder hubben dig ressourcerne til at vokse og blomstre. I en verden, hvor ernæring og bæredygtighed går hånd i hånd, står Innovation Hub FOOD i spidsen for den næste generation af fødevareinnovation. Vi kombinerer de gode råvarer med viden for at skabe fødevarer, der ikke kun smager godt, men også er gode for planeten. Fra bæredygtige dyrkningsmetoder til innovative plantebaserede fødevarer er vi dedikerede til at forme fremtiden for sund ernæring.

– I Innovation Hub SUSTAIN er bæredygtighed ikke kun et mål, men en rejse. Og på den rejse er det afgørende at have det rette hold og de rette værktøjer. Her får du begge dele. Vi repræsenterer vores kollektive vision om en grønnere, mere bæredygtig fremtid, og arbejder tæt sammen med virksomheder og innovatorer for at udvikle løsninger, der ikke kun er økonomisk bæredygtige, men også økovenlige. Fra vedvarende energikilder til bæredygtige forretningsmodeller er vores mål at gøre bæredygtighed til en integreret del af hverdagen. Sammen kan vi skabe en verden, hvor forretning og miljø går hånd i hånd.

– I Innovation Hub TECH mødes tech-virksomheder med organisationer og forskere for at udforske AI-løsninger og digitalisering, der transformerer erhvervslivet og hverdagen. Via tests, demonstration, information og uddannelse bestræber vi os på at bekæmpe fremmedgørelsen af blandt andet kunstig intelligens. Projekterne i Innovation Hub TECH bidrager til at bringe teknologien i øjenhøjde, så den kan omsættes til konkrete og brugbare løsninger. 

Mere nyt dukker op.

Så hold godt øje med vores news og på LinkedIn.

SDUx er flyttet ind: Livslang læring til dig og mig og os

I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, er SDUx rykket ind i DANDY Business Park. Samarbejdet har til formål at tilbyde målrettet kompetenceudvikling til fagfolk i alle brancher og styrke dem i at gribe muligheder på et arbejdsmarked i hastig fremdrift.

I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, er SDUx rykket ind i DANDY Business Park. Samarbejdet har til formål at tilbyde målrettet kompetenceudvikling til fagfolk i alle brancher og styrke dem i at gribe muligheder på et arbejdsmarked i hastig fremdrift.

Behovet for kompetenceudvikling og omskoling bliver vigtigere, efterhånden som virksomheder mangler arbejdskraft. Spørger man erhvervslivet, er der brug for at opkvalificere eksisterende medarbejdere på tværs af alle sektorer. Således er uddannelse ikke kun relevant inden første ansættelseskontrakt, men også for dig og mig.

– Det er livslang læring. Selvom du har afsluttet en uddannelse, er du ikke færdiguddannet. Især inden for digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed, er der et stort behov for en kontinuerlig opdatering og udvikling af vores kompetencer, siger Michaela Andersen, COO i AI Innovation House og ansvarlig for SDUx i DANDY Business Park.

Nyeste forskning som fundamentMed SDUx har Syddansk Universitet og DANDY Business Park skabt et eksperimentarium, der vil skabe sammenhæng mellem universitet og arbejdsmarked. På 2. sal i AI Innovation House-kontoret byder Pia Ellen Kjær og Henrik Brændstrup fra SDUx alle op til dialog. Basen er et godt udgangspunkt for eksperimentariet.

– Med 200 virksomheder i DANDY Business Park og yderligere 1.200 virksomheder i netværket, som er dedikeret til bæredygtighed, digitalisering og innovation, bidrager DANDY Business Park med stor viden, et omfattende netværk og den mest optimale infrastruktur at koble os på, siger Henrik Brændstrup, specialkonsulent hos SDUx.

Universiteter tilbyder typisk dagsuddannelser i faste formater, der er bestemt af bekendtgørelser. Men livslang læring handler om, at vi skal lære nyt hver dag. Derfor er SDUx sat i verden for at formidle den nyeste forskning og styrke alle målgrupper i en organisation, uanset hvor de er i deres karriere.

– Allerede lige efter endt uddannelse kan der være behov for ny læring, da den viden og de metoder, der var relevante for bare fem år siden, allerede kan være forældede. Behovet for at bringe universiteternes viden ud i virksomhederne bliver kun større, siger Michaela Andersen.

Forberedt på fremtiden

SDUx tilbyder et bredt udvalg af læringsformater og med udgangspunkt i konkrete behov hos virksomhederne. Forhåbningen er, at metoden skaber hurtigt output. SDUx tilbyder et bredt udvalg af læringsformater og med udgangspunkt i konkrete behov hos virksomhederne. Forhåbningen er, at metoden skaber hurtigt output.

– Det vigtige er, at læringen har værdi for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet. Derfor er vi så tæt på virksomhederne som muligt, så vi kan tilbyde noget relevant og samtidig søge deres erfaringer og sparring, siger Pia Ellen Kjær.

Teknologiske fremskridt er uundgåelige, og kunstig intelligens har allerede en betydelig indvirkning på vores arbejdsliv. Det har potentialet til at forbedre vores arbejdsliv på mange måder, og derfor har det første kursus 28. februar 2024 fokus på at skabe et fælles sprog for AI blandt virksomheder i Trekantområdet.

– Sygeplejersken sparer tid med kunstig intelligens, teknikeren bruger VR-briller til at blive guidet under komplekse reparationer, og el-installatøren bruger AI til at skrive SMS’er. Vi vægter at tage tingene ned i øjenhøjde for at demonstrere de muligheder, kunstig intelligens bringer med sig. Det handler om at vise, at det ikke er skræmmende, siger Michaela Andersen.

Efter kurserne i AI og Digitalisering følger fokus på grøn omstilling og bæredygtighed hos SDUx. Ud over at tilbyde aktiviteter og uddannelse, sigter samarbejdet også efter at danne grobund for nye forskningsinitiativer.

Hvad er SDUx?

X’et står for Xperimentarium – og skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og praksisrelevant kompetenceudvikling. I SDUx udvikles der alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater, der vil tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger.

Læs mere på www.sdu.dk/sdux

Vil du ha’ fat i Pia og Henrik?

Hvis du vil høre mere om SDUx og mulighederne, så kontakt:

Henrik Brændstrup
Specialkonsulent SDUx
+45 21 59 77 60
henbr@sdu.dk

Pia Ellen Kjær
Specialkonsulent SDUx
+45 65 50 84 76
piakj@sdu.dk

SDUx eller Syddansk Universitet i Vejle – hvad er hvad?

SDUx er livslang læring for virksomheder. SDUx handler om opkvalificering af nuværende medarbejdere i virksomheder.
SDU Vejle er et forhåbentlig kommende universitet med bachelor- og kandidat-uddannelser beliggende i Vejle.

360 grader rundt om plantebaserede produkter

Der skal sættes turbo på det plantebaserede fødevarer i Danmark. Efter et succesfuldt pilotprojekt er Turbo Plant 360 nu klar til at indtage branchen i 2024. Det er den grønne smutvej til fremtidens fødevarebranche.

Snart kommer en ny generation af plantefars på markedet i et samarbejde mellem en større fødevareproducent og FERM FOOD, der arbejder med naturligt udviklede fermenterede planteingredienser. Samtidig er virksomheden BananaCPH på vej ud over stepperne med deres veganske produkter baseret på overskudsbananer. Det er bare nogle af de mange initiativer, som Turbo Plant har hjulpet på vej.

Det to-årige pilotprojekt er nu fuldført, og det har åbnet døren til et nyt og større projekt: Turbo Plant 360. Projektet har fået en bevilling på 20 millioner kroner fra Industriens Fond til fire år, hvor i runde tal 500 små og mellemstore virksomheder får hjælp til at nå det fælles mål om at få flere plantebaserede produkter ud på markedet.

– Vi er blevet kaldt ‘den frække dreng’ i klassen, fordi vi er meget kommercielle. Udviklingen i plantebaserede varer bør gå hurtigere end organisk vækst, derfor forsøger vi at lave match mellem små og store virksomheder – de små er gode til innovation, og de store har mange salgskanaler ud på markedet, siger Gyda Bay, der er COO i Food Innovation Hub, som står bag Turbo Plant.

Gennemslagskraft i indland og udland

Kernen i Turbo Plant er matchmaking, salg og at styrke branchen som et samlet økosystem. I pilotprojektet blev det tydeligt, at særligt salgsdelen var en udfordring for mindre virksomheder, og det bliver der derfor sat endnu mere turbo på nu.

– Vi skal have fat i flere og større virksomheder med mere pondus og gennemslagskraft på markedet, så vi sammen sætter skub i den plantebaserede udvikling, fortæller Gyda Bay.

I Turbo Plant pilotprojektet har der været flere eksportaktiviteter. For eksempel har ni af virksomhederne været i Holland for at præsentere deres produkter for foodservice-grossisten Bidfood kombineret med en studietur rundt til forskellige plantebaserede restauranter og caféer. Produkterne er blevet taget godt imod på flere markeder uden for Danmark, og det internationale blik fortsætter i Turbo Plant 360.

– Der er et stort marked for plantebaserede fødevarer særligt i Tyskland og Holland, derfor giver vi virksomhederne forbindelse til internationale kontakter for at øge eksport-mulighederne, siger Gyda Bay.

Et selvkørende marked i fremtiden

Hvad sker der så om fire år, når Turbo Plant 360 er afsluttet? Hele formålet er at lave et økosystem af fødevarevirksomheder med den samme passion for plantebaserede varer, som sikrer, at udviklingen aldrig stopper.

– Når en virksomhed får hjælp gennem Turbo Plant, har vi en forventning om, at de senere giver tilbage til andre plantebaserede virksomheder. Vi forbinder virksomhederne så meget, at udviklingen i fremtiden kan drive sig selv, fortæller Gyda Bay.

Hun ser en lys og grønnere fremtid for den danske fødevarebranche, men kun hvis vi får forbrugerne i Danmark med på at spise mere plantebaseret.

– Projektet er både vigtigt for den grønne omstilling, men også for den danske fødevarebranche. Danmark har siddet tungt på animalske fødevareprodukter, og pladsen må vi ikke miste, når plantebaserede produkter bliver fremtiden. Vi har mange dygtige mennesker med gode ideer, produktionssystemer af høj kvalitet og er stærke på markedsføring, salg og produktudvikling, og vi skal derfor sigte efter den globale lederposition inden for plantebaserede fødevarer.

Turbo Plant 360 starter i januar 2024, hvor de forskellige virksomheder bliver screenet, og de første matchmakingprocesser bliver sat i gang.

60 plantebaserede matches i pilotprojekt

Turbo Plant pilotprojektet varede fra 2021-2023. Projektet har medført 60 matches mellem iværksættere og små og mellemstore virksomheder som blandt andet fødevareproducenter, ingrediensleve-randører, detailhandlen og spisesteder.

Turbo Plant bygger på tre ben:
1.  Salg
2. Matchmaking
3. Produktudvikling

Turbo Plant afholder løbende aktivitets-dage i de plantebaserede fødevarers tegn.

Afkobling 2030: Bæredygtighed – helt ud i værdikæderne

130 virksomheder i Trekantområdet har allerede vist interesse for at være med i Afkobling 2030, og initiativet bliver mødt med åbne arme. Målet med projektet er klart: Næsten 4.000 danske produktionsvirksomheder skal afkobles inden 2030.

Siden Afkobling 2030 blev lanceret i foråret, har det mødt positiv respons. Partnerne bag projektet er i dialog med mere end 130 virksomheder i Trekantområdet, som viser interesse for at komme ombord. Projektet giver dem en fornemmelse af tryghed ved at tilbyde vejledning og støtte i deres bæredygtighedsrejse.

– Virksomhederne er optagede af bæredygtighed og af, hvordan de kan omstille til bæredygtig produktion. De bliver positivt overraskede, når de finder ud af, at de kan få hjælp fra GTS-eksperter på en række områder gennem grønne innovative LAB-aktiviteter med fokus på at styrke virksomheden. Både i forhold til at udvikle dem fagligt i den grønne omstilling og sikre deres værdiskabelse, siger Morten Kjeldgaard, COO i Green Tech Center.

Gennem hele programforløbet indgår virksomhederne i en tillidsfuld, motiverende og fortrolig dialog med en ‘navigatør’, der fungerer som tæt sparringspartner og har dybdegående kendskab til alle LABs og eksterne tilbud. Ligesom de andre partnere på Afkobling 2030, fungerer DANDY Business Park både som partner og navigatør.

Business på laboratorium

Afkobling 2030-programmet løber over 8 år og hjælper produktionsvirksomheder med høje ambitioner for bæredygtighed med at afkoble deres produktion fra klima- og miljøpåvirkning. En helt central del af projektet er de mange forskellige LAB-aktiviteter, der imødekommer virksomhedernes konkrete udfordringer.

– Det kan være et LAB om levetidsforlængelse af produkter eller et emballage-LAB om de nye emballagekrav, hvis det er det, der driller dem. Vi har igangsat de første LAB-aktiviteter, både 1:1 og fælles, og lige nu kører der et LAB om bæredygtighedsstrategi og -ledelse.

En vigtig del af rollen som navigatør er desuden at screene virksomheder, sikre overblik og koordinering samt sikre et fagligt match mellem virksomhed og tilbud. I programmet kommer virksomhederne på et længerevarende og skræddersyet udviklingsforløb, hvor navigatører og GTS’er vurderer, hvilke aktiviteter der vil have størst effekt på virksomhedens konkurrencekraft og klima- og miljøpåvirkning. Det sker blandt andet på baggrund af en væsentlighedsanalyse og en konkret kortlægning af, hvad der er brug for.

– Mange virksomheder mangler et sted at stå i forhold til omstillingen, uden at de bliver presset ind i noget. Derfor er det en stor hjælp, at nogen fortæller, hvad der giver mening for dem, og hvor det vil være godt for dem at starte. Gennem interviews og anbefalinger fra programmets partnere, placerer vi dem på en modenhedstrappe for at vurdere, hvad der kan rykke den enkelte virksomhed længst, siger Morten Kjeldgaard.

Med støttehjul ind i fremtiden

Det er enestående, at Afkobling 2030 ikke bare sådan lige slipper grebet i virksomhederne. Selv efter LAB-aktiviteterne er afsluttet, tilbyder projektets partnere fortsat støtte og vejledning for at hjælpe virksomhederne med at implementere nye metoder og processer, de har lært gennem programmet.

– Det er et ambitiøst program, og de virksomheder, der går ind i det, vil gerne bæredygtighed og forandring. Den kontinuerlighed og seriøsitet, programmet har, gør, at vi kan tilbyde en kontinuerlig udvikling, som er attraktiv for mange virksomheder. Det betyder, at de gradvist kan komme længere og længere i udviklingen. Vi snakker med CEOs, der faktisk er meget bekymrede for at blive ladt i stikken. Så det skaber en tryghed på toplederniveau at vide, at de ikke står alene.

Mens Afkobling 2030 imidlertid er et toårigt projekt i Trekantområdet, er der planer om at udvide programmet til hele landet fra 2025. Den store opbakning og succes, som programmet allerede har oplevet, tyder på et potentiale til at blive en drivkraft for bæredygtige produktionsmetoder i hele Danmark.

Hvem står bag Afkobling 2030? 

En række partnere samarbejder om projektet, som afkobler produktionsvirksomheders værdiskabelse fra klima- og miljøbelastning.

• Teknologisk Institut
• Alexandra Instituttet
• DDC – Dansk Design Center
• FORCE Technology
• Trekantområdet Danmark
• DANDY Business Park

Programmet er udviklet og støttet af Industriens Fond.
Find ud af mere på www.afkobling2030.dk.

GPV laver andre virksomheders produkter

– med produktion i 13 lande, 8.500 medarbejdere og omsætning på vej imod 10 milliarder kroner årligt!

Elektronik er hjertet i vores moderne samfund. Stort set ingenting kan fungere uden elektronik. Hvis du er vant til at overforbruge, skal du bruge elektronik. Hvis du vil være bæredygtig, er det også elektronikken, der styrer processerne.

I dit liv er du næsten med garanti stødt på noget elektronik, der er produceret af den danskejede virksomhed GPV. Men der er næsten lige så stor garanti for, at du ikke er klar over netop dette.

GPV producerer kun B2B til andre erhvervsvirksomheder.

– Og jeg beklager, men vi fortæller ikke, hvem vi producerer til, siger direktør Bo Lybæk. Han vil dog gerne bekræfte nogle af de oplysninger, GPV plejer at melde ud til pressen: At virksomheden producerer tekniske elektronikprodukter, at den har ca. 8.500 ansatte og ud over i Danmark er aktiv i Schweiz, Finland, Slovakiet, Estland, Sverige, Tyskland, Østrig, Thailand, Kina, Sri Lanka, Malaysia og Mexico.

Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer GPV at omsætte for ca. 10 milliarder kroner i 2023.

– Vi er den næststørste EMS-virksomhed (Electronics Manufacturing Services, red.) med adresse i Europa og i Top 25 i verden. Når man er på det niveau, skal man have ambitioner om fortsat at vækste. Ellers kunne det være, at vi blev et interessant opkøbsemne, siger Bo Lybæk.

GPV har sit internationale hovedkvarter i Business House i DANDY Business Park.

Rejsen er endt i Vejle

Men hvordan er virksomheden blevet så stor? Hvor kommer den fra, og hvad er det, GPV er blevet så dygtig til?

Det startede temmelig ydmygt langt fra Vejle. Glostrup Plade Værksted blev etableret i 1961 og skiftede på et senere tidspunkt navn til forkortelsen GPV. Produktionen flyttede i 1970erne til Tarm i Vestjylland, og herfra voksede virksomheden sig større.

Finanskrisen ramte GPV hårdt, så virksomheden var i en konkursbehandling i 2008. Det var dengang, Bo Lybæk blev hentet til som CEO, så han har stået ved roret i en flyvende vækstrejse i de seneste 15 år. Han var bl.a. med til at flytte virksomheden fra Tarm til Vejle, efter den var blevet købt af industrikonglomeratet Schouw & Co. i 2016.

– Vi flyttede ikke med det samme, men da vi i 2019 opkøbte schweiziske CSS Group, var tiden inde. Vi blev dobbelt så mange på kontoret, og i praksis stod valget mellem at flytte til Vejle eller Århus. Her fandt vi frem til, at Vejle var det rigtige for os, forklarer direktøren.

GPV rykkede i april 2019 ind på 1. sal i Business House, hvor virksomheden har sit hovedkvarter. Tre ud af fire mand fra GPVs topledelse sidder i Business House (den sidste sidder i Schweiz), og personalet er en blanding af mange nationaliteter.

En tid med konstant vækst

Tiden i DANDY Business Park har været præget af fortsat vækst for GPV, der sidste år opkøbte en stor konkurrerende virksomhed – Enics, der også havde hovedkvarter i Schweiz. Muligheden for vækst igennem bl.a. opkøb var den klare årsag til, at Schouw & Co. købte GPV, og strategien har båret frugt.

I 2016 omsatte GPV for 816 mio. kroner. Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer elektronikvirksomheden i år en omsætning på omkring 10 milliarder kroner.

– Vi har også lige lavet aftale om at flytte fra Business House. Vi rykker ind i det nye Tech House, når det står klar. Det ser jeg frem til. Tech House kommer til at passe endnu bedre til vores karakter – det vi laver, siger Bo Lybæk.

Mange produkter og stor kompleksitet

Og hvad er det så egentlig, GPV laver? Hvis ikke du har et klart billede på nethinden, når du hører begreber som ‘EMS’ eller ‘tekniske elektronikprodukter’, så kan du måske bedre forestille dig dette: GPV producerer både den elektronik, som styrer professionelle el-værktøjer og den, der sidder i store specialkøretøjer som brandbiler eller gravemaskiner. De fremstiller elektronikken til store industrielle pumpesystemer og elektronikken i skydedørene i den københavnske metro. Elektronik i lufthavnes landingssystemer og i mejeriers måleinstrumenter. Og meget, meget mere.

– Jeg plejer at sige, at vi laver andre virksomheders produkter. Nogle gange fremstiller vi simple produkter, men allerhelst vil vi gerne lave det hele til et produkt. Vi laver over 20.000 produkter, forklarer Bo Lybæk.

– Det, vi skal være gode til, er at håndtere stor kompleksitet. Når virksomheder outsourcer til GPV, er det for at spare investeringen i maskiner og lokaler, som de måske kun ville udnytte delvist. For GPV handler det ofte om at producere effektivt og reducere energiforbruget, siger han.

De eneste brancher, hvor GPV ikke er aktive på elektronikmarkedet, er kommunikation (telefoner, tv-apparater osv.) og automotive (GPV laver ingen elektronik direkte til biler, men kan f.eks. godt producere elektronik til ladestationer). Men faktisk i alle andre brancher.

– Vi laver udstyr til nogle af de allerstørste brands inden for hver niche af produktion. Vi har ‘kun’ 350 kunder, men det er alle sammen store internationale kunder, konstaterer Bo Lybæk.

En lang rejse ligger forude

Livet som EMS-virksomhed i international topklasse kan lyde som en forfærdeligt uoverskuelig opgave. Men sådan ser Bo Lybæk det ikke. Hans virksomhed laver jo bare de produkter, de laver aftale om at producere.

– I virkeligheden er det jo helt enkelt, fordi vi laver det, vi er blevet gode til. Fabrikkerne har præcise opgaver – som alle andre fabrikker – og vi har et godt system til at håndtere planlægningen. Vi har en meget tæt dialog med mange af vores kunder, hvor vi bygger tillid op gennem flere års løsning af opgaver, lyder det.

HQ i Vejle er arbejdssted for GPVs akademiske medarbejdere. Det gælder områder som finans, jura, IT, digitalisering, HR, kommunikation og marketing.
GPV har udviklingsafdelinger dels i Schweiz og dels på de enkelte fabrikker. I Danmark er der produktion to steder; i Tarm og i Aars. I Danmark er der i alt ca. 300 medarbejdere.

– Vi ser fortsat muligheder for yderligere vækst på baggrund af kundernes kraftige efterspørgsel. Bl.a. har vi lige øget kapaciteten betydeligt i Mexico og bygget nye fabrikker i Thailand og på Sri Lanka. Der ligger nogle udfordringer i materialepriser, og vi ser tegn på en afmatning i markedet. Men vi er tilfredse med vores aktuelle udvikling og har stadig en lang rejse foran os, siger CEO Bo Lybæk.

Om GPV

Grundlagt i 1961 i Glostrup. I dag en international virksomhed med HQ i Vejle.
Europas næststørste EMS-partner med hovedkontor i Danmark og blandt verdens 25 største EMS-producenter. Produktion i 13 lande. 19 fabrikker. 8.500 ansatte. Forventet omsætning i 2023 er omkring 10 mia. kroner.

Ægte information om kunstig intelligens

QUANTUM var stopfyldt med nysgerrige deltagere, da AI Innovation House inviterede til at sætte hverdagen på speed med kunstig intelligens. Oplægsholderne var begejstrede, selvom de også kunne fortælle om begrænsningerne ved AI.

Rammerne var perfekte i AI Innovation House. Når konferencen handler om at booste sit arbejdsliv med AI, findes næppe en mere velegnet lokation på det danske fastland.

Gæsterne kom fra et stort opland, og de fleste kunne nikke genkendende til den superhelt, der var blevet skabt ud fra deres LinkedIn-profiler. Superhelten var skabt af AI, og deltagerne kunne opleve deres egen Superhelt, når de skannede QR-koden bag på deres navneskilt.

Superheltene var en gimmick, som skulle vise de tilstedeværende, hvor meget man kan gøre med AI på ganske kort tid – også i manipulerende retning. Og resten af dagen var et værdifuldt kig ind i den fremtid, som vi allerede har taget hul på med AI.

Mange fordele – få ulemper

Måske havde nogle af deltagerne allerede hørt ordene: ”AI will not replace you, but a person using AI will”. Men derfor var det alligevel et godt afsæt for dagens første AI-ekspert Linea Svendsen. For sætningen sætter både fokus på nogle muligheder og nogle fordomme, der hører til AI.

AI kan naturligvis ikke så meget på egen hånd. Men en større undersøgelse har vist, at brugen af AI især er en stor hjælp for de mennesker, som i udgangspunktet er de svageste til at løse en opgave. Op til 43 % forbedring kunne personerne i denne laveste gruppe opnå, når de brugte ChatGPT.

En udfordring i den sammenhæng er, at ChatGPT laver det, der kaldes ”hallucinationer”. Det vil sige, at den kunstige intelligens finder på sine egne sammenhænge, fordi den ikke har lov til at citere direkte fra det indhold, den finder på nettet. Og nogle gange betyder det, at ChatGPT simpelthen lyver for dig. Derfor er det vigtigt, at man altid fakta-tjekker de oplysninger, du får fra ChatGPT.

De svageste forsøgspersoner (i ovennævnte forsøg), som på den ene side fik stort udbytte af AI, er samtidig dem, der har den svageste kritiske sans, når de skal opdage, om den kunstige intelligens binder dem en røverhistorie på ærmet.

Linea Svendsens løsning på udfordringen var: Gå i gang med at afprøve ChatGPT allerede i dag, så du bliver bedre til at bruge dens oplagte fordele og spotte de få ulemper!

En juridisk gråzone

ChatGPTs overbevisende fremtoning var også centralt i oplægget fra Laura Greenberg, der beskæftiger sig med juristiske rettigheder inden for tech.
AI-tjenester som ChatGPT og billedprogrammet Midjourney kan nemlig risikere at overtræde copyright – din eller andres – og ejerne bag AI-tjenesterne har været omhyggelige med at fraskrive sig ansvaret. Så den, der står med ansvaret er … dig selv.

Laura Greenberg er en af de få eksperter, som har forsket i de juridiske spidsfindigheder ved at bruge AI, og hendes oplæg åbnede deltagernes sind for en række fremtidige udfordringer, når brugen af AI bliver udbredt. Især når det gælder robotter som ChatGPT, der kan ”høste” hele internettet for input.

Retfærdigvis skal siges, at kunstig intelligens ikke kun er robottjenester på world wide web. Data scientist Benjamin Lazaar viste, hvordan han eksperimenterer med både at tilføje viden og opsætte rammer for viden til sin AI-assistent Casey. På den ene side afskærmning fra det offentlige rum på internettet, men samtidig mulighed for at fodre AI-assistenten med ekstra information om den virksomhed, man arbejder for.

– Jeg anbefaler, at man primært bruger AI til opgaver med human-in-the-loop. Tænk AI-assistenten som en praktikant, som du holder lidt øje med, lød rådet fra Benjamin Lazaar, der til dagligt er hos virksomheden Todai.

Bias – favoriserer AI hvide mænd?

Efter at have fået præsenteret mange muligheder for at højne både kvalitet og effektivitet med AI, havde de sidste tre oplægsholdere på hver sin måde medbragt advarsler imod de aspekter af kunstig computer-intelligens, som endnu ikke er på plads.

Nermeen Ghoniem har trods sin unge alder allerede haft vigtige ansættelser hos Microsoft, Jabra og i dag LEGO. Hun er kåret som et af de 20 bedste AI-talenter man bør opleve i 2023, og hun er et internationalt forbillede for kvindelige iværksættere og start-up’ere.

Nermeen Ghoniem har trods sin unge alder allerede haft vigtige ansættelser hos Microsoft, Jabra og i dag LEGO. Hun er kåret som et af de 20 bedste AI-talenter man bør opleve i 2023, og hun er et internationalt forbillede for kvindelige iværksættere og start-up’ere.

Hendes oplæg om ”bias” i AI – altså fordomme, som er medfødt i den menneskeskabte computerfunktion – satte tankerne i gang hos gæsterne.
F.eks. en søgning på verdens dominerende søgemaskine Google efter ”World’s best tennis players”, som viser sig alle at være mænd. Google’s kunstige intelligens kender altså kun en kvindelig tennisspiller, hvis du fortæller, at hun er kvindelig. Og selvom Google har fået at vide, at algoritmen har denne skævhed – var den endnu ikke rettet.

Nermeen Ghoniem anbefalede stadig kraftigt, at man arbejder med AI. Blot med en kritisk gennemgang mellem arbejds-faser, hvor man bl.a. kan tjekke for bias.

– AI er ingen lommeregner, der altid giver det rigtige resultat. Jeg siger, du skal samarbejde med AI som med et menneske – der har fejl, konkluderede hun.

Fem tips til brug af AI

Gianluca Mauro fra AI Academy og Peter Svarre, forfatter og digital strateg, talte også for den sunde skepsis.

Men Peter Svarre havde samtidig medbragt en lang liste over gode tips, når du arbejder med AI. For naturligvis arbejder du med AI i fremtiden, når nu det er blevet sådan et alsidigt og nyttigt redskab.

– Intelligens er egentlig ikke det rigtige ord. AI arbejder primært med to ting: Mønstergenkendelse og klassifikation. Det giver nogle enorme muligheder, men der er også nogle udfordringer, vi skal være opmærksomme på, konstaterede han.

Svarre havde fem tips til brug af AI, som kan tjene til at opsummere udbyttet af konferencen:

  • Vær varsom med at bruge AI, når arbejdet omfatter etiske spørgsmål
  • Hav gennemarbejdede guidelines for, hvordan du og virksomheden bruger AI
  • Styr din fascination – AI er ikke et menneske
  • Frygt ikke AIs intelligens – frygt dets ”dumhed”
  • Go play!
Endnu flere redskaber

Fra salen kom en række spørgsmål og kommentarer, som både foredragsholdere og moderatorerne Barbara Myhre-Isaksen og Michaela Andersen gav deres bud på.

Bl.a. fik vi at vide, at det er let at få et personligt forhold til sin ChatGPT, fordi den svarer så positivt og anerkendende tilbage. Peter Svarre fortalte, at han med vilje bruger en kort og kontant skrivestil, når han kommunikerer med sin ChatGPT. Simpelthen for altid at være opmærksom på, at det ikke er et menneske, han skriver til. Hvorimod Michaela Andersen har givet sin ChatGPT et navn og både siger hej og tak i samtalen.

Barbara Myhre-Isaksen har en mere hyggelig omgangstone med sin AI, og hun blev udfordret, da hendes kæreste en gang ville drille hende og skrev til hendes ChatGPT, at den var en idiot.

– Jeg kunne faktisk mærke, at jeg blev lidt ked af det, da han skrev sådan! Så det er nok rigtigt, at man let kan udvikle en slags venskab med AI, berettede hun med et smil.

Hvordan dagens deltagere har det med deres nye venner i ChatGPT, kan vi ikke berette i denne artikel, men der er nok ingen tvivl om, at mange fløj direkte hjem til deres laptop for at få nye erfaringer med AI. For selvom de kunne tage meget ny viden med hjem fra Dandy Business Park, fik de også det klare råd, at den bedste hjælp kommer fra dig selv.

Jo mere du bruger, udfordrer og tester AI, jo mere nytte har du af det.

Parkens lejere sætter pris på forbedringer

Lejertilfredshedsundersøgelsen i DANDY Business Park viser, at lejerne er glade for deres virksomhedsadresse, og de sætter pris på de forbedringer, som er foretaget. Og i alle husene er man glad for receptionsmodtagelsen.

Den årlige tilfredshedsundersøgelse i DANDY Business Park er et vigtigt redskab, når parken skal fortsætte med at være attraktiv for både nuværende og kommende lejere.

– Derfor er vi først og fremmest glade for, at så mange har taget sig tid til at besvare undersøgelsen. Svarene er jo et redskab for os til at gøre forholdene endnu bedre eller rette eventuelle fejl. Så 304 besvarelser er virkelig positivt, siger ejendomschef Martin Sørensen.

I besvarelserne er 93 % generelt tilfredse med DANDY Business Park, så det må betegnes som ret flot. Et af de tilbud, som fremhæves i besvarelserne, er at lejerne er rigtig glade for receptionsmodtagelsen i deres huse. Det får også smilet frem hos Martin Sørensen.

– Receptionisterne er jo meget vigtige for DANDY Business Park, fordi de fungerer som værter for både lejerne og deres gæster. Vi lægger meget vægt på, at receptionen er med til at udtrykke parkens ånd, siger han.

Ny app til Facility Management

Noget af det andet, der bliver positivt fremhævet af svarene i undersøgelsen, er udearealerne med bænke, stier og borde, samt viceværtsservice og rengøring. Det glæder Flemming Krarup, som er driftschef i DANDY Business Park. Ikke mindst fordi det var et punkt, hvor der i undersøgelsen for 3 år siden var udfordringer.

– Vi lyttede til lejerne, og allerede for 2 år siden var der en stor forbedring i tilbagemeldingen på dette område. Tilfredsheden blev større sidste år og er atter vokset i den nye undersøgelse, konstaterer Flemming Krarup.

Udviklingen stopper dog ikke her. DBP har investeret i et nyt Facility Management System, som er baseret på en app, der giver mulighed for at indrapportere et problem – eksempelvis en defekt lyspære – direkte til parkens driftsteam.

Appen giver dels mulighed for at løse udfordringerne hurtigst muligt, og dels gør den det let at registrere omfanget af eventuelle problemer, samt hvor de opstår.

– Vi håber virkelig, at mange vil bruge appen. Vi skal sørge for, at lejerne lærer appen at kende, når den er oppe at køre, og at alle ved, hvordan de bruger den, siger Flemming Krarup.

– Faktisk er det et område, hvor vi selv har ambitioner om at forbedre os: I kommunikationen med lejerne. Vi har tidligere oplevet, at lejere havde indrapporteret et problem, men at de ikke fik besked fra os, når det var løst.

Derfor troede nogle, at der endnu ikke var gjort noget ved problemet. På den baggrund er vi blevet opmærksomme på, at vi skal styrke vores egen måde at melde ud og melde tilbage, siger han.

Indeklima-certificering på vej

DANDY Business Park har fra starten handlet om bæredygtighed. Derfor arbejdes for tiden med DGNB-certificering i parken.

Det nye Tech House er fra starten designet inden for rammerne
af at kunne opnå en DGNB Guld-certificering. Samtidig arbejdes der med at opdatere de eksisterende bygninger til niveauet Sølv i DGNB-kategorien ‘Bygninger i drift’.

Bedre indeklima og ventilation

Ved siden af de overordnet meget positive svar fra lejerne er der også blevet peget på nogle områder, hvor lejerne gerne ser forbedring. En tilbagevendende anke går på husenes indeklima.

– Vi kan konstatere, at ventilation og indeklima er blevet bedre og bedre. Det tager ofte nogle år, før disse systemer fungerer helt efter hensigten i en nybygget bygning. Men vi hører også, at mange af lejerne ikke helt har fået korrekt instruktion, hvordan man skal styre varme og kulde på kontorerne. Den falder også tilbage på os, for vi skal jo klæde lejerne på til at betjene systemet, siger Flemming Krarup.

Martin Sørensen supplerer, at man bl.a. overvejer, hvordan man kan bruge de TV-skærme, som hænger i parken, til at informere lejerne om f.eks. betjeningen af klimasystemet.

Mange engagerer sig i kantiner

Andre emner, som bliver kommenteret, er udvalg og priser i kantinen samt bedre og grønnere transporttilbud for firmaernes ansatte mellem DANDY Business Park og Vejle Banegård.

– Angående transport til og fra parken er vi faktisk i dialog med kommunen, og der kan være noget rigtig spændende på vej, som vil lette den offentlige transport til parken.

– Med hensyn til kantinerne bliver de jo drevet af vores samarbejdspartner Serwiz, og med 600 spisende dagligt mener vi faktisk, at driften kører temmelig tilfredsstillende. Der er også et godt fremmøde af lejere ved de kantineudvalgsmøder, som bliver afholdt løbende, og som giver anledning til nogle reguleringer af og til, siger Martin Sørensen.

Til de lejere, som har påtalt kantinens priser, er der forståelse hos driftsteamet, men især fødevarer er jo steget i det seneste års tid, og kantinedriftens priser ligger inden for de rammer, som udbydes i markedet.

Feedback altid velkommen

Samtidig med, DBP er meget glad for den gode svarprocent i tilfredshedsundersøgelsen, gør Martin Sørensen en pointe ud af, at lejerne er velkomne til at kontakte både ham og Flemming Krarup hele året, hvis de har et ønske eller møder en udfordring.

– Vi kan kun gøre noget ved tingene, når vi ved, der er behov, siger han.

Han nævner et eksempel fra fitnessrummet i Green Tech LAB, hvor nogle af de faste brugere henvendte sig med et ønske. Det førte til en opdatering af træningsfaciliteterne.

– Der er mange trofaste brugere, og vi ved, at nogle virksomheder giver en halv times ekstra frokostpause, som kan bruges til at træne i. Så vi er også interesserede i, at fitnessrummet er så attraktivt som muligt.

Added Values vinder succespris: ‘Medarbejder-trivsel og tilfredse kunder er den største succes’

Takket være imponerende finansielle præstationer vinder Added Values prisen som Succesvirksomhed 2023 i Region Syddanmark. Men det er ikke de økonomiske resultater, der betyder mest for direktør Neino Holm. Hun prioriterer mennesker over økonomi ved at skabe en hverdag, hvor medarbejdernes trivsel altid er vigtigst. For det er fundamentet for gode resultater og tilfredse kunder.

Rådgivningsvirksomheden Added Values rådgiver forsyningsselskaber, når de skal investere i ny og mere CO2-neutral el- og varmeproduktion eller skal optimere driften af deres nuværende energianlæg. Den 9. oktober fik virksomheden overrakt statuette og diplom for prisen som Succesvirksomhed 2023. Det er Spar Nord og BDO, der står bag prisen, og den tildeles danske virksomheder, der ‘lykkes bedst med at skabe vækst og overlegne finansielle resultater’.

– Det er da dejligt at være del af en virksomhed, som vinder priser. Men succesen kommer kun takket være fantastiske medarbejdere, der brænder for det, de laver, og som sammen sætter en ære i, at vores kunder får den bedste kvalitet hver eneste gang. Det giver god mening og resultater, siger den stolte direktør, Neino Holm.

På kontoret i Resilience House blev prisen fejret med bobler og kage. For det er arbejdsglæde og fælles indsats, der ligger til grund for anerkendelsen. Og det er langt vigtigere end priser.

– Vores strategi er ikke at vækste med raketfart. Jeg vil hellere have glade medarbejdere og en arbejdskultur, hvor vi vægter kvalitet hele vejen rundt. Som ledelse er vi derfor hele tiden opmærksomme på, at vores medarbejdere trives, og at familielivet altid kommer i første række.

Et årti med mennesket først

Added Values fejrede tidligere i år 10-års jubilæum. I 2013 blev firmaet stiftet af Mogens Bech Laursen, Ole Hede Larsen, John Hald og Tommy Mølbak, der alle havde mange års erfaring fra energibranchen, og Neino Holm blev ansat som direktør.

– Sammen ville vi fem skabe en mindre arbejdsplads med mere fokus på den enkeltes trivsel, mere plads til fordybelse og en flad organisationsstruktur. Og naturligvis med høj, faglig tyngde, så vi leverer den kvalitet, som kunderne efterspørger. Til nye medarbejdere fortæller jeg, at her passer vi rigtig godt på hinanden. For det er sådan, det er.

– Mange siger, det handler om vækst og økonomi at vokse som virksomhed. Men det handler om at sætte mennesker over penge. Så må resten følge efter. At vi har vundet prisen ‘Succesvirksomhed 2023’ er bevis på, at det kan lade sig gøre, siger Neino Holm.

Succesvirksomhed

Bag erhvervsprisen Succes-virksomhed står Spar Nord og BDO, som anerkender danske virksomheder med mellem 10 og 1.500 årsværk. Ud af Danmarks mere end 300.000 aktive virksomheder kan kun et lille udsnit bryste sig af titlen.

For at komme i betragtning skal virksomheden som minimum kunne præsentere:

  • Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
  • Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
  • Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
  • Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag

Danmarks mest ambitiøse partnerskab om sundhedsinnovation lanceret i Vejle

Ældreministeren, Formanden for Innovations- & Digitaliseringsudvalget i region Syddanmark, vores to lokale politikere Christoffer Melson og Birgitte Vind, Sygehus Lillebælt direktionen samt flere virksomhedsejere var i paneldebat under kyndig ledelse af Mia Wagner. Her blev det drøftet, at erfaringerne med OPI-samarbejder er svære, men alle gav hinanden hånden på, at nu skal vi vise resten af Danmark, at sundhedsinnovation i verdensklasse starter i Vejle.

I dag var over 100 gæster samlet for at markere starten på et ambitiøst og unikt samarbejde mellem sygehussektoren og det private. Det fandt sted i QUANTUM i AI Innovation House i DANDY Business Park, hvor projektet blev præsenteret og officielt skudt i gang – først med en række oplæg og afslutningsvis med en munter paneldebat rundt om temaet ”Sammen om fremtidens sundhedsinnovation”.

Projektet er Danmarks måske mest ambitiøse offentlige/private samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park, hvor ambitionen er at sikre mindst 25 nye sundhedssamarbejder/-produkter/-services allerede i 2024 til gavn for patienter, sundhedsvæsen og virksomheder.

Administrerende direktør ved Sygehus Lillebælt Christian Sauvr og Jørgen Andersen, direktør i DANDY Business Park bød velkommen og kunne med glæde fortælle, at projektet har været længe undervejs.

Den første taler på podiet var Anja Lund, Formand for Innovations- & Digitaliseringsudvalget i Region Syddanmark. Anja talte om, hvordan vi må stå sammen om at finde de innovative løsninger i nye frugtbare fællesskaber. Lade faggrupper på tværs af fx teknologi, omsorg, data og medicin samarbejde om løsninger på fremtidens mange udfordringer. Og forhåbentlig er dette partnerskab i Vejle blot et af mange flere.

Ældreminister Mette Kierkgaard gav sit og Regeringens bud på, hvilke udfordringer vi som samfund har med en voksende ældre befolkning. Vi lever længere, stiller større og/eller andre krav og arbejdskraften mangler – så ér vi nødt til at gentænke måden, vi driver sundhedsvæsen på. Som stor fan af offentlig/privat samarbejde, ser hun store muligheder, når der som her, er lagt op til test og prøvehandlinger i et rigtigt sygehus. Det skal udbredes endnu mere. Og implementering og skalering skal understøttes.

Mia Wagner indtog herefter scenen, hvor hun satte spot på iværksætteri, kønsdiversitet og det faktum, at iværksættervirksomheder helst undgår sundhedssektoren. Det er svært at komme ind, og hvis man vil ind, skal det være med en plug-and-play løsning. Derfor er det fantastisk, at det nye initiativ i Vejle lægger op til, at der skabes løsninger i fællesskab i tillid og med transparens. Derfor er et testmiljø altafgørende. Næste udfordring er, om vi kan etablere blivende virksomheder på baggrund af idéerne. I Danmark er en virksomheds levetid i gennemsnit kun tre år. Det har vi alle et ansvar for at ændre.

Christian Sauvr, administrerende direktør ved Sygehus Lillebælt har sammen med sine kolleger kun ét for øje – at sætte patienten først. Det er ikke helt så enkelt, som det lyder. Heldigvis er der meget at være stolt af. Vi er blevet bedre til at behandle alvorlige sygdomme og mange flere overlever. Men selvom 6 ud af 7 patienter er tilfredse, kræver fremtiden noget andet og mere som kun lykkes, hvis sundhedssektoren får mange flere samarbejdspartnere og helt nye relationer. Derfor er det nye innovationssamarbejde en kærkommen og nødvendig mulighed for samarbejde om fremtidens sundhedstilbud i verdensklasse.

Thomas Larsen, Lægelig direktør ved Sygehus Lillebælt, supplerede med frisk nyt om hospitalsinnovation i verden. Og kollegerne i verden spørger, hvorfor vi ikke er længere i Danmark? I et land der har alle data tilgængelige. Vi er gode til videnskab, men ikke de hurtigste til innovation. De to ting skal vi smelte sammen. Derfor stilles sygehuset nu til rådighed, så viden kan deles på tværs.

Pica Ann Blackburn Andersen, Konstitueret leder af innovationshuset på Sygehus Lillebælt og Jørgen Andersen rundede talerækken af med at forklare, hvordan samarbejdet helt praktisk kommer til at fungere. Scale Up virksomhederne eller personalet hos Sygehus Lillebælt kan udfylde en enkelt side og lave en hurtig video. De bedste udvælges til at deltage i første pitchdag den 10. januar 2024. Der kan læses mere om detaljerne på www.dandybusinesspark.dk/sundhedsinnovation

Som kronen på værket orkestrerede Mia Wagner en paneldebat om fremtidens sundhedssektor med alle sine udfordringer, muligheder og skjulte snupletråde.

I panelet var veloplagte og kompetente deltagere:

Anja Lund, Christoffer Melson, Birgitte Vind, Thomas Larsen, Carsten Thinggard fra Autonomous Units og Mads Tang Dalsgaard fra Arcedi Biotech.

Scale Up virksomhederne beskrev udfordringerne med at få fat i de rette beslutningstagere og få et klart ja eller nej. Sygehuset understregede ønsket om samarbejde og åbenhed.

Klichéerne om at det private erhvervsliv generelt synes, at det offentlige arbejder for langsomt, blev luftet.

Et ønske om at innovation kommer på skoleskemaet ikke kun i folkeskolen, men også på eksempelvis de sundhedsfaglige uddannelser kom på bordet.

For mange gode ideer går tabt.

Hvorfor kan regionerne ikke bruge hinandens løsninger, hvorfor skal de teste alt af selv?

Et fælles ønske om åbenhed, plads til fejl og ressourcer og økonomi til begge dele.

Alle var heldigvis enige om, at vi kommer ingen vegne uden innovation og alle vil rigtig gerne innovation og ser et stort potentiale for Danmarks måske mest ambitiøse offentlige/private samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park.

Herefter var det tid til netværk og en række udstillere stod klar med sundhedsløsninger i alle størrelser. Fra proteinholdig is til robotter og ai-løsninger.

Tak for en fantastisk start på et helt nyt kapitel for Sygehus Lillebælt, DANDY Business Park og vores alles sundhedssektor.

Livslang læring og forskning i verdensklasse. Mød SDU i DANDY Business Park

Syddansk Universitet og DANDY Business Park har etableret en ny hub, der skal eksperimentere med nye formater for livslang læring, forskning og sammenhængskraft mellem universitetet og arbejdsmarkedet.

I en verden i konstant forandring er behovet for livslang læring og opkvalificering mere presserende end nogensinde. Hvordan sikrer vi, at vores arbejdsstyrke ikke kun følger med, men også fører an i denne transformation?

Dette initiativ vil arbejde tæt sammen med virksomheder for at identificere de specifikke uddannelsesbehov, der vil drive fremtidig innovation og vækst. Uanset om det er inden for områder som kunstig intelligens, bæredygtighed, ledelse eller noget helt fjerde, sigter SDUx mod at skabe skræddersyede efteruddannelsesmuligheder, der matcher den virkelige verden.

X’et står for Xperimentarium – og skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og praksisrelevante elementer i efter- og videreuddannelse. I SDUx udvikles der alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater. Formålet er at bidrage både til den enkeltes livslange læring og virksomhedernes samlede innovationskraft, vækst og produktivitet. Uddannelserne vil tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger.

Vi står over for en fremtid, hvor den kontinuerlige læring vil definere vores succes. Sammen med SDUx-teamet, som allerede er godt i gang med deres mission, ser vi frem til at udforske og forme denne fremtid.

Fokus i det første år er digitaliseringen ind i samfundsrelevante områder eller brancher. Det vil bl.a. tage udgangspunkt i kunstig intelligens, digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed. Det første kursus starter op i november 2023.

Du kan møde Henrik Brændstrup og Pia Ellen Kjær fra SDUx på 2. sal i AI Innovation House, hvor de har base i Vejle.

Vi er gået under radaren nu i godt fire år

Noly Food skifter gear i Food Innovation House: Fødevarer er én stor legeplads for makkerparret, Rasmus Haven Eriksen og Torben Bager, som har succes med at skabe brands bygget op omkring hverdagsgastronomi.

De kender hinanden særdeles godt fra et femårigt samarbejde i Løgismose, og i dag producerer de private label-produkter som for eksempel pestoprodukter, drikkevarer og melblandinger i et tæt samarbejde med de største kæder. De forsøger at finde huller i markedet, som kan skabe værdi både for forbrugerne og partnerne, og de arbejder benhårdt på at skabe et væksteventyr.

Less is more.

Spis nu ordentligt.

Det skal smage godt.

Alt sammen sætninger, der flyver ud af munden på Rasmus Haven Eriksen, co-founder af Noly Food. Der er ingen tvivl om, at han brænder for gastronomi – ikke på den madsnobbede måde, mere fordi han ønsker at højne den almindelige danskers oplevelse af måltidet tilberedt hjemme i køkkenet.

– Det er her, hverdagsgastronomi kommer ind i billedet, siger Rasmus Haven Eriksen, som kalder sig selv for købmand.

– Det skal være value for money – gastronomi i øjenhøjde. Vi har lavet verdens bedste retter, der koster 25 kr. på spot i Netto. Der er ingen e-numre i.
De er lavet, som Torben (michelinkok og co-founder red.) ville tilberede dem i sit eget køkken, og de smager bare godt. Og så er det jo også innovation i en kategori, hvor der ikke er sket noget i lang tid. Den 41-årige iværksætter har siden 2018 investeret al sin tid og energi i Noly Food. En virksomhed, der udvikler og producerer fødevarer, og som også har michelinkokken, Torben Bager, ved roret.

– Vi er gået under radaren nu i godt fire år, men vi var enige om, at enten så skulle vi udvikle det her, eller også skulle vi afvikle. Men vi blev enige om, at planen nu var at skabe vækst og komme op i gear, fortæller Rasmus.

Et stærkt netværk

For at få trykket på vækst-speederen valgte Noly Food at flytte fra Spinderihallerne i Vejle til Food Innovation House for lidt over et år siden.

– Det er det rigtige sted for os. Her er jo nogen af de virksomheder, vi allerede arbejder sammen med. Det er kommerciel energi, og det er business. For at kunne ramme forbrugerne er det essentielt at have gode kræfter at trække på, og for Noly Food giver det stærke netværk i Food Innovation House masser af mening.

– Det er branchen, der kommer herude, og det er virksomhederne, der arbejder med de store kæder, siger Rasmus, som ikke er bleg for at række ud til de andre virksomheder i huset.
Også den daglige leder af Food Innovation House, Gyda Bay, har været en stor hjælp for de innovative hverdagsgastronomikere.

– Vi har behov for at stadfæste, at vi er her, og hvad vi kan. Gyda har et fantastisk netværk, som vi kan trække på.
For Noly Food handler det nu primært om markedsføring og at få udbredt kendskabet til de forskellige universer, så der kan komme salg ude i butikkerne.

– Vi står med et fullscale-sortiment, hvor vi kan tilbyde mad til alle ugens syv dage. Derfor har vi netop lavet et strategisk tæt samarbejde med en virksomhed, som har konsulenter ude i marken, der skal bearbejde butikkerne. Vi skal arbejde med at få de centrale placeringer hos de store kæder primært inden for Loco Taco-universet – og i relation til det er konsulenterne af afgørende betydning, fortæller Rasmus. Hele Noly Foods eksistensgrundlag bygger på at skabe holdbare løsninger for forbrugeren og følge de forbrugertrends, der allerede eksisterer.

– Vi skal skabe ny værdi i nogle kategorier, men at det så også smager godt, og at det kan sælges til menneskepenge, er et plus, siger Rasmus.

Noly Food fra 2018 til 2023

Virksomheden har skaleret forretningen fra 0 til 15 millioner kroner.

Arbejder med universer, hvor Loco Taco pt. er det største.

Ligger i Food Innovation House, hvor de rykkede ind i 2022.

Har udviklet måltidsløsninger som for eksempel kølede færdigretter – en chili sin carne og en autentisk chili con carne, der er lavet på skært kød, og som er langtidsbraiseret efter sous vide-metoden.

Har udviklet 250 produkter.

Er stiftet af makkerparret, Rasmus Haven Eriksen og Torben Bager. Siden 1. januar 2023 har det primært været Rasmus, som har drevet virksomheden.

Essensen af Mexico – Loco Taco: Syrligt og stærkt, sprødt og spækket med smag.

Tiden er rigtig nu

Loco Taco universet – mad fra det mexicanske køkken – er en af Noly Foods største satsninger og har udviklet sig fra 0 til 25 varenumre på to år. De sidste par år er gået med at få universet helt på plads, og al fortjeneste er investeret i ny udvikling.

– Sidste år var det følelsen af at køre en gammel Golf, som var kørt helt ud i 2. gear, men at vi nærmest ikke havde tid til at skifte gear. Og nu er den så kørt helt ud i 3. gear, og det er tid til at skifte gear igen, forklarer Rasmus og fortsætter:

– Vi har sat barren højt og har besluttet os for at have en aggressiv vækststrategi. Det kræver, at både de fysiske og finansielle rammer er på plads, og i den situation er det afgørende at trække på det store netværk i Food Innovation House.
For at finde frem til svaret på, hvordan man gearer en virksomhed til vækst, har Rasmus og Torben haft glæde af at erfaringsudveksle med andre virksomheder i Food Innovation House.

– Vi bruger blandt andet folk her i huset til at sparre med om vores vækstrejse. Noly Food har stor erfaring med at lave alliancer i branchen – men i takt med, at virksomheden vækster, er der også behov for nytænkning.

– Vi skiftede som sagt gear sidste år, og vi skal skifte gear igen nu. Jeg har masser af validering på, at tiden er rigtig nu, men min rolle bliver anderledes, fordi jeg skal ud at klæde nogle mennesker på, som skal arbejde for os. Og det er derfor, det er godt at være i det her hus.

Begyndelsen på Noly Food

Det første univers, Noly Food skabte, var en serie til det søde køkken, Frk. Lybæk universet.
– Det er født ind i en trend med hjemmebag, som vi kender fra Bagedysten, hvor vi gerne vil indfange forbrugeren. Det kom ud i Salling Group og blev vores første detailben, fortæller Rasmus.
– Timingen var god, fordi det kom ud på et tidspunkt, hvor coronaen for alvor tog fat. Frk. Lybæk har ligget lidt i dvale pga. de stigende priser på fødevarer.

Navnet Noly Food: Noly er en sammentrækning af ’Nordens lys’ eller bare ’Nordlys’.
– Vi plejer at sige, at vi har Norden som base med udgangspunkt i det klare lys og den stringente rene stil, – ikke mindst i forhold til den nordiske madstil – og så med verden som vores legeplads.
Så da vi i sin tid satte de første streger, så var det nordlys, som blev brugt som omdrejningspunkt og altså deraf navnet, fortæller Rasmus Haven Eriksen.

Private label:
Et Private label-produkt er en vare, som en forhandler får produceret af en tredjepart, men sælger under sit eget mærke. Forhandleren har ansvar for at kontrollere alt vedrørende produktet.

ESG-tiltag, der batter på klimakontoen

Rejsen mod Danmarks mest bæredygtige erhvervspark: Ikke mindre end en 60 siders lang mobbedreng af en ESG-rapport danner grobund for en ambitiøs strategi mod en fremtidssikret bæredygtig erhvervspark i DANDY Business Park. Der skal sættes ind på mange områder, og vi skal alle hjælpe med at komme i mål.

Bagger-Sørensen & Co, som ejer DANDY Business Park, har skitseret en overordnet bæredygtighedsstrategi for de otte huse i parken med formålet om at reducere klimapåvirkningen på tværs af aktiviteter og virksomheder.
– I DANDY Business Park vil vi gerne gå forrest i omstillingen, og vi er alle nødt til at gøre noget frem mod 2030, siger Jørgen Andersen, direktør i DANDY Business Park. Allerede i 2023 er de første tiltag skubbet i gang.

Bagger-Sørensen & Co’s strategihus: Strategihuset er bygget op omkring de tværgående temaer, fundamentet, medarbejderengagement og trivsel, reducering af klimapåvirkninger og vision og ambitionsniveau med de fire søljeopdelte ESG-fokusområder, som repræsenterer de operationelle kontrollerede virksomheder og jordbesiddelserne i koncernen.

TILTAG PRIMO 2024
  • Etablering af solcellepark, som sikrer 100 % grøn energi til hele DANDY Business Park
  • DGNB-certificering af alle vores kontorhuse samt biodiversitetsplan for hele parken
  • Flere bæredygtighedsevents

Mindre klimaaftryk på driften

De eksisterende kontorhuse screenes for, hvor bæredygtige bygningerne er i dag, hvorefter det vil blive kortlagt, hvor man kan sætte ind for at optimere husene endnu mere efter den grønne agenda.
Baseret på de data, der kommer, foretager ledelsen en vurdering af, hvor der kan sættes yderligere ind.

– Vi igangsætter DGNB-screening af alle vores otte kontorhuse samt af parken i 2023. Vi vil sikre, at vores bygninger er bæredygtigt certificeret, og ellers vil vi optimere dem, siger Jørgen Andersen om tiltaget.
Målet er at reducere den klimapåvirkning, erhvervshusene giver i den daglige drift, som på for eksempel varme, el, vand og affald.

– Der er lavet en bæredygtighedsstrategi for området, som vi skal leve op til.
Som erhvervspark og som lejere bliver vi nødt til at gøre noget anderledes, for vi har et fælles ansvar for at passe på vores planet

– Jørgen Andersen

Som et andet tiltag indhentes der løbende data for lejernes forbrug – det såkaldte Scope 3, som kortlægger, hvor meget CO2-udledning hver enkelt lejer i parken har forbrugt.
DANDY Business Park vil samtidig gerne hjælpe lejerne, så de får nogle brugbare og gode ESG-data til deres kommende bæredygtighedsrapporter.

– Som noget nyt kommer der hvert kvartal et regnskab for hver enkelt virksomhed, og allerede i juli måned vil lejerne have et regnskab for det første kvartal, fortæller Flemming Krarup, Head of Facility Management i DANDY Business Park.

Adfærdskampagner skal hjælpe lejerne

Som en del af parkens ESG-tiltag vil der blive igangsat interne adfærdskampagner, som skal hjælpe lejerne i parken med at reducere forbruget og optimere de bæredygtige vaner.

– Planerne er vigtige og ambitiøse, men slet ikke urealistiske. Nu er vi i gang, og jo mere vi fokuserer på det, jo lettere bliver det fremadrettet at være bevidst bæredygtig uden at have løftede pegefingre, siger Jørgen Andersen.
Det er lejernes adfærd, der er med til at bestemme, hvor meget energi der bliver brugt i hele parken.

– Vi bruger faktisk mere energi, end vi burde, og der kan være nogle forbrugsmønstre, som vi skal have ændret på. Så fremadrettet skal vi være lidt mere skarpe på at kommunikere, hvilke handlemønstre der egentlig har betydning i forhold til klimaet, siger Flemming Krarup.

I husene er der installeret mange intelligente løsninger. For eksempel kører skodderne automatisk ned og skærmer for solen, hvis solen skinner direkte på vinduerne. Ofte synes folk, at det er synd at lukke solen ude og kører skodderne op igen, og her skal adfærdskampagner hjælpe med at forklare de klimavenlige løsninger, der er tænkt ind i husene.

– Der bliver brugt en masse energi på at køle, og det tager altså væsentligt mere strøm end to lamper i et lokale. Men man ser det typisk som spild, at man tænder lys og lukker solen ude, men i virkeligheden kan det ikkebetale sig hverken i forhold til klimaet eller bundlinjen, fortæller Flemming.

Allerede i 2023 vil der blive igangsat adfærdskampagner, og der vil også løbende komme ESG-konferencer og workshops i DANDY Business Park, der skal klæde husets lejere og partnere bedre på til ESG-rapportering.

Mere info: Læs mere om, hvilke tiltag køkkenchef, Alex Henriksen Damgaard, har i støbeskeen for at skabe mindre madspild læs mere.

Flerårige blomster og flere insekter

En vigtig social dimension inden for ESG er biodiversiteten. Derfor bliver der lagt mange kræfter i, at der skal opretholdes sunde økosystemer på de ca. 500.000 kvadratmeter, som DANDY Business Park råder over.

– Vi er ved at finde ud af, hvor der skal gå køer og andre dyr, hvor der skal være insekthoteller, og hvor vi skal lade naturen være mere vild, fortæller Jørgen Andersen, og Flemming Krarup supplerer:

– De fleste planter, der tidligere har blomstret på området, har været et- eller to-årige blomster, men nu har vi ved AI Innovation House og Advice House prøvet at plante nogle sommerfugleblomster og andre flerårige blomstrende planter, som kommer igen og igen, så vi tiltrækker nogle insekter. Vi lader også være med at slå græs, så længe der er frø på mælkebøtterne, og vi lader træer, der er væltet, ligge og gå i forrådnelse for billernes og larvernes skyld.

Mindre madspild

Vi har en fantastisk frokostordning i husene, som også har fokus på at reducere madspild, og som fremadrettet vil gøre endnu mere for at være mere bæredygtige.

– Vi drømmer om, at vi kan hjælpe hinanden med at være ansvarlige i fællesskab. At man ikke farer i flint over, at der er én slags pålæg, der er udsolgt, når man kommer til frokost lidt før lukketid, siger Jørgen Andersen.
Der er pt. én kødfri dag om ugen og en stor bevidsthed om ikke at smide store mængder mad ud hver dag.

– Vi vil gerne tage dette vigtige step, og vi håber, at vores partnere og lejere vil være med til det. Men det skal selvfølgelig stadig være realistisk – så vi skal nok lave være med at lave kødfri dage fem dage om ugen, siger Jørgen Andersen.

Grøn energi til hele parken

Lige nord for erhvervsparken igangsættes opførsel af en ny solcellepark, som vil kunne forsyne hele parken med nyopført grøn energi. Etableringen forventes at opstarte i Q1 2024 og være i drift ultimo 2024.

– Hele idéen er at lave en pendlerplads, hvor man lynhurtigt kan komme frem og tilbage mellem banegården i Vejle og DANDY Business Park. Det vil dels være en ladestation for de mange lejere i parken, men mobilitetscenteret kan også hjælpe pendlere, som kommer fra andre byer for at arbejde i Vejle, men som har svært ved at finde ladestandere nede i byen, fortæller Jørgen Andersen.

Det grønne mobilitetscenter får 100 ladestationer og 500 p-pladser, og der arbejdes lige nu hårdt på, at mobilitetscenteret kan åbne i 2024.
På den lidt længere klimabane skal al strøm fra erhvervshusene være 100 pct. vedvarende energi, derfor vil der i løbet af de kommende år blive anlagt en solcellepark overfor erhvervsparken.

En god idé?

Har du en god idé til en adfærdskampagne, som kan nudge til mere klimavenlig adfærd? Så henvend dig til receptionisten i dit hus og giv idéen videre.

GT-program løftede imponerende mange iværksættere videre

Green Tech Programmet var skræddersyet til grønne iværksættere, der stod på tærsklen til at tage det næste skridt. Programmet bød på sparring inden for forretningsudvikling, kundeforståelse, servitization, skalering og internationalisering – alt sammen med formålet at styrke iværksætternes færdigheder og hjælpe dem godt videre.

Formålet med Green Tech Programmet var ambitiøst: At skabe flere green techvirksomheder og øge innovation og kommercialisering. I alt 38 iværksættere deltog i det treårige program, som tog udgangspunkt i at imødekomme behovene hos grønne iværksættere og startups, der havde brug for hjælp til at bringe deres bæredygtige idéer videre og omsætte dem til en levedygtig virksomhed. Green Tech Programmet løb fra 2019 til 2022, og opgørelsen af effektmålene viser, at alle 38 deltagere i programmet har fuldført og forbedret deres iværksætterkompetencer gennem en blanding af relevante workshops og individuel rådgivning.

Programmet blev endeligt evalueret af rådgivningsvirksomheden COWI, og resultaterne viser, at størstedelen af de opsatte effektmål blev nået, og deltagerne har positive forventninger til omsætning, nyansættelser og eksport både for indeværende år og de kommende år. Baseret på deltagernes effektforventninger vurderer Morten Kjeldgaard, COO, SUSTAIN, at målet om overlevende virksomheder 2 år efter programmet også vil blive indfriet.

Med støtte fra netværk og sparring

GT-programmet var en ambitiøs satsning, der havde til formål at give iværksættere det solide fundament, de havde brug for til at tage deres virksomheder til næste niveau.

Programmet tog udgangspunkt i at imødekomme behovene hos grønne iværksættere og startups, der havde brug for hjælp til at bringe deres idéer videre og omsætte dem til en levedygtig virksomhed. Takket være 1:1-vejledning og tæt sparring blev deltagerne skarpere på deres produkt, forretning, strategi og skalering. De fik mulighed for at deltage i en række aktiviteter og samtidig få den nødvendige hjælp til at udvikle deres virksomhed fra et team af specialister, som partnerne stillede til rådighed.

– Ved at tage en personlig tilgang kunne vi følge deltagernes forretning og give dem vejledning på tæt hold, lyder det fra Morten Kjeldgaard, som fortsætter:

– Iværksættere står ofte alene om at træffe beslutninger om planlægning, fremdrift og økonomi, og de individuelle samtaler viste sig at være en afgørende faktor for at hjælpe dem på rette vej.

Som en del af Innovation Hub SUSTAIN og hele DANDY Business Park har iværksætterne fået mulighed for at opbygge et værdifuldt netværk med fokus på innovation, vækst og bæredygtige løsninger.

GT skubber til andre indsatser

Bag GT Programmet stod Innovation Hub SUSTAIN og partnerne Teknologisk Institut, VIA University College, CLEAN og Vejle Kommune. Desuden deltog et stærkt team af eksperter, som supplerede hinanden med relevant teoretisk viden og mange års erfaring i at udvikle, opbygge og skalere virksomheder både i Danmark og internationalt.

Programmet har været støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Socialfond. Med deres fysiske inkubatormiljø, adgang til Mikrofonden og samarbejde med VIA og eksperter, har SUSTAIN skabt et økosystem i mikro-skala i forbindelse med projektet, som deltagerne har nydt godt af.

Morten Kjeldgaard vurderer, at denne adgang til relevante ressourcer og viden er en stor del af årsagen til projektets succes og interesse blandt iværksættere – særligt i området omkring SUSTAIN, men også i andre regioner. Slutevalueringen fra Cowi vidner desuden om, at erfaringerne fra projektet kan spille ind i andre indsatser.

”Mens SUSTAIN fortsætter sine aktiviteter, vurderer vi dog, det er væsentligt at overveje – både hos bevillingsmodtager og -giver – hvordan SUSTAIN kan indtænkes i større indsatser hos f.eks. klyngerne. Med andre ord bør det overvejes, hvordan både erfaringerne fra projektet og miljøet omkring SUSTAIN kan videreføres.”

Morten Kjeldgaard, COO, Innovation Hub SUSTAIN

Hvad gik indsatsen ud på?

#1 Forretningsudvikling: Forløb med workshops og 1:1 sparring.

#2 Kundeforståelse: Forløb om forretningsudvikling, især ift. kundeadfærd. Værktøjerne er bl.a. BMC, konkurrent- og markedsanalyser samt customer journey.

#3 Servitization: Integrering af et servicekoncept i forretningen og test heraf.

#4 Skalering: Forløb, hvor der arbejdes med skaleringsbudget og likviditetsbehov. Deltageren får udarbejdet og trænet sit pitch til brug for mødet med potentielle partnere og investorer. For virksomheder med ansatte, arbejdes der med organisationen og rollefordeling.

#5 Internationalisering: Forløb, hvor deltageren opnår viden om at undersøge markedsmuligheder i udlandet, får hjælp til at finde internationale samarbejdspartnere og får udarbejdet en eksportplan.

Hvad syder og bobler hos SUSTAIN?

Innovation Hub SUSTAIN faciliterer bæredygtige udviklingsprojekter og tilbyder test- og demonstrationsfaciliteter til virksomheder, der ønsker at demonstrere grønne teknologiprodukter og -services. Green Tech Park er en energipark på 16.000 m², som indeholder sol-, vind-, geotermiske og lagringsplat-forme, som alle har infrastruktur til el, fjernvarme, data og køl, der er koblet til det nationale grid. Samtidig er parken dimensioneret, så den kan køre i virtuel ’ø-drift’.

Green Tech House indeholder en åben it-platform og et netværk af dataloggere fordelt over hele huset. Resilience House har fokus på resiliente byløsninger inden for klima, energi og vand. Green Tech Lab er et laboratorium på 1.200 m² med prototypeværksted. Her kan virksomheder teste produkter og services i et kontrolleret miljø. Energy Monitor er en åben it-platform, hvor energidata fra parken og Green Tech House er tilgængelige. Det giver mulighed for at monitorere og forstå energiforbrug og -produktion i realtid.

“Personligt drømmer jeg om revolution”

Som del af AI Innovation House nyder SmartLearning at være tæt på det nyeste inden for kunstig intelligens. Snart integrerer de ChatGPT i deres onlineundervisning, så erhvervslivet bliver mestre i at bruge den intelligente tekstsamurai. Drømmen er at revolutionere undervisningen i Danmark.

Du går ind ad døren til det velkendte gråbrune rum, hvor en lugt af sved og tør ost hænger i luften. Forrest basker lokalets menneskelige midtpunkt, og på tavlen er algebraiske udtryk kridtet op. Du sætter dig og finder dit gule notehæfte frem. Fordi nu skal du lære noget. I Danmark piller vi helst ikke ved måden at undervise på, og det beskrevne scenarie kan du ganske sikkert genkende fra dine mange år i skole. Men den klassiske undervisning bør tages op til revision. Når vi kan mødes online i arbitrære grupper, har klasselokalet ikke længere samme berettigelse, mener Tue Bjerl Nielsen, adm. direktør i SmartLearning.

– Jeg har en personlig drøm om revolution. Med så kraftfulde redskaber som ChatGPT er al viden frit tilgængelig, og de studerende kan få indsigt i alle mulige emner på et øjeblik.

Det er ikke længere underviserens ansvar at formidle viden, men at vejlede de studerende i at bruge deres viden til at skabe resultater og forandre verden, siger Tue Bjerl Nielsen, adm. direktør i SmartLearning

Farvel, kridtstøv! Hello, ChatGPT!

Vi har alle kæmpet for at lære bøger udenad og holde dem i korttidshukommelsen indtil eksamen for så at glemme det hele igen. Heldigvis har vi fået internettet, kunstig intelligens og andet digitalt grej til at hjælpe os, når vi har brug for at få nye kompetencer og blive bedre til vores arbejde.

Derfor er rådgivning i brug af kunstig intelligens en fast del af undervisningen hos Smart- Learning, som udvikler online læringsuniverser og vil forny den klassiske læring. De seneste måneder har de arbejdet på en integration til deres platform, der giver de studerende mulighed for at bruge ChatGPT til læsning og opgaver.

– Vi skal træne fremtidens vidensarbejder iat bruge de stærkeste værktøjer, erhvervslivet vil møde i mange år. Det er relevant for stort set alle faggrupper at bruge ChatGPT til at få overblik over tekster og trække essensen ud af store mængder indhold.

Inden længe kan den studerende bruge ChatGPT til sparring før en opgave, bede om opsummering af en artikel, få listet hovedargumenter op mod modargumenter eller få serveret læringstekstens vigtigste pointer.

Læringen går ud på at faktatjekke robottens resultater og øve sig i at tilpasse dens svar til virksomhedens kontekst. For Tue er viden ikke så interessant i sig selv, men det må evnen til at omsætte den til resultater siges at være.

– De studerende skal lære at transformere svaret fra ChatGPT til noget, man kan stole på, og som man kan bruge i den lokale kontekst i virksomheden. Prototypen er netop færdigudviklet, og integrationen bliver udrullet i løbet af efteråret. Universitetssektoren i Holland og to britiske topuniversiteter har allerede udvist interesse. Emnet har optaget mig dag og nat, så jeg er meget glad.

Hvad robotter ved om meningen med livet

SmartLearning er ejet af Danmarks otte erhvervsakademier, og er sat i verden for at udvikle og udforske digital undervisning til erhvervslivet.

For mere end 20 år siden brugte de teknologi til at skabe de første efter- og videreuddannelser med læringselementer, der kan tilgås når som helst. Med hovedkontor i København og mange virtuelt ansatte, er medarbejderne at finde på fly-in-pladser i AI Innovation House. Et netværk af virksomheder, der også har interesse for kunstig intelligens, er fulgt med.

– Det er rart at møde mennesker, der arbejder i det område, hvor vi så gerne vil gøre en forskel. Vi får input, gør os erfaringer og opnår viden, som vi deler med erhvervsakademierne. Drømmescenariet er at flytte uddannelserne ud i erhvervslivet, så folk løser daglige opgaver som led i deres uddannelser. Uddannelse skal ikke foregå i en boble – men have indflydelse på dagligdagen lige nu og her.

Det er efterhånden længe siden, den første interesse for kunstig intelligens viste sig hos Smartlearning, og for fem år siden besluttede ejerkredsen, at de skulle være ressourcecenter for digitalisering af undervisning og læring. Tue Bjerl Nielsen tror fortsat på potentialet, som han spår at blive endnu større.

– Kunstig intelligens vil gå sin sejrsgang, og kommer til at ændre erhvervslivet radikalt. Vi har i mange år haft en kraftig interesse for netop AI, og det er tydeligt for os, at det vil assistere flere og flere erhverv i fremtiden. Blandt andet derfor fletter vi fagspecifik information om kunstig intelligens ind i undervisningen på alle uddannelser.

Kunstig intelligens som naturligt habitat

SmartLearning har været en del af DANDY Business Park siden start, og er partnere i Triple Helix-konstruktionen. De deltager desuden i Advisory Board hos AI Innovation House samt i arrangementer og studieture. Smart-Learning har flere projekter i støbeskeen, og 2. maj 2024 afholdes deres årlige konference om digitalisering af undervisning i AI Innovation House.

Efter at være stødt på receptionens robot Pepper som det første flere morgener i streg, blev Tue så begejstret, at han beskrev Pepper for sin IT-ven. Snakken gik, og inden for få dage havde de koblet ChatGPT på den IT-kyndiges egen robot derhjemme. Robotten kunne nu fortælle mere om verden, end den selv troede var muligt.

– Det er sådan nogle små input i hverdagen, der gør, at AI Innovation House bidrager lige der, hvor vi gerne vil have det. Med brug af robotter og AI-tjenester viser huset vejen for digitalisering, så vi kan følge med og blive inspireret til at tænke i nye baner uden selv at skulle investere.

Vi har spurgt ChatGPT:

Hvordan kan man bruge AI på jobbet?

Med de rette redskaber og træning kan kunstig intelligens (AI) spare dig tid, forbedre arbejdsprocesser og assistere i enhver af virksomhedens afdelinger. Her er nogle eksempler:

Marketing:
AI kan analysere kundedata for at forudsige tendenser og give forslag til målrettet markedsføring.

HR:
AI kan hjælpe HR med at træffe beslutninger ved at screene ansøgninger og analysere jobsøgerens færdigheder og arbejdsstil.

Kundeservice:
Chatbots kan hjælpe kunder og besvare almindelige spørgsmål døgnet rundt.

Salg:
AI kan hjælpe med at identificere potentielle kunder og forudsige købsvaner.

Finans:
AI kan analysere økonomidata og give forudsigelser om økonomiske resultater.

Kommunikation:
AI kan overvåge brandet på sociale medier og analysere data for at give indsigt i målgruppens opfattelse af virksomheden.

Kilde: ChatGPT

Hvordan sikrer vi en fortsat vækst – uden at øge klimabelastningen?

Afkobling 2030: DANDY Business Park er blevet partner i det mest ambitiøse program nogensinde, der har til formål at afkoble og adskille vækst fra klimabelastning for i alt 3.600 virksomheder over de kommende 8 år og vi starter nu.

– Når du vækster din virksomhed, vil din belastning på klimaaftrykket typisk også stige, lyder det fra Morten Kjeldgaard, COO i Innovation Hub SUSTAIN.

Vi må tage hånd om vores miljø og belaste det mindre. Det har mange virksomheder erkendt, og de er på vej mod mere bæredygtighed og cirkularitet. Men kun en lille del af produktionsvirksomhederne arbejder dedikeret med bæredygtig omstilling. Omstillingen rummer derfor et gigantisk potentiale for en grønnere fremtid, som man ønsker at sætte skub i med Afkobling 2030. Programmet er det første af sin slags i Danmark, og absolut afkobling er den ambitiøse hovedopgave.

– Når du vækster din virksomhed, vil din belastning på klimaaftrykket typisk også stige. Med programmet arbejder vi på at fremtidssikre danske virksomheder ved at omstille dem til bæredygtig produktion. Målet er at reducere miljøbelastningen, selvom de fortsætter med at vokse. Sådan kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid for både virksomhederne og miljøet.

Afkobling 2030 bliver drevet af Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut, DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark og FORCE Technology med det mål at få i alt 3.600 produktionsvirksomheder – svarende til 40.000 jobs – i gang med en bæredygtig omstilling. Ambitionen er at omstille hele produktionssektoren.

Hvad er Afkobling 2030?

Afkobling 2030 stiller med et hold af eksperter med bred og dyb viden indenfor bæredygtig produktion, cirkulær økonomi, innovation og forretningsudvikling. Sammen med lokale og nationale erhvervs- og innovationsaktører står de klar til at hjælpe virksomheder igennem det komplicerede arbejde med at skabe en bæredygtig virksomhed på tværs af hele værdi- og forsyningskæden.

Vores målsætning er ambitiøs og meget konkret: I 2030 har 3.600 danske produktionsvirksomheder påbegyndt arbejdet med afkobling og bæredygtig omstilling. 650 virksomheder har flyttet sig flere trin op ad modenhedsstigen for bæredygtighed, og 50 virksomheder er fuldt afkoblede. De mål kræver, atvi arbejder sammen på nye måder påtværs af værdikæder, fagligheder og tidligere tiders konkurrentlandskaber.

Læs mere på www.afkobling2030.dk

Klar, parat, grøn?

DANDY Business Park er partner i programmet, som bygger på en eksperimenterende og fleksibel tilgang, som giver virksomheder mulighed for at deltage uden at skulle følge et fast format. Hos de danske produktionsvirksomheder er der forskellige behov, og derfor tilpasses partnernes indsats til den enkelte virksomhed i programmet. Med denne tilgang vil man sikre, at hver virksomhed får den rette støtte og vejledning, så de kan omstille sig på en måde, som passer til dem.

– Vores primære opgave er at navigere virksomhederne gennem omstillingen. Vi sørger for at screene og onboarde relevante virksomheder til programmet, hvorefter vi hjælper med en behovsafklaring for at finde frem til, hvad der giver mest mening for dem. Vi kigger på materialer, energiforbrug, genbrug, design, teknologi og andre muligheder for at omstille til en mere bæredygtig produktion, siger Morten Kjeldgaard.

Målet er at mindske klimaaftrykket, reducere ressourceforbruget og begrænse miljøpåvirkningen på trods af vækst og øget indtjening, og der vil være fokus på bæredygtige og cirkulære produkter. Programmets otteårige varighed giver mulighed for at arbejde grundigt og langsigtet med virksomhederne og deres udfordringer. Vi screener nøje hver virksomhed for at sikre, at de er klar til at omstille sig og bruge både tid og flid.

En lang række tilbud gives virksomhederne

Som del af programmet kan virksomhederne deltage i større, længerevarende LAB-udviklingsforløb med andre virksomheder – men også i individuelle, målrettede forløb. Programmet kan også tilbyde kortere kompetenceudviklingsforløb, såkaldte K-labs, for eksempel af en eller to dages varighed om relevante emner inden for bæredygtighed og omstilling til bæredygtig produktion.

Sammen med partnerne i Afkobling 2030 arbejder DANDY Business Park med at udvikle relevante LAB-forløb til gavn for virksomhederne og deres behov. Morten Kjeldgaard som er meget involveret i programmet, ser det som sin fornemmeste opgave at hjælpe virksomhederne med at omstille sig med størst mulig positiv effekt på deres indtjening.

– Formålet er at give virksomhederne de nødvendige færdigheder og viden til at tackle deres specifikke udfordringer. Nogle af de fokusområder, det vil være naturligt at arbejde med, er ESG, digitale værktøjer, AI, værdikædesamarbejde, cirkulære forretningsmodeller, væsentlighedsanalyse og meget mere. Vi finder den rigtige løsning, både for virksomhedens bedste, men også for samfundet og omgivelserne.

Industriens Fond forventer at investere op til et trecifret millionbeløb frem mod 2030 og har allerede bevilget 32 millioner kroner til og med 2024. I programmets første to år er der særligt fokus på Trekantområdet, som har en høj koncentration af relevante virksomheder.

Scope 3 på sigtekornet

Fokus for programmet er at reducere virksomhedernes samlede udledning for hele deres værdikæde – altså også virksomhedens underleverandører og kunder. Derfor fokuserer programmet meget på scope 3. Erfaringstal viser, at af virksomhedernes samlede klimabelastning kommer ¾ netop fra underleverandører og/eller kunder.

– Scope 3 er den mest komplekse udledning at mindske, da den findes hos underleverandører og deres samarbejdspartnere – og ikke i virksomhedens interne processer. Det vil sige, at en af de helt store opgaver er at tage et skridt uden for ens egen fabrik og virksomhed og undersøge mulighederne for at minimere disse udledninger, forklarer Morten Kjeldgaard.

Programmet starter nu, og interesserede er meget velkomne til at henvende sig til Morten for mere information.

Vi tilbyder allerede nu en lang række labs f.eks.

Bæredygtig strategi og ledelse
Cirkulær forretningsmodeller og produktdesign
Omstilling til bæredygtig produktion
Ressourcer og spildstrømme – produktionsoptimering
Ressourcer og spildstrømme – energi og vand
Levetidsforlængelse af produkter og komponenter
Bæredygtig design af emballage
Bæredygtig design – elektroniske produkter

Bliv klogere på teknologier og få ny viden

I AI Innovation House er der udviklet en innovationslegeplads, som skal gøre digitalisering mere tilgængeligt for husets partnere og lejere. Det handler om at stille teknologier til rådighed og skabe synergier. Det kan for eksempel være en HoloLense, man kan prøve, eller VR-briller med eksempler, der viser, hvordan man kan bruge VR til events og undervisning. AI Innovation House er med andre ord innovation i øjenhøjde.
Innovation i øjenhøjde for bæredygtig vækst

– Det er ikke bare noget, vi siger, det er noget, vi gør. Når vi snakker innovation, er det ekstremt vigtigt, at vi ikke blot nedfælder nogle ord på et stykke papir. Derfor har man hos os mulighed for at prøve tingene af, fortæller Michaela Andersen, COO, TECH.

Michaela gør meget ud af, at huset tydeligt skal afspejle teknologi og innovation. Og man kan da heller ikke gå mange skridt, uden at få øje på en robot, et par VR-briller eller et mødelokale, som emmer af digital nytænkning.

– Vi stiller eksklusivt en masse elementer til rådighed for husets partnere, så man har mulighed for at teste teknologierne af. De fleste elementer er skabt af partnerne. Det betyder, at der også er gode forretningsmuligheder, når man er partner i huset, fortæller Michaela Andersen.

Muligheden gælder også den modsatte vej rundt. Hvis man som partner har en god idé, så er der ikke langt til at få den udført i det innovative hus.

– Det vigtigste er, at man får information om, hvad der findes af teknologier på markedet, og at partnerne får ny viden og mulighed for at prøve teknologierne af, lyder det.

Intelligent dataopsamling

Så snart, man træder ind i huset, bliver man både mødt af en robot, og man bliver scannet. Og også i alle lokalerne indsamles der data.

– Den data, vi opsamler, kan alle partnere i huset få lov at bruge,
når de skal teste deres digitale produkter, som bruger data, fortæller Michaela.

I huset bor indtil videre tre robotter; Eddie, Pepper og Ada Lovelace.
Når man er partner eller afholder events, kan man få lov at installere Robotten Eddie, så han tilpasses det event, man afholder. Robotten Ada Lovelace kan hjælpe husets gæster med at give besked til den person, de har et møde med.
Robotten Eddie er bedst til at blive customized. Han kan for eksempel bruges til at give en personlig hilsen til det enkelte event eller til at fortælle om huset.

Event Host Sara

Når man booker et lokale, booker man også forplejning, blomster, ekstra borde osv. Det går alt sammen gennem Sara, som man er velkommen til at sparre med, inden man afholder og planlægger et event. Sara tager en snak med virksomheden om, hvilke muligheder der er for at inddrage teknologien.

– Innovationslegepladsen skal skabe værdi i de oplevelser, der sker i huset. Innovation skal være noget, man får ind under huden, når man træder ind ad døren, siger Sara Warncke Alashlu.

De syv elementer, som er til rådighed i værktøjskassen for husets partnere:

1. Extended reality
Tag på virtuel rejse og prøv kræfter med digitale formater som for eksempel VR-briller, HoloLens eller den digitale tvilling. På den måde kan du afprøve, hvordan du kan bruge det i en forretningsmæssig kontekst

2. Intelligent dataopsamling
En fælles platform med BIG data fra AI Innovation House, som du kan få adgang til

3. Podcast Kit
Værktøjskasse med mikrofon, kamera og udstyr til din næste podcast

4. Robotter
Byd op til en dans, en præsentation eller som velkomst til dine kunder

5. Event Host
Skab nye events, der kan ses, mærkes og huskes. Husets Event Host står klar til sparring om dit næste event

6. Expo
Hør om mulighederne for lokale udstillinger, så alle gæster og besøgende får øje på dig

7. Møde & Event
Fra storformatet Quantum til innovative udviklingsmøder med digitalt bagtæppe og intelligens

Innovationslegepladsen

47
AI Innovation House har 47 partnere, hvor 21 af dem er lejere i huset.

20
Lokalet Blue Box Lab er 3D-scannet, og kan bygges op, så det passer til den måde, du gerne vil holde dit møde på for op til 20 personer.

Vil du høre mere om, hvordan innovationslegepladsen kan være med til at skabe værdi for dit event, så kontakt Michaela på: mia@baggersorensen.com

Nyt partnerskab mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park

DANDY Business Park bliver omdrejningspunktet for et konstruktivt netværk, hvor private innovatører møder sygehus-professionelle med en fælles målsætning om at styrke sundhedsydelserne.

Fremtidens sygehusvæsen er udfordret. Flere patienter, flere kronisk syge, nye og dyre behandlingsmuligheder presser ressourcer og kompetencer. Der er behov for nytænkning, og der er brug for hjælp udefra. Og det er netop basis for en ny strategisk samarbejdsaftale mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park, som skal skabe positiv værdi og nye innovative sundhedsløsninger.

– Vi ser meget frem til at etablere en innovations- hub, hvor kliniske og faglige eksperter fra sygehuset møder private virksomheder på en kreativ legeplads, siger Christian Sauvr, direktør Sygehus Lillebælt.

– DANDY Business Park har mange aktører både på adressen og i deres netværk, som mener, de har løsninger eller ideer, der kan have værdi for sygehusvæsenet. Vores målsætning er, at vi får koblet de rigtige vidensog løsningspersoner med hinanden.

Workshops og vidensdeling

Partnerskabsaftalen indeholder en række konkrete matchmaking-møder mellem sygehuset og private aktører. Afsættet for det hele er workshops, hvor behov og løsningsforslag bliver diskuteret.

– Vi er glade for, at sygehuset vil dele viden med de private innovatører, som beskriver nogle af de store udfordringer i systemet. Som supplement til denne ’indefra-og-ud’-viden kan virksomhederne præsentere deres ideer med et ”udefra-og-ind”-perspektiv, siger Jørgen Andersen.

Åbne workshops kan sætte rammerne med temaer som for eksempel ’pårørende’, ’klima og miljø’ og ’teknologi/data.’ Her bliver mulighed for både at diskutere forbedring af eksisterende løsninger samt at opdage ukendte behov eller samarbejdspotentialer, som parterne ikke har kunnet afdække enkeltvis.

Udviklingsmiljø for sundhedssystemet

Når der er defineret nogle behov, ønsker og forslag, fortsætter arbejdet i kreative innovationsmiljøer, hvor ideerne kan vokse, testes og udformes.
DANDY Business Park tilbyder faciliteter og viden til at sikre modning og afprøvning af produkter og idéer i fast-track-forløb og i living labs.

– Sygehusvæsenet er en stor organisation med mange problematikker og interesser, så det kan være svært at kreere åbne udviklingsmiljøer med private, eksterne aktører. Det er virkelig spændende og positivt, at vi nu har skabt en model, hvor både ledere og andre sundhedsfaglige medarbejder fra Sygehus Lillebælt kan afprøve nyskabende løsninger med innovative erhvervsfolk, som har stærk erfaring med at gøre visioner til virkelige produkter og services, siger Hanne Andersen, sygeplejefaglig direktør hos Sygehus Lillebælt.

– I DANDY Business Park er vi både stolte og forventningsfulde, og vi ser frem til at komme i gang, siger direktør Jørgen Andersen.

Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park vil indkalde til en officiel lancering af partnerskabet i løbet af efteråret.

De plantebaserede SMV’er

SMV’er er hurtige til at innovere og udvikle nye produkter. Men ofte har de svært ved at bryde igennem på de ønskede markeder. Her kan store virksomheder til gengæld hjælpe. De kender vejen, har de rette markedskanaler og kan dermed hjælpe SMV’erne hurtigere ud til nye kunder.

Det nye projektinitiativ Turbo Plant skal skabe vækst hos de plantebaserede virksomheder ved at speede forretningsudviklingen og markedsmodningen op – både nationalt og internationalt – gennem relevant matchmaking. Målet er at skubbe på omstillingen af den danske fødevarebranche og derved bidrage til at nye innovative fødevareprodukter udvikles. De skal sælges på verdensmarkedet og være med til at give Danmark en førerposition indenfor plantebaserede fødevarer.

Turbo Plants rolle bliver at samle alle relevante aktører med en fælles målsætning om at skabe vækst i mere end 30 plantebaserede SMV’er gennem projektets acceleratorforløb.

– De sidste 30 år har udviklingen skabt mange store virksomheder og ekstremt mange små. Det kræver en stærk innovationskraft at holdt trit med forbrugernes ønsker til nye produkter. Derfor giver det mening for de små virksomheder og komme på markedet sammen med de store – og det giver en innovationsmuskel til de store at kunne samarbejde med de små, det giver udvikling for begge parter. Turbo Plant faciliterer netop dette samarbejde og hjælper SMV-virksomhederne med at blive klar til mødet med de større virksomheder, fortæller Gyda Bay, COO i Innovation Hub FOOD.

Turbo Plant understøtter og skaber grobund for det gode match

I Turbo Plant faciliteres den målrettede matchmaking. Her møder udvalgte virksomheder hinanden og i fællesskab vurderer de potentialer og mulige samarbejder inden de beslutter, hvilken form for partnerskabsmodel, der er bedst. Samarbejdet kan udformes forskelligt. Det kan være en licensaftale mellem partnerne, et opkøb af en virksomhed eller bestemte produktkategorier, eller en helt tredje samarbejdsmodel.

Turbo Plants udviklingsforløb består af seks faser, der vil give danske plantebaserede SMV’er et vækstmæssigt løft. Faserne hænger sammen, men er samtidigt fleksible moduler, hvor virksomhederne kan deltage i den fase, der giver mest mening, alt efter modenhedsniveau og individuelle behov. Gennem de seks faser, får virksomhederne skræddersyet hjælp og det er netop den hjælp, der skal få virksomhederne til at stå bedre med en øget konkurrenceevne på den globale scene.

– Efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer er voksende og det skal dansk erhvervsliv udnytte. Vi skal have de plantebaserede iværksættere hurtigere ud på markedet med deres innovative produkter. Og dem, der allerede er godt i gang, skal have hjælp til at komme endnu længere ud. Også til udlandet. Danmark er kendt for at levere fødevarer af høj kvalitet, og det renommé skal også komme de plantebaserede producenter til gavn. Det kan blive et nyt grønt eksporteventyr, siger adm. direktør, Thomas Hofman-Bang, fra Industriens Fond.

Innovation Hub Food og Industriens Fond er gået sammen med Mærkevareleverandørerne, Heco et al, Culinary Institute by Vejle Erhverv, Kombination, Bio Aus Dänemark, Food Form Denmark, Efiko, Food & Bio Cluster og Dansk Vegetarisk Forening om at sætte turbo på vækst af plantebaserede fødevarer i og fra Danmark gennem projektet Turbo Plant. Projektet støttes med godt 6,4 millioner kroner fra Industriens Fond.

De sætter turbo på plantebaserede fødevarer

Stærke fødevarevirksomheder er nøglen til grøn omstilling. Det er nemlig dem, der skal levere de produkter, der gør det nemt og lækkert at få flere planter på tallerkenen. Det er filosofien bag projektet Turbo Plant, der med base i Food Innovation House, på bare 15 måneder har sat skub i afsætningen hos 44 plantebaserede virksomheder. Hemmeligheden er et knivskarpt fokus på at matche de rigtige mennesker, virksomheder og produkter.

Da Dina Food i begyndelsen af 2023 tager et nyt produkt ind i sortimentet af de kager og desserter, som virksomheden leverer til foodservicebranchen, er det ikke helt tilfældigt. Forud er der gået et forløb, hvor Dina Food’s nye leverandør, Bælg, har fået hjælp hos Turbo Plant til at gøre deres kikærte-baserede snackprodukt til en kommerciel succes – og til at lede efter lige præcis en samarbejdspartner som Dina Food.

– Vi har aldrig været i tvivl om, at vi har et rigtig godt produkt, fortæller Mikkel Præst, den ene af tre partnere i Bælg, der fremstiller produktet ’konfekt-hapsere’ af danskproducerede kikærter og mørk chokolade.

– I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter. Det betyder ikke bare, at vi hurtigere er nået frem til en levedygtig forretning – vi har også været lettere om hjertet undervejs, forklarer han. Og netop det attraktive produkt er også medvirkende til det succesfulde samarbejde.

– Produkter og virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling, bliver mere og mere attraktive og konkurrencedygtige i en tid, hvor kunder og samarbejdspartnere kalder på handling og øget fokus på bæredygtighed. Produktionen af plantebaserede fødevarer baseret på lokale råvarer er som regel mindre skadelig for miljø og klima end mere eksotiske og animalske alternativer er, og det forhold er med til at åbne nye døre, siger Anders Ziegler Kusk, programleder hos Industriens Fond, der støtter op om Turbo Plants arbejde i den danske fødevaresektor.

Individuelt fokus er afgørende

For Bælg har fokus på foodservice og samarbejdet med en distributør vist sig at være det helt rigtige, men alle virksomheder er forskellige.

– Derfor spilder vi ikke tiden på one-sizefits-all-forløb, men går direkte ind og identificerer, hvad der står i vejen for et større gennembrud på markedet. Og så løser vi det, fortæller Gitte Brøndum, der som projektleder i Turbo Plant er den første, som virksomhederne møder, når de viser interesse for projektet.

Det er blandt andet hende, der står for screeningen af indtil videre 60 virksomheder og sørger for, at de får den rigtige hjælp. Det kan for eksempel være strategisk rådgivning hos virksomhedskonsulenterne Kombination, sparring på smag og tekstur hos Per Mandrup, kulinarisk coach og tidligere Michelin- kok, hjælp til messedeltagelse i udlandet eller lignende ydelser, som projektet kan trække på gennem en kreds af partnere med specialviden inden for forskellige grene af fødevarebranchen.

– Der er nogle ting, der skal være på plads, for at en indkøber overhovedet er interesseret i at snakke med dig – og der hjælper vi virksomhederne, så de undgår nogle dyre og tidskrævende fejl, forklarer Gitte Brøndum, der selv har mangeårig erfaring som indkøbschef i dagligvarehandlen.

–  I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter, siger Mikkel Præst, partner i Bælg.

Matchmaking rimer på afsætning

En vigtig ingrediens i Turbo Plants succes er, at man ikke nøjes med at rådgive og vejlede.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet, fortæller Gitte Brøndum.

– Særligt for de mindre virksomheder er det ikke altid nok at få en stor ordre i hus. Man er også nødt til at have tænkt produktionskapacitet og distribution ind i ligningen – her er det helt afgørende at have de rigtige aftaler på plads, forklarer hun og siger, at netop Bælg og Dina Food er et godt eksempel på et match, der skaber fremdrift.

Turbo Plant har afviklet flere matchmaking-arrangementer
blandt andet med Lidl, hvor en gruppe virksomheder præsenterede deres produkter for kædens indkøbere. Det førte efterfølgende til, at virksomheden RAW Culture udviklede en kombucha specielt til Lidl. Indenfor foodservice afholdt man i januar et stort arrangement med omkring 90 deltagere, hvor indkøbere fra foodservice havde mulighed for at møde plantebaserede virksomheder.

– Vi er i dialog med flere dagligvarekæder og foodservice-leverandører og har matchmaking-arrangementer i kalenderen for resten af 2023, fortæller Gitte Brøndum.

Hun er blandt andet ved at forberede en tur til Amsterdam, hvor det er lykkedes at få en aftale med én af landets største foodservice-leverandører, der leder efter nye plantebaserede fødevarer til sortimentet.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet.

Hele værdikæden i spil

Gitte Brøndum er ikke i tvivl om, at en af grundene til, at det er lykkedes Turbo Plant at skabe resultater på kort tid er, at der løbende udvikles og testes nye idéer til, hvordan man bedst hjælper de plantebaserede virksomheder.

– Det er undervejs gået op for os, at der bliver udviklet rigtig mange nye, spændende plantebaserede ingredienser. Men det er en udfordring for ingrediensleverandørerne og produktudviklerne i fødevareindustrien at finde hinanden og få det omsat til gode produkter, fortæller hun.

– Derfor har vi søsat et produktudviklingsnetværk og specielle matchmaking-arrangementer, hvor et lille hold produktudviklere går i køkkenet og eksperimenterer med for eksempel kartoffelprotein eller fermenterede råvarer.
På baggrund af de positive erfaringer og resultater arbejdes der nu på at skaffe midler til at fortsætte projektet efter udgangen af 2023.

Turbo Plant

Turbo Plant er et toårigt projekt, der skaber vækst hos plantebaserede fødevarevirksomheder.

Projektets partnere:

Mærkevareleverandørerne, Culinary Institute by Vejle Erhverv, Kombination, Efiko, Heco et al, Dansk Vegetarisk Forening, Food from Denmark og Bio Aus Dänemark. Turbo Plant er støttet af Industriens Fond.

Læs mere: www.TurboPlant.dk

Målrettet efter- og videreuddannelse med SDUx

Syddansk Universitet, DANDY Business Park og Vejle Kommune etablerer en ny hub, der skal eksperimentere med nye formater for livslang læring og sammenhængskraft mellem universitetet og arbejdsmarkedet.

SDUx er resultatet af et veletableret samarbejde mellem virksomheder og institutioner i trekantområdet. X’et skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og efter- og videreuddannelse. – DANDY Business Park har i flere år samarbejdet med forskere på Syddansk Universitet. Men med SDUx kommer universitetets folk endnu tættere på virksomhederne, fordi brobyggere mellem universitet og virksomheder rent fysisk kommer til at have deres hverdag her i parken, forklarer Jørgen Andersen, direktør i DANDY Business Park. Placeringen i DANDY Business Park, en veletableret innovations- og erhvervspark med 200 virksomheder og et stærkt erhvervsnetværk, skal styrke muligheden for at målrette kurserne til både virksomheder og den enkeltes behov.

Innovationskraft og vækst

I SDUx arbejdes der på at udvikle alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater. Formålet er at bidrage både til den enkeltes livslange læring og virksomhedernes samlede innovationskraft, vækst og produktivitet. – Det er vigtigt for SDU at komme tæt på og være i dialog med virksomhederne, så vi i samarbejde kan udvikle de helt rigtige tilbud til den enkelte virksomhed. Det indebærer dels, at kurserne har relevant og inspirerende indhold, men det har også stor betydning, at det praktiske rammer plet. Det kan være ift. at uddannelsestilbuddet ligger på nogle tidspunkter, som er afstemt med deltagernes arbejdsuge og afholdes i deres nærområde, udtaler Helle Waagepetersen, prorektor på SDU.

AI og bæredygtighed

SDUx skal være en agil struktur, som tilpasser sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger. Fokus i de første år er digitaliseringen og den grønne omstilling som taler ind i samfundsrelevante områder eller brancher. Det vil blandt andet tage udgangspunkt i:

  • AI/digitalisering
  • Grøn omstilling/bæredygtighed

SDU har taget hul på en rekrutteringsproces for at finde frem til de to medarbejdere, som fra august placeres i DANDY Business Park for at arbejde målrettet med SDUx og være bindeledet til SDU. Vi forventer at opstarte med eftervidereuddannelsestilbud allerede fra efteråret 2023.

Klar, parat – ESG

– Start med at få plukket de lavthængende frugter, få lagt en strategi og kom i gang med rapporteringen, for der går ikke mange år, før virksomhederne vil blive mødt af krav fra omverdenen enten fra kunder, medarbejdere eller lovmæssigt. Sådan lød opfordringen fra konsulent, Ditlev Sloth Pless fra Deloitte, som i sit oplæg anbefalede de interesserede tilhørere at begive sig ud på bæredygtighedsrejsen.

Med overskriften ”Dine kunder og konkurrenter transformerer sig, gør du?” rådede afdelingsleder hos Deloitte i Region Syddanmark, Ditlev Sloth Pless, deltagerne til at komme i gang med at arbejde med bæredygtighed og ESG. Virksomhederne vil få brug for at finde de rette emner, targets og initiativer for deres ESG-arbejde og begynde at skabe et validt datagrundlag, som kan danne fundament for deres kommunikation og rapportering.

– Virksomhederne vil få brug for at definere og måle på de rette emner, targets og initiativer deres ESG-arbejde og begynde at et validt datagrundlag, som kan danne fundament for deres kommunikation og rapportering, forklarede Ditlev Sloth Pless.

Et af formålene med at få lavet rapporteringen kan for eksempel være at fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye, fordi kunderne i stigende grad stiller krav til virksomheder omkring både etiske, sociale og miljømæssige forhold. Det samme gælder i forhold til medarbejdere.

– Det er nemmere at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man som virksomhed fokuserer på ESG, konkluderede han.

Hvad betyder ESG?

Enviromental – hvordan påvirker din virksomhed miljøet såsom CO2- udledning, råvareforbrug, vandforbrug, affaldssortering og ressourceforvaltning

Social – handler om din virksomheds interaktion med samfundet og dens interessenter så som medarbejdere, kunder, leverandører og det lokale samfund. Det kan også omfatte arbejdsforhold, menneskerettigheder, diversitet, inklusion og kundetilfredshed

Governance – handler om virksomhedens ledelse og styring herunder foreksempel etiske principper, ansvarlig beslutningstagning og gennemsigthed i rapportering

Start med de nemme tiltag

– Når man som virksomhed begynder at fokusere på ESG, vil det ofte være mest overskueligt at starte med at minimere forbruget og dermed mindske den negative påvirkning af miljø og klima, og det er der intet i vejen med, ifølge Ditlev Sloth Pless.

– Start med at tage de lavthængende frugter – kan man sætte solceller på taget?

Kan man lave nogle fantastiske tiltag, som både hjælper på ESG-agendaen – men også minimerer omkostningerne til for eksempel energi, vand eller brændstof, så det bliver en rentabel forretning?

De nye ESG-regler er vigtige for din virksomhed, fordi de første virksomheder allerede i 2024 bliver omfattet af lovkrav om bæredygtighedsrapportering.

Bankerne og pensionskasserne kommer også til at spille en kæmpe rolle i forhold til ESG, forklarede Ditlev, som opfordrede virksomhederne til at være på forkant.

– Gå ud og tal med jeres bank om, hvilke krav de kommer til at stille til jer fremadrettet.

Og hør dem ad, hvilke gode, grønne lån de potentielt så kan give jer, hvis I lever op til de her krav.

Ditlev Sloth Pless anbefalede samtidig at få udviklet en omverdensanalyse, fordi det kan betale sig at se på, hvilke krav kunderne og bankerne stiller.

– Hele kongstanken med det her EU-direktiv er at flytte kapitalstrømme over i bæredygtige investeringer og at gøre det nemmere for investorer at tænke og investere bæredygtigt, fortalte Ditlev.

Men selv om der sker meget på området netop nu, er den forretningsstrategiske gulerod til at få øje på lidt endnu.

– Der er stadig mulighed for at opnå konkurrencemæssige fordele, fordi man kan gøre noget ekstra for at differentiere sig. Men lige om lidt, så bliver det her en hygiejnefaktor ’en licence to operate’ noget, man skal gøre, for at man overhovedet bliver inviteret med til bordet.

– Det er nemmere at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man som virksomhed fokuserer på ESG, sagde Ditlev Sloth Pless.

Afslutningsvis præsenterede han et nyt digitalt ESG-værktøj, ESG Profilen, som kan hjælpe virksomhederne med for alvor at tage de første skridt mod at begynde at opsamle data og få fastlagt en konkret bæredygtighedsstrategi.

Gratis digitalt ESG-værktøj

Til at hjælpe dig godt i gang med at få overblik over, hvad du skal have med i virksomhedens ESG-rapport, kan du bruge et nyt udviklet værktøj kaldet ESG Profilen.

Værktøjet er udviklet til at gøre det mere overskueligt at samle og analysere din virksomheds bæredygtige indsatser, markedets krav samt hvilke potentialer der er at bygge videre på.

ESG Profilen er udviklet i et partnerskab mellem Lederne, Deloitte og Danske Bank og giver et samlet overblik over din virksomheds indsatser og krav inden for miljø, sociale forhold og ledelse.

Prøv det gratis her: https://esgprofilen.lederne.dk/esg-profilen

Et af de første step til at komme i gang med ESG-rapportering er at få identificeret fokusområderne og få lagt en plan. Man kan for eksempel bruge Deloittes model til at få indplaceret virksomheden på baggrund af, hvor den er i dag, og hvor du ønsker, den skal være om tre til frem år.
© 2022 Deloitte Climate & Sustainability

ESG som innovationsdagsorden skaber øget konkurrenceevne

Der var fart på fredag formiddag 12. maj i den fyldte event-sal QUANTUM i AI Innovation House. Et stærkt lineup af veloplagte oplægsholdere klædte de over 80 deltagere på til den nære ESG-fremtid.

Dagens keynote speaker var Trine Plambech, Director of Digital Sustainability og ansvarlig for Alexandra Instituttets forretningsområde ’Digital Bæredygtig Omstilling’. Hun har over 20 års erfaring med bæredygtig innovation og fortalte om, hvordan digitalisering kan være en game changer til vejen mod en bæredygtig omstilling.

– Digitalisering kan fremme alle 17 verdensmål, og der er dermed ingen af de udfordringer, vi står overfor, hvor digitalisering ikke vil være relevant. Digitalisering muliggør helt nye måder at løse de udfordringer vi står overfor, hvilket gør det så interessant, sagde Trine Plambech og fortsatte:

– Virksomheder, der bruger digitalisering som løftestang for bæredygtig omstilling, vil også typisk opleve, at den øgede digitalisering vil have andre positive effekter, som kan fremme virksomhedens konkurrencekraft.

Med strategisk og operationel brug af data og digitalisering som for eksempel kunstig intelligens, robotter, droner, sensorer osv. kan bæredygtig omstilling give mening både for klima og bundlinje. Det kom Trine Plambech med et konkret eksempel på.

– Virksomheden Queen Flowers, der er verdens største producent af blomsten Kalanchoe, har udviklet en algoritme, der kan sørge for optimale vækstbetingelser i drivhuset, samtidig med at der spares energi, og man sikrer at energien bruges, når den er grøn og billigst.

Som en af de førende eksperter inden for digitainability fremhævede Trine Plambech også, hvordan digital og bæredygtig transformation kan berige hinanden.

Hvad betyder ESG?

Enviromental – hvordan påvirker din virksomhed miljøet såsom CO2- udledning, råvareforbrug, vandforbrug, affaldssortering og ressourceforvaltning

Social – handler om din virksomheds interaktion med samfundet og dens interessenter så som medarbejdere, kunder, leverandører og det lokale samfund. Det kan også omfatte arbejdsforhold, menneskerettigheder, diversitet, inklusion og kundetilfredshed

Governance – handler om virksomhedens ledelse og styring herunder foreksempel etiske principper, ansvarlig beslutningstagning og gennemsigthed i rapportering

”Jeg synes, det har været et fantastisk godt program, og man føler virkelig, at det kører lige fra det ene til det næste til det tredje til det fjerde. Det har været kompetente og charmerende foredragsholdere, så jeg synes, det har været en rigtig fin proces, vi har været igennem, og man står meget bedre her bagefter.”

Finn Ulbæk, direktør, Den Danske Udbudsportal

ESG for begyndere – bæredygtig viden, netværk og toneangivende aktører

Det kræver et vedvarende fokus at tage ansvar for en bæredygtig fremtid. Derfor er ESG-arrangementer en vigtig prioritet i DANDY Business Park og interessen er tydeligvis gensidig for husets lejere og partnere.

– Det er vigtigt ikke at være berøringsangst med ESG og tage et skridt ad gangen i retningen mod at blive endnu mere bæredygtige. Til at gøre vejen mod lovpligtig bæredygtighedsrapportering mere farbar er events som dette afgørende både for os som erhvervspark og vores lejere og partnere, siger Michaela Andersen, COO, AI Innovation House. Til eventet ’ESG for begyndere’ var der da også næsten fuldt hus, imens en bæredygtighedsblomst af værktøjer og inspiration blev foldet ud af de mange oplægsholdere.

– Der var en helt fantastisk stemning i Quantum hele formiddagen. Det er sjældent, man kan afholde et event, hvor folk har tid og mulighed for at blive hængende fra start til slut, uden at nogen begynder at liste videre, men det skete til dette arrangement. Det viser, hvor stor betydning ESG har for mange virksomheder i dag, siger Michaela Andersen.

”Vi vil så småt begynde at arbejde med ESG og har ikke helt fået svar på det hele endnu. Det har givet nogle flere spørgsmål og nogle flere overvejelser. Et punkt, som vi kæmper utrolig meget med, er at finde ud af den her validering af den data, som vi samler op. Det kunne være fedt, hvis vi på et kommende seminar kunne få svar på, hvordan vi kan være sikre på, at den data, som vi får, er så valid som mulig.”

Martin Eggert, CSO, Zispa

Vil du også blive klogere på ESG?

Gik du glip af eventet ’ESG for begyndere’, så sæt kryds i kalenderen 27. oktober, hvor ‘ESG for begyndere vol II’ finder sted.

Som madentusiast er det rart at have kunstnerisk frihed

Frihed under ansvar, bæredygtig business og højt humør præger hverdagen i køkkenet i Food Innovation House, hvor Alex Henriksen Damgaard styrer 14-dages planer, økonomi og snittearbejde i en skønsom blanding, efter at han 1. marts overtog rollen som køkkenchef.
Hvad fik dig til at søge jobbet?

Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften, og der er ikke mange dage, der er ens her. Det gør, at man holder sig selv skarp. Selv om det er kantine, er der ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på os. Tværtimod bliver der lyttet til os.

Hvordan planlægger I, hvad der skal serveres til frokost?
Vi lægger 14-dages planer. Vi har en aftale med parken om, at der skal være en blandet salat, fem salater, en varm ret, tre slags pålæg og sødt en gang om ugen – men ellers er det meget frit. Vi prøver at variere det, så der er et af hvert dyr ugentligt og så en vegetardag. Vi er 10 ansatte i køkkenerne og derudover et par hjælpere. Vi leverer til alle otte huse og to buffeter ude i Nordhuset. Al mad skal være klar klokken 10, hvor vores chauffører kører ud med maden.

Hvordan er en god hverdag for dig?

Vi, der er i køkkenerne, vil gerne kunne udfolde os. Vi arbejder med frihed under ansvar. Som madentusiast er det rart at have sin kunstneriske frihed. Den tilgang betyder også, at det er nemmere at holde på sine medarbejdere. Vi er gode til at inspirere hinanden. Vi har blandt andet en app, hvor vi deler madbilleder i vores koncern og derigennem bliver inspireret.
Vi har desuden et månedsmøde, hvor vitaler om, hvad der er gået godt eller skidt, og hvad der var en kæmpe succes. Derudover har vi kvartalsudflugter, hvor vi dyrker sammenholdet og bliver inspireret.

Alex Henriksen Damgaard

– 28 år
– Bor i Skærup
– Startede for to år siden som souschef hos SERWIZ – virksomheden, der har kantinedriften i parken
– Overtog 1. marts rollen som køkkenchef
– Har tidligere været køkkenchef i Din Madpartner og før det arbejdet på en række hoteller

Hvad er god forplejning ifølge dig?

God forplejning er at levere de produkter, som kunderne har bedt om til de specifikke begivenheder – og at have en god dialog med kunderne, inden de bestiller forplejning.
Vi har et godt samarbejde med eventmanager Sara, som taler med kunderne om, hvad de ønsker. Generelt har vi et godt sammenhold med receptionisterne i husene, som videregiver informationer begge veje.

– Der er ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på os. Tværtimod, bliver der lyttet til os.

Alex Henriksen Damgaard

Hvad er særligt for parken?

Højt humør og højlydt på den gode måde. Vi synger med og snakker med alle.
Det er en fed måde at levere mad på, fordi der er kontant afregning hver dag. Vi skal nok få det at vide, hvis folk ikke synes, maden er god. Hvis man bare leverer mad ude, og så ikke får feedback, tror jeg, at man misser en del. Her kan du fokusere på at løse det, hvis der er nogen problemer.
Der er tit folk i husene, som medbringer gæster udefra, og man kan se på gæsterne, at de synes, maden er lidt bedre end det, de plejer at få, og det er jeg glad for.

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at udvide vores mødeforplejning – for eksempel en ’grab & go’-løsning, hvis man ikke har tilmeldt sig buffet. Og at levere nemmere løsninger til folk på farten.
En gang om måneden kunne jeg godt tænke mig at levere portionsanrettet mad i stedet for buffet, for at der sker noget lidt andet. Jeg vil gerne forbedre det hele lidt henad vejen.

Derudover drømmer jeg om et koncept som for eksempel ’Fredagstapas for 2’. Det skal være mad, som folk kan bestille og tage med hjem om fredagen eventuelt med en sød ting til. Det kræver dog, at vi finder et godt emballagevalg, som kan gøre, at det miljømæssigt også er i orden.
Valget er faldet på tapas, fordi det er vigtigt for mig, at folk får den madoplevelse, som jeg gerne vil give dem, og madoplevelsen kan man netop styre med tapas.

Hverdagen

– Møder som regel ind klokken 7
– Morgenmøde klokken 8 – 8.30
– Tilbereder mad i køkkenet frem til klokken 10, hvor maden køres ud i husene
– Forberedelse til næste dag
– Varebestilling og økonomi
– Fælles afrunding fem minutter før fyraften
– Fri klokken 15

”Vi kan ikke gemme os som mennesker, når vi vil skabe en virksomhed”

Hun er løvinde og blandt de nye navne i Kraks Blå Bog. Og så er hun 12-tals-pigen, der drømte om at blive retsmediciner, men blev advokat, koncerndirektør og i dag står i spidsen for Nordic Female Founders. Mia Wagner var key note speaker på Innovationsfestivalen. Efterfølgende fik vi et interview med hende.

I det øjeblik Mia Wagner får ordet på scenen, siger hun:

– Jeg har stadig ikke vanen efter corona med at stå foran så mange mennesker.

Ærligheden slår tonen an til et meget personligt indspark fra festivalens hovedscene.

Ingen kan være i tvivl om, at innovation er afgørende, hvis man vil klare sig som virksomhed, land og kontinent. Men til trods for, at vi oftere og oftere hører ordet, og at Mia Wagner træder op på scenen netop på en innovationsfestival, så er et af hendes budskaber, at innovationskraften i EU er faldende. For hende at se et faktum, der ikke alene har betydning for den økonomiske vækst men også vores grundlæggende værdier, der kommer under pres.

– Vi har brug for i Europa at være økonomisk stærke og vækste for at blive set. Gør vi ikke det, er der andre, der tager over med deres værdier. Vi skal derfor være opmærksomme på både at vækste og holde godt fast i værdier om demokrati og rettigheder, uddyber Mia Wagner.

Lighed kræver forskelsbehandling

Udover, at innovation i Europa er faldende, er Danmark det nordiske land, der er markant ringest til ligestilling.

Blandt de tal, Mia Wagner bringer til torvs, er, at kun 1,5% af investeringer i Danmark går til startups med kun kvindelige stiftere, mens 6,7% går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere. Ser man på europæiske kapitalfonden har 22% en eller flere kvindelige partnere i deres partnerskab, mens de 78% udelukkende har mandlige partnere. Det til trods for, at kvinder influerer på 80% af det globale forbrug. Skal man ændre på det, handler det for den populære løvinde om at skabe miljøer, der henvender sig særligt til kvinder. Så innovative miljøer med mere ligestilling kræver med andre ord forskelsbehandling.

– Forskning viser, at 80 % af kvinder er optagede af
at skabe en positiv samfundsforandring, og det er også min oplevelse med de kvinder, jeg møder. Det motiverer simpelthen ikke kvinder, hvis man siger ’skab en stor virksomhed, og du bliver meget rig’, lyder det fra Mia Wagner.

En mulig årsag er for hende at se, at mange af os kvinder er vokset op med, at det ikke er en værdi for kvinder at fylde meget. Så rigdom og vækst motiverer os ikke og kan lige frem virke intimiderende.

– Det virker ikke som noget, vi tror på, at vi kan. Derfor vil mange kvinder hellere gå med små skridt og lige så langsomt opdage, hvad de kan, mener Mia Wagner, som oplever, at mange kvinder har et meget holistisk perspektiv og er gode til og meget bevidste om at være en del af et helt samfund.

Forbløffende mange kvinder synes bare ikke, de er dygtige nok til at drive selvstændig virksomhed. Samtidig efterspørger de åbenhed, respekt og anerkendelse af, at man gerne vil gøre tingene på en anden måde. At man måske ikke er med på cykelholdet eller kan tage til bestyrelsesmøder midt i aftensmaden. Friheden for pokker – er det ikke derfor, vi er blevet iværksættere, lyder det fra scenen. En kommentar, der høster bifald fra publikum.

– Jeg bliver ofte spurgt om det med forskellen på mænd og kvinder. Og jeg hader at tale kasser. Vi skal være opmærksomme på, at vi har nogle overordnede strukturer og narrativer, som bliver en begrænsning, siger Mia Wagner.

Et narrativ er, at kvinder er mere omsorgsfulde og gode til det med følelser.

– Men vi er meget mere end det. Vi er også grundige og dygtige lige som mændene. Derfor skal vi brede kvinders spilleplade meget mere ud, og vi skal blive meget bedre til at se det hele menneske, siger Mia Wagner og peger på, at samtalen skal ud i klasseværelserne og med ved middagsbordet.

Jeg var en fiasko

Vigtigheden af at blive set som det hele menneske har den kendte løvinde mærket på egen krop. 12-tals-pigen, der blev advokat, blev nemlig også ung fraskilt mor med to børn og en alt for stor villa. I advokatmiljøet var hun altid bagud på point, men ville gerne vise, at hun kunne klare opgaverne. Hun arbejdede hele dagen, tog hjem og var mor og fandt telefonen frem efter børnenes sengetid. Udnyttede tiden til klientsamtaler, inden hun skulle forberede næste dags retssag. Et liv, der endte med, at hun fik stress og måtte trække sig.

I dag bruger Mia Wagner sine erfaringer kombineret med ønsket om at gøre nytte i Nordic Female Founders. Fordi kvinder er så meget en minoritet inden for iværksætteri, er fokus både at løfte kvindelige iværksættere og modne kvindelige investorer. Her har betragtninger omkring at se på det hele menneske en stor betydning.

– For mig er det først og fremmest vigtigt at være et forbillede, jeg selv kan stå inde for. Vi kan ikke gemme os selv som mennesker, når vi skal skabe en virksomhed. Vi skal passe på os selv og ikke kun have fokus på kapital – men også på, hvad der
er bæredygtigt for os selv, lyder det fra Mia Wagner.

Det var tydeligt, at der var stor interesse for at tale med Mia Wagner efter hendes oplæg, og interessen var gengældt. Ikke blot tog hun sig tid til dem, der kom hen til hende. Hun var inde at se flere af husene i DANDY Business Park og var imponeret over, at der ligger en Innovationspark i Vejle med flere end 200 virksomheder.

– Det var en fantastisk dag. Det var jo skabertrang på det smukkeste. At møde så mange mennesker, der vil skabe noget nyt, og netop det, at vi gør det sammen. Min egen erfaring er, at netop det, at vi skaber sammen, giver den største og mest effektive vækst. Vi har brug for at samle mange kompetencer og netop have diversiteten, så vi får belyst problemstillingerne fra så mange vinkler som muligt, slutter Mia Wagner.

Kort om Mia Wagner

Mia Wagner er co-founder og CEO I+ Nordic Female Founders, som hun har stiftet sammen med Anne Stampe Olesen.

Gennem flere sæsoner har Mia Wagner været løvinde i det populære DR-program Løvens Hule.

Mia Wagner er uddannet jurist og har i en årrække været advokat i Advokat-firmaet Wagner og partner i Wagner Advokater.

Fra 2017-2020 stod Mia Wagner i spidsen for den familieejede koncern Freeway.

Hun bestrider i dag flere bestyrelsesposter blandt andet i UNICEF Danmark.

”Vi må aldrig blive mætte”

Kokken Thorsten Schmidt sendte Innovationsfestivalen en tur i rummet. Vi tog ham bagefter med over i Food Innovation House til en snak om bæredygtighed, innovation og vigtigheden i at turde dumme sig.

“Hvor mange kuverter skal du bruge? Og hvornår skal serveringen køre?” Sådan lød det fra kokken, Thorsten Schmidt, da han sad på en restaurant sammen med astronaut, Andreas Mogensen, inden Andreas skulle være den første dansker i rummet i september 2015.

“Ni kuverter om seks måneder,” svarede Andreas. En opgave, der lød ligetil for en kok med erfaring fra blandt andet Molskroen og sin egen restaurant Malling & Schmidt og på nuværende tidspunkt er cofounder og medejer af restaurant Barr i København.

Andreas Mogensen havde nemlig et ønske om at servere et festmåltid til sine kollegaer på den russiske rumstation ISS, så astronauterne kunne smage noget lidt mere spændende end frysetørret mad.

Med sit første bud på en menu tog Thorsten højde for tyngdekraften, der hurtigt kan skabe et scenarie værre, end når små børn leger med maden, hvis ikke maden bliver lavet i den rette konsistens og indpakning.

Det var dog ikke den eneste udfordring, Thorsten Schmidt fik undervejs. Han fik det ene regelsæt efter det andet fra European Space Agency (ESA). For holdbarhed. Holdbarhed i stuetemperatur. Indpakning af fødevarerne. Og det hele blev ændret flere gange. Frem og tilbage. Hver gang Thorsten troede, at nu var den der, så kom der et nyt benspænd, der krævede justeringer i menuen.

– Jeg kom til at sige engang, ”If you want to go to Mars, then bring af chef,” det lærte jeg på den hårde måde, griner han fra scenen.

Benspænd på benspænd

Da Thorsten præsenterede maden, som, han troede, var klar til rummission, lød det fra ESA: “Hov, vi glemte at fortælle, at man mister smagssansen i rummet.” Tyngdekraften sender nemlig et overtryk til hovedet, der virker som at holde sig for næsen, når man spiser.

”Det kunne I da godt have sagt for fire måneder siden,” udbryder Thorsten. Alligevel tog det ikke pusten fra ham.

– Jeg er en stor nørd, så det gav mig bare blod på tanden, fortæller han.

Nørden kom til live, da Torsten fandt måden at kompensere for den manglende smagssans: Vagusnerven. 30 % af nervefibrene i vagusnerven er motoriske og styrer fordøjelsen, mens 70% er sensoriske. Ligesom din tunge kan registrere gode og dårlige smage, så kan vagusnerven også registrere sødt, fedt og salt nede i maven og sende signaler op til belønningssystemet om, at det her er godt. Helt uden hjælp af smagssansen.

– Jeg tænkte, hey, det er et godt trick! Jeg kan simpelthen designe maden til at aktivere belønningssystemet og få astronauterne til at fortolke den gode smag på anden vis.

Det endte også med en stor ros fra Andreas Mogensen og hans kollegaer, da måltidet blev serveret på rumstationen.

Den mest ekstreme form for bæredygtighed

Men hvad kan vi bruge Thorstens Schmidt humoristiske oplæg om en 3-retters gastronomisk oplevelse i rummet til her på jorden? Vi har sat os over i Food Innovation House, hvor Thorsten får spørgsmålet. Mens han sidder i kantinens bløde krog, kigger han op i luften og reflekterer over spørgsmålet, inden gejsten buldrer frem i svaret.

– Space er den mest ekstreme form for bæredygtighed. Det er full cirkel. På jorden er bæredygtighed forankret i en marketingsafdeling og skal passe ind i et excelark, men hvis vi skal opnå målet om bæredygtighed, skal vi være meget mere ambitiøse, siger Thorsten Schmidt og tilføjer:

– Som virksomhed kan du ikke være bæredygtig på alle fronter, men så vælg et område, hvor du går all in og nørder det til mindste detalje.

Bevar nysgerrigheden

Men hvornår skal man så gå i gang? I fødevarebranchen lyder der bæredygtighed, økologi og plantebaseret alle vegne. Alligevel kan nogle virksomheder måske fristes til at vente på, at udviklingen er længere, før de selv hopper med på bølgen. Det er en stor fejl, mener Thorsten Schmidt, for ”play it safe”-strategien holder ikke i fremtiden.

– Vi har ikke tid til at vente på i morgen, for så har vi tabt på forhånd. Vi skal hoppe ud i det og turde dumme os, for det er det, vi lærer af, det er det, der skaber udvikling, siger han.

Der er ingen tvivl om, at det er udfordringer og benspænd, der driver Thorsten Schmidt. Og det drive, mener han, der mangler mere af i samfundet.

– Det er vigtigt, at vi bevarer nysgerrigheden. Vi må aldrig blive mætte, men skal altid have appetit på mere. Mæthed giver stilstand, mens appetit flytter grænser og er med til at skabe nyt.

Når håndværker og akademiker mødes

Men hvis det er et problem, at udviklingen i en virksomhed tager udspring i en marketingafdeling eller ledelsen, hvor starter man så den ambitiøse rejse? Det har Torsten Schmidt også et konkret svar på.

– Magien sker, når håndværkeren og akademikeren mødes. Det kan også være en god idé at få en nørd udefra til at stille spørgsmål og ryste posen.

Men det er vigtigt at bringe de folk i spil, der faktisk sidder og arbejder med tingene.

Mad som medicin

Space er ikke det eneste område, der optager Thorsten Schmidt i sine innovative madprojekter. Lige nu er hans opmærksomhed også rettet mod genforskning inden for sundhed, som kan overføres til fødevarer.

– Jeg mener jo generelt, at mad er medicin, og vi bør fokusere mere på de naturlige ting, der kan helbrede os frem for kemi. Det er ligesom musik. Hvis der er en tone, der lyder forkert, kan vi godt lægge en ny tone indover, men det ændrer stadigvæk ikke ved, at der er noget, der lyder forkert i baggrunden.

Vi bør altså kigge på kroppens grundelementer, døgnrytme, kost, motion og mentale stimuli, før vi begynder i semi automode at putte medicin i folk, siger Thorsten Schmidt. 

Han nævner blandt andet, hvordan man bruger genforskning til behandling af kræft.

– Man har fundet ud af, at der er stoffer i fødevarer, der trigger forskellige reseptorer i kroppen og på den måde kan være med til at forbedre modsvaret mod f.eks kræftceller. Det er vanvittigt spændende, udbryder Thorsten Schmidt.

Han fortæller, at selv en murers spartelteknik kan inspirere ham til at lave en paste til en ret. Og selvom fokus altid er på at omsætte viden til fødevareudvikling, så mener han, der er én ting, der altid skal være der for, at man kan skabe innovation.

– Kilder det i maven, og er der måske lidt frygt, så kører hjulene, og vi er i gang med at innovere.

Thorsten Schmidt er ikke færdig med at arbejde med innovativ rummad. Til sommer 2023 eller 2024 skal Andreas Mogensen tilbage til den russiske rumstation ISS, og her vil man nok komme til at høre mere til samarbejdet mellem de to nørder.

Mission to Mars programme

Under temaet space food var den belgiske fødevarevirksomhed Puratos også på scenen. Puratos har nemlig en mission. De vil være den første virksomhed til at producere brød på Mars. Derfor har man sammen med en række partnere skabt Space-Bakery Consortium i Belgien under en samlet finansiering på over 6,3 millioner euro. Ingen ilt, høje koncentrationer af kuldioxid, en gennemsnitlig daglig temperatur på -60°C og støvstorme er ikke de rette betingelser for at dyrke afgrøder eller bage brød. Derfor undersøger man, hvordan man effektivt kan dyrke korn i hermetisk lukkede og fuldt kontrollerede miljøer. Forskningen kigger ikke kun på at designe brødproduktion til Mars, men også på at forbedre miljøaftrykket under dyrkningen af hvede.

Vejles unge fik en flot buffet af uddannelser

Mulighederne var lagt frem, da elever fra ungdomsuddannelser i Vejle Kommune besøgte DANDY Business Park til Inspirationsdag. Eleverne fik mulighed for at snuse, smage og lytte. Målet med dagen var at give endnu bedre forudsætninger for at træffe det rette valg for fremtiden.

Busser fyldt med 350 unge fra hele Vejle ankom til DANDY Business Park, hvor dagen stod i uddannelsernes tegn. Eleverne blev budt velkommen med sandwich, vand og bænke uden for til at sidde og nyde det gode vejr og løbende vende dagens input. I teltene stod de videregående uddannelsessteder fra Trekantområdet klar til at inspirere og fortælle om mulighederne for fremtiden.

Til at kickstarte dagen kom Erhvervs- og Turismechef i Vejle Kommune Morten Damgaard.

– Hvor mange ved, hvad de skal næste år, spurgte han?

De få hænder i vejret understregede vigtigheden af dagen. For hvordan vælger man lige sin fremtid, når man er teennager, og mulighederne er uendelige? Sabbatår og potentialet i et pusterum blev også taget op i Morten Damgaards velkomsttale.

Uddannelserne indtog scenen

I løbet af dagen kunne eleverne gå rundt til de enkelte stande og stille spørgsmål. Nogle af uddannelserne fik også taleplads på scenen. 18-årige Freja Silkeborg fra Vejle Tekniske Gymnasium lyttede særligt nysgerrigt med, da ingeniøruddannelsen indtog scenen.

– Jeg håber at finde ud af, om ingeniørfaget er noget for mig, og jeg skal rundt og snakke med de studerende, der er med på standene og høre, hvad de har gjort sig af overvejelser omkring uddannelsen, siger Freja og tilføjer:

– Jeg fandt ud af, at der er to muligheder inden for ingeniøruddannelsen, hvor den ene er mere praktisk, og det, tror jeg, lige er mig. Jeg vil gerne have noget mellem fingrene og ikke kun sidde med hovedet i bøgerne. Jeg er særligt interesseret i det biokemiske, hvor man for eksempel kan bruge alternative ting til at udvikle mad.

Ikke en kamp om elever

Hos uddannelsesstederne lød det samme budskab. Dagen var ikke en kamp om at rekruttere studerende, men et sted hvor mulighederne blev præsenteret. For det handlede om, at eleverne skal træffe det rigtige valg for dem.

Én af dem, der havde brug for at blive klogere på det rette match, var 17-årige Laurits Fuelsbjerg Jensen fra Rødkilde Gymnasium. Han har ligesom Freja en drøm om at blive ingeniør, men har også en startup i maven. Så da iværksætter Rasmus Haven fra fødevarevirksomheden Noly Food gav et indblik i iværksætterlivet, blev Laurits endnu mere tændt på sin drøm.

– Det var fedt med et personligt oplæg fra en iværksætter, der taler ud fra egen erfaring. Jeg har været i tvivl, om jeg skulle gå ingeniør-vejen eller startup-vejen, men nu har jeg fundet ud af, at man kan kombinere de to og skabe en idé og en virksomhed under sin uddannelse, fortæller Laurits.

Hjem og undersøge nærmere

For at gøre dagen lidt sjovere kunne eleverne deltage i konkurrencen ”Tip en 12’er”. Sidst på dagen var der præmieoverrækkelse, inden busserne igen blev fyldt, og turen gik hjem. Både Freja og Laurits vidste, hvad der nu skal skulle ske.

– Jeg er blevet bekræftet i, at ingeniøruddannelsen kunne være noget for mig. Nu har jeg fået et indblik i de forskellige retninger og skal hjem og undersøge nærmere, hvilke muligheder der er inden for uddannelsen, siger Freja.

– Nu ved jeg, at det godt kan lade sig gøre at kombinere uddannelse med iværksætteri. Så nu skal jeg hjem og kigge nærmere på, hvilket valg jeg vil tage, lyder det fra Laurits.

 

Inspirationsdag for Vejles ungdomsuddannelser

Inspirationsdagen er til for elever på ungdomsuddannelser i Vejle Kommune for at gøre dem klogere på de mange muligheder for fremtidig studie- og karrierevalg og give mulighed for at stille spørgsmål til uddannelserne. Bag eventet står Vejle Kommune og DANDY Business Park.

 

Planter former fremtiden

En konstruktiv paneldebat om ‘Klima og plantebaserede fødevarer – hvilke perspektiver ser vi?’ viste, at en vigtig del af fremtiden tilhører den ikke-animalske mad. Og måske kan det skabe en unik eksportmulighed for danske virksomheder.

Vi står på tærsklen til store forandringer i vores kostvaner. Kød og animalske fødevarer bliver generelt mere og mere ressourcetunge – både økonomisk og på klimaregnskabet. Der skal forandring til.

Folketingspolitiker, Christoffer Melson, indledte sin taletid med at redegøre for, hvordan politikerne gennem de seneste år, bl.a. med den seneste landbrugsaftale, har prøvet at bane vejen for flere planteprodukter.

– Vi har skabt rammerne, men jeg tror, de sande resultater skal komme nedefra, fra innovative producenter, der skaber gode forretningsmodeller for at markedsføre nye typer af fødevarer, sagde han.

Bolden blev hurtigt grebet af ildsjælen – og sælgeren – Henrik Lund.

– Vores branche prøver at booste budskabet om, at planter smager godt og er klimaneutrale. Det kunne politikerne jo også godt have sagt. Men vi er klar til at løfte ansvaret, når de nye kostråd er uforståelige!

Madspild og leverandørkrav

Naturli’-direktøren fremstod som et engageret eksempel på, hvor en driftig erhvervsvirksomhed – eller branche – kan bidrage til at drive udviklingen fremad med innovative og gennemtestede produkter.

Et eksempel på de store kræfter, som også det offentlige besidder, var sygehusdirektør, Christian Sauvr, fra Sygehus Lillebælt. Her har man i flere år arbejdet med at forbedre bespisningen, så den både blev mere grøn og faldt mere i patienternes smag.

– Vi har reduceret madspild med 25 %. Den vigtigste årsag er, at maden er blevet individualiseret til den enkelte patient, hvor vi tidligere havde et omfattende menukort.

Besparelserne på madspild er investeret i andre initiativer til gavn for patienterne, forklarede Christian Sauvr.

Ud over at lave mad på den måde, patienterne bedst kan lide, har Sygehus Lillebælt også arbejdet med markering på menukortet af madens klimabelastning (helt enkelt med rød-gul-grøn).

Alle paneldeltagere bakkede i øvrigt op om ideen, at aftagere – offentlige eller private (som for nylig COOP) – stiller krav til varernes bæredygtighed, som leverandørerne skal leve op til.

Et lovende eksportmarked

Udviklingen arbejder for de bearbejdede planteprodukter for tiden. Lidl sælger Naturli’s smørerstatning i hele kæden, og de nyudviklede produkter står i køleren ved siden af gammeldags smør.

Andre fordele ved de plantebaserede varer er, at de normalt ikke kræver energikrævende nedkøling og at de har lang holdbarhed. Og hvis danske producenter udvikler velsmagende produkter samtidig med, at vores udviklingsstærke landbrug kommer med på vognen, er der basis for at indtage et globalt marked.

– I dag kender amerikanerne kun dansk wienerbrød eller bacon. Men om 10 år vil det første, de forbinder med Danmark, være grønne, velsmagende produkter, lovede Henrik Lund med stor selvtillid.

Der er en vej væk fra russisk gas

Danmark kan arbejde sig fri fra gasafhængighed af Rusland, og vi er på vej i den rigtige retning. Men udviklingen mod mere bæredygtig energi kan styrkes, lød det i enighed fra eksperter i energidebatten i Innovation Hub SUSTAIN.

Bæredygtig energi og ikke mindst gas-uafhængig energi er et af tidens mest aktuelle emner. Danmark er på vej i den rigtige retning, men vejen mod bæredygtig energiforsyning er både kuperet og brostensbelagt, kunne man sige med begreber fra den cykelsport, der er så populær i Vejle.

Overskriften på paneldebatten handlede om at gøre sig uafhængig af russisk gas, og Helle Juhler-Verdoner stod for den replik, der opsummerede holdningen hos debattørerne.

  Den aktuelle situation SKAL give et boost til den grønne omstilling, sagde hun.

– Der er udfordringer, og måske er nogle løsninger bare et mellemstadie. Men målet må være klart: Vi skal reducere forbruget af fossile brændstoffer på alle intelligente måder.

Nye mønstre i forbruget

Generelt var de tre paneldeltagere enige om det meste, selvom debattens moderator prøvede at finde sprækker i deres grønne sammenhold med tematiske spørgsmål. Bl.a. om Danmark skal opgive årtiers modstand imod kernekraft, der af EU er blevet fremhævet som en grøn energikilde.

Svaret, som alle nikkede til, var her, at Danmark allerede via det internationale elnet bruger kerneenergi fra andre. Men det ville være for dyrt at anlægge kernekraftanlæg i Danmark. Energikilder som vind og biomasse – i fremtiden formentlig også PtX-brintbrændstoffer – er mere omkostningseffektive.

Noget af det vigtigste i Danmark er, at energiinfrastrukturen kommer på plads til de nye mønstre i forbruget.

– Da Danmark efter energikrisen besluttede at starte olieudvinding i Nordsøen, tog regeringen en række overordnede, retningsgivende beslutninger. Resultatet var, at vi i løbet af 10 år var uafhængige af Saudi Arabiens olie, forklarede Søren Schmidt Thomsen.

– Selvom situationen er anderledes i dag, er det vigtigt, at folkestyret har modet til en håndfast planlægning. Så skal de private aktører nok bidrage til, at vi når et resultat.

Ingen panik

Selvom Danmark er afhængig af gas i endnu 15-20 år, så har vi redskaberne til at styre mod en fremtid uden fossile brændstoffer. Undervejs har vi også brug for biomasse, varmepumper, nordsøolie og naboernes kernekraft. Men ingen af eksperterne frygter, at vi ikke når i mål.

– Det vigtigste er at undgå at gå i panik, sagde Niclas Scott Bentsen med et smil.

– Og så skal vi undgå at binde os fast til én teknologi, som kan begrænse nye innovative ideer. Det er afgørende, at vi skaber plads til at udnytte nye muligheder og metoder, hvis grøn omstilling
skal lykkes.

”Vi kan kun løfte digitaliseringen i fællesskab”

Regeringens Digitaliseringsstrategi blev vendt og drejet, da AI Innovation House var vært for Innovationsfestivallens anden paneldebat. Ingen var i tvivl om, at digitalisering er fremtiden. Men hvor ligger ansvaret for at løfte opgaven? Hos det offentlige? Hos de private virksomheder?

Direktør for Kultur & Sundhed i Vejle Kommune, Sofie Plenge, pegede på, at det er kommunens rolle at være mulden, som SMV’erne skal gro i. Fra Folketinget så Venstremand, Christoffer Melson, at det er afgørende, at de private virksomheder udvikler teknologierne til det offentlige, så løsninger kan bidrage til vækst og arbejdspladser. Hurtigt blev diskussionen drejet over på et vigtigt omdrejningspunkt: Samarbejde.

– Det er vigtigt, at vi ikke ser hinanden som konkurrenter. Vi skal samarbejde på tværs af industrier og på tværs af private og offentlige initiativer.

– Vi har langt større muligheder, hvis vi arbejder sammen, lød det fra Malene Østergaard Sørensen, der er Vice President i IT-virksomheden Atea.

Sikkerhed eller udvikling?

Ligesom paneldeltagerne ikke var uenige om, at digitaliseringen er uundgåelig og afgørende for samfundets udvikling, var de heller ikke uenige om, hvor den store udfordring ligger: Sikkerheden. Over halvdelen af danske virksomheder har været udsat for cyperangreb, og ifølge Center for Cybersikkerhed og forsvarets Efterretningstjeneste, er cybertruslen mod det danske sundhedsvæsen meget høj og blandt de mest alvorlige i Danmark. Kigger man generelt på offentlige IT-systemer, er en tredjedel ikke sikre.

Christoffer Melson pegede på, at backups er afgørende og i længden en billigere løsning end konsekvenserne ved hackere, der finder igennem huller i systemet. Mens han nævnte uddannelse som løsningen, mente de andre deltagere, at der er brug for handling nu. Brugervenlighed og inddragelse af borgerne blev også fremhævet.

Men skal vi så frygte digitaliseringen? Det mente direktør i IT-Branchen Natascha Friis Saxberg, vi skal passe på med.

– Det er vigtigt med brugervelfærd og datasikkerhed.

– Men vi skal også være åbne for at bruge data, og vi skal ikke være bange for at prøve os frem med test og prototyper og udnytte de muligheder, vi har. Det er afgørende, hvis vi skal udvikle digitaliseringen og skabe vækst, sagde hun.

Igen blev samarbejde på tværs af brancher, institutioner og kompetencer fremhævet som den afgørende løsning. Og her blev DANDY Business Park fremhævet som et godt eksempel på et sted, hvor en bred vifte af vidensmedarbejdere og virksomheder mødes og samler kompetencerne for at skabe nye løsninger.

AI Award 2022: Kaffe og kunstig intelligens tog prisen

For andet år i træk kårede Industriens Fond en virksomhed, der på innovativ vis bruger kunstig intelligens i forretningen. I år gik prisen til BKI, der har innoveret den traditionelle kaffeproduktion.

– Det har været en nobrainer at være involveret i virksomhedernes projekter med et uudtømmeligt potentiale og konkrete anvendelsesmuligheder i industrien af robotter, software og data.

Sådan indledte direktør for Industriens Fond Thomas Hofman-Bang kåringen af den nationale AI Award 2022, som blev uddelt på Innovationsfestivallen.

– Danske virksomheder skal være verdens førende inden for kunstig intelligens og muligheder for teknologi. Derfor hylder vi dem, som tør og lykkedes med deres AI-projekter, fortsatte han.

Innovativ kaffeproduktion

Prisen gik til BKI, som ved hjælp af kunstig intelligens har fået sat kaffens smagsprofiler på formel, hvor algoritmer sikrer kaffen den helt rigtige smag. Det medfører både besparelser og fleksibilitet i indkøbsprocessen.

– En utraditionel løsning, hvor virksomheden har etableret en kultur med klart samarbejde mellem medarbejdere og teknologi, som bidrager til bæredygtighed og innovation af industrien, det var begrundelsen fra dommerpanelet

Scenen blev næsten fyldt, da BKI skulle op og modtage prisen. Et vidne om, at medarbejderteamet har været afgørende for, at projektet lykkedes.

– Samarbejdet med Dansk Teknologisk Institut har vist, hvad der kan ske, når praktiske grise som os går sammen med teknologiske eksperter, sagde en repræsentant fra BKI.

Bæredygtighed og CO2-aftryk i fokus

Sidste års vindere startup-virksomheden SYNCSENSE brugte pengene til første prototype af deres digitale træningsteknologi, der skal gøre løsningen skalerbar. BKI ved også godt, hvad de skal bruge de 200.000 kroner til.

– Vi har gjort os en lang række erfaringer på tværs af organisationen. Det er første skridt på en lang rejse. Nu har vi en masse ideer, som vi skal jagte og i gang med – bl.a. fokus på bærdygtighed og et mindre CO2-aftryk, lød det fra BKI.

 ”Vi må aldrig blive mere synlig end de enkelte virksomheder”

De går stille med dørene, men det går ikke stille for sig. Givesco er på en udviklingsrejse, og der er flere grunde til, at placeringen i Food Innovation House understøtter den rejse.

Du har helt sikkert hørt om Carletti, Jacobsen Bakery og DanCake. Men har du hørt om Givesco? Måske ikke. For selvom de er moderskibet for en række brands inden for kage, dessert, konfekt og snacks, forsøger virksomheden ikke at være i front.

Det er de enkelte virksomheder, der skal markedsføre sig selv, alt imens Givesco holder sig i baggrunden og sikrer fundament og udvikling.

  Vi må aldrig blive mere synlig end de enkelte virksomheder. Vi stiller os sjældent frem i medierne, men vil meget gerne fortælle om, hvad det betyder for os at være her i parken, fortæller Henning Siersbæk, der er vicekoncerndirektør i Givesco.

Inspireret til udvikling

Og netop DANDY Business Park har en særlig betydning for Givesco. Virksomheden har nemlig været en del af parken helt fra starten. Som stor fødevarevirksomhed blev det også naturligt, at de blev en del af etableringen af Food Innovation House, som de nu bor i på anden sal.

– Vi er et lille kontor, så det er rart at være en del af nogen større, hvor vi bliver inspireret og mindet om behovet for udvikling, siger Henning Siersbæk.

Som virksomhed, der lever af at finde, forme og skubbe mindre virksomheder frem, giver placeringen i Food Innovation House særlig god mening. Der bliver sat investeringscases og spændende samarbejdsmuligheder op med startups og mindre virksomheder, som Givesco benytter sig af, når begge parter kan bidrage til hinandens udvikling.

– Mange af de virksomheder og projekter, vi bliver koblet op på, er fokuseret på plantebaserede produkter. For os er det afgørende, at virksomheden er i synergi med det, vi selv arbejder med, så vi ikke kun kan byde ind med en investering, men også med vores viden, forklarer Henning Siersbæk.

Udvikling kræver udvidelse

Givesco har den seneste tid været på en udviklingsrejse. De otte mand på hovedkontoret er udvidet til tolv, og det betyder, at der er blevet en smule trængt. Derfor spurgte man DANDY Business Park til råds. Løsningen blev at rive en væg ned ind til naboen Northern for at låne lidt kvadratmeter. De lånte kvadratmeter får Northern retur i den anden ende, hvor der er blevet nedlagt et mødelokale.

– Det har stor værdi for os, at der bliver lyttet til vores behov, og at der fortsat er plads til os, når vi udvider, fortæller Henning Siersbæk.

De tilføjede kræfter til Givesco-teamet er inden for forretningsudvikling samt indkøb. Man vil gerne være stærkere og opnå synergi på strategisk indkøb og produktudvikling i hele koncernen.

– Vi er nødt til at udnytte vores potentiale endnu mere – både internt og på tværs af de enkelte virksomheder så vi kan styrke samarbejdet med hinanden.

Om Givesco

Givesco er en fondsejet koncern med en række brands inden for kage, dessert og konfekture. Som eksempler kan nævnes Jakobsens Bakery Ltd., Dancake og Carletti. ​Med et stort branchekendskab og produktviden inden for foodindustrien har koncernen et langsigtet blik på inversteringer, som kan skabe synergieffekter med de øvrige brands.

Infrastruktur og innovativt miljø afgjorde valget

Igus er verdens største sprøjtestøber af højteknologisk plast, og virksomheden tæller globalt mere end 4.500 ansatte. De otte af dem arbejder i det danske datterselskab, som rykkede ind i Resilience House, da huset stod klart i 2017.

Med afsæt i virksomhedens 50-60 recepter på såkaldte tribopolymerer udvikler Igus kundetilpassede løsninger til mere end 50 brancher verden over. Hvert år blander man 500 nye recepter til tekniske komponenter i plastik som fx enrgikæder, spindel-møtrikker og glidelejer. Af sidstnævnte bliver der alene til bilindustrien i Tyskland produceret over 200 millioner årligt.

Bilindustrien er et af de helt store områder, men også jernbane- og landbrugsteknologi, maskinværktøj, emballage-, fødevare- og medicoindustrien og virksomheder, der leverer løsninger inden for vedvarende energi, er blandt kunderne. Krav og behov er forskellig fra branche til branche og fra år til år. Derfor er innovation et vigtigt nøgleord.

Da Henrik Borch blev administrerende direktør i 2017 og skulle finde adressen til det danske domicil, var muligheden for at bo sammen med andre virksomheder, der havde fokus på innovation, fremdrift og vækst et vigtigt argument. Et andet var beliggenhed og infrastruktur.

Virksomhedskulturen er vigtig

Listen over de muligheder, Henrik Borch ser i DANDY Business Park, er lang. Som leder vægter han det sociale, og derfor er det positivt, at der både er fælles julefrokost, fredagsbar, fitnessrum og løbestier.

– Medarbejderne bor forskellige steder i landet, men Vejle ligger centralt for alle. Da jeg blev ansvarlig, var det vigtigt for mig at skabe rammerne for en god virksomhedskultur. Det kræver, at medarbejderne har lyst til at komme på kontoret nogle dage om ugen, lyder det fra Henrik Borch.

Beliggenheden gør det samtidig let for kollegaerne i moderselskabet i Tyskland at flyve til og fra Billund, når de skal til møder i det danske datterselskab.

– Vores gæster kommenterer ofte på, at det er lækre lokaler og dejlige omgivelser. Jeg tager dem da også med ned i byen til Fjordenhus og Skyttehushaven, hvorfra de kan se Bølgen. Og så ligger vi bare i et naturskønt område, siger Henrik Borch.

Siden Igus flyttede ind i Resilience House, har parken udviklet sig med flere huse, brancher og virksomheder, der ligesom Igus sætter pris på det innovative miljø. Derfor har man også samarbejde med et par af de andre virksomheder.

– Og da jeg hørte om muligheden for et universitet her, blev jeg virkelig glad. Det vil helt sikkert kunne gøre en forskel, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, understreger han.

Derfor siger vi polymerer

I Igus er man opmærksom på, at plastik ikke er det mest populære ord, men der er faktisk et miljøaspekt i virksomhedens favør ved, at deres komponenter til bevægelige dele netop er i plastik og ikke metal.

– Forestil dig en cykelkæde. Den smører du, så den ikke ruster. Vores støbte plastløsninger ruster ikke, og så tilsætter vi uskadelige smørepartikler, som ligger homogent i alle materialerne. Derfor er de smørefrie, fortæller Henrik Borch.

Den detalje gør, at olie og smørefedt ikke bliver skyllet ud med vandet, når man fx højtryksrenser maskiner, hvor komponenterne indgår.

Sender plast i cirkulation

Fordelene ved den højteknologiske plastik gør på ingen måde, at Igus ikke er opmærksom på udfordringerne. Situationen med plast i verdenshavene er alvorlig, men da Igus udelukkende producerer industrikomponenter, er det ikke forbrugsvarer, som ender i verdenshavene. Trods det har man fokus på miljø, cirkulær økonomi og CO2-aftryk fra produktionen, der foregår i Tyskland.

– Ud over, at vi har udviklet en løsning, hvor vi tilgodeser miljøet med det kontrollerede smøremiddel i vores komponenter, benytter vi solenergi på fabrikken i Tyskland og også genanvendt plastik i produktionen, siger Henrik Borch.

Genindvindingsprogrammet ’chainge’ er et godt bevis på, at Igus tager CO2-aftrykket og den cirkulære økonomi alvorligt. En af virksomhedens løsninger er energikæder, hvor der løber kabler i. Energikæderne bliver slidt med tiden, og allerede i 2019 begyndte man at tage dem retur for at genanvende plastikken.

– Vores ejer er utroligt visionær. Ikke nok med, at vi tager energikæderne retur, nu har vi taget næste skridt og betaler kunderne for de energikæder, de sender retur – også fra andre leverandører – altså vores konkurrenter, fortæller Henrik Borch.

Siden programmet blev indført, har man indsamlet og genanvendt 32,3 ton plast på verdensplan, og programmet har givet en reduktion i CO2-udledningen på 28%.

  Jeg sammenligner det ofte med økologien. Da det kom frem, havde vi masser af undskyldninger. Det var for dyrt, og udvalget var ikke stort nok. Det er ikke en undskyldning i dag. Vi skal som virksomhed fjerne undskyldningerne og motivere til at bidrage til den cirkulære økonomi. Returnering af energikæderne er første skridt, slutter Henrik Borch og kan glæde sig over, at bæredygtighed også er et vigtigt fokusområde i DANDY Business Park.

Carsten sparer fitnessabonnementet

Det behøver ikke være besværligt at komme afsted til træning. I hvert fald ikke, hvis du bor i DANDY Business Park. En af dem, der benytter sig af muligheden, er Carsten, der bruger tilbuddet til at styrketræne ved siden af sine andre sportsaktiviteter.

Tre mænd står i fitnessrummet og pruster, mens vægte bliver løftet. Musikken har de selv valgt. De har nemlig blot koblet deres egen telefon på højtaleren i lokalet. En af de tre er Carsten Tallerup. Han er her et par gange om ugen og bruger primært vægtene og kabelmaskinen. Nogle gange hopper han på kondicyklen, men det sker ikke så tit.

– Det er meget normalt, at vi er en lille håndfuld her om eftermiddagen.

– Det er ofte de samme, jeg møder hernede, men det er hyggeligt, at man møder nogle fra de andre virksomheder, som man måske ikke ellers ville tale med, siger Carsten, der er chefkonsulent for Akademikernes A-kasse.

Fra kontor til fitness på ét minut

Carsten tror på, at hele kroppen skal trænes for at holde sig sund. Og mens ugens andre dage går med paddletennis, mountainbike og floorball, så har han brug for styrke og udstræk.

Derfor er han glad for, at hans arbejdsplads ligger i DANDY Businesspark, hvor han kun skal ud af Advice House og ind ad døren i nabohuset Green Tech Lab for at have fitnessfaciliteter til rådighed.

– I en travl hverdag er det rart, at man ikke skal bruge tid på at køre til og fra et fitnesscenter. Vi kender også alle det med, at når først man kommer hjem, så er det svært at slæbe sig afsted. Så det rart, at jeg kan træne lige efter arbejde, fortæller Carsten og tilføjer:

– Jeg bruger i forvejen mange penge på udstyr og kontingenter til mine andre fritidsinteresser, så det betyder meget, at jeg ikke skal bruge penge på et fitnessabonnement også, siger han.

Når træningen er slut, går Carsten ned i omklædningen i kælderen, hvor der også er mulighed for et bad, inden han kører hjem med god samvittighed.

 

Vil du bruge parkens fitnessrum?

Du kan benytte parkens fitnessrum og de tilhørende omklædningsfaciliteter i Green Tech Lab døgnet rundt.

Mellem 07:30 og 17 er der fri adgang. Uden for dette tidsrum skal du bruge din chip til at komme ind. Besøg Janice i receptionen i Green Tech House for at få din chip omkodet til fitness-faciliteterne.

 

Internettet er opgraderet – metaverse er fremtiden

Vidste du, at du kan mødes med dine kollegaer i virtuelle universer, hvor teknologien giver tæt på de samme muligheder, som hvis I stod fysisk over for hinanden? Virksomheden SynergyXR er ikke i tvivl om, at metaverse er fremtiden. Og der går ikke lang tid, før teknologien bliver en del af din hverdag.

Jeg kigger ind i en brønd, hvor jeg detaljeret kan se alle dele, som var jeg der fysisk. Var jeg teknisk ekspert i brønde, kunne jeg stå og guide en medarbejder i Mexico, mens jeg befinder mig hjemme i Danmark.

I virkeligheden står jeg på SynergyXRs kontor i Aarhus med VR-briller på, hvor CEO Mads Troelsgaards avatar viser mulighederne ved teknologien. Han trækker møbler ind i et virtuelt lokale, som var han indretningsarkitekt. Og hiver Qantum – AI Innovation Houses konferencelokale – ind i rummet som en bobbel, jeg kan gå ind i. Med mit joystick kan jeg bevæge mig og følge skærmen 360 grader rundt.

Den aarhusianske teknologivirksomhed specialiserer sig nemlig i corporate metaverse, som handler om at forene de virtuelle universer. Derfor har SynergyXR skabt en platform til virksomheder, hvor VR (virtual reality), AR (Argumented reality) og MR (Mixed reality) bliver forenet i én platform. Kort sagt det bedste af alle virtuelle teknologier.

– Teknologien er interessant for store, globale virksomheder – især i industrien.

– Det giver dem muligheden for at mødes virtuelt og samarbejde omkring opgaver, uden at de skal transportere medarbejdere rundt i hele verden. De kan også nemmere onboarde nye medarbejdere. Det lyder ikke kun smart, men kan også give store besparelser og større effektivitet, fortæller Mads Troelsgaard.

Fra startup til skaleup

Virksomhedens rejse startede allerede i 2013, som virksomheden Unity Studios, der arbejdede med AR og VR. I 2018 blev virksomheden til SynergyXR, hvor Mads og hans kompagnoner Sune og Thomas selv udviklede den moderne teknologiplatform internt, inden de første investorer kom til. Og siden har det taget fart. I dag er SynergyXRs backend bygget op på Microsoft Archer for at gøre det nemmere for virksomheder.

– Fordi vores kunder er virksomheder, har vi et stærkt securitysystem. De fleste kører i forvejen deres data gennem Microsoft Archer, og det giver derfor en tryghed, at de også gør det med vores teknologi, forklarer Mads Troelsgaard.

Metaverse kommer til trekantområdet

SynergyXR har en mission. At udbrede metaverse til virksomheder. Som en del af det, har det været attraktivt med en forbindelse i Trekantområdet, og derfor blev virksomheden partner i AI Innovation House tidligere i år. Indtil videre har de ikke et fast kontor, men bruger mødefaciliteterne og har implementeret deres teknologi i huset. Fx kan du prøve et sæt VR-briller i receptionen.

– Man skal prøve vores teknologi for at forstå den, og her er AI Innovation House et rigtig godt sted at være. Der kommer mange spændende mennesker ind og ud af huset. Vi samarbejder allerede med Atea og har fx koblet noget af deres teknologi op på vores software, og vi håber at finde andre interessante samarbejdsmuligheder med andre virksomheder i huset på sigt, siger Mads Troelsgaard.

Udover synergien med AI Innovation House samarbejder SynergyXR også med studerende fra Aarhus Universitet, som får lov at låne et par skriveborde på kontoret, når de har brug for det.

– Når de studerende kommer hos os, bliver de bedre forberedt på en verden med metaverse. Samtidig er de nysgerrige og kan se på teknologien med andre øjne end os garvede rotter, så det er virkelig win-win, fortæller Mads Troelsgaard.

Snart en del af hverdagen

Ifølge Mads Troelsgaard er Metaverse en naturlig udvikling af vores kommunikationssystem. Vi startede med røgsignaler, og har brugt teknologi til at udvikle telefoner og internettet.

– Da internettet kom i 1991, var der mange, der ikke forstod meningen. I dag kan vi ikke forestille os at leve uden. Nu er vi gået fra et internet i 2D til et internet i 3D, som giver et ekstra lag af muligheder.

Selvom SynergyXR fortsat kun har fire år på bagen, har de gennemgået en rivende udvikling. Mads forventer, at der i den sidste halvdel af 2022 særligt sker noget. Og næste år forventer han et modspil fra Apple, som vil sætte en ny metaversebølge i gang.

– Priserne er så lave nu, at flere kan være med. Ud over Danmark er vi godt til stede i Vesteuropa og er også på vej ind i USA. Jeg tror ikke, der går mere end fem år, før VR, AR og MR er en naturlig del af mange virksomheder og også mange forbrugeres hverdag.

 

Hvad er metaverse?

Betegnelsen ‘metaverse’ er en sammentrækning af ordene ‘meta’ og ‘univers’ og handler om at forene den virtuelle og den fysiske verden.

Der er mange holdninger til definitionen af begrebet, men de fleste definitioner omfatter VR (virtual reality), AR (Argumented reality) og MR (Mixed reality).

Som en efterkommer af internettet forventer man, at metaverseet snart bliver en naturlig del af vores hverdag.

Prøv SynergyXRs teknologi

I AI Innovation House kan du opleve Innovationslegepladsen, som er stedet med flere spændende digitale elementer. Her finder du bl.a. Extended Reality, og netop her kan du opleve SynergyXRs bud på metaverset. Du kan allerede nu afholde møder i metaverset. Kontakt Sara på Matchmaking-kontoret i AI Innovation House for mere information.

 

Danmarks produktionsvirksomheder skal være verdensmestre i bæredygtighed

Nyt projekt skal løfte bæredygtigheden i hele Danmarks produktionssektor. Vi starter i Trekantområdet!

Klodens kriser står i kø: Global opvarmning, forurening, voksende bjerge af affald og truet biodiversitet. Menneskets levevis presser jordens ressourcer, og kommende generationer ser ind i en dyster fremtid, hvis vi ikke handler nu.

Industrien spiller en central rolle i de globale bæredygtighedsudfordringer. Industrien forbruger store mængder ressourcer, vand og energi. Den forarbejder materialer, genererer affald og udleder CO2 og giftstoffer. Den transporterer råvarer, komponenter og færdige produkter på tværs af oceaner og kontinenter. Og når vi smider det gamle væk, så producerer industrien noget nyt. Det skal vi have lavet radikalt om på.

Faktum er, at dansk industri ikke er bæredygtig i dag. Faktisk er vi langt fra. Især når det kommer til vigtige parametre som affaldshåndtering, vand- og ressourceforbrug. Men viljen til forandring er der. Rigtig mange dygtige industrivirksomheder vil gerne i gang med den grønne omstilling – og de skal have en håndsrækning til at komme godt fra start.

Danmarks produktionssektor skal være verdens mest bæredygtige

Vi sætter barren højt. Det forventes af os. For Danmark er kendt som et grønt foregangsland – en position, vi kun kan bevare, hvis vi får endnu flere virksomheder i gang med omstillingen til bæredygtig produktion nu.

Bæredygtighed skal tænkes ind i kernen af virksomhederne. Ikke kun som en complianceøvelse, men som et reelt konkurrenceparameter. Det betyder, at forretninger ikke bare skal justeres, men genopfindes: Fra lineær til cirkulær med bæredygtighed som det bærende element i alle produkter og i al drift. Nye løsninger skal implementeres i alle led af værdikæden.

Den enkelte virksomhed kan ikke gøre det alene. Forandring kræver, at vi arbejder sammen og finder nye veje til forandring. Industriens Fond går forrest med den grønne stafet. Sammen med en dygtig og ambitiøs partnerkreds – med DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og Force Technology vil vi for alvor sætte strøm til den grønne omstilling i Produktionsdanmark. I meget stor skala.

Sammen tager vi afsæt i Trekantområdet – hjemstavn for mere end 600 små- og mellemstore industrivirksomheder. Ambitionen er at nå alle produktionsvirksomheder i Trekantområdet som første skridt på en rejse, der senere udbredes til produktionsvirksomheder i resten af landet.

Vi eksperimenterer os frem

Vi ved, at mange små og mellemstore virksomheder – med rette – har svært ved at få greb om bæredygtigheden i en travl hverdag med fyldte ordrebøger og drift, der skal passes. Hvor skal man starte, hvad skal man måle, og hvor skaber man mest værdi for både klode og forretning? Omstillingen er lige så kompleks som de udfordringer, de enkelte virksomheder står med.

Derfor går vi fra starten eksperimenterende til værks både med den enkelte virksomhed og deres rolle i værdikæden. På den måde eksponeres virksomhederne for forskellige måder at arbejde med bæredygtighed på, og vi finder løsningerne til reel forandring. Fx gennem:

–        Ledelse og strategi
–        Teknologi og data
–        Design af produkter og forretningsmodeller

Vi arbejder mobiliserende og agilt med virksomhederne og de aktører, der understøtter dem i deres rejse. I de kommende måneder starter partnerne med et mindre antal virksomheder. Herfra er det ambitionen på sigt at indtage resten af Danmarks produktionssektor.

”Bæredygtighed bliver det afgørende konkurrenceparameter i fremtiden. Mange virksomheder mærker stigende krav fra kunder, myndigheder og omverden nu. Derfor skal den grønne omstilling op i gear. Herfra skal vi gribe muligheden for at gå foran på vegne af den globale industri og gøre bæredygtighed til katalysator for vækst og innovation. Det skal dette projekt være omdrejningspunkt for,” siger direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Projektets elementer
  1. Pilotprojekt: Vi starter med et pilotprojekt i Trekantområdet. Pilotprojektet fokuserer på fødevareindustriens værdikæde med afsæt i et mindre antal virksomheder. Her undersøges hvilke indsatser en omstilling til bæredygtig produktion kræver.
  2. Vi starter i Trekantområdet: Med pilotprojektets erfaringer som fundament er ambitionen at engagere alle Trekantområdets 6-800 produktionsvirksomheder gennem en række forskellige projektindsatser med fokus på bæredygtig produktion.
  3. National skalering: Den langsigtede vision er, at Danmark skal have verdens mest bæredygtige produktionssektor. Med afsæt i erfaringerne fra Trekantområdet vil vi brede indsatsen ud til resten af landet, således at alle ca. 8.500 danske produktionsvirksomheder integrerer bæredygtighed centralt i forretningen.

 

Partnerne

Indsatsen er udviklet med og støttet af Industriens Fond.

Partnergruppen består af:

Læs mere om projektet her.

 

De unge skal drive fremtidens teknologi

Hvordan sikrer man, at den rivende digitale udvikling fortsætter? Man inviterer unge, passionerede mennesker ind til en dag i teknologiens tegn.

Klokken er 17:00, og de fleste virksomheder i AI Innovation House har lukket og slukket for i dag. Alligevel er der ikke helt stille i huset. For en gruppe unge i alderen 15-25 år er rykket ind til nogle inspirerende timer væk fra skolelivets skriveborde. En går på efterskole, en anden læser en kandidat i digitalisering og en tredje læser software-ingeniør på DTU i København. Til fælles har de alle en stærk interesse for digitalisering, og de har meldt sig til ungdoms advisory board i AI Innovation House.

COO i Innovation Hub TECH, Michaela Andersen, byder velkommen og starter dagen med en rundvisning. De unge suger hver information til sig, når der bliver fortalt om husets virksomheder og deres take på det digitale univers og løsninger med kunstig intelligens i spil.

– Da jeg startede som COO i huset ved årsskiftet, blev det ret klart for mig, at vi ’gamle’ kan have svært ved at følge med i det nyeste af det nye. Jeg har tidligere brugt unge mennesker i mit arbejde, så det ligger ikke langt fra min tankegang at gå den vej. Så da CEO, Jørgen Andersen, foreslog et Ungdomsråd, var jeg ikke længe om at gribe den tråd, fortæller Michaela Andersen.

Digitalisering på hjernen

Tre oplæg former dagen – Jeppe fra Atea fortæller om, hvordan de globale klimaudfordringer kan løses med kunstig intelligens. Johan fra Uptime Development giver et kursus i at blive cyperhacker. Selvfølgelig for at forstå, hvordan man kan beskytte sig mod det. Rasmus fra Lunar præsenterer mulighederne for brug af gamification.

Selvom hovederne bliver mætte af ny viden, er der også lagt op til lidt at fylde maven med. Michaela disker op med pizza og sodavand midt i programmet, hvor der bliver plads til at vende og dele de mange indtryk med hinanden.

– Jeg håbede før mødet, at de unge mennesker – ud fra de inspirationsoplæg, vi diskede op med – fik sat nogle billeder i hovederne, som gjorde, at de tænkte ud af boksen – og kunne inspirere os til nye tiltag ud fra sammensætningen af inspiration og den viden, de unge selv sidder med. Og det må man sige, at de gjorde. De kom med en masse gode input, og dem vil jeg nu dykke ned i, siger Michaela Andersen. 

Derfor deltager de i AIs ungdoms advisory board
Navn: Sofie Bernhøj
Alder: 24
Hvordan hørte du om ungdoms advisory boarded?

Gennem min tidligere medstuderende Mads, som arbejder som studentermedhjælper hos work-live-stay.

Hvorfor meldte du dig til?

Siden gymnasiet har jeg interesseret mig meget for, hvordan man bruger digitalisering i storytelling, og hvordan vi som forbrugere forstår og aflæser teknologien. Jeg vil derfor gerne dykke endnu mere ned bag facaden og dele min interesse med ligesindede.

Hvad har du fået ud af at deltage indtil videre?

Det er fedt at møde engagerede og motiverede mennesker og virksomheder i et digitaliseringshus. Jeg får nye perspektiver og bliver introduceret til koncepter, jeg ikke havde hørt om før.

Navn: Mads Sørensen
Alder: 21
Hvordan hørte du om ungdoms advisory boarded?

Jeg så det på LinkedIn gennem forbindelserfra Food Innovation House, hvor jeg har arbejdet som studentermedhjælper.

Hvorfor meldte du dig til?

Jeg har altid syntes, at teknologi og digitalisering er sjovt. Der findes næsten ikke et problem, som ikke kan løses med teknologi. Jeg læser til software-ingeniør på DTU og vil gerne udvide mine kompetencer, så jeg får en bredere palette af værktøjer.

Hvad har du fået ud af at deltage indtil videre?

Det er et imponerende hus og mange spændende indtryk. Særligt oplægget om cyperhacking er relevant for mig og kunne godt være noget, jeg kan tage med mig i min uddannelse.

Fremtidens byggeri giver gamle materialer nyt liv

CO2-neutral, bæredygtighed og grønne løsninger. Ordene lyder alle vegne. Men spørger man Dorthe Bramsen Clausen fra Innovation Hub SUSTAIN, kan man ikke nedsætte klimaaftrykket uden cirkulær økonomi. I Vejle starter den rejse i byggebranchen.

Når du går forbi en byggeplads, er din første tanke nok: ”Gad vide, hvad de bygger?” Men har du nogensinde tænkt over, at byggebranchen alene står for 40 % af affaldsmængderne i hele landet, og dermed er en af de mest forurenede industrier?

Man kunne sætte sig med armene over kors og blive forarget over statistikken. I stedet valgte Innovation Hub Sustain at gribe til handling. Med hjælp fra Lendager Group har de fået kortlagt, hvor meget Vejle Kommune kan spare i det samlede CO2-regnskab ved at genbruge og genanvende affald fra byggepladserne, gen-brugspladserne og industrien til nye byggeprojekter. Og der viser sig at være et stort potentiale at hente.

Ved fx at genbruge jern, metal, asfalt, beton og træ fra nedrivningsprojekter i byggeindustrien til fremtidens byggeprojekter kan Vejle Kommune spare 15% på det samlede CO2-regnskab om året.

– Hvis vi skal klare klimaudfordringen, er vind og sol ikke nok. Vi bliver nødt til at fokusere mere på cirkulær økonomi, hvor man genanvender restprodukter og mindsker mængden af nyproducerede materialer. Vi vil være den cirkulære hub, som er førende med viden på området, fortæller Dorthe Bramsen Clausen, der er projektchef i Innovation Hub Sustain.

Den rette timing

Hvis der skal ske noget, er det klart, at en analyse ikke er nok. Næste step i projektet er at udvikle CØ byggematerialer i samarbejde med virksomheder i branchen. Samtidig planlægger DANDY Business Park nye huse, som skal bygges i de nyudviklede genbrugsmaterialer.

Det er lidt hønen eller ægget.

– Vi kan ikke bygge uden materialer, men leverandørerne er heller ikke interesserede i at udvikle materialer uden, at nogen køber dem. 

Derfor er det afgørende, at vi timer projektet, så vi får noget ud af det hele vejen rundt. Vi starter med ét hus, men det store mål er flere, siger Dorthe Bramsen Clausen. 

 

*Cirkulær økonomi: Hvis vi skal klare klimaudfordringen, blive vi nødt til at fokusere mere på cirkulær økonomi, og dermed genbruge og genanvende mange flere materialer i byggebranchen.

 

”Food Innovation House er vores base for udvikling”

Som en virksomhed i udvikling har Fayrefield Foods fokus på ordnede forhold og effektivitet. Derfor placerede de hovedkontoret i DANDY Business Park. Og måske det i fremtiden fører flere fordele med sig at være en del af et fødevarehus med planter på dagsordenen?

Når et mejeri skal producere en osteblok eller den pakke skiveost, du køber til dine nybagte boller, bliver der altid skåret stykker af for at holde det nøjagtige format. Så hvad gør man så – smider resterne ud? Fayrefield Foods hjælper mejerierne, så de med god samvittighed kan svare nej til det spørgsmål. For virksomheden aftager den overskydende ost og sikrer, at den ikke går til spilde. Det er ét eksempel på, hvad Fayrefield Foods tilbyder som global leverandør af mælkebaserede ingredienser.

Virksomheden har igangsat en større vækstrejse, hvor ernæring og velvære er omdrejningspunktet. Hjørnestenen er GOS – der er betegnelsen for et funktionelt kulhydrat med naturlige egenskaber. Historisk er det anvendt i produktion af modermælkserstatning til spædbørn, men undersøgelser viser blandt andet, at GOS kan forbedre tarmfunktionen hos voksne, og herigennem sikre en bedre optagelse af næringsstoffer bl.a. calcium. Derudover indikerer en hollandsk undersøgelse, at proteinproduktet kan styrke unges fysiske og psykiske udvikling. 

Det funktionelle kulhydrat har derfor et langt større potentiale for at bidrage til en bedre ernæring og velvære ikke blot spædbørn men også hos unge og voksne. Med den viden Fayrefield Foods har på området, arbejder de nu sammen med det canadiske mejeriselskab SAPUTO på at få GOS bredt ud. Der er dermed udsigt til en vækst med flere forretningsområder og medarbejdere i virksomheden.

– Vi arbejder med flere løsninger, der alle har det til fælles, at der er fokus på trivsel, ernæring og konveniens. Vi ser det som vores pligt, at vores produkter skal mere end at smage godt, fortæller CEO, Jens Haugstrup.

Tryg base sikrer udvikling

Da Fayrefield Foods flyttede ind i DANDY Business Park i 2016, var det for at få gode medarbejderfaciliteter som frokostordning og træningslokale. Små goder, der kan gøre en stor forskel, når der skal rekrutteres nye kræfter. Og nu hvor virksomheden arbejder med nye strategier og produktområder, har beliggenheden i parken fået en ekstra berettigelse.

– Vi behøver ikke at forholde os til, om der er noget, der skal repareres, eller om vi skal flytte til et helt nyt sted, når vi får brug for flere kvadratmeter. Det hele kan DANDY Business Park hjælpe os med. Mens vi koncentrerer os om vores udvikling, sikrer de den trygge base, siger Jens.

Garderet mod fremtiden

Som fødevarevirksomhed med animalske produkter som fundament, kan Fayrefield Foods ikke lukke øjnene for tendensen med plantebaserede fødevarer. Indtil nu er det ikke noget, der kan mærkes på forretningen. Der er stadig stor efterspørgsel på yoghurt, ost og smør baseret på animalske råvarer. Der er en udvikling i gang for vegetabilske løsninger, og Fayrefield Foods vurderer hele tiden, hvornår det giver mening at være med i den plantebaserede retning.

– Lige nu er der ikke udviklet vegetabilske proteinprodukter, der kan hamle op med de animalske. Men der går ikke længe, før udviklingen er langt nok fremme til, at vi bliver nødt til at tappe ind i fx markedet for vegetabilsk yoghurt. Her kan det blive en fordel, at vi er placeret i et fødevarehus, der er foran på plantebaserede fødevarer og har stor knowhow på området, spår Jens Haugstrup.