Green Tech-Programmet.

GT-Programmet er et målrettet forløb for grønne iværksættere, der har til formål at forbedre deres iværksætterkompetencer gennem en blanding af relevante workshops og individuel rådgivning.

Efter at have deltaget i GT-programmet vil iværksætterne have en grundig, detaljeret og gennemarbejdet forretnings- og strategiplan, der giver dem et stærkt fundament for at drive deres virksomhed fremad.

Programmet vil være en vekselvirkning mellem relevante workshops indenfor bl.a. idé- og produktudvikling, forretningsudvikling, økonomi, finansiering, salg, skalering og internationalisering kombineret med løbende rådgivning og personlig og faglig sparring til dig som iværksætter. Det vil være målrettet og individuelt tilpasset den enkelte iværksætter i en værdiskabende proces og med en co-creation-tilgang.

Klar til næste skridt

Undervejs i programmet får deltagerne også udarbejdet og trænet deres pitch, så de er klar til at møde potentielle partnere og investorer. GT-Programmet er for dem, der står på tærsklen til iværksætterlivet eller som har et CVR-nr. oprettet efter august 2016.

Som en del af programmet møder iværksætterne et stærkt team af eksperter, som supplerer hinanden med relevant teoretisk viden inden for iværksætteri og forretningsudvikling og mange års erfaring i at opbygge, udvikle og skalere virksomheder både i Danmark og internationalt.

Bag GT-Programmet står DANDY Business Park og vores partnere Teknologisk Institut, VIA University College, CLEAN og Vejle Kommune. 

OBS: Programmet løb 29/02/2020 – 30/08/2022

Vil du høre mere, så kontakt

Morten Kjeldgaard

COO, Innovation Hub SUSTAIN

mkj@baggersorensen.com

+45 4020 7676

Projektets partnere