Mød vores nye CEO,
Tina Pedersen

Det er med stor glæde vi kan meddele, at vi pr. 1. april har ansat Tina Pedersen som ny direktør for DANDY Business Park. 

Tina kommer fra en stilling som direktør for Severin Kursuscenter i Middelfart, hvor hun har været ansat i 11 år. Tina har stor kommerciel og ledelsesmæssig erfaring fra en virksomhed, som altid har haft kunder og samarbejdspartnere i centrum, og hvor hun har skabt en helt særlig virksomhedskultur.

Der vil blive arrangeret en række møder og arrangementer, hvor Tina får mulighed for at hilse på alle  lejere og partnere i Dandy Business Park.

”jeg glæder mig til at træde ind i DANDY Business Parks ledelse og i tæt samarbejde med teamet videreudvikle parken med fokus på samarbejde, innovation og bæredygtig vækst” siger Tina Pedersen

Tina vil få kontor i Green Tech House lige midt i Dandy Business Park. 

Bestyrelsen for DANDY Business Park, bestående af Bagger-Sørensens adm. direktør Hans-Henrik Eriksen (formand), økonomidirektør John Riis Mortensen, og den afgående direktør for DANDY Business Park (som fremover bliver Head of Innovation for BS koncernen) Jørgen Andersen, glæder sig alle over Tinas tiltrædelse og er overbeviste om, at Tina bliver en samlende direktør for hele DANDY Business Park og dens mange aktiviteter. 

Mød Malene Staael, Kommunikations- og Marketingsspecialist

I forbindelse med at DANDY Business Park har vokset sig større, og vi nu har fokuseret indsatsen på vores huse, udlejning og innovations hubs, vil vi gerne præsentere jer for medarbejderne, som får parken til at være en attraktiv arbejdsplads for vores lejere.

DANDY Business Park byder velkommen til Malene Staael, vores nyeste tilføjelse til det helt nye Kommunikations-, Marktings- og Eventteam. Med en spændende baggrund og en passion for at fortælle engagerende historier, er Malene klar til at sætte sit præg på kommunikations- og marketingstrategierne i hele parken.

Før Malene trådte ind i AI Innovation House, hvor hun til dagligt sidder, gjorde hun sig bemærket hos Isabella som Content Marketing Specialist, hvor hun i syv år finpudsede sine færdigheder i at skabe indhold, der taler til hjertet af forskellige målgrupper. Hendes evne til at navigere i komplekse markedslandskaber og kommunikere effektivt til en bred vifte af målgrupper gør hende til en værdifuld aktør i vores bestræbelser på at nå ud til både nuværende og potentielle lejere, partnere og samarbejdspartnere

Malene er allerede godt i gang med sit onboarding-program, hvor hun lærer alle aspekter af DANDY Business Park at kende – fra vores kerneværdier og innovative projekter til hver enkelt medarbejder, der bidrager til parkens succes. Hendes åbenhed og nysgerrighed over for nye ideer og historier er allerede begyndt at skinne igennem, og hun opfordrer alle til at dele deres fortællinger med hende, så hun kan hjælpe med at bringe dem ud i verden.

Malenes rolle vil ikke kun være begrænset til bag skrivebordet; hun vil også være at finde rundt omkring i parken, hvor hun møder medarbejdere og lejere for at indsamle de historier, der gør DANDY Business Park til et unikt sted. Hendes tilstedeværelse i parken vil være en fantastisk mulighed for alle til at møde hende personligt og byde hende velkommen i fællesskabet.

Vi er utroligt begejstrede for at have Malene ombord og ser frem til de friske perspektiver og den ekspertise, hun bringer til vores kommunikations- og marketingindsats. Hendes erfaring og passion for storytelling er præcis, hvad vi har brug for for at fortsætte med at vokse og udvikle os som en førende aktør inden for innovation og bæredygtighed.

Velkommen til DANDY Business Park, Malene! Vi glæder os til at se, hvordan du vil bidrage til at forme vores historie og fremtid.

Mød Laura Pedersen, Studentermedhjælper på event host

I forbindelse med at DANDY Business Park har vokset sig større, og vi nu har fokuseret indsatsen på vores huse, udlejning og innovations hubs, vil vi gerne præsentere jer for medarbejderne, som får parken til at være en attraktiv arbejdsplads for vores lejere.

DANDY Business Park har den store glæde at introducere Laura Pedersen, vores energiske nye studentermedhjælper, der vil fungere som event host og støtte vores eventteam med en række praktiske opgaver.

Laura er i gang med sin uddannelse som serviceøkonom på UCL, hvor hun har valgt event management som sit speciale. Denne akademiske baggrund, kombineret med hendes praktiske erfaring, gør hende til en ideel kandidat til at understøtte de mange og varierede events, vi afholder her i DANDY Business Park. Hendes studier giver hende en solid forståelse for, hvad der kræves for at skabe succesfulde events, fra planlægning til udførelse.

Ud over hendes studier engagerer Laura sig også i lokalsamfundet gennem sit frivillige arbejde i Bygningen, et populært kulturhus, samt i weekenderne, hvor hun hjælper eventbureauet Fango med at afvikle deres arrangementer. Disse erfaringer har givet hende en unik evne til at håndtere de udfordringer, der kan opstå under events, samt en forståelse for, hvordan man skaber engagerende og inkluderende oplevelser for deltagerne.

I DANDY Business Park vil Laura med sin passion for event management og sin dedikation til service sikre, at alle vores arrangementer kører glat og efterlader et positivt indtryk på både deltagere og arrangører. Hendes rolle vil være at assistere eventteamet med alt fra logistik og koordinering til gæsteservice, hvilket vil gøre hende til et velkendt ansigt rundt omkring i parken.

Vi er glade for at have Laura med på holdet og ser frem til at drage fordel af hendes friske ideer, hendes energi og hendes evne til at bidrage til succesfulde og mindeværdige events. Hendes baggrund og engagement i event management lover godt for vores fremtidige arrangementer.

Velkommen til teamet, Laura! Vi ser frem til at se, hvordan din indsats vil berige vores events og bidrage til den fortsatte succes for DANDY Business Park.

Mød Morten Kjeldgaard, COO Innovation Hub SUSTAIN

I forbindelse med at DANDY Business Park har vokset sig større, og vi nu har fokuseret indsatsen på vores huse, udlejning og innovations hubs, vil vi gerne præsentere jer for medarbejderne, som får parken til at være en attraktiv arbejdsplads for vores lejere.

I hjertet af DANDY Business Parks bæredygtige indsats finder man Morten Kjeldgaard, der med sit arbejde som COO er ansvarlig for Innovations Hub SUSTAIN. Morten har været en afgørende kraft i DANDY Business Parks grønne rejse de sidste fem år, og har ikke blot været vidne til, men også været en stor drivkraft bag  parkens virksomheder/lejere, partnere og samarbejdspartneres rejse henimod at blive mere bæredygtig.

Morten er også ansvarlig for projektet ’Afkobling 2030’; et ambitiøst initiativ, der sigter mod at revolutionere måden, hvorpå produktionsvirksomheder tænker og implementerer bæredygtige løsninger. Projektet fokuserer på at skabe en fremtid, hvor bæredygtighed er en integreret del af hverdagen, og hvor virksomheder opnår værdiskabelse samtidigt med at miljøbelastningen mindskes.  Mortens vision for ‘Afkobling 2030’ er ikke kun at skabe en grønnere fremtid, men også at inspirere andre virksomheder at arbejde henimod at bliver mere bæredygtige. 

Med en baggrund i forretningsudvikling, specielt inden for bæredygtige virksomheder, har Morten været en nøglefigur i mange af parkens grønne projekter. Hans evne til at se potentialet i bæredygtige forretningsmodeller og hans passion for grøn omstilling har været afgørende for succesen af disse projekter.

Udover sit arbejde i DANDY Business Park, er Morten også en vigtig kontakt til Hands-on Mikrofonden. En organisation, der støtter opstartsvirksomheder og iværksættere med fokus på blandt andet bæredygtighed. Hans engagement i denne fond understreger hans dedikation til at støtte op om bæredygtig innovation på et bredere plan.

Morten sidder til dagligt i Resilience House. Hans kontor er et samlingspunkt for idéudveksling og samarbejde, og han er altid klar til en snak om alt fra bæredygtighed til forretningsudvikling.

Forbedring af All Inclusive-Oplevelsen med Serwiz App i DANDY Business Park

I DANDY Business Park stræber vi altid efter at forbedre de faciliteter og services, vi tilbyder vores medarbejdere og partnere. I tråd med dette mål er vi glade for at introducere Serwiz App – et nyt tiltag, der er designet til at optimere jeres oplevelse i vores kantine.

Serwiz App gør det nemmere og mere effektivt for dig som medarbejder at håndtere dine daglige behov i kantinen. Appen tilbyder en intuitiv platform, hvor du kan administrere køb af produkter, se dagens menu med allergener, og få nyheder direkte fra køkkenet. (Denne app skal ikke forveksles med DANDY Business Park’s app, hvor du stadig kan se feks. dagens menu). 

Gennem appen kan du nemt holde dig opdateret med det seneste nye fra vores kantine, herunder når der er nye varer på hylderne, samt anden vigtig information – alt sammen i én samlet app.

Serwiz App er tilgængelig i både Google Play og App Store, og kan også tilgås via en webbrowser på serwiz.kanpla.dk. Opsætningen er simpel: Brug dette link til at oprette dig: Serwiz Oprettelseslink. Indtast din firmamail, vælg en adgangskode, og du er klar til at udforske de mange muligheder i appen.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til opsætningen af appen, er der folk klar til at assistere i kantinen, eller du kan kontakte Kanpla Teknisk Support på tlf. 39 39 30 09.

Vi håber, at Serwiz App vil gøre din daglige oplevelse i DANDY Business Park endnu bedre. Prøv appen i dag og oplev, hvordan den kan forenkle din kantineoplevelse.

Startskud til fremtidens sundhedsinnovation

Stor interesse for den officielle opstart af det nyskabende offentlig-privat samarbejde om innovativ sundhedsinnovation mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park ved et spændende kickoff arrangement i den runde konferencesal QUANTUM.

Om nogle år vil vi forhåbentlig se tilbage på denne dag og anerkendende sige: Det var dér, det hele startede!

Administrerende direktør for Sygehus Lillebælt Christian Sauvr holdt sig ikke tilbage for at tegne et meget optimistisk billede af det samarbejde, som i de kommende år vil udspille sig med DANDY Business Park som omdrejningspunkt.

Et strategisk samarbejde, hvor visionen er at skabe et sundhedstilbud i verdensklasse gennem en banebrydende kobling af sygehusvæsenets faglige kompetencer med innovative erhvervsvirksomheders indsigt i automatisering, digitalisering – og produkt-udvikling.

– Det er en massiv forpligtelse, I har beskrevet i jeres samarbejdsaftale, og jeg ser frem til, at det kommer samfundets syge og ældre til gode. Når vi skal udfordre vanetænkningen, er der brug for både mod og knofedt, lød det bl.a. fra Ældreminister Mette Kierkgaard (M), der havde taget imod muligheden for at deltage i den officielle opstart af partnerskabet.

Ældreministeren understregede, at hun ser offentlig-privat samarbejde som en nøgle til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med et kraftigt stigende antal ældre og kronisk syge borgere.

– Den viden, parterne i det private og det offentlige har hver for sig, er alt for ofte adskilt. Når vi finder metoder til at samarbejde, kan vi få 2 plus 2 til at blive mere end 4, sagde Ældreministeren.

Mette Kierkgaard mindede om potentialet i at udvikle nytænkende løsninger i sygehussystemet, fordi det både kan udbredes fra Sygehus Lillebælt til andre sygehuse og i mange tilfælde også kan videreudvikles til eksport. Og hun takkede for initiativet, fordi hun vurderede, at det er offentligt-private samarbejde og visioner, der kan fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Stort og svært sygehusvæsen

Efter ministerens åbning overtog iværksætter Mia Wagner mikrofonen som den centrale og styrende person i en debat med deltagelse af både politikere og repræsentanter fra sygehusvæsenet og erhvervslivet.

Wagner fortalte fra sin egen virksomhed, hvordan hun havde kendskab til, at det kan være svært at trænge ind på sygehussystemet, selvom man har et godt tilbud. Hun betegnede systemet som ‘stort, svært og langsomt’.

– Innovation har brug for et økosystem med de rette interessenter. Det foregår mest effektivt i et lille miljø, men samtidig er der brug for, at alle interessenter er til stede i beslutningsprocessen. Der er brug for korte læringsforløb, hvor prototyper kan afprøves i ægte miljøer, sagde hun.

Denne type innovation harmonerer ikke godt med et sundhedssystem, som er tvunget til at køre med en meget stram risikovurdering på at implementere nye løsninger.

– Vi må skabe et trygt system, som innovation og udvikling kan foregå i, analyserede hun.

Vilde problemer kræver vilde løsninger

Sygehusdirektør Christian Sauvr var som udgangspunkt ikke uenig med Mia Wagners analyse, men samtidig understregede han, at Sygehus Lillebælt allerede har taget hul på at arbejde med innovation.

– De problemer, som sygehussystemet står over for, er nogle vilde problemer. Derfor må vi se i øjnene, at vi har brug for nogle vilde løsninger! sagde Christian Sauvr.

Fra sygehuset deltog også lægefaglig direktør Thomas Larsen, der satte en tyk streg under behovet for innovation. Til alt held – fremhævede han – ligger innovation dybt i kulturen hos områdets sygehuse.

– Hele verden innoverer. Vi er klar over, vi skal gøre det hurtigere, hvis vi skal gøre os gældende, sagde Thomas Larsen.

Han berettede, at Sygehus Lillebælt allerede er involveret i et internationalt udviklingsprojekt ved navn ARC i Tel Aviv (sammen med sygehuse i bl.a. Barcelona og Boston), og sygehuset ser frem til at blive udfordret af parløbet med virksomheder fra DANDY Business Park.

Temadage og pitch-møder

Der er bred enighed om, at digitalisering og automatisering er nogle af de teknikker, som vil bringe os videre imod fremtidens bæredygtige og effektive løsninger.

Men det er velkendt i de fleste organisationer, at når man ønsker at skabe forandring, handler det om at inddrage sine medarbejdere og skabe tryghed omkring deres hverdag – som jo er dér, hvor der skal ske ændringer. Derfor er der også lagt en plan for, hvordan det lykkes at få medarbejderne med i udviklingen af nye løsninger.

– Typisk er det medarbejderne, som er bedst til at spotte problemerne, og efterfølgende er det dem, der skal tage nye procedurer og værktøjer i brug, forklarede Pica Ann Blackburn Andersen, som er konstitueret leder af innovationshuset på Sygehus Lillebælt.

Af samme grund er partnerskabet opbygget omkring en serie af møder, typisk en gang i kvartalet, hvor repræsentanter fra sygehuset møder relevante private aktører.  Man arbejder med to typer møde:

• Temadage, hvor deltagerne kan diskutere forbedringer af eksisterende løsninger eller nye konkrete samarbejdspotentialer
• Pitch-møder, hvor virksomheder kan præsentere deres bud på idéer, produkter og services over for repræsentanter fra sygehuset

De første temadage er allerede afholdt, og pitch-møder er planlagt frem til udgangen af 2024. De bliver styret dels af Pica Andersen og dels af DANDY Business Parks Gyda Bay.

Innovation har brug for sygehuset

Afsluttende skulle en faglig/politisk paneldebat bidrage til at blotlægge nogle af de udfordringer og muligheder, som Fremtidens Sundhedsinnovation kommer til at møde.

To virksomhedsledere fra innovative virksomheder var særligt inviteret til at lægge for: Mads Tang Dalsgaard, ARCEDI, og Karsten Thinggaard, Autonomous Units.

ARCEDI har udviklet – og dokumenteret virkningen af – en blodprøvemetode, som effektiviserer undersøgelse af fostersundhed, samtidig med at undersøgelsen reducerer risikoen for spontan abort. Autonomous Units står bag en nyskabende desinfektions-robot.

Begge løsninger har brug for adgang til sygehusvæsenet for at skaffe støtte og dokumentation, der kan sikre dem adgang til f.eks. nye investorer eller eksportmarkeder. Men trægheden i sygehusvæsenets beslutningsprocesser betyder, at virksomhederne hverken kan få et ja eller et nej, og deres produktudvikling går helt i stå.

Deres business cases afstedkom en omgående invitation fra Sygehus Lillebælts lægefaglige direktør Thomas Larsen til at henvende sig til ham.

– Den type udfordringer, I beskriver, kender vi også inden for systemet. Derfor har vi på Sygehus Lillebælt udviklet et set-up, som kan hjælpe med at styre igennem, sagde direktøren.

Øremærkede fondsmidler?

I den politiske del af debatten var der – ikke overraskende – stor opbakning til den nyskabende arbejdsmodel, som er skabt i fælles kurs mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park.

Fra Region Syddanmark deltog Anja Lund (V)i stedet for regionsrådsformand Stephanie Lose, der samme dag var på Christiansborg i forbindelse med Jacob Elleman-Jensens exit fra politik. Anja Lund er medlem af regionens innovationsenhed og videnskabsetisk udvalg.

– Fra regionens side skal vi finde modeller for, at partnerskaber som dette fungerer, så begge parter kan trække på samme tid, uden at de bliver forsinket af udfordringer med GDPR eller mangel på det personale, der kan understøtte dem, slog Anja Lund fast.

Også Folketingspolitiker Christopher Melson (V) var opmærksom på, at politikerne kan lette processen for innovative tiltag med offentlig-privat parløb, når de støder på ægte problemer i bureaukratiet. Eksempelvis hvis en sygehusledelse er presset til at trække stikket på et projekt, fordi det ikke kan dokumentere direkte værdi for det enkelte sygehus.

– Regeringen har det med i sin strategi, at den ønsker at gøre noget på dette område. Måske skal sygehuset f.eks. have mulighed for at søge nogle øremærkede fondsmidler eller lignende, når et projekt har ‘værdi for samfundet eller hele sundhedsvæsenet’.

Medarbejdere med i processen

Folketingspolitiker er også Birgitte Vind (S), som lagde vægt på, at innovation i sundhedsvæsenet i disse år er lig med en besparelse.

– Jeg synes, det er meget vigtigt, når I har aftalt, at medarbejderne skal have en klar indflydelse på, hvordan partnerskabet kommer i spil i praksis. Medarbejderne i det offentlige har hørt så mange store ord i de senere år, og nogle har måske det indtryk, at det bare betyder, de skal løbe hurtigere. Hvis der skal ske ægte forandringer i sygehusvæsenet, tror jeg, det skal ske bottom-up, sagde hun.

– Men jeg kan også høre, at der er mange gode ideer og intentioner, så først og fremmest vil jeg bruge lejligheden til at sige tillykke til alle parter.

Innovation har brug for fremdrift

Som afslutning modtog DANDY Business Parks direktør Jørgen Andersen mikrofonen fra mødets moderator Mia Wagner for at opsummere, hvad dagens event havde fremvist og hvilken rolle DANDY Business Park kan spille.

– Vi tilbyder en hastighed og en urgency til processen, fordi vi er opmærksomme på, hvor vigtig fremdrift er i innovation. Vi tilbyder de rette mennesker samlet på samme tid og sted samt et sted, hvor man kan formidle videre. Og vi ved, at innovation er svært, konkluderede Jørgen Andersen.

DANDY Business Park er blevet voksen

Som en del af vores fortsatte engagement i innovation, samarbejde og bæredygtighed, introducerer vi vores nye tilgang for 2024 med etableringen af ét samlet DANDY Business Park med tre specialiserede hubs inden for FOOD, SUSTAIN og TECH. Det er begyndelsen på en ny æra, lyder det fra Jørgen Andersen, CEO.

Ved at samle vores eksisterende økosystemer og skabe Innovation Hubs, søger DANDY Business Park ikke bare at styrke parkens interne sammenhængskraft, men også at åbne dørene på vid gab for lejere og partnere.

– Med skabelsen af én samlet park, hvor vi ikke længere deler vores indsatser op i økosystemer, begynder en ny æra. Vi åbner parken op, så du nu har adgang til endnu flere muligheder og tilbud. DANDY Business Park er blevet voksen, og nu følger vi også med organisatorisk, siger Jørgen Andersen, CEO.

Fra 2024 er DANDY Business Park et dynamisk fællesskab med Innovation Hubs, der i forening skaber udvikling og samarbejde blandt virksomheder, organisationer og institutioner dedikeret til bæredygtig vækst og innovation inden for fødevarer, bæredygtighed og teknologi. De nye Innovation Hubs kalder vi SUSTAIN, FOOD og TECH.

Vi åbner parken op

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fælles-skabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fællesskabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

– Mange projekter er på tværs af forskellige områder. Jo flere innovationsprojekter der kommer til, jo mere samarbejde kræver det. Vi tror på, at ved at samle de rette mennesker og ressourcer kan vi skabe en positiv indvirkning på vores samfund og erhvervsliv. Samtidig er SUSTAIN, FOOD og TECH veletablerede fyrtårne med viden og erfaring fra hver deres verden, siger Jørgen Andersen.

I takt med at DANDY Business Park er blevet ældre, er flere og flere projekter, lejere og partnere kommet til. I dag, hvor parken er blevet voksen, giver det mening at åbne op for fællesskabet, så alle får muligheden for samarbejde på tværs og tilbuddet om en bredere palet af tilbud end tidligere.

Målet med at etablere de specialiserede Innovation Hubs FOOD, SUSTAIN og TECH er at skabe et stærkt netværk af samarbejdspartnere og ressourcer, der kan hjælpe virksomheder med at accelerere deres innovation og bæredygtighedsinitiativer.

Vi er SUSTAIN, FOOD og TECH

– I Innovation Hub FOOD er fødevarer, gastronomi, innovation og bæredygtighed ikke kun buzzwords, men kernen i alt hvad vi gør. Uanset om du er en startup inden for fødevareteknologi eller en etableret producent, tilbyder hubben dig ressourcerne til at vokse og blomstre. I en verden, hvor ernæring og bæredygtighed går hånd i hånd, står Innovation Hub FOOD i spidsen for den næste generation af fødevareinnovation. Vi kombinerer de gode råvarer med viden for at skabe fødevarer, der ikke kun smager godt, men også er gode for planeten. Fra bæredygtige dyrkningsmetoder til innovative plantebaserede fødevarer er vi dedikerede til at forme fremtiden for sund ernæring.

– I Innovation Hub SUSTAIN er bæredygtighed ikke kun et mål, men en rejse. Og på den rejse er det afgørende at have det rette hold og de rette værktøjer. Her får du begge dele. Vi repræsenterer vores kollektive vision om en grønnere, mere bæredygtig fremtid, og arbejder tæt sammen med virksomheder og innovatorer for at udvikle løsninger, der ikke kun er økonomisk bæredygtige, men også økovenlige. Fra vedvarende energikilder til bæredygtige forretningsmodeller er vores mål at gøre bæredygtighed til en integreret del af hverdagen. Sammen kan vi skabe en verden, hvor forretning og miljø går hånd i hånd.

– I Innovation Hub TECH mødes tech-virksomheder med organisationer og forskere for at udforske AI-løsninger og digitalisering, der transformerer erhvervslivet og hverdagen. Via tests, demonstration, information og uddannelse bestræber vi os på at bekæmpe fremmedgørelsen af blandt andet kunstig intelligens. Projekterne i Innovation Hub TECH bidrager til at bringe teknologien i øjenhøjde, så den kan omsættes til konkrete og brugbare løsninger. 

Mere nyt dukker op.

Så hold godt øje med vores news og på LinkedIn.

SDUx er flyttet ind: Livslang læring til dig og mig og os

I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, er SDUx rykket ind i DANDY Business Park. Samarbejdet har til formål at tilbyde målrettet kompetenceudvikling til fagfolk i alle brancher og styrke dem i at gribe muligheder på et arbejdsmarked i hastig fremdrift.

I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, er SDUx rykket ind i DANDY Business Park. Samarbejdet har til formål at tilbyde målrettet kompetenceudvikling til fagfolk i alle brancher og styrke dem i at gribe muligheder på et arbejdsmarked i hastig fremdrift.

Behovet for kompetenceudvikling og omskoling bliver vigtigere, efterhånden som virksomheder mangler arbejdskraft. Spørger man erhvervslivet, er der brug for at opkvalificere eksisterende medarbejdere på tværs af alle sektorer. Således er uddannelse ikke kun relevant inden første ansættelseskontrakt, men også for dig og mig.

– Det er livslang læring. Selvom du har afsluttet en uddannelse, er du ikke færdiguddannet. Især inden for digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed, er der et stort behov for en kontinuerlig opdatering og udvikling af vores kompetencer, siger Michaela Andersen, COO i AI Innovation House og ansvarlig for SDUx i DANDY Business Park.

Nyeste forskning som fundamentMed SDUx har Syddansk Universitet og DANDY Business Park skabt et eksperimentarium, der vil skabe sammenhæng mellem universitet og arbejdsmarked. På 2. sal i AI Innovation House-kontoret byder Pia Ellen Kjær og Henrik Brændstrup fra SDUx alle op til dialog. Basen er et godt udgangspunkt for eksperimentariet.

– Med 200 virksomheder i DANDY Business Park og yderligere 1.200 virksomheder i netværket, som er dedikeret til bæredygtighed, digitalisering og innovation, bidrager DANDY Business Park med stor viden, et omfattende netværk og den mest optimale infrastruktur at koble os på, siger Henrik Brændstrup, specialkonsulent hos SDUx.

Universiteter tilbyder typisk dagsuddannelser i faste formater, der er bestemt af bekendtgørelser. Men livslang læring handler om, at vi skal lære nyt hver dag. Derfor er SDUx sat i verden for at formidle den nyeste forskning og styrke alle målgrupper i en organisation, uanset hvor de er i deres karriere.

– Allerede lige efter endt uddannelse kan der være behov for ny læring, da den viden og de metoder, der var relevante for bare fem år siden, allerede kan være forældede. Behovet for at bringe universiteternes viden ud i virksomhederne bliver kun større, siger Michaela Andersen.

Forberedt på fremtiden

SDUx tilbyder et bredt udvalg af læringsformater og med udgangspunkt i konkrete behov hos virksomhederne. Forhåbningen er, at metoden skaber hurtigt output. SDUx tilbyder et bredt udvalg af læringsformater og med udgangspunkt i konkrete behov hos virksomhederne. Forhåbningen er, at metoden skaber hurtigt output.

– Det vigtige er, at læringen har værdi for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet. Derfor er vi så tæt på virksomhederne som muligt, så vi kan tilbyde noget relevant og samtidig søge deres erfaringer og sparring, siger Pia Ellen Kjær.

Teknologiske fremskridt er uundgåelige, og kunstig intelligens har allerede en betydelig indvirkning på vores arbejdsliv. Det har potentialet til at forbedre vores arbejdsliv på mange måder, og derfor har det første kursus 28. februar 2024 fokus på at skabe et fælles sprog for AI blandt virksomheder i Trekantområdet.

– Sygeplejersken sparer tid med kunstig intelligens, teknikeren bruger VR-briller til at blive guidet under komplekse reparationer, og el-installatøren bruger AI til at skrive SMS’er. Vi vægter at tage tingene ned i øjenhøjde for at demonstrere de muligheder, kunstig intelligens bringer med sig. Det handler om at vise, at det ikke er skræmmende, siger Michaela Andersen.

Efter kurserne i AI og Digitalisering følger fokus på grøn omstilling og bæredygtighed hos SDUx. Ud over at tilbyde aktiviteter og uddannelse, sigter samarbejdet også efter at danne grobund for nye forskningsinitiativer.

Hvad er SDUx?

X’et står for Xperimentarium – og skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og praksisrelevant kompetenceudvikling. I SDUx udvikles der alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater, der vil tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger.

Læs mere på www.sdu.dk/sdux

Vil du ha’ fat i Pia og Henrik?

Hvis du vil høre mere om SDUx og mulighederne, så kontakt:

Henrik Brændstrup
Specialkonsulent SDUx
+45 21 59 77 60
henbr@sdu.dk

Pia Ellen Kjær
Specialkonsulent SDUx
+45 65 50 84 76
piakj@sdu.dk

SDUx eller Syddansk Universitet i Vejle – hvad er hvad?

SDUx er livslang læring for virksomheder. SDUx handler om opkvalificering af nuværende medarbejdere i virksomheder.
SDU Vejle er et forhåbentlig kommende universitet med bachelor- og kandidat-uddannelser beliggende i Vejle.

360 grader rundt om plantebaserede produkter

Der skal sættes turbo på det plantebaserede fødevarer i Danmark. Efter et succesfuldt pilotprojekt er Turbo Plant 360 nu klar til at indtage branchen i 2024. Det er den grønne smutvej til fremtidens fødevarebranche.

Snart kommer en ny generation af plantefars på markedet i et samarbejde mellem en større fødevareproducent og FERM FOOD, der arbejder med naturligt udviklede fermenterede planteingredienser. Samtidig er virksomheden BananaCPH på vej ud over stepperne med deres veganske produkter baseret på overskudsbananer. Det er bare nogle af de mange initiativer, som Turbo Plant har hjulpet på vej.

Det to-årige pilotprojekt er nu fuldført, og det har åbnet døren til et nyt og større projekt: Turbo Plant 360. Projektet har fået en bevilling på 20 millioner kroner fra Industriens Fond til fire år, hvor i runde tal 500 små og mellemstore virksomheder får hjælp til at nå det fælles mål om at få flere plantebaserede produkter ud på markedet.

– Vi er blevet kaldt ‘den frække dreng’ i klassen, fordi vi er meget kommercielle. Udviklingen i plantebaserede varer bør gå hurtigere end organisk vækst, derfor forsøger vi at lave match mellem små og store virksomheder – de små er gode til innovation, og de store har mange salgskanaler ud på markedet, siger Gyda Bay, der er COO i Food Innovation Hub, som står bag Turbo Plant.

Gennemslagskraft i indland og udland

Kernen i Turbo Plant er matchmaking, salg og at styrke branchen som et samlet økosystem. I pilotprojektet blev det tydeligt, at særligt salgsdelen var en udfordring for mindre virksomheder, og det bliver der derfor sat endnu mere turbo på nu.

– Vi skal have fat i flere og større virksomheder med mere pondus og gennemslagskraft på markedet, så vi sammen sætter skub i den plantebaserede udvikling, fortæller Gyda Bay.

I Turbo Plant pilotprojektet har der været flere eksportaktiviteter. For eksempel har ni af virksomhederne været i Holland for at præsentere deres produkter for foodservice-grossisten Bidfood kombineret med en studietur rundt til forskellige plantebaserede restauranter og caféer. Produkterne er blevet taget godt imod på flere markeder uden for Danmark, og det internationale blik fortsætter i Turbo Plant 360.

– Der er et stort marked for plantebaserede fødevarer særligt i Tyskland og Holland, derfor giver vi virksomhederne forbindelse til internationale kontakter for at øge eksport-mulighederne, siger Gyda Bay.

Et selvkørende marked i fremtiden

Hvad sker der så om fire år, når Turbo Plant 360 er afsluttet? Hele formålet er at lave et økosystem af fødevarevirksomheder med den samme passion for plantebaserede varer, som sikrer, at udviklingen aldrig stopper.

– Når en virksomhed får hjælp gennem Turbo Plant, har vi en forventning om, at de senere giver tilbage til andre plantebaserede virksomheder. Vi forbinder virksomhederne så meget, at udviklingen i fremtiden kan drive sig selv, fortæller Gyda Bay.

Hun ser en lys og grønnere fremtid for den danske fødevarebranche, men kun hvis vi får forbrugerne i Danmark med på at spise mere plantebaseret.

– Projektet er både vigtigt for den grønne omstilling, men også for den danske fødevarebranche. Danmark har siddet tungt på animalske fødevareprodukter, og pladsen må vi ikke miste, når plantebaserede produkter bliver fremtiden. Vi har mange dygtige mennesker med gode ideer, produktionssystemer af høj kvalitet og er stærke på markedsføring, salg og produktudvikling, og vi skal derfor sigte efter den globale lederposition inden for plantebaserede fødevarer.

Turbo Plant 360 starter i januar 2024, hvor de forskellige virksomheder bliver screenet, og de første matchmakingprocesser bliver sat i gang.

60 plantebaserede matches i pilotprojekt

Turbo Plant pilotprojektet varede fra 2021-2023. Projektet har medført 60 matches mellem iværksættere og små og mellemstore virksomheder som blandt andet fødevareproducenter, ingrediensleve-randører, detailhandlen og spisesteder.

Turbo Plant bygger på tre ben:
1.  Salg
2. Matchmaking
3. Produktudvikling

Turbo Plant afholder løbende aktivitets-dage i de plantebaserede fødevarers tegn.

GPV laver andre virksomheders produkter

– med produktion i 13 lande, 8.500 medarbejdere og omsætning på vej imod 10 milliarder kroner årligt!

Elektronik er hjertet i vores moderne samfund. Stort set ingenting kan fungere uden elektronik. Hvis du er vant til at overforbruge, skal du bruge elektronik. Hvis du vil være bæredygtig, er det også elektronikken, der styrer processerne.

I dit liv er du næsten med garanti stødt på noget elektronik, der er produceret af den danskejede virksomhed GPV. Men der er næsten lige så stor garanti for, at du ikke er klar over netop dette.

GPV producerer kun B2B til andre erhvervsvirksomheder.

– Og jeg beklager, men vi fortæller ikke, hvem vi producerer til, siger direktør Bo Lybæk. Han vil dog gerne bekræfte nogle af de oplysninger, GPV plejer at melde ud til pressen: At virksomheden producerer tekniske elektronikprodukter, at den har ca. 8.500 ansatte og ud over i Danmark er aktiv i Schweiz, Finland, Slovakiet, Estland, Sverige, Tyskland, Østrig, Thailand, Kina, Sri Lanka, Malaysia og Mexico.

Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer GPV at omsætte for ca. 10 milliarder kroner i 2023.

– Vi er den næststørste EMS-virksomhed (Electronics Manufacturing Services, red.) med adresse i Europa og i Top 25 i verden. Når man er på det niveau, skal man have ambitioner om fortsat at vækste. Ellers kunne det være, at vi blev et interessant opkøbsemne, siger Bo Lybæk.

GPV har sit internationale hovedkvarter i Business House i DANDY Business Park.

Rejsen er endt i Vejle

Men hvordan er virksomheden blevet så stor? Hvor kommer den fra, og hvad er det, GPV er blevet så dygtig til?

Det startede temmelig ydmygt langt fra Vejle. Glostrup Plade Værksted blev etableret i 1961 og skiftede på et senere tidspunkt navn til forkortelsen GPV. Produktionen flyttede i 1970erne til Tarm i Vestjylland, og herfra voksede virksomheden sig større.

Finanskrisen ramte GPV hårdt, så virksomheden var i en konkursbehandling i 2008. Det var dengang, Bo Lybæk blev hentet til som CEO, så han har stået ved roret i en flyvende vækstrejse i de seneste 15 år. Han var bl.a. med til at flytte virksomheden fra Tarm til Vejle, efter den var blevet købt af industrikonglomeratet Schouw & Co. i 2016.

– Vi flyttede ikke med det samme, men da vi i 2019 opkøbte schweiziske CSS Group, var tiden inde. Vi blev dobbelt så mange på kontoret, og i praksis stod valget mellem at flytte til Vejle eller Århus. Her fandt vi frem til, at Vejle var det rigtige for os, forklarer direktøren.

GPV rykkede i april 2019 ind på 1. sal i Business House, hvor virksomheden har sit hovedkvarter. Tre ud af fire mand fra GPVs topledelse sidder i Business House (den sidste sidder i Schweiz), og personalet er en blanding af mange nationaliteter.

En tid med konstant vækst

Tiden i DANDY Business Park har været præget af fortsat vækst for GPV, der sidste år opkøbte en stor konkurrerende virksomhed – Enics, der også havde hovedkvarter i Schweiz. Muligheden for vækst igennem bl.a. opkøb var den klare årsag til, at Schouw & Co. købte GPV, og strategien har båret frugt.

I 2016 omsatte GPV for 816 mio. kroner. Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer elektronikvirksomheden i år en omsætning på omkring 10 milliarder kroner.

– Vi har også lige lavet aftale om at flytte fra Business House. Vi rykker ind i det nye Tech House, når det står klar. Det ser jeg frem til. Tech House kommer til at passe endnu bedre til vores karakter – det vi laver, siger Bo Lybæk.

Mange produkter og stor kompleksitet

Og hvad er det så egentlig, GPV laver? Hvis ikke du har et klart billede på nethinden, når du hører begreber som ‘EMS’ eller ‘tekniske elektronikprodukter’, så kan du måske bedre forestille dig dette: GPV producerer både den elektronik, som styrer professionelle el-værktøjer og den, der sidder i store specialkøretøjer som brandbiler eller gravemaskiner. De fremstiller elektronikken til store industrielle pumpesystemer og elektronikken i skydedørene i den københavnske metro. Elektronik i lufthavnes landingssystemer og i mejeriers måleinstrumenter. Og meget, meget mere.

– Jeg plejer at sige, at vi laver andre virksomheders produkter. Nogle gange fremstiller vi simple produkter, men allerhelst vil vi gerne lave det hele til et produkt. Vi laver over 20.000 produkter, forklarer Bo Lybæk.

– Det, vi skal være gode til, er at håndtere stor kompleksitet. Når virksomheder outsourcer til GPV, er det for at spare investeringen i maskiner og lokaler, som de måske kun ville udnytte delvist. For GPV handler det ofte om at producere effektivt og reducere energiforbruget, siger han.

De eneste brancher, hvor GPV ikke er aktive på elektronikmarkedet, er kommunikation (telefoner, tv-apparater osv.) og automotive (GPV laver ingen elektronik direkte til biler, men kan f.eks. godt producere elektronik til ladestationer). Men faktisk i alle andre brancher.

– Vi laver udstyr til nogle af de allerstørste brands inden for hver niche af produktion. Vi har ‘kun’ 350 kunder, men det er alle sammen store internationale kunder, konstaterer Bo Lybæk.

En lang rejse ligger forude

Livet som EMS-virksomhed i international topklasse kan lyde som en forfærdeligt uoverskuelig opgave. Men sådan ser Bo Lybæk det ikke. Hans virksomhed laver jo bare de produkter, de laver aftale om at producere.

– I virkeligheden er det jo helt enkelt, fordi vi laver det, vi er blevet gode til. Fabrikkerne har præcise opgaver – som alle andre fabrikker – og vi har et godt system til at håndtere planlægningen. Vi har en meget tæt dialog med mange af vores kunder, hvor vi bygger tillid op gennem flere års løsning af opgaver, lyder det.

HQ i Vejle er arbejdssted for GPVs akademiske medarbejdere. Det gælder områder som finans, jura, IT, digitalisering, HR, kommunikation og marketing.
GPV har udviklingsafdelinger dels i Schweiz og dels på de enkelte fabrikker. I Danmark er der produktion to steder; i Tarm og i Aars. I Danmark er der i alt ca. 300 medarbejdere.

– Vi ser fortsat muligheder for yderligere vækst på baggrund af kundernes kraftige efterspørgsel. Bl.a. har vi lige øget kapaciteten betydeligt i Mexico og bygget nye fabrikker i Thailand og på Sri Lanka. Der ligger nogle udfordringer i materialepriser, og vi ser tegn på en afmatning i markedet. Men vi er tilfredse med vores aktuelle udvikling og har stadig en lang rejse foran os, siger CEO Bo Lybæk.

Om GPV

Grundlagt i 1961 i Glostrup. I dag en international virksomhed med HQ i Vejle.
Europas næststørste EMS-partner med hovedkontor i Danmark og blandt verdens 25 største EMS-producenter. Produktion i 13 lande. 19 fabrikker. 8.500 ansatte. Forventet omsætning i 2023 er omkring 10 mia. kroner.

Parkens lejere sætter pris på forbedringer

Lejertilfredshedsundersøgelsen i DANDY Business Park viser, at lejerne er glade for deres virksomhedsadresse, og de sætter pris på de forbedringer, som er foretaget. Og i alle husene er man glad for receptionsmodtagelsen.

Den årlige tilfredshedsundersøgelse i DANDY Business Park er et vigtigt redskab, når parken skal fortsætte med at være attraktiv for både nuværende og kommende lejere.

– Derfor er vi først og fremmest glade for, at så mange har taget sig tid til at besvare undersøgelsen. Svarene er jo et redskab for os til at gøre forholdene endnu bedre eller rette eventuelle fejl. Så 304 besvarelser er virkelig positivt, siger ejendomschef Martin Sørensen.

I besvarelserne er 93 % generelt tilfredse med DANDY Business Park, så det må betegnes som ret flot. Et af de tilbud, som fremhæves i besvarelserne, er at lejerne er rigtig glade for receptionsmodtagelsen i deres huse. Det får også smilet frem hos Martin Sørensen.

– Receptionisterne er jo meget vigtige for DANDY Business Park, fordi de fungerer som værter for både lejerne og deres gæster. Vi lægger meget vægt på, at receptionen er med til at udtrykke parkens ånd, siger han.

Ny app til Facility Management

Noget af det andet, der bliver positivt fremhævet af svarene i undersøgelsen, er udearealerne med bænke, stier og borde, samt viceværtsservice og rengøring. Det glæder Flemming Krarup, som er driftschef i DANDY Business Park. Ikke mindst fordi det var et punkt, hvor der i undersøgelsen for 3 år siden var udfordringer.

– Vi lyttede til lejerne, og allerede for 2 år siden var der en stor forbedring i tilbagemeldingen på dette område. Tilfredsheden blev større sidste år og er atter vokset i den nye undersøgelse, konstaterer Flemming Krarup.

Udviklingen stopper dog ikke her. DBP har investeret i et nyt Facility Management System, som er baseret på en app, der giver mulighed for at indrapportere et problem – eksempelvis en defekt lyspære – direkte til parkens driftsteam.

Appen giver dels mulighed for at løse udfordringerne hurtigst muligt, og dels gør den det let at registrere omfanget af eventuelle problemer, samt hvor de opstår.

– Vi håber virkelig, at mange vil bruge appen. Vi skal sørge for, at lejerne lærer appen at kende, når den er oppe at køre, og at alle ved, hvordan de bruger den, siger Flemming Krarup.

– Faktisk er det et område, hvor vi selv har ambitioner om at forbedre os: I kommunikationen med lejerne. Vi har tidligere oplevet, at lejere havde indrapporteret et problem, men at de ikke fik besked fra os, når det var løst.

Derfor troede nogle, at der endnu ikke var gjort noget ved problemet. På den baggrund er vi blevet opmærksomme på, at vi skal styrke vores egen måde at melde ud og melde tilbage, siger han.

Indeklima-certificering på vej

DANDY Business Park har fra starten handlet om bæredygtighed. Derfor arbejdes for tiden med DGNB-certificering i parken.

Det nye Tech House er fra starten designet inden for rammerne
af at kunne opnå en DGNB Guld-certificering. Samtidig arbejdes der med at opdatere de eksisterende bygninger til niveauet Sølv i DGNB-kategorien ‘Bygninger i drift’.

Bedre indeklima og ventilation

Ved siden af de overordnet meget positive svar fra lejerne er der også blevet peget på nogle områder, hvor lejerne gerne ser forbedring. En tilbagevendende anke går på husenes indeklima.

– Vi kan konstatere, at ventilation og indeklima er blevet bedre og bedre. Det tager ofte nogle år, før disse systemer fungerer helt efter hensigten i en nybygget bygning. Men vi hører også, at mange af lejerne ikke helt har fået korrekt instruktion, hvordan man skal styre varme og kulde på kontorerne. Den falder også tilbage på os, for vi skal jo klæde lejerne på til at betjene systemet, siger Flemming Krarup.

Martin Sørensen supplerer, at man bl.a. overvejer, hvordan man kan bruge de TV-skærme, som hænger i parken, til at informere lejerne om f.eks. betjeningen af klimasystemet.

Mange engagerer sig i kantiner

Andre emner, som bliver kommenteret, er udvalg og priser i kantinen samt bedre og grønnere transporttilbud for firmaernes ansatte mellem DANDY Business Park og Vejle Banegård.

– Angående transport til og fra parken er vi faktisk i dialog med kommunen, og der kan være noget rigtig spændende på vej, som vil lette den offentlige transport til parken.

– Med hensyn til kantinerne bliver de jo drevet af vores samarbejdspartner Serwiz, og med 600 spisende dagligt mener vi faktisk, at driften kører temmelig tilfredsstillende. Der er også et godt fremmøde af lejere ved de kantineudvalgsmøder, som bliver afholdt løbende, og som giver anledning til nogle reguleringer af og til, siger Martin Sørensen.

Til de lejere, som har påtalt kantinens priser, er der forståelse hos driftsteamet, men især fødevarer er jo steget i det seneste års tid, og kantinedriftens priser ligger inden for de rammer, som udbydes i markedet.

Feedback altid velkommen

Samtidig med, DBP er meget glad for den gode svarprocent i tilfredshedsundersøgelsen, gør Martin Sørensen en pointe ud af, at lejerne er velkomne til at kontakte både ham og Flemming Krarup hele året, hvis de har et ønske eller møder en udfordring.

– Vi kan kun gøre noget ved tingene, når vi ved, der er behov, siger han.

Han nævner et eksempel fra fitnessrummet i Green Tech LAB, hvor nogle af de faste brugere henvendte sig med et ønske. Det førte til en opdatering af træningsfaciliteterne.

– Der er mange trofaste brugere, og vi ved, at nogle virksomheder giver en halv times ekstra frokostpause, som kan bruges til at træne i. Så vi er også interesserede i, at fitnessrummet er så attraktivt som muligt.

Livslang læring og forskning i verdensklasse. Mød SDU i DANDY Business Park

Syddansk Universitet og DANDY Business Park har etableret en ny hub, der skal eksperimentere med nye formater for livslang læring, forskning og sammenhængskraft mellem universitetet og arbejdsmarkedet.

I en verden i konstant forandring er behovet for livslang læring og opkvalificering mere presserende end nogensinde. Hvordan sikrer vi, at vores arbejdsstyrke ikke kun følger med, men også fører an i denne transformation?

Dette initiativ vil arbejde tæt sammen med virksomheder for at identificere de specifikke uddannelsesbehov, der vil drive fremtidig innovation og vækst. Uanset om det er inden for områder som kunstig intelligens, bæredygtighed, ledelse eller noget helt fjerde, sigter SDUx mod at skabe skræddersyede efteruddannelsesmuligheder, der matcher den virkelige verden.

X’et står for Xperimentarium – og skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og praksisrelevante elementer i efter- og videreuddannelse. I SDUx udvikles der alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater. Formålet er at bidrage både til den enkeltes livslange læring og virksomhedernes samlede innovationskraft, vækst og produktivitet. Uddannelserne vil tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger.

Vi står over for en fremtid, hvor den kontinuerlige læring vil definere vores succes. Sammen med SDUx-teamet, som allerede er godt i gang med deres mission, ser vi frem til at udforske og forme denne fremtid.

Fokus i det første år er digitaliseringen ind i samfundsrelevante områder eller brancher. Det vil bl.a. tage udgangspunkt i kunstig intelligens, digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed. Det første kursus starter op i november 2023.

Du kan møde Henrik Brændstrup og Pia Ellen Kjær fra SDUx på 2. sal i AI Innovation House, hvor de har base i Vejle.

Vi er gået under radaren nu i godt fire år

Noly Food skifter gear i Food Innovation House: Fødevarer er én stor legeplads for makkerparret, Rasmus Haven Eriksen og Torben Bager, som har succes med at skabe brands bygget op omkring hverdagsgastronomi.

De kender hinanden særdeles godt fra et femårigt samarbejde i Løgismose, og i dag producerer de private label-produkter som for eksempel pestoprodukter, drikkevarer og melblandinger i et tæt samarbejde med de største kæder. De forsøger at finde huller i markedet, som kan skabe værdi både for forbrugerne og partnerne, og de arbejder benhårdt på at skabe et væksteventyr.

Less is more.

Spis nu ordentligt.

Det skal smage godt.

Alt sammen sætninger, der flyver ud af munden på Rasmus Haven Eriksen, co-founder af Noly Food. Der er ingen tvivl om, at han brænder for gastronomi – ikke på den madsnobbede måde, mere fordi han ønsker at højne den almindelige danskers oplevelse af måltidet tilberedt hjemme i køkkenet.

– Det er her, hverdagsgastronomi kommer ind i billedet, siger Rasmus Haven Eriksen, som kalder sig selv for købmand.

– Det skal være value for money – gastronomi i øjenhøjde. Vi har lavet verdens bedste retter, der koster 25 kr. på spot i Netto. Der er ingen e-numre i.
De er lavet, som Torben (michelinkok og co-founder red.) ville tilberede dem i sit eget køkken, og de smager bare godt. Og så er det jo også innovation i en kategori, hvor der ikke er sket noget i lang tid. Den 41-årige iværksætter har siden 2018 investeret al sin tid og energi i Noly Food. En virksomhed, der udvikler og producerer fødevarer, og som også har michelinkokken, Torben Bager, ved roret.

– Vi er gået under radaren nu i godt fire år, men vi var enige om, at enten så skulle vi udvikle det her, eller også skulle vi afvikle. Men vi blev enige om, at planen nu var at skabe vækst og komme op i gear, fortæller Rasmus.

Et stærkt netværk

For at få trykket på vækst-speederen valgte Noly Food at flytte fra Spinderihallerne i Vejle til Food Innovation House for lidt over et år siden.

– Det er det rigtige sted for os. Her er jo nogen af de virksomheder, vi allerede arbejder sammen med. Det er kommerciel energi, og det er business. For at kunne ramme forbrugerne er det essentielt at have gode kræfter at trække på, og for Noly Food giver det stærke netværk i Food Innovation House masser af mening.

– Det er branchen, der kommer herude, og det er virksomhederne, der arbejder med de store kæder, siger Rasmus, som ikke er bleg for at række ud til de andre virksomheder i huset.
Også den daglige leder af Food Innovation House, Gyda Bay, har været en stor hjælp for de innovative hverdagsgastronomikere.

– Vi har behov for at stadfæste, at vi er her, og hvad vi kan. Gyda har et fantastisk netværk, som vi kan trække på.
For Noly Food handler det nu primært om markedsføring og at få udbredt kendskabet til de forskellige universer, så der kan komme salg ude i butikkerne.

– Vi står med et fullscale-sortiment, hvor vi kan tilbyde mad til alle ugens syv dage. Derfor har vi netop lavet et strategisk tæt samarbejde med en virksomhed, som har konsulenter ude i marken, der skal bearbejde butikkerne. Vi skal arbejde med at få de centrale placeringer hos de store kæder primært inden for Loco Taco-universet – og i relation til det er konsulenterne af afgørende betydning, fortæller Rasmus. Hele Noly Foods eksistensgrundlag bygger på at skabe holdbare løsninger for forbrugeren og følge de forbrugertrends, der allerede eksisterer.

– Vi skal skabe ny værdi i nogle kategorier, men at det så også smager godt, og at det kan sælges til menneskepenge, er et plus, siger Rasmus.

Noly Food fra 2018 til 2023

Virksomheden har skaleret forretningen fra 0 til 15 millioner kroner.

Arbejder med universer, hvor Loco Taco pt. er det største.

Ligger i Food Innovation House, hvor de rykkede ind i 2022.

Har udviklet måltidsløsninger som for eksempel kølede færdigretter – en chili sin carne og en autentisk chili con carne, der er lavet på skært kød, og som er langtidsbraiseret efter sous vide-metoden.

Har udviklet 250 produkter.

Er stiftet af makkerparret, Rasmus Haven Eriksen og Torben Bager. Siden 1. januar 2023 har det primært været Rasmus, som har drevet virksomheden.

Essensen af Mexico – Loco Taco: Syrligt og stærkt, sprødt og spækket med smag.

Tiden er rigtig nu

Loco Taco universet – mad fra det mexicanske køkken – er en af Noly Foods største satsninger og har udviklet sig fra 0 til 25 varenumre på to år. De sidste par år er gået med at få universet helt på plads, og al fortjeneste er investeret i ny udvikling.

– Sidste år var det følelsen af at køre en gammel Golf, som var kørt helt ud i 2. gear, men at vi nærmest ikke havde tid til at skifte gear. Og nu er den så kørt helt ud i 3. gear, og det er tid til at skifte gear igen, forklarer Rasmus og fortsætter:

– Vi har sat barren højt og har besluttet os for at have en aggressiv vækststrategi. Det kræver, at både de fysiske og finansielle rammer er på plads, og i den situation er det afgørende at trække på det store netværk i Food Innovation House.
For at finde frem til svaret på, hvordan man gearer en virksomhed til vækst, har Rasmus og Torben haft glæde af at erfaringsudveksle med andre virksomheder i Food Innovation House.

– Vi bruger blandt andet folk her i huset til at sparre med om vores vækstrejse. Noly Food har stor erfaring med at lave alliancer i branchen – men i takt med, at virksomheden vækster, er der også behov for nytænkning.

– Vi skiftede som sagt gear sidste år, og vi skal skifte gear igen nu. Jeg har masser af validering på, at tiden er rigtig nu, men min rolle bliver anderledes, fordi jeg skal ud at klæde nogle mennesker på, som skal arbejde for os. Og det er derfor, det er godt at være i det her hus.

Begyndelsen på Noly Food

Det første univers, Noly Food skabte, var en serie til det søde køkken, Frk. Lybæk universet.
– Det er født ind i en trend med hjemmebag, som vi kender fra Bagedysten, hvor vi gerne vil indfange forbrugeren. Det kom ud i Salling Group og blev vores første detailben, fortæller Rasmus.
– Timingen var god, fordi det kom ud på et tidspunkt, hvor coronaen for alvor tog fat. Frk. Lybæk har ligget lidt i dvale pga. de stigende priser på fødevarer.

Navnet Noly Food: Noly er en sammentrækning af ’Nordens lys’ eller bare ’Nordlys’.
– Vi plejer at sige, at vi har Norden som base med udgangspunkt i det klare lys og den stringente rene stil, – ikke mindst i forhold til den nordiske madstil – og så med verden som vores legeplads.
Så da vi i sin tid satte de første streger, så var det nordlys, som blev brugt som omdrejningspunkt og altså deraf navnet, fortæller Rasmus Haven Eriksen.

Private label:
Et Private label-produkt er en vare, som en forhandler får produceret af en tredjepart, men sælger under sit eget mærke. Forhandleren har ansvar for at kontrollere alt vedrørende produktet.

De plantebaserede SMV’er

SMV’er er hurtige til at innovere og udvikle nye produkter. Men ofte har de svært ved at bryde igennem på de ønskede markeder. Her kan store virksomheder til gengæld hjælpe. De kender vejen, har de rette markedskanaler og kan dermed hjælpe SMV’erne hurtigere ud til nye kunder.

Det nye projektinitiativ Turbo Plant skal skabe vækst hos de plantebaserede virksomheder ved at speede forretningsudviklingen og markedsmodningen op – både nationalt og internationalt – gennem relevant matchmaking. Målet er at skubbe på omstillingen af den danske fødevarebranche og derved bidrage til at nye innovative fødevareprodukter udvikles. De skal sælges på verdensmarkedet og være med til at give Danmark en førerposition indenfor plantebaserede fødevarer.

Turbo Plants rolle bliver at samle alle relevante aktører med en fælles målsætning om at skabe vækst i mere end 30 plantebaserede SMV’er gennem projektets acceleratorforløb.

– De sidste 30 år har udviklingen skabt mange store virksomheder og ekstremt mange små. Det kræver en stærk innovationskraft at holdt trit med forbrugernes ønsker til nye produkter. Derfor giver det mening for de små virksomheder og komme på markedet sammen med de store – og det giver en innovationsmuskel til de store at kunne samarbejde med de små, det giver udvikling for begge parter. Turbo Plant faciliterer netop dette samarbejde og hjælper SMV-virksomhederne med at blive klar til mødet med de større virksomheder, fortæller Gyda Bay, COO i Innovation Hub FOOD.

Turbo Plant understøtter og skaber grobund for det gode match

I Turbo Plant faciliteres den målrettede matchmaking. Her møder udvalgte virksomheder hinanden og i fællesskab vurderer de potentialer og mulige samarbejder inden de beslutter, hvilken form for partnerskabsmodel, der er bedst. Samarbejdet kan udformes forskelligt. Det kan være en licensaftale mellem partnerne, et opkøb af en virksomhed eller bestemte produktkategorier, eller en helt tredje samarbejdsmodel.

Turbo Plants udviklingsforløb består af seks faser, der vil give danske plantebaserede SMV’er et vækstmæssigt løft. Faserne hænger sammen, men er samtidigt fleksible moduler, hvor virksomhederne kan deltage i den fase, der giver mest mening, alt efter modenhedsniveau og individuelle behov. Gennem de seks faser, får virksomhederne skræddersyet hjælp og det er netop den hjælp, der skal få virksomhederne til at stå bedre med en øget konkurrenceevne på den globale scene.

– Efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer er voksende og det skal dansk erhvervsliv udnytte. Vi skal have de plantebaserede iværksættere hurtigere ud på markedet med deres innovative produkter. Og dem, der allerede er godt i gang, skal have hjælp til at komme endnu længere ud. Også til udlandet. Danmark er kendt for at levere fødevarer af høj kvalitet, og det renommé skal også komme de plantebaserede producenter til gavn. Det kan blive et nyt grønt eksporteventyr, siger adm. direktør, Thomas Hofman-Bang, fra Industriens Fond.

Innovation Hub Food og Industriens Fond er gået sammen med Mærkevareleverandørerne, Heco et al, Culinary Institute by Vejle Erhverv, Kombination, Bio Aus Dänemark, Food Form Denmark, Efiko, Food & Bio Cluster og Dansk Vegetarisk Forening om at sætte turbo på vækst af plantebaserede fødevarer i og fra Danmark gennem projektet Turbo Plant. Projektet støttes med godt 6,4 millioner kroner fra Industriens Fond.

De sætter turbo på plantebaserede fødevarer

Stærke fødevarevirksomheder er nøglen til grøn omstilling. Det er nemlig dem, der skal levere de produkter, der gør det nemt og lækkert at få flere planter på tallerkenen. Det er filosofien bag projektet Turbo Plant, der med base i Food Innovation House, på bare 15 måneder har sat skub i afsætningen hos 44 plantebaserede virksomheder. Hemmeligheden er et knivskarpt fokus på at matche de rigtige mennesker, virksomheder og produkter.

Da Dina Food i begyndelsen af 2023 tager et nyt produkt ind i sortimentet af de kager og desserter, som virksomheden leverer til foodservicebranchen, er det ikke helt tilfældigt. Forud er der gået et forløb, hvor Dina Food’s nye leverandør, Bælg, har fået hjælp hos Turbo Plant til at gøre deres kikærte-baserede snackprodukt til en kommerciel succes – og til at lede efter lige præcis en samarbejdspartner som Dina Food.

– Vi har aldrig været i tvivl om, at vi har et rigtig godt produkt, fortæller Mikkel Præst, den ene af tre partnere i Bælg, der fremstiller produktet ’konfekt-hapsere’ af danskproducerede kikærter og mørk chokolade.

– I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter. Det betyder ikke bare, at vi hurtigere er nået frem til en levedygtig forretning – vi har også været lettere om hjertet undervejs, forklarer han. Og netop det attraktive produkt er også medvirkende til det succesfulde samarbejde.

– Produkter og virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling, bliver mere og mere attraktive og konkurrencedygtige i en tid, hvor kunder og samarbejdspartnere kalder på handling og øget fokus på bæredygtighed. Produktionen af plantebaserede fødevarer baseret på lokale råvarer er som regel mindre skadelig for miljø og klima end mere eksotiske og animalske alternativer er, og det forhold er med til at åbne nye døre, siger Anders Ziegler Kusk, programleder hos Industriens Fond, der støtter op om Turbo Plants arbejde i den danske fødevaresektor.

Individuelt fokus er afgørende

For Bælg har fokus på foodservice og samarbejdet med en distributør vist sig at være det helt rigtige, men alle virksomheder er forskellige.

– Derfor spilder vi ikke tiden på one-sizefits-all-forløb, men går direkte ind og identificerer, hvad der står i vejen for et større gennembrud på markedet. Og så løser vi det, fortæller Gitte Brøndum, der som projektleder i Turbo Plant er den første, som virksomhederne møder, når de viser interesse for projektet.

Det er blandt andet hende, der står for screeningen af indtil videre 60 virksomheder og sørger for, at de får den rigtige hjælp. Det kan for eksempel være strategisk rådgivning hos virksomhedskonsulenterne Kombination, sparring på smag og tekstur hos Per Mandrup, kulinarisk coach og tidligere Michelin- kok, hjælp til messedeltagelse i udlandet eller lignende ydelser, som projektet kan trække på gennem en kreds af partnere med specialviden inden for forskellige grene af fødevarebranchen.

– Der er nogle ting, der skal være på plads, for at en indkøber overhovedet er interesseret i at snakke med dig – og der hjælper vi virksomhederne, så de undgår nogle dyre og tidskrævende fejl, forklarer Gitte Brøndum, der selv har mangeårig erfaring som indkøbschef i dagligvarehandlen.

–  I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter, siger Mikkel Præst, partner i Bælg.

Matchmaking rimer på afsætning

En vigtig ingrediens i Turbo Plants succes er, at man ikke nøjes med at rådgive og vejlede.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet, fortæller Gitte Brøndum.

– Særligt for de mindre virksomheder er det ikke altid nok at få en stor ordre i hus. Man er også nødt til at have tænkt produktionskapacitet og distribution ind i ligningen – her er det helt afgørende at have de rigtige aftaler på plads, forklarer hun og siger, at netop Bælg og Dina Food er et godt eksempel på et match, der skaber fremdrift.

Turbo Plant har afviklet flere matchmaking-arrangementer
blandt andet med Lidl, hvor en gruppe virksomheder præsenterede deres produkter for kædens indkøbere. Det førte efterfølgende til, at virksomheden RAW Culture udviklede en kombucha specielt til Lidl. Indenfor foodservice afholdt man i januar et stort arrangement med omkring 90 deltagere, hvor indkøbere fra foodservice havde mulighed for at møde plantebaserede virksomheder.

– Vi er i dialog med flere dagligvarekæder og foodservice-leverandører og har matchmaking-arrangementer i kalenderen for resten af 2023, fortæller Gitte Brøndum.

Hun er blandt andet ved at forberede en tur til Amsterdam, hvor det er lykkedes at få en aftale med én af landets største foodservice-leverandører, der leder efter nye plantebaserede fødevarer til sortimentet.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet.

Hele værdikæden i spil

Gitte Brøndum er ikke i tvivl om, at en af grundene til, at det er lykkedes Turbo Plant at skabe resultater på kort tid er, at der løbende udvikles og testes nye idéer til, hvordan man bedst hjælper de plantebaserede virksomheder.

– Det er undervejs gået op for os, at der bliver udviklet rigtig mange nye, spændende plantebaserede ingredienser. Men det er en udfordring for ingrediensleverandørerne og produktudviklerne i fødevareindustrien at finde hinanden og få det omsat til gode produkter, fortæller hun.

– Derfor har vi søsat et produktudviklingsnetværk og specielle matchmaking-arrangementer, hvor et lille hold produktudviklere går i køkkenet og eksperimenterer med for eksempel kartoffelprotein eller fermenterede råvarer.
På baggrund af de positive erfaringer og resultater arbejdes der nu på at skaffe midler til at fortsætte projektet efter udgangen af 2023.

Turbo Plant

Turbo Plant er et toårigt projekt, der skaber vækst hos plantebaserede fødevarevirksomheder.

Projektets partnere:

Mærkevareleverandørerne, Culinary Institute by Vejle Erhverv, Kombination, Efiko, Heco et al, Dansk Vegetarisk Forening, Food from Denmark og Bio Aus Dänemark. Turbo Plant er støttet af Industriens Fond.

Læs mere: www.TurboPlant.dk

Målrettet efter- og videreuddannelse med SDUx

Syddansk Universitet, DANDY Business Park og Vejle Kommune etablerer en ny hub, der skal eksperimentere med nye formater for livslang læring og sammenhængskraft mellem universitetet og arbejdsmarkedet.

SDUx er resultatet af et veletableret samarbejde mellem virksomheder og institutioner i trekantområdet. X’et skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og efter- og videreuddannelse. – DANDY Business Park har i flere år samarbejdet med forskere på Syddansk Universitet. Men med SDUx kommer universitetets folk endnu tættere på virksomhederne, fordi brobyggere mellem universitet og virksomheder rent fysisk kommer til at have deres hverdag her i parken, forklarer Jørgen Andersen, direktør i DANDY Business Park. Placeringen i DANDY Business Park, en veletableret innovations- og erhvervspark med 200 virksomheder og et stærkt erhvervsnetværk, skal styrke muligheden for at målrette kurserne til både virksomheder og den enkeltes behov.

Innovationskraft og vækst

I SDUx arbejdes der på at udvikle alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater. Formålet er at bidrage både til den enkeltes livslange læring og virksomhedernes samlede innovationskraft, vækst og produktivitet. – Det er vigtigt for SDU at komme tæt på og være i dialog med virksomhederne, så vi i samarbejde kan udvikle de helt rigtige tilbud til den enkelte virksomhed. Det indebærer dels, at kurserne har relevant og inspirerende indhold, men det har også stor betydning, at det praktiske rammer plet. Det kan være ift. at uddannelsestilbuddet ligger på nogle tidspunkter, som er afstemt med deltagernes arbejdsuge og afholdes i deres nærområde, udtaler Helle Waagepetersen, prorektor på SDU.

AI og bæredygtighed

SDUx skal være en agil struktur, som tilpasser sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger. Fokus i de første år er digitaliseringen og den grønne omstilling som taler ind i samfundsrelevante områder eller brancher. Det vil blandt andet tage udgangspunkt i:

  • AI/digitalisering
  • Grøn omstilling/bæredygtighed

SDU har taget hul på en rekrutteringsproces for at finde frem til de to medarbejdere, som fra august placeres i DANDY Business Park for at arbejde målrettet med SDUx og være bindeledet til SDU. Vi forventer at opstarte med eftervidereuddannelsestilbud allerede fra efteråret 2023.

”Vi kan ikke gemme os som mennesker, når vi vil skabe en virksomhed”

Hun er løvinde og blandt de nye navne i Kraks Blå Bog. Og så er hun 12-tals-pigen, der drømte om at blive retsmediciner, men blev advokat, koncerndirektør og i dag står i spidsen for Nordic Female Founders. Mia Wagner var key note speaker på Innovationsfestivalen. Efterfølgende fik vi et interview med hende.

I det øjeblik Mia Wagner får ordet på scenen, siger hun:

– Jeg har stadig ikke vanen efter corona med at stå foran så mange mennesker.

Ærligheden slår tonen an til et meget personligt indspark fra festivalens hovedscene.

Ingen kan være i tvivl om, at innovation er afgørende, hvis man vil klare sig som virksomhed, land og kontinent. Men til trods for, at vi oftere og oftere hører ordet, og at Mia Wagner træder op på scenen netop på en innovationsfestival, så er et af hendes budskaber, at innovationskraften i EU er faldende. For hende at se et faktum, der ikke alene har betydning for den økonomiske vækst men også vores grundlæggende værdier, der kommer under pres.

– Vi har brug for i Europa at være økonomisk stærke og vækste for at blive set. Gør vi ikke det, er der andre, der tager over med deres værdier. Vi skal derfor være opmærksomme på både at vækste og holde godt fast i værdier om demokrati og rettigheder, uddyber Mia Wagner.

Lighed kræver forskelsbehandling

Udover, at innovation i Europa er faldende, er Danmark det nordiske land, der er markant ringest til ligestilling.

Blandt de tal, Mia Wagner bringer til torvs, er, at kun 1,5% af investeringer i Danmark går til startups med kun kvindelige stiftere, mens 6,7% går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere. Ser man på europæiske kapitalfonden har 22% en eller flere kvindelige partnere i deres partnerskab, mens de 78% udelukkende har mandlige partnere. Det til trods for, at kvinder influerer på 80% af det globale forbrug. Skal man ændre på det, handler det for den populære løvinde om at skabe miljøer, der henvender sig særligt til kvinder. Så innovative miljøer med mere ligestilling kræver med andre ord forskelsbehandling.

– Forskning viser, at 80 % af kvinder er optagede af
at skabe en positiv samfundsforandring, og det er også min oplevelse med de kvinder, jeg møder. Det motiverer simpelthen ikke kvinder, hvis man siger ’skab en stor virksomhed, og du bliver meget rig’, lyder det fra Mia Wagner.

En mulig årsag er for hende at se, at mange af os kvinder er vokset op med, at det ikke er en værdi for kvinder at fylde meget. Så rigdom og vækst motiverer os ikke og kan lige frem virke intimiderende.

– Det virker ikke som noget, vi tror på, at vi kan. Derfor vil mange kvinder hellere gå med små skridt og lige så langsomt opdage, hvad de kan, mener Mia Wagner, som oplever, at mange kvinder har et meget holistisk perspektiv og er gode til og meget bevidste om at være en del af et helt samfund.

Forbløffende mange kvinder synes bare ikke, de er dygtige nok til at drive selvstændig virksomhed. Samtidig efterspørger de åbenhed, respekt og anerkendelse af, at man gerne vil gøre tingene på en anden måde. At man måske ikke er med på cykelholdet eller kan tage til bestyrelsesmøder midt i aftensmaden. Friheden for pokker – er det ikke derfor, vi er blevet iværksættere, lyder det fra scenen. En kommentar, der høster bifald fra publikum.

– Jeg bliver ofte spurgt om det med forskellen på mænd og kvinder. Og jeg hader at tale kasser. Vi skal være opmærksomme på, at vi har nogle overordnede strukturer og narrativer, som bliver en begrænsning, siger Mia Wagner.

Et narrativ er, at kvinder er mere omsorgsfulde og gode til det med følelser.

– Men vi er meget mere end det. Vi er også grundige og dygtige lige som mændene. Derfor skal vi brede kvinders spilleplade meget mere ud, og vi skal blive meget bedre til at se det hele menneske, siger Mia Wagner og peger på, at samtalen skal ud i klasseværelserne og med ved middagsbordet.

Jeg var en fiasko

Vigtigheden af at blive set som det hele menneske har den kendte løvinde mærket på egen krop. 12-tals-pigen, der blev advokat, blev nemlig også ung fraskilt mor med to børn og en alt for stor villa. I advokatmiljøet var hun altid bagud på point, men ville gerne vise, at hun kunne klare opgaverne. Hun arbejdede hele dagen, tog hjem og var mor og fandt telefonen frem efter børnenes sengetid. Udnyttede tiden til klientsamtaler, inden hun skulle forberede næste dags retssag. Et liv, der endte med, at hun fik stress og måtte trække sig.

I dag bruger Mia Wagner sine erfaringer kombineret med ønsket om at gøre nytte i Nordic Female Founders. Fordi kvinder er så meget en minoritet inden for iværksætteri, er fokus både at løfte kvindelige iværksættere og modne kvindelige investorer. Her har betragtninger omkring at se på det hele menneske en stor betydning.

– For mig er det først og fremmest vigtigt at være et forbillede, jeg selv kan stå inde for. Vi kan ikke gemme os selv som mennesker, når vi skal skabe en virksomhed. Vi skal passe på os selv og ikke kun have fokus på kapital – men også på, hvad der
er bæredygtigt for os selv, lyder det fra Mia Wagner.

Det var tydeligt, at der var stor interesse for at tale med Mia Wagner efter hendes oplæg, og interessen var gengældt. Ikke blot tog hun sig tid til dem, der kom hen til hende. Hun var inde at se flere af husene i DANDY Business Park og var imponeret over, at der ligger en Innovationspark i Vejle med flere end 200 virksomheder.

– Det var en fantastisk dag. Det var jo skabertrang på det smukkeste. At møde så mange mennesker, der vil skabe noget nyt, og netop det, at vi gør det sammen. Min egen erfaring er, at netop det, at vi skaber sammen, giver den største og mest effektive vækst. Vi har brug for at samle mange kompetencer og netop have diversiteten, så vi får belyst problemstillingerne fra så mange vinkler som muligt, slutter Mia Wagner.

Kort om Mia Wagner

Mia Wagner er co-founder og CEO I+ Nordic Female Founders, som hun har stiftet sammen med Anne Stampe Olesen.

Gennem flere sæsoner har Mia Wagner været løvinde i det populære DR-program Løvens Hule.

Mia Wagner er uddannet jurist og har i en årrække været advokat i Advokat-firmaet Wagner og partner i Wagner Advokater.

Fra 2017-2020 stod Mia Wagner i spidsen for den familieejede koncern Freeway.

Hun bestrider i dag flere bestyrelsesposter blandt andet i UNICEF Danmark.

”Vi må aldrig blive mætte”

Kokken Thorsten Schmidt sendte Innovationsfestivalen en tur i rummet. Vi tog ham bagefter med over i Food Innovation House til en snak om bæredygtighed, innovation og vigtigheden i at turde dumme sig.

“Hvor mange kuverter skal du bruge? Og hvornår skal serveringen køre?” Sådan lød det fra kokken, Thorsten Schmidt, da han sad på en restaurant sammen med astronaut, Andreas Mogensen, inden Andreas skulle være den første dansker i rummet i september 2015.

“Ni kuverter om seks måneder,” svarede Andreas. En opgave, der lød ligetil for en kok med erfaring fra blandt andet Molskroen og sin egen restaurant Malling & Schmidt og på nuværende tidspunkt er cofounder og medejer af restaurant Barr i København.

Andreas Mogensen havde nemlig et ønske om at servere et festmåltid til sine kollegaer på den russiske rumstation ISS, så astronauterne kunne smage noget lidt mere spændende end frysetørret mad.

Med sit første bud på en menu tog Thorsten højde for tyngdekraften, der hurtigt kan skabe et scenarie værre, end når små børn leger med maden, hvis ikke maden bliver lavet i den rette konsistens og indpakning.

Det var dog ikke den eneste udfordring, Thorsten Schmidt fik undervejs. Han fik det ene regelsæt efter det andet fra European Space Agency (ESA). For holdbarhed. Holdbarhed i stuetemperatur. Indpakning af fødevarerne. Og det hele blev ændret flere gange. Frem og tilbage. Hver gang Thorsten troede, at nu var den der, så kom der et nyt benspænd, der krævede justeringer i menuen.

– Jeg kom til at sige engang, ”If you want to go to Mars, then bring af chef,” det lærte jeg på den hårde måde, griner han fra scenen.

Benspænd på benspænd

Da Thorsten præsenterede maden, som, han troede, var klar til rummission, lød det fra ESA: “Hov, vi glemte at fortælle, at man mister smagssansen i rummet.” Tyngdekraften sender nemlig et overtryk til hovedet, der virker som at holde sig for næsen, når man spiser.

”Det kunne I da godt have sagt for fire måneder siden,” udbryder Thorsten. Alligevel tog det ikke pusten fra ham.

– Jeg er en stor nørd, så det gav mig bare blod på tanden, fortæller han.

Nørden kom til live, da Torsten fandt måden at kompensere for den manglende smagssans: Vagusnerven. 30 % af nervefibrene i vagusnerven er motoriske og styrer fordøjelsen, mens 70% er sensoriske. Ligesom din tunge kan registrere gode og dårlige smage, så kan vagusnerven også registrere sødt, fedt og salt nede i maven og sende signaler op til belønningssystemet om, at det her er godt. Helt uden hjælp af smagssansen.

– Jeg tænkte, hey, det er et godt trick! Jeg kan simpelthen designe maden til at aktivere belønningssystemet og få astronauterne til at fortolke den gode smag på anden vis.

Det endte også med en stor ros fra Andreas Mogensen og hans kollegaer, da måltidet blev serveret på rumstationen.

Den mest ekstreme form for bæredygtighed

Men hvad kan vi bruge Thorstens Schmidt humoristiske oplæg om en 3-retters gastronomisk oplevelse i rummet til her på jorden? Vi har sat os over i Food Innovation House, hvor Thorsten får spørgsmålet. Mens han sidder i kantinens bløde krog, kigger han op i luften og reflekterer over spørgsmålet, inden gejsten buldrer frem i svaret.

– Space er den mest ekstreme form for bæredygtighed. Det er full cirkel. På jorden er bæredygtighed forankret i en marketingsafdeling og skal passe ind i et excelark, men hvis vi skal opnå målet om bæredygtighed, skal vi være meget mere ambitiøse, siger Thorsten Schmidt og tilføjer:

– Som virksomhed kan du ikke være bæredygtig på alle fronter, men så vælg et område, hvor du går all in og nørder det til mindste detalje.

Bevar nysgerrigheden

Men hvornår skal man så gå i gang? I fødevarebranchen lyder der bæredygtighed, økologi og plantebaseret alle vegne. Alligevel kan nogle virksomheder måske fristes til at vente på, at udviklingen er længere, før de selv hopper med på bølgen. Det er en stor fejl, mener Thorsten Schmidt, for ”play it safe”-strategien holder ikke i fremtiden.

– Vi har ikke tid til at vente på i morgen, for så har vi tabt på forhånd. Vi skal hoppe ud i det og turde dumme os, for det er det, vi lærer af, det er det, der skaber udvikling, siger han.

Der er ingen tvivl om, at det er udfordringer og benspænd, der driver Thorsten Schmidt. Og det drive, mener han, der mangler mere af i samfundet.

– Det er vigtigt, at vi bevarer nysgerrigheden. Vi må aldrig blive mætte, men skal altid have appetit på mere. Mæthed giver stilstand, mens appetit flytter grænser og er med til at skabe nyt.

Når håndværker og akademiker mødes

Men hvis det er et problem, at udviklingen i en virksomhed tager udspring i en marketingafdeling eller ledelsen, hvor starter man så den ambitiøse rejse? Det har Torsten Schmidt også et konkret svar på.

– Magien sker, når håndværkeren og akademikeren mødes. Det kan også være en god idé at få en nørd udefra til at stille spørgsmål og ryste posen.

Men det er vigtigt at bringe de folk i spil, der faktisk sidder og arbejder med tingene.

Mad som medicin

Space er ikke det eneste område, der optager Thorsten Schmidt i sine innovative madprojekter. Lige nu er hans opmærksomhed også rettet mod genforskning inden for sundhed, som kan overføres til fødevarer.

– Jeg mener jo generelt, at mad er medicin, og vi bør fokusere mere på de naturlige ting, der kan helbrede os frem for kemi. Det er ligesom musik. Hvis der er en tone, der lyder forkert, kan vi godt lægge en ny tone indover, men det ændrer stadigvæk ikke ved, at der er noget, der lyder forkert i baggrunden.

Vi bør altså kigge på kroppens grundelementer, døgnrytme, kost, motion og mentale stimuli, før vi begynder i semi automode at putte medicin i folk, siger Thorsten Schmidt. 

Han nævner blandt andet, hvordan man bruger genforskning til behandling af kræft.

– Man har fundet ud af, at der er stoffer i fødevarer, der trigger forskellige reseptorer i kroppen og på den måde kan være med til at forbedre modsvaret mod f.eks kræftceller. Det er vanvittigt spændende, udbryder Thorsten Schmidt.

Han fortæller, at selv en murers spartelteknik kan inspirere ham til at lave en paste til en ret. Og selvom fokus altid er på at omsætte viden til fødevareudvikling, så mener han, der er én ting, der altid skal være der for, at man kan skabe innovation.

– Kilder det i maven, og er der måske lidt frygt, så kører hjulene, og vi er i gang med at innovere.

Thorsten Schmidt er ikke færdig med at arbejde med innovativ rummad. Til sommer 2023 eller 2024 skal Andreas Mogensen tilbage til den russiske rumstation ISS, og her vil man nok komme til at høre mere til samarbejdet mellem de to nørder.

Mission to Mars programme

Under temaet space food var den belgiske fødevarevirksomhed Puratos også på scenen. Puratos har nemlig en mission. De vil være den første virksomhed til at producere brød på Mars. Derfor har man sammen med en række partnere skabt Space-Bakery Consortium i Belgien under en samlet finansiering på over 6,3 millioner euro. Ingen ilt, høje koncentrationer af kuldioxid, en gennemsnitlig daglig temperatur på -60°C og støvstorme er ikke de rette betingelser for at dyrke afgrøder eller bage brød. Derfor undersøger man, hvordan man effektivt kan dyrke korn i hermetisk lukkede og fuldt kontrollerede miljøer. Forskningen kigger ikke kun på at designe brødproduktion til Mars, men også på at forbedre miljøaftrykket under dyrkningen af hvede.

Vejles unge fik en flot buffet af uddannelser

Mulighederne var lagt frem, da elever fra ungdomsuddannelser i Vejle Kommune besøgte DANDY Business Park til Inspirationsdag. Eleverne fik mulighed for at snuse, smage og lytte. Målet med dagen var at give endnu bedre forudsætninger for at træffe det rette valg for fremtiden.

Busser fyldt med 350 unge fra hele Vejle ankom til DANDY Business Park, hvor dagen stod i uddannelsernes tegn. Eleverne blev budt velkommen med sandwich, vand og bænke uden for til at sidde og nyde det gode vejr og løbende vende dagens input. I teltene stod de videregående uddannelsessteder fra Trekantområdet klar til at inspirere og fortælle om mulighederne for fremtiden.

Til at kickstarte dagen kom Erhvervs- og Turismechef i Vejle Kommune Morten Damgaard.

– Hvor mange ved, hvad de skal næste år, spurgte han?

De få hænder i vejret understregede vigtigheden af dagen. For hvordan vælger man lige sin fremtid, når man er teennager, og mulighederne er uendelige? Sabbatår og potentialet i et pusterum blev også taget op i Morten Damgaards velkomsttale.

Uddannelserne indtog scenen

I løbet af dagen kunne eleverne gå rundt til de enkelte stande og stille spørgsmål. Nogle af uddannelserne fik også taleplads på scenen. 18-årige Freja Silkeborg fra Vejle Tekniske Gymnasium lyttede særligt nysgerrigt med, da ingeniøruddannelsen indtog scenen.

– Jeg håber at finde ud af, om ingeniørfaget er noget for mig, og jeg skal rundt og snakke med de studerende, der er med på standene og høre, hvad de har gjort sig af overvejelser omkring uddannelsen, siger Freja og tilføjer:

– Jeg fandt ud af, at der er to muligheder inden for ingeniøruddannelsen, hvor den ene er mere praktisk, og det, tror jeg, lige er mig. Jeg vil gerne have noget mellem fingrene og ikke kun sidde med hovedet i bøgerne. Jeg er særligt interesseret i det biokemiske, hvor man for eksempel kan bruge alternative ting til at udvikle mad.

Ikke en kamp om elever

Hos uddannelsesstederne lød det samme budskab. Dagen var ikke en kamp om at rekruttere studerende, men et sted hvor mulighederne blev præsenteret. For det handlede om, at eleverne skal træffe det rigtige valg for dem.

Én af dem, der havde brug for at blive klogere på det rette match, var 17-årige Laurits Fuelsbjerg Jensen fra Rødkilde Gymnasium. Han har ligesom Freja en drøm om at blive ingeniør, men har også en startup i maven. Så da iværksætter Rasmus Haven fra fødevarevirksomheden Noly Food gav et indblik i iværksætterlivet, blev Laurits endnu mere tændt på sin drøm.

– Det var fedt med et personligt oplæg fra en iværksætter, der taler ud fra egen erfaring. Jeg har været i tvivl, om jeg skulle gå ingeniør-vejen eller startup-vejen, men nu har jeg fundet ud af, at man kan kombinere de to og skabe en idé og en virksomhed under sin uddannelse, fortæller Laurits.

Hjem og undersøge nærmere

For at gøre dagen lidt sjovere kunne eleverne deltage i konkurrencen ”Tip en 12’er”. Sidst på dagen var der præmieoverrækkelse, inden busserne igen blev fyldt, og turen gik hjem. Både Freja og Laurits vidste, hvad der nu skal skulle ske.

– Jeg er blevet bekræftet i, at ingeniøruddannelsen kunne være noget for mig. Nu har jeg fået et indblik i de forskellige retninger og skal hjem og undersøge nærmere, hvilke muligheder der er inden for uddannelsen, siger Freja.

– Nu ved jeg, at det godt kan lade sig gøre at kombinere uddannelse med iværksætteri. Så nu skal jeg hjem og kigge nærmere på, hvilket valg jeg vil tage, lyder det fra Laurits.

 

Inspirationsdag for Vejles ungdomsuddannelser

Inspirationsdagen er til for elever på ungdomsuddannelser i Vejle Kommune for at gøre dem klogere på de mange muligheder for fremtidig studie- og karrierevalg og give mulighed for at stille spørgsmål til uddannelserne. Bag eventet står Vejle Kommune og DANDY Business Park.

 

Planter former fremtiden

En konstruktiv paneldebat om ‘Klima og plantebaserede fødevarer – hvilke perspektiver ser vi?’ viste, at en vigtig del af fremtiden tilhører den ikke-animalske mad. Og måske kan det skabe en unik eksportmulighed for danske virksomheder.

Vi står på tærsklen til store forandringer i vores kostvaner. Kød og animalske fødevarer bliver generelt mere og mere ressourcetunge – både økonomisk og på klimaregnskabet. Der skal forandring til.

Folketingspolitiker, Christoffer Melson, indledte sin taletid med at redegøre for, hvordan politikerne gennem de seneste år, bl.a. med den seneste landbrugsaftale, har prøvet at bane vejen for flere planteprodukter.

– Vi har skabt rammerne, men jeg tror, de sande resultater skal komme nedefra, fra innovative producenter, der skaber gode forretningsmodeller for at markedsføre nye typer af fødevarer, sagde han.

Bolden blev hurtigt grebet af ildsjælen – og sælgeren – Henrik Lund.

– Vores branche prøver at booste budskabet om, at planter smager godt og er klimaneutrale. Det kunne politikerne jo også godt have sagt. Men vi er klar til at løfte ansvaret, når de nye kostråd er uforståelige!

Madspild og leverandørkrav

Naturli’-direktøren fremstod som et engageret eksempel på, hvor en driftig erhvervsvirksomhed – eller branche – kan bidrage til at drive udviklingen fremad med innovative og gennemtestede produkter.

Et eksempel på de store kræfter, som også det offentlige besidder, var sygehusdirektør, Christian Sauvr, fra Sygehus Lillebælt. Her har man i flere år arbejdet med at forbedre bespisningen, så den både blev mere grøn og faldt mere i patienternes smag.

– Vi har reduceret madspild med 25 %. Den vigtigste årsag er, at maden er blevet individualiseret til den enkelte patient, hvor vi tidligere havde et omfattende menukort.

Besparelserne på madspild er investeret i andre initiativer til gavn for patienterne, forklarede Christian Sauvr.

Ud over at lave mad på den måde, patienterne bedst kan lide, har Sygehus Lillebælt også arbejdet med markering på menukortet af madens klimabelastning (helt enkelt med rød-gul-grøn).

Alle paneldeltagere bakkede i øvrigt op om ideen, at aftagere – offentlige eller private (som for nylig COOP) – stiller krav til varernes bæredygtighed, som leverandørerne skal leve op til.

Et lovende eksportmarked

Udviklingen arbejder for de bearbejdede planteprodukter for tiden. Lidl sælger Naturli’s smørerstatning i hele kæden, og de nyudviklede produkter står i køleren ved siden af gammeldags smør.

Andre fordele ved de plantebaserede varer er, at de normalt ikke kræver energikrævende nedkøling og at de har lang holdbarhed. Og hvis danske producenter udvikler velsmagende produkter samtidig med, at vores udviklingsstærke landbrug kommer med på vognen, er der basis for at indtage et globalt marked.

– I dag kender amerikanerne kun dansk wienerbrød eller bacon. Men om 10 år vil det første, de forbinder med Danmark, være grønne, velsmagende produkter, lovede Henrik Lund med stor selvtillid.

 ”Vi må aldrig blive mere synlig end de enkelte virksomheder”

De går stille med dørene, men det går ikke stille for sig. Givesco er på en udviklingsrejse, og der er flere grunde til, at placeringen i Food Innovation House understøtter den rejse.

Du har helt sikkert hørt om Carletti, Jacobsen Bakery og DanCake. Men har du hørt om Givesco? Måske ikke. For selvom de er moderskibet for en række brands inden for kage, dessert, konfekt og snacks, forsøger virksomheden ikke at være i front.

Det er de enkelte virksomheder, der skal markedsføre sig selv, alt imens Givesco holder sig i baggrunden og sikrer fundament og udvikling.

  Vi må aldrig blive mere synlig end de enkelte virksomheder. Vi stiller os sjældent frem i medierne, men vil meget gerne fortælle om, hvad det betyder for os at være her i parken, fortæller Henning Siersbæk, der er vicekoncerndirektør i Givesco.

Inspireret til udvikling

Og netop DANDY Business Park har en særlig betydning for Givesco. Virksomheden har nemlig været en del af parken helt fra starten. Som stor fødevarevirksomhed blev det også naturligt, at de blev en del af etableringen af Food Innovation House, som de nu bor i på anden sal.

– Vi er et lille kontor, så det er rart at være en del af nogen større, hvor vi bliver inspireret og mindet om behovet for udvikling, siger Henning Siersbæk.

Som virksomhed, der lever af at finde, forme og skubbe mindre virksomheder frem, giver placeringen i Food Innovation House særlig god mening. Der bliver sat investeringscases og spændende samarbejdsmuligheder op med startups og mindre virksomheder, som Givesco benytter sig af, når begge parter kan bidrage til hinandens udvikling.

– Mange af de virksomheder og projekter, vi bliver koblet op på, er fokuseret på plantebaserede produkter. For os er det afgørende, at virksomheden er i synergi med det, vi selv arbejder med, så vi ikke kun kan byde ind med en investering, men også med vores viden, forklarer Henning Siersbæk.

Udvikling kræver udvidelse

Givesco har den seneste tid været på en udviklingsrejse. De otte mand på hovedkontoret er udvidet til tolv, og det betyder, at der er blevet en smule trængt. Derfor spurgte man DANDY Business Park til råds. Løsningen blev at rive en væg ned ind til naboen Northern for at låne lidt kvadratmeter. De lånte kvadratmeter får Northern retur i den anden ende, hvor der er blevet nedlagt et mødelokale.

– Det har stor værdi for os, at der bliver lyttet til vores behov, og at der fortsat er plads til os, når vi udvider, fortæller Henning Siersbæk.

De tilføjede kræfter til Givesco-teamet er inden for forretningsudvikling samt indkøb. Man vil gerne være stærkere og opnå synergi på strategisk indkøb og produktudvikling i hele koncernen.

– Vi er nødt til at udnytte vores potentiale endnu mere – både internt og på tværs af de enkelte virksomheder så vi kan styrke samarbejdet med hinanden.

Om Givesco

Givesco er en fondsejet koncern med en række brands inden for kage, dessert og konfekture. Som eksempler kan nævnes Jakobsens Bakery Ltd., Dancake og Carletti. ​Med et stort branchekendskab og produktviden inden for foodindustrien har koncernen et langsigtet blik på inversteringer, som kan skabe synergieffekter med de øvrige brands.

Carsten sparer fitnessabonnementet

Det behøver ikke være besværligt at komme afsted til træning. I hvert fald ikke, hvis du bor i DANDY Business Park. En af dem, der benytter sig af muligheden, er Carsten, der bruger tilbuddet til at styrketræne ved siden af sine andre sportsaktiviteter.

Tre mænd står i fitnessrummet og pruster, mens vægte bliver løftet. Musikken har de selv valgt. De har nemlig blot koblet deres egen telefon på højtaleren i lokalet. En af de tre er Carsten Tallerup. Han er her et par gange om ugen og bruger primært vægtene og kabelmaskinen. Nogle gange hopper han på kondicyklen, men det sker ikke så tit.

– Det er meget normalt, at vi er en lille håndfuld her om eftermiddagen.

– Det er ofte de samme, jeg møder hernede, men det er hyggeligt, at man møder nogle fra de andre virksomheder, som man måske ikke ellers ville tale med, siger Carsten, der er chefkonsulent for Akademikernes A-kasse.

Fra kontor til fitness på ét minut

Carsten tror på, at hele kroppen skal trænes for at holde sig sund. Og mens ugens andre dage går med paddletennis, mountainbike og floorball, så har han brug for styrke og udstræk.

Derfor er han glad for, at hans arbejdsplads ligger i DANDY Businesspark, hvor han kun skal ud af Advice House og ind ad døren i nabohuset Green Tech Lab for at have fitnessfaciliteter til rådighed.

– I en travl hverdag er det rart, at man ikke skal bruge tid på at køre til og fra et fitnesscenter. Vi kender også alle det med, at når først man kommer hjem, så er det svært at slæbe sig afsted. Så det rart, at jeg kan træne lige efter arbejde, fortæller Carsten og tilføjer:

– Jeg bruger i forvejen mange penge på udstyr og kontingenter til mine andre fritidsinteresser, så det betyder meget, at jeg ikke skal bruge penge på et fitnessabonnement også, siger han.

Når træningen er slut, går Carsten ned i omklædningen i kælderen, hvor der også er mulighed for et bad, inden han kører hjem med god samvittighed.

 

Vil du bruge parkens fitnessrum?

Du kan benytte parkens fitnessrum og de tilhørende omklædningsfaciliteter i Green Tech Lab døgnet rundt.

Mellem 07:30 og 17 er der fri adgang. Uden for dette tidsrum skal du bruge din chip til at komme ind. Besøg Janice i receptionen i Green Tech House for at få din chip omkodet til fitness-faciliteterne.

 

”Food Innovation House er vores base for udvikling”

Som en virksomhed i udvikling har Fayrefield Foods fokus på ordnede forhold og effektivitet. Derfor placerede de hovedkontoret i DANDY Business Park. Og måske det i fremtiden fører flere fordele med sig at være en del af et fødevarehus med planter på dagsordenen?

Når et mejeri skal producere en osteblok eller den pakke skiveost, du køber til dine nybagte boller, bliver der altid skåret stykker af for at holde det nøjagtige format. Så hvad gør man så – smider resterne ud? Fayrefield Foods hjælper mejerierne, så de med god samvittighed kan svare nej til det spørgsmål. For virksomheden aftager den overskydende ost og sikrer, at den ikke går til spilde. Det er ét eksempel på, hvad Fayrefield Foods tilbyder som global leverandør af mælkebaserede ingredienser.

Virksomheden har igangsat en større vækstrejse, hvor ernæring og velvære er omdrejningspunktet. Hjørnestenen er GOS – der er betegnelsen for et funktionelt kulhydrat med naturlige egenskaber. Historisk er det anvendt i produktion af modermælkserstatning til spædbørn, men undersøgelser viser blandt andet, at GOS kan forbedre tarmfunktionen hos voksne, og herigennem sikre en bedre optagelse af næringsstoffer bl.a. calcium. Derudover indikerer en hollandsk undersøgelse, at proteinproduktet kan styrke unges fysiske og psykiske udvikling. 

Det funktionelle kulhydrat har derfor et langt større potentiale for at bidrage til en bedre ernæring og velvære ikke blot spædbørn men også hos unge og voksne. Med den viden Fayrefield Foods har på området, arbejder de nu sammen med det canadiske mejeriselskab SAPUTO på at få GOS bredt ud. Der er dermed udsigt til en vækst med flere forretningsområder og medarbejdere i virksomheden.

– Vi arbejder med flere løsninger, der alle har det til fælles, at der er fokus på trivsel, ernæring og konveniens. Vi ser det som vores pligt, at vores produkter skal mere end at smage godt, fortæller CEO, Jens Haugstrup.

Tryg base sikrer udvikling

Da Fayrefield Foods flyttede ind i DANDY Business Park i 2016, var det for at få gode medarbejderfaciliteter som frokostordning og træningslokale. Små goder, der kan gøre en stor forskel, når der skal rekrutteres nye kræfter. Og nu hvor virksomheden arbejder med nye strategier og produktområder, har beliggenheden i parken fået en ekstra berettigelse.

– Vi behøver ikke at forholde os til, om der er noget, der skal repareres, eller om vi skal flytte til et helt nyt sted, når vi får brug for flere kvadratmeter. Det hele kan DANDY Business Park hjælpe os med. Mens vi koncentrerer os om vores udvikling, sikrer de den trygge base, siger Jens.

Garderet mod fremtiden

Som fødevarevirksomhed med animalske produkter som fundament, kan Fayrefield Foods ikke lukke øjnene for tendensen med plantebaserede fødevarer. Indtil nu er det ikke noget, der kan mærkes på forretningen. Der er stadig stor efterspørgsel på yoghurt, ost og smør baseret på animalske råvarer. Der er en udvikling i gang for vegetabilske løsninger, og Fayrefield Foods vurderer hele tiden, hvornår det giver mening at være med i den plantebaserede retning.

– Lige nu er der ikke udviklet vegetabilske proteinprodukter, der kan hamle op med de animalske. Men der går ikke længe, før udviklingen er langt nok fremme til, at vi bliver nødt til at tappe ind i fx markedet for vegetabilsk yoghurt. Her kan det blive en fordel, at vi er placeret i et fødevarehus, der er foran på plantebaserede fødevarer og har stor knowhow på området, spår Jens Haugstrup. 

Det skal være nemt at være iværksætter i Vejle

Uanset om man arbejder med SUSTAIN, FOOD eller TECH, har Vejle en række tilbud skræddersyet til startups, der vil sætte de gode ideer ud på markedet.

Hvis man skal så sine iværksætterideer, er Vejle ikke et dårligt sted at starte. Vejle tager 5. pladsen over de største iværksætterkommuner i Danmark i 2021. Et vidne om, at de gode ideer og innovationen blomstrer. For at styrke iværksætterkulturen tilbyder kommunen StartUp Vejle til alle stjernefrø i erhvervslivet. Herunder ligger en række aktiviteter og tiltag bl.a. i DANDY Business Park.

Døren til StartUp Vejle er åben, og alle virksomheder kan ringe til os for direkte sparring.

– Vi tager både rådgiver- og matchmaker rollen og gør et komplekst system enkelt for virksomheden, fortæller Morten Damgaard, der er erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune. 

Byens styrkepositioner i front

Ud over tilbuddene rundt i byen samarbejder kommunen bl.a. med uddannelsesinstitutionerne om iværksætterkurser. Her kan man bl.a. blive stærkere i salg, som Morten Damgaard fremhæver som et af de områder, iværksættere kan være særligt udfordret af. Og netop at hjælpe iværksætterne har et vigtigt formål for Vejle Kommune.

– Vi kan se, at startupvirksomhederne skaber arbejdspladser på sigt, og det er vigtigt med nye virksomheder, som kan sikre, at vi også holder hjulene i gang i fremtiden. Vores fokus er især på food, digitalisering og green tech, som passer ind i byens styrkepositioner, forklarer Morten Damgaard.

Vejle Kommune er lige nu på trapperne med en ny iværksætterstrategi, som skal sætte iværksætterområdet endnu længere frem på kommunens dagsorden. 

GT-Programmet: Grønne iværksættere får et kærligt skub

Uanset hvor god en grøn teknologisk løsning, du har udviklet, kommer produktet ikke ud på markedet af sig selv. Derfor tilbyder GT-programmet i Green Tech Center rådgivning, teknologi- og forretningsudvikling samt matchmaking med virksomheder, som også selv har bygget sig op fra bunden. 

Søger man som grøn iværksætter om en plads i programmet, gennemgår man en screeningproces og en samtale, hvor det videre forløb aftales baseret på den gode idé, iværksætternes vilje, kompetencer, problemstillinger og kemi. 

– Vi tilbyder både 1-1 sparring og workshops. Go-to-market strategien og forretningsmodellen er det, de fleste startups har sværest ved, fortæller Dorthe Bramsen Clausen, der er projektchef hos Green Tech Center.  

For at blive en del af et innovativt miljø får de grønne iværksættere også tre måneders gratis husleje i Green Tech Center og Vejle Kommunes startup-afdeling.

– I stedet for kun at have adgang til universitetet, bliver iværksætterne i GT-programmet naboer til erfarne virksomheder, som kan hjælpe med sparring og netværk, siger Dorthe Bramsen Clausen.

Målet var 26 virksomheder. Siden opstarten i 2020 har GT-programmet hjulpet 39 virksomheder, og der er fortsat stort potentiale i projektet.

DigitalLead: Fra startup til scaleup

DigitalLead er en del af et større internationalt program af 13 klynger. Det giver mulighed for at tilbyde aktiviteter til startups, som har brug for et skub. Gennem Beyond Data programmet tilbyder DigitalLead ikke selv rådgivning, men matcher startsups med etablerede virksomheder fra netværket af omkring 400 medlemmer. 

Projektet startede i februar i år, og 12 startups var i forløbet i maj måned. For at blive en del af programmet må virksomheden max være fem år.

– Det handler om at finde nogle, der kan validere og verificere de spirende virksomheders digitale platforme. Iværksætterne har specialviden på deres område og har brug for eksperter inde for samme felt, som kan hjælpe dem med at gå de rigtige veje. Vi åbner døre, som startups ikke selv kender og hjælper dem på et tidligt stadie med målet om at gå fra startup til scaleup. Er løsningen ikke skalerbar, ændrer vi retning, fortæller Carolina Benjaminsen, der er CEO hos DigitalLead.

Som en del af programmet får man mulighed for at få en plads i AI Innovations House side om side med potentielle samarbejdspartnere. Fra egen stue til et innovativt økosystem af ligesindede.

Vi trækker det internationale netværk til AI Huset og hjælper startups lokalt, siger Carolina Benjaminsen.

TurboPlant: Der skal turbo under plantebaseret fødevareinnovation

Hvor de to andre programmer udelukkende henvender sig til startups, er Turbo Plant et projekt målrettet alle SMV’er, som arbejder med spændende plantebaserede produkter. Nogle er etablerede virksomheder, der er i gang med rejsen til at blive plantebaseret, men startups har også mulighed for at komme i betragtning til Turbo Plant, som er skabt i samarbejde med Food Innovation House og Industriens Fond.

– Formålet er at hjælpe virksomhederne til en hurtigere omstilling til det plantebaserede. Vi arbejder målrettet på at skabe styrket salgskanaler gennem win-win matchmaking inden for fødevaresektoren, siger Gyda Bay, der er COO i Innovation Hub Food og tilføjer:

– Timingen er afgørende for at komme ud på markedet. Vi sammenholder virksomhedernes styrker og svagheder og ser, hvor det giver mest mening at sætte ind først, inden vi matcher.

Hvis der er styr på forretningsdelen, kommer virksomhederne direkte videre til matchmaking-arrangementer, der er skræddersyet til virksomhederne i Turbo Plant. Der er lige nu omkring 400 plantebaserede emner i spil, og målet er, at Turbo Plant skal have skabt 15 match i løbet af to år.

 

Det gælder for alle programmer, at virksomheder får hjælp til at søge hos de rette fonde – heriblandt Hands-On Mikrofonden – hvis der vurderes behov for det.

Sammen skaber vi større synergi

Allerede i sommeren 2021 meddelte Privathospitalet Mølholm, at man flytter adresse. Nærmere betegnet til Stiftsvej i Vejle Nord. DANDY Business Park får dermed ny nabo, og begge parter er interesseret i, hvilke synergier, der ligger i det nye naboskab.

Om et par år vil det nye Privathospitalet Mølholm være indflytningsklar ved siden af Bagger-Sørensens domicil. To andre grunde er også solgt, og kommer man fra nord, vil smukke, moderne bygninger i fremtiden præge indkørslen til DANDY Business Park. 

I Bagger-Sørensen & Co. A/S er man glade for salget, der kom i stand efter, at KIRKBI, som ejer privathospitalet, tog kontakt. Det kendte privathospital havde gennem længere tid oplevet, at antallet af faglige specialer og behandlinger voksede, og på den nuværende adresse så man ikke mulighed for at udvide. Derfor købte man en grund på Stiftsvej på 100.000 m2 af Bagger-Sørensen koncernen og samtidig en grund på 73.000 m2 af Vejle Kommune. Af det samlede areal kommer selve sundhedsbyggeriet til at fylde ca. 12.000 m2. Her vil man samle hospitalets specialer og behandlingsaktiviteter i Vejle. Lige så vigtigt er det, at arealet skal give mulighed for vækst og udvidelse.

– Når Privathospitalet Mølholm valgte, at deres nye, moderne hospital skal placeres i Vejle Nord, hænger det sammen med flere forhold. Der er plads, ro og natur lige uden for døren. Nærheden til motorvejen og gode parkeringsforhold spiller også ind, og netop muligheden for at udvide har været meget vigtig, fortæller Martin Sørensen, der er ejendomschef i Bagger-Sørensen Invest A/S. Her ser man frem til, at det nye byggeri går i gang og ønsker netop at skabe rum og muligheder for virksomheder i vækst. 

Byrådet skal nu tage stilling til lokalplanen og går alt, som forventet, er man klar til første spadestik i sommeren 2022.

Det gode naboskab

Med beliggenheden bliver Privathospitalet Mølholm, der i dag ligger på Brummersvej i Mølholm, ikke en del af DANDY Business Park, men derimod en meget nær nabo. 

Der er endnu ikke konkrete aftaler omkring samarbejde, men i dialogen er det tydeligt, at begge parter er indstillet på at arbejde med de gode synergier.

I DANDY Business Park er der en klar holdning til at hylde det hele menneske, og man har det blik, at en god hverdag ikke alene handler om arbejdsopgaver, men også om sundhed og medarbejdernes velvære. Og netop her giver naboskabet med et privathospital god mening.

– Derudover har vi en tro på, at Privathospitalet Mølholm bidrager til at gøre det attraktivt, at andre virksomheder fx inden for sundhed vil placere sig her i Vejle Nord, slutter Martin Sørensen. 

Dina Food inviterede samarbejdspartnere ind på hjemmebanen

For Dina Food er gode og tætte samarbejdspartnere afgørende for en god forretning. Virksomheden forhandler kager og desserter til horecasegmentet (Hoteller, Restaurationer og Caféer) og har små og store leverandører fra hele Europa med råvarer og kvalitet i fokus.

For at styrke samarbejdet med kunderne gik de sammen med en række foodpartnere om en dag med frostvarer i fokus. Dina Foods egen hjemmebane Food Innovation House lagde hus til for de 30 medarbejdere fra Dagrofa, som deltog.

– Det var en måde, vi kunne tage ejerskab og styring på tværs af andre leverandører, siger CEO, Henrik Christensen.

Styrket relation

Lantmännen Unibake diskede op med morgenbrød. Polar Seafood brugte testkøkkenet i Food Innovation House til at lave frokosten. Og Dina Food satte selvfølgelig et kagebord op, hvor fokus var kager i øjenhøjde, og hvordan de kan præsenteres i frostdisken for at forbedre den samlede oplevelse af kagerne.

Desuden kom COO i Innovation Hub FOOD, Gyda Bay og fortalte om de mange spændende projekter i Food Innovation House, mens Per Mandrup holdt oplæg om tidens fødevaretendenser.

– Frost Dagen var en stor succes. Det har styrket relationen fra hovedkontor til butikspersonale. Vi har planer om at afholde lignende arrangementer igen og vil gerne gøre det til en tradition. Det er et rigtig godt eksempel på den synergi, der er i et fødevarehus med tilhørende fødevarefaciliteter.

Vi skal bruge fryseren i stedet for at smide ud

Udover et tæt leverandørsamarbejde har Dina Food en mission. At gøre det nemt for køkkenpersonalet at servere kage og desserter. For produkterne kan tages direkte op fra frost – klar til anretning. Noget, der har stor betydning i en travl hverdag i køkkenet.

Konceptet taler også ind i Dina Foods fokus på bæredygtighed. For flere af produkterne er portionsopdelt, så man kan tage lige præcis den mængde op, man har behov for. Resten bliver liggende i fryseren til næste gang, de skal bruges. På den måde undgås madspild.

– Vi samarbejder også med leverandører med fokus på CO2-besparelse, clean label og gode råvarer med få e-numre. Bæredygtighed er et stort parameter i vores udviklingsrejse.

Dina Food har også brugt Food Innovation House til at filme marketingvideoer i det tilhørende testkøkken. Nogle gange bliver testkøkkenet også taget i brug til tilberedning og udvikling af kager i samarbejde med leverandører.

 

Innovationsfestival 2022: 1 år med løvinde, award og masser af oplæg

I DANDY Business Park har vi ventet og ventet. På at gentage succesen. Vi taler om Innovationsfestivalen, som i 2019 trak ca. 1.000 deltagere til parken. Corona har spændt ben, men torsdag den 25. august 2022 sker det igen.

At gentage en succes stiller store forventninger. I DANDY Business Park ved vi, at begejstringen var stor efter Innovationsfestivalen i 2019. I skrivende stund knokler vi for at lægge sidste hånd på et program, der gerne skal leve op til forventningerne. Vi har talt med Dorte Bjerre, som i 2019 var facilitator i et af teltene. I år er hun projektleder for festivalen og ved om nogen, hvad der kommer til at ske.

– Vi gør meget ud af at skabe ikke bare et spændende program men også en god festivalplads, hvor alle gæster føler sig taget godt imod, siger hun.

Med kendte ansigter, en award, debat og en række casebaserede oplæg dagen igennem er der lagt op til at hylde innovation. Uanset om du er iværksætter, etableret virksomhed, forsker, underviser, studerende eller bare nysgerrig, vil du få viden, inspiration og ’hold-da-op-det-vidste-jeg-ikke-oplevelser’ med hjem.

Store scene får besøg af kendte navne

Innovationsfestivalens hovedscene åbner med et meget personligt foredrag med Mia Wagner. Herefter kommer parkens tre Innnovation Hubs på scenen med hver deres debat-seance inden for SUSTAIN, FOOD og TECH. Derudover er festivalen så heldig, at Industriens Fond vil komme og uddele årets Danish AI Award.

– Vi er naturligvis stolte over, at man i år vælger Innovationsfestivalen som stedet, hvor man uddeler denne award, lyder det fra Dorthe Bjerre. 

Inden Store Scene lukker, kommer endnu en hovedtaler på scenen. Hvem det er, kan vi endnu ikke løfte sløret for. 

Men vi lover, at der bliver noget at tænke over på hjemturen. 

Festivalstemningen vil denne augustdag brede sig fra Business House til AI Innovation House. Huset, som man i 2019 tog første spadestik til på Innovationsfestivalen. I år vil hele festivalområdet blive opdelt i tre zoner, hvor hver zone vil danne rammen for et af de tre økosystemer – SUSTAIN, FOOD og TECH.

Fokus for alle tre zoner er innovation i øjenhøjde for bæredygtig vækst, som er så dybt forankret i parkens DNA.

– Samtidig manifesterer Innovationsfestivalen parkens værdier, hvor en af dem fx er ’Vi åbner op og inviterer andre ind’, fortæller Dorthe Bjerre.

Trænger man til en pause fra oplæggende, bliver der masser af inspiration i festivalens udstillertelt, der har plads til 90 udstillere – en del af dem vil i år være fra Tyskland. 

Se program og tilmeld dig her.

Danske virksomheder er tungen på vægtskålen

Der er ingen tvivl. Skal Vejle kommune nå målet om klimaneutralitet i 2050, er der behov for, at erhvervslivet spiller med. En opgave, som Klimapartnerskab Vejle Nord nu hjælper med at løfte.

Vejle Nord består af en række aktører. Liberalt erhverv, produktion, detailhandel, landbrug og boligforeninger. Hver med deres fokus og med det til fælles, at de bruger energi og udleder CO2, som de nu skal nedbringe. Men hvordan gør de det bedst og mest rentabelt i takt med, at de hver især driver og udvikler en forretning?

Her kommer Klimapartnerskab Vejle Nord i spil. Omdrejningspunktet er samarbejde på tværs. Ons- dagsmøder, hvor man snakker om, hvad der også kunne virke, er ikke en del af konceptet. Til gengæld udvikler medlemmerne i fællesskab løsninger, der nedbringer CO2-udledning. Løsninger, som kommer den enkelte virksomhed, Vejle Nord, kommunen og klimaet til gavn. Men også prototyper, der kan inspirere erhvervsliv og kommuner i hele Danmark.

Det kommer big time

Ivan Kristian Pedersen, der er tidligere programleder i DONG Energy og direktør i Ørsted, er projektleder i klimapartnerskabet. For ham er det tydeligt, hvilken fremtid dansk erhvervsliv kigger ind i.

– Landets store virksomheder er allerede underlagt krav om CO2-regnskaber, og alle virksomheder kommer til at indse to ting: Der kommer mere lovgivning med fokus på klimaaftryk, og virksomhederne bliver presset på, hvor de står. Det kommer big time, siger

At gøre det bedre end de andre klimamæssigt bliver dermed også en af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Kunderne vil handle med dem, der passer ind i deres egen, gode klimafortælling, siger Ivan Kristian Pedersen og peger på, at kortlægning kan være første skridt.

En reel værdi for virksomhederne i klimapartnerskabet er, at de får adgang til et gratis værktøj, hvor de får kortlagt deres CO2-udledning. De får dermed et CO2-regnskab, som giver overblik og overholder loven

Data og konkrete løsningsmodeller

Klimapartnerskabet giver derudover medlemmerne adgang til viden, værktøjer og samarbejdspartnere. Med data, fremskrivninger og konkrete løsningsmodeller vil man skabe plausible scenarier, der viser, hvad der er muligt.

Løsninger, der nedbringer CO2-udledningen i forbindelse med energiforsyning og -forbrug, er det første, klimapartnerskabet tager fat på. På længere sigt vil løsningsmodeller for vand og affald også blive en del af partnerskabet.

– Lige nu er målet at udvikle løsninger, der skal gøre enhver kilowattime grøn. Full blown energifællesskaber er ikke mulige i dag, men vi håber på at få lov til lave testzoner, for teknologien er der, fortæller Ivan Kristian Pedersen.

Han peger på, at regulering og lovgivning i dag spænder ben for, at man udnytter teknologien fuldt ud. Afgifter på forsyning hører fx til i hver deres sektor. Det betyder populært sagt, at hvad der er attraktivt i en sektor, kan være det stik modsatte i en anden, og det gør det vanskeligt at arbejde med eksempelvis sektorkobling.

Tyngden ved at stå sammen

Konkrete projektideer i Klimapartnerskab Vejle Nord er lige nu godt i gang med at blive modnet. Vigtigt er det, at der ikke kun er tale om demonstrationsprojekter. Fokus for enhver løsning er, hvordan man udnytter mulighederne med fx digitalisering, grøn mobilitet, overskudsvarme og fleksibel energiproduktion til at skabe reelle løsninger, der fungerer nu og i fremtiden.

Lige så vigtigt er det, at tyngden i fællesskabet sammen kan være en stærkere stemme i samarbejdet med fx myndigheder, forsyningsselskaber og fonde. Og selv om reguleringer og lovgivning kan spænde ben, er målet med klimapartnerskabet alt andet end at sætte sig ned sammen og være sure over det, man ikke må og ikke kan.

– Det handler ikke om at blive enige om, hvilke barrierer der forhindrer hvad. Men at arbejde konstruktivt med konkrete løsninger og tage dialogen med myndigheder og politikere om, hvad der skal til for at få løsningerne ud at leve, slutter Ivan Kristian Pedersen.

Det lille wellnesshus i erhvervsparken

Midt i DANDY Business Park mellem Green Tech House, Resilience House og Green Tech Lab ligger et lille træhus. Nogen tror, at det er et teknikhus, som hører til solcelleanlægget. Men inde i huset bliver man ikke mødt af kabler og blinkende anlæg. I stedet gemmer der sig en briks, håndklæder og to kvinder, som er klar til at hjælpe dig af med diverse myoser og spændinger.

Det lille træhus er DANDY Business Parks nye wellnesshus, hvor kranio sakral og zoneterapeut, Sus Møller, holder til nogle dage om måneden, mens massør, Nina Duncan, står klar hver mandag i ulige uger. Jeg har fået tid til en smagsprøve på behandling hos Sus, så min kontorkrop kan mærke, hvad det går ud på.

Hun starter med at tage mine strømper af og mærker på min højre storetå. ”Av for Bip,” tænker jeg, men beslutter ikke at sige noget.

– Det gør ondt på dig det der, konstaterer Sus roligt.

Min anspændte tå afslører åbenbart smerten over for hende. Punktet skulle hænge sammen med min nakke. Indersiden af foden gør lige så ondt. Det område skulle være et spejl af rygsøjlen.

Hun bevæger sig op under mine hofter og derefter videre under min ryg. Laver bare små bevægelser med fingrene. Et område skulle have forbindelse til min nakke. Et andet til min skuldre.

– Din krop arbejder på højtryk, siger hun.

Hvem bevæger mit hoved?

Sus trækker et kranie frem og fortæller, hvordan det hele hænger sammen. Fra tåspids til hoved. Det er også sidstnævnte, hun slutter af med. Nu hviler mit hoved i hendes hænder, og hun laver små, blide bevægelser.

– Det er virkelig rart, får jeg sagt og glemmer alt om artikler og interviews for en stund. Sus flytter mit hoved. Fra side til side. Og jeg tænker, at selvfølgelig skal jeg bare lade mig flytte med.

– Ved du godt, at det er dig, der bevæger dig? Spørger Sus.

– Mine hænder følger bare dine bevægelser.
En besked, min hjerne ikke kan forstå. Men det skulle åbenbart betyde, at jeg er særligt modtagelig over for behandlingen.

Blide bevægelser, der kan mærkes

Jeg er prototypen på Sus’ klassiske DANDY Business Park klient. Anspændt ryg, skuldre og nakke. Mange kommer også med hovedpine eller symptomer på stress. Nogen får nok hjælp af en enkel behandling eller to. Andre kommer jævnligt for at forebygge, at nye spændinger hober sig op.

Da jeg går fra det lille træhus – tilbage til travlhed, skriveborde og computerskærme i Mediegruppen i AI Innovation House – har jeg det som om, min krop er mørbanket. Som når kiropraktoren har knækket den godt igennem. Men Sus’ behandling var bare blide bevægelser. Ifølge kranio sakral-teorien, så skulle behandlingen påvirke knogler, muskler og nervesystem til at skabe balance.

Jeg er meget rationelt anlagt og kan ikke helt forene min egen logik med det, jeg kan mærke på min krop.

”Det må kunne et eller andet,” tænker jeg for mig selv.

Mandagsmassage hos Nina

Nina Duncan samarbejder med Navital i Vejle og har mange virksomhedskunder. Hun er derfor vant til at behandle kontor- ansatte med diverse myoser.

DANDY Business Park er ingen undtagelse. Her er de typiske problemstillinger, hun bliver mødt af, ’kontorskuldre’, stressbetinget hovedpine og ’muse-arm’.

– Når folk kommer hos mig første gang, er der som regel noget at tage fat i. Da der kom lockdown og mange begyndte at arbejde hjemme, kunne jeg også mærke, at mine faste kunder fik udfordringer igen. Der er også nogle, der kommer mere for en afstressende behandling eller for at få hjælp til en træningsskade.

Hun har en lille advarsel

– Pas på, det er vanedannende, griner hun og tilføjer:

– Mange af mine klienter i parken er stamkunder. Når først vi har fået løsnet op for deres udfordringer, kommer de en gang i mellem for at holde det ved lige.

“Skal vi gå til frokost?”

Frokosten. Mon ikke vi kan blive enige om, at den er en vigtig? Ikke bare fordi vi har brug for noget at spise. Pausen, fællesskabet og de gode snakke er en del af en god arbejdsdag. Det mener i hvert fald køkkenchef i Appetize+, Peder Sandholm.

Klokken er 11. Det er mandag formiddag. Jeg træder ind i Food Innovation House, hvor der er en særlig stemning og duft. Billeder og reoler siger Food, og jeg bliver helt naturligt sendt i køkkenet, da jeg spørger efter Peder. Straks, jeg træder ind, er der medarbejdere, der smiler og siger ’hej’. ”Peder, ham finder vi lige, vil du have en kop kaffe?”

Storsmilende kommer Peder og er klar til at for- tælle om Appetize+ og hans rolle – at stå i spidsen for holdet, der har ansvaret for frokost og mødefor- plejning i DANDY Business Park.

”Mere end du kan forestille dig”

Sådan står der på appetize.dk. Det passer perfekt med Peders tanker. Om råvarerne, duftene og det visuelle indtryk. Sidstnævnte vækker genklang, når jeg tænker på frokostbuffetens små skåle med varme retter. Altid pyntet med krydderier og grønt.

– Man bliver bare mæt af andre indtryk end det, der kommer ind i munden, siger Peder, der har en fortid hos både Kong Hans, D’Angleterre, Meyers og Comwell Kolding.

Hos sidstnævnte stod den på store konferencer. Peder ved derfor, hvad der skal til, når man laver mad til mange – og hans holdning er klar. Mødet mellem mennesker er lige så vigtig som maden. Frokost er fællesskab på tværs

Møder man tidligt ind på sit kontor i DANDY Business Park, kan man se, at der er lys i køkkenet fra tidlig morgen. Det første hold møder ind kl. 6. Det andet kl. 7, og kl. 8 samles alle til morgen- briefing.

– Der er morgenbriefing hver dag. Er vi med? Er der en, der er syg? Skal der en fra det varme over i pålæg? Kl. 13.50 er der debrief. Gik det, som det skulle? Holdt vi, hvad vi lovede? lyder det fra Peder, som uddyber, hvordan hver medarbejder skifter mellem de forskellige stationer, fordi afveksling er mere inspirerende end rutine.

For ham udgør selve frokosten, produktet, 80% af oplevelsen. Personalet udgør de sidste 20%.

De skal være synlige og møde de ansatte i par- ken med smil og åbent sind.

– Fordi frokosten er et samlingspunkt. Man glæder sig til frokost. Det er et afbræk i hverdagen, hvor man få snakket om andet end den næste power point, siger Peder, der understreger, at hans vigtigste opgave er at sikre, at hans ansatte har det godt.

En kommentar, der får mig til at tænke på de smil, jeg blev mødt med i køkkenet.

Mad fra bunden kan også være en hotdog

Det kommer ikke som en overraskelse, at der er forskel på, hvad folk vil have til frokost. Hvor nogen er til skærepålæg og den varme ret, er det vigtigt for andre med salater og grønne proteiner. Hot dog og burgere kan også skabe glæde på en fredag.

Uanset, hvilken dag det er, forsøger holdet i Appetize+ at tilgodese alle ønsker. Hver dag er der noget vegansk, glutenfrit og lactosefrit, og én gang om ugen er en varm, grøn ret.

– Uanset, hvad menuen er, laver vi altid maden fra bunden. Sylter, bager og følger Fødevare- styrelsens kostråd. Hver fredag, inden vi går hjem, samles hele holdet og planlægger, hvad der skal på menuen. Det er vigtigt, at alle er med, fordi vi inspirerer hinanden, fortæller

Vil du have lidt med hjem?

Peder har endnu en kæphest som køkkenchef. Når der bliver bestilt varer, er de så vidt muligt fra Danmark på grund af transporten.

– Vi måler på vores samlede CO2-aftryk ogarbejder lige nu på at overgå til bronzemærket i økologi, siger Peder og fortsætter med et sjovt

– Det tager halvanden time at pille de 600 æg, der skal til, når der er æg til frokost. Serverer vi æggene med skal, så man piller hver sit æg, sparer vi på Det skaber måske mulighed for, at æggene kan være økologiske.

I det hele taget involverer Peder parkens ansatte i køkkenets tiltag, og en madspildsordning kommer alle til gode. Hver dag efter frokost er det nemlig muligt at købe rester fra buffeten. Bakkerne står klar, og betalingen foregår på MobilePay. Nemt og bekvemt.

Vi kunne snakke om mad og mødet mellem mennesker i timevis, men klokken nærmer sig 12. Det er blevet tid til frokost.

Robotterne kommer – med maden

En robot, der kører mad mellem husene i DANDY Business Park? Den tanke leger man med lige nu og tester en Capra Robot. Ser du den en dag, er den måske på vej fra Food Innovation House til AI Innovation House med frugt til de ansatte.

Den første opgave, man stiller den lille robot, og et eksempel på, at man i DANDY Business Park hele tiden har blikket rettet mod innovation, leg og sammenhæng mellem husene.

Bæredygtig udvikling med kloge penge

Hands-on Mikrofonden adskiller sig fra andre fonde ved at tilbyde kloge penge samt en stærk involvering og netværk før, under og efter investeringen.

Alle danske virksomheder inden for SUSTAIN, FOOD og TECH har fået en ny mulighed for at søge risikovillig kapital til deres vækstrejse.

Ideen udsprang af opmærksomhed på, at de unge ambitiøse vækstvirksomheder ikke kun mangler risikovillig kapital, men ofte også en kommerciel stærk person med domænekendskab i deres bestyrelser. Vi samlede fem familievirksomheder, som alle ønskede at hjælpe nye virksomheder til vækst og som var indstillet på at indskyde tålmodige penge i fonden.

Herefter engagerede vi 30 kommercielle stærke personer med flere års erfaring og lyst til at træde ind i vækstvirksomhedernes bestyrelser. De 30 personer har alle investeret i fonden og investerer derudover også direkte ind i den virksomhed, de træder ind i.

Vores tre Innovation Hubs bistår med sparring, netværk og pitchtræning.

Om Hands-on Mikrofonden

Hands-on Mikrofonden startede i 2020 med en kapital på 75 mio. kroner. Fonden kan investere i hele landet med beløb, som typisk ligger mellem 0,5 og 3 mio. kroner. Der investeres i bæredygtige virksomheder inden for Green Tech, Food og AI/Digitalisering.

Fonden er ejet af fem familievirksomheder samt 30 hands-on partnere, der selv har drevet kommerciel virksomhed. Når fonden investerer i en virksomhed, træder en eller flere hands-on partnere samtidig ind i virksomhedens bestyrelse for at stille sine kompetencer og erfaringer til rådighed for videre udvikling af virksomheden.

Hands-on Mikrofonden har en målsætning om at investere i op til 18 virksomheder i de kommende år.

Indtil videre er der investeret i seks virksomheder:
  • SignIt
  • NaboGO
  • TrendExplorer
  • LivingBetter
  • Weed Fighter
  • Raw Culture

”Vi er dem, der undrer os”

Når Vejles food-startups skal frem i verden, er Culinary Institute by Vejle Erhverv dem, der giver det kærlige skub i ryggen. Som en del af Vejles fødevarefyrtårn har de musklerne til at sætte sanser og kreative idéer i spil i et netværk af fødevareentusiaster, som kun bliver bedre af at lege sammen.

Da Per Mandrup faldt i snak med Erhvervs- og Turismechef i Vejle Kommune, Morten Damgaard, om DANDY Business Parks fødevarefyrtårn Food Innovation House, blev han nysgerrig. Udover sin baggrund som kok og ejer af en af Danmarks første Michelin-restauranter, har han desuden arbejdet med konceptudvikling hos AgroTech i Aarhus. Per Mandrup ved om nogen, at food-iværksættere ikke er drevet af computere, teknologi og bogstaver. De er visuelle og styret af lyst og sanser.

Så da Culinary Institute by Vejle Erhverv blev skabt med Per Mandrup i spidsen, kæmpede han for at få udviklet et sensorisk og holistisk madkontor – en kreativ legeplads for mennesker drevet af mad.

– Vi har mulighed for at lave workshops, hvor man kan skrue på lys, lyd og duft, så maden smager helt anderledes og giver en anden oplevelse, fortæller Per.

Hånden på kogepladen

Med et ben i hver lejr – kommunens og erhvervslivets – har Culinary Institute styrken til at være frontløbere på at teste nye madløsninger. Fokus er at skabe det rette match mellem virksomheder og samarbejdspartnere.

– Vi spotter iværksætterkulturer med godt potentiale og kobler dem op med de rette platforme og mennesker, som kan løfte dem og hjælper med det rette koncept rundt om produktet. Fordi vi er en offentlig instans, kan vi hjælpe med at træde nye veje for startupsene, så de undgår for store økonomiske risici. Men vi kræver også, at de tør have hånden på kogepladen, for ellers kommer de ikke frem i branchen. Til gengæld har de Culinary Institute i ryggen, og vi er hele tiden klar til at gribe dem, forklarer Per Mandrup.

Et naboskab, der rykker

Ifølge Per Mandrup er det afgørende, at Culinary Institute er placeret i Food Innovation House. For når naboerne også er madnørder – sagt i sin mest positive forstand – er det nemmere at skabe magi sammen. Et godt eksempel på synergien i huset skete under corona lockdown, hvor fødevareproducenterne ikke kunne komme på messer og vise deres produkter frem.

– Vi foreslog at lave Morgen TV i et samarbejde mellem 12 forskellige fødevarevirksomheder og Landbrug & Fødevarer med fokus på eksport til Finland. Så der blev sendt en kasse med produkter afsted til finnerne, så de kunne smage med helt i stil med de virtuelle gin- og ølsmagninger, der er kørt. Formatet blev en stor succes, og jeg forventer, vi kommer til at lave mere i den retning, fortæller Per.

Culinary Institute har bl.a. også samarbejdet med produktionsvirksomheden Puratos om at skabe plante- baserede brød og kager.

– Vi er dem, der undrer os og vender tingene på hovedet over for producenterne. Det er ikke altid forbrugeren, der skal stille krav. Nogen gange skal det starte med virksomhederne.

Binder kommune og lokalproducenter sammen

Men hvad får Culinary Institute og Vejle Kommune ud af at hjælpe de spirende foodies? Meget, mener Per Mandrup. Den innovative fødevaresatsning er sat i verden for at bringe Vejle i front på fødevarescenen – men også på klimadagsordenen. For skal Vejle lykkes med sin klimastrategi, spiller de lokale fødevareproducenter en vigtig rolle.

– Culinary Institute fungerer som bindeled. Hvis Vejle Kommune fx har brug for en bestemt mængde løg i den offentlige kantine, kan jeg gå ud til en lokal løgproducent og love ham at købe en fast mængde af produktionen mod, at produktionen lever op til kommunens krav om bæredygtighed. På den måde styrker samarbejdet de små, lokale producenter samtidig med, at kommunen kan leve op til sine klimamål og bidrage til et mere bæredygtigt lokalsamfund.

GastroCrowd – et vidensnetværk for madhåndværkere

Culinary Insitute by Vejle Erhverv tilbyder forskellige muligheder for medlemskaber i et vidensnetværk for mennesker og virksomheder med passion for madinnovation – lige fra kokke og gastronomer til forskere og erhvervsfolk.

Culinary Institute by Vejle Erhverv har platinmedlemskab til de andre huse i parken. Det betyder, at du som medlem af GastroCrowd også har adgang til faciliteter og mødelokaler i resten af parken.

Læs mere hos Culinary Institute. Her kan du også se de kommende kulinariske events i 2022.

Fødekæden starter her

Stadig flere forretningsmuligheder opstår inden for FOOD, SUSTAIN og TECH – og startupvirksomhederne har chancen for en flyvende start med sparring og matchmaking i DANDY Business Park.

Mange ambitiøse forretningsdrømme starter med en god ide og en masse energi. Men skal der luft under vingerne, er der brug for hjælp og støtte. Det har altid været en del af tilbuddet – og ånden – i DANDY Business Park at skabe gode vilkår for nye virksomheder med nye produkter og nye ydelser.

Jørgen Ranlev Nielsen, Green StartUp, har været med fra starten i Advice House. I dag holder han til i Resilience House, hvor der er 16 faste startup-skriveborde til attraktive lejebetingelser.

– Gennem årene har vi haft cirka 90 startups igennem, og en stor del har vokset sig til bæredygtige – og rentable – firmaer. Nogle af dem har stadig til huse her i parken, forklarer han.

Iværksættermiljøerne Green StartUp – og Tech StartUp, der startede i AI Innovation House i marts 2021 – er en del af Vejle kommunes tilbud til iværksættere. Og en del af parløbet mellem Vejle Kommune og DANDY Business Parks om ’Triple Helix’, der betegner et samarbejde mellem det offentlige, uddannelsessystemet og det private erhvervsliv.

Professionelle rammer

Iværksættermiljøerne er målrettet mikrovirksomheder og nystartede for- retningsinitiativer. Tilbuddet om en fast arbejdsstation i professionelle rammer med ligesindede er suppleret af sparring, matchmaking og bistand fra erhvervskonsulenter. Desuden er iværksætterne velkomne til at anvende parkens faciliteter samt deltage i erhvervsparkens events og fællesmøder.

– Det er meget forskelligt, hvad iværksætterne har brug for. Nogle er længere med deres virksomhed end andre. Men de fleste har gavn af fx vores tilbud om matchmaking, forklarer Ellen Bergene-Hansen, der står i spidsen for Tech StartUp i AI Innovation House.

Derfor har de hjemme i DANDY Business Park

Suhilan “Suhi” Selvanayagam, Chief Digital Officer i Optifo

– Jeg rykkede ind, da Tech StartUp startede, og jeg har haft meget glæde af sparring med husets andre beboere og med Ellen Bergene-Hansen. Selvom vi havde vores produkt- og forretningsplan klar, allerede før vi slog os ned her i huset, er det meget positivt at mærke, hvordan huset står bag dig og har din ryg.

– Vi er i en meget spændende fase, hvor vi har dialog med Vækstfonden og planlægger en internationalisering. Jeg forventer at forblive her i startup-miljøet i endnu et par år. Det et et meget motiverende miljø, fordi hele huset oser af AI, machine learning og alt digitalt.

Optifo har udviklet og markedsført en innovativ digital app, som automatiserer proceduren, når bil- handlere skal fotografere og markedsføre deres biler. Optifo er ejet af fire partnere, hvoraf de tre øvrige har deres daglige arbejdsplads andetsteds, men Suhi sidder i AI Huset.

Per Rytter, direktør i Plature

– Jeg har været i parken i to år – aktuelt i Tech Det var inspirerende at komme ud blandt folk, efter jeg havde siddet alene derhjemme. Jeg har allerede været kunde hos Uptime Development, som har hjulpet med noget udvikling, og der er flere andre, jeg forventer at samarbejde med på et tidspunkt.

– Lige nu drømmer jeg om at komme fysisk tættere på vores partnere – hvor vi i dag har udviklere i en anden Det optimale ville være at bo sammen, og gerne et andet sted her i huset, hvor jeg stadig er tæt på mit netværk og Vejle Kommunes Erhvervsservice.

Plature har udviklet to softwareløsninger, som bidrager til registrering af vigtige data. Den ene, Spurado, anvendes inden for biogasbranchen og den anden, Jäger, understøtter landets ca. 165.000 jægere.

Flemming Adolfsen, direktør i Sorata/Binné Scandinavia

– Jeg startede i Green StartUp-miljøet men er nu flyttet i eget kontor i Green Tech House, fordi vi er vokset til tre Jeg er dog stadig ambassadør til fingerspidserne for Resilience House, hvor jeg blev taget imod med masser af god sparring, en følelse af ægte interesse og en stor tillid, hvor folk satte deres eget netværk i spil.

– Jeg har gavn af parkens digitale virksomheder, hvor jeg a. har samarbejdet med Dalux. Så sent som i denne uge har jeg matchet to andre virksomheder, som jeg inviterede til en kop kaffe med mig her på kontoret. Jeg mente, de kunne have gavn af at lære hinanden at kende. Parken motiverer mig til, at man gør den slags ting!

Binné Scandinavia udvikler løsninger til at anlægge taghaver i bymæssig bebyggelse – til køkkenhaver, til rekreativ brug eller andre formål. Grøn teknologi, som understøtter en bæredygtig levevis.

Food Innovation House sætter aftryk på Danmarkskortet

I slutningen af 2021 indgik Food Innovation House et samarbejde med den nationale fødevareklynge Food & Bio Cluster Denmark. Med fokus på viden, innovation og matchmaking er de første projekter søsat.

Food Innovation House er udvalgt som hub for den nye nationale fødevareklynge. En flot anerkendelse, som er helt i tråd med husets manifest om at hjælpe fødevare- virksomheder med at kommercialisere og optimere nye og eksisterende produkter og koncepter.

Fødevarelandskabet kommer med det nye samarbejde til at hænge bedre sammen, ved at Food & Bio Cluster er til stede i Food Innovation House og er med til at skabe et endnu større netværk, flere arrangementer og mere viden, vi kan servicere fødevarevirksomhederne med. Og mange gange er viden det første skridt i innovationsprocessen, siger Gyda Bay.

Viden er ofte katalysator

Matchmaking er en del af hverdagen i Food Innovation House og vigtig i rollen som hub. Her gør nærheden til fødevare- og produktionsvirksomheder i Trekantområdet en forskel. Men den tætte relation med videninstitutioner som Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Kolding Designskole, der er skabt efter flere års samarbejde, kommer nu også Food & Bio Cluster Denmark til gavn. Omvendt kan Food Innovation House nu trække på klyngens kompetencer og netværk, der omfatter alle danske universiteter og en lang række danske og udenlandske videninstitutioner.

– Jeg ser det som en vigtig opgave for Food Innovation House at bidrage til, at virksomhederne udnytter meget mere af den viden og forskning, der er på fødevareområdet. I de 20 år, jeg har arbejdet med iværksætteri, er der sket en udvikling på hele vidensområdet. De sidste 10 år har virksomhederne fået større og større ønske om at få praktisk viden til udvikling af nye produkter, specielt inden for plantebaserede fødevarer, siger Gyda Bay.

Med udtalelsen taler Gyda Bay ind i behovet for økonomiske midler til fødevareinnovation. En opgave, som Food Innovation House hjælper virksomheder med. Eksempelvis har de søgt midler hjem for 6,4 millioner kroner fra Industriens Fond til en accelerator, som skal hjælpe små plantebaserede virksomheder med at komme hurtigt på markedet.

Større konkurrenceevne på det plantebaserede

Food Innovation House arbejder allerede sammen med Food & Bio Cluster Denmark i projektet SMV Food Innovation, og her er der interessante fremtidsperspektiver. Smag udviklet fra grannåle, en fermenteret plantebaseret bøf og et shot med sundhedsfremmende egenskaber er i fokus i tre af projekterne.

Bælgfrugten, som nu indgår i Fødevarestyrelsens kostråd, er omdrejningspunkt i et nyt projekt, hvor virksomheder undersøger muligheden for at udnytte det biprodukt, der kommer, når man presser udblødte bælgfrugter. Et biprodukt, som indeholder proteiner, man kan tilsætte nye produkter som fx planteyoghurt.

– Plantebaserede fødevarer giver så meget mening, fordi der er gevinster både i forhold til klima, sundhed og økonomi. Og så er det nødvendigt konkurrencemæssigt, for mange lande er længere fremme end Danmark. Så der er brug for, at vi støtter op om virksomheder, der vil gå den grønne vej, lyder det fra Gyda.

Fra bælgfrugter til blockchain

Både i Food & Bio Cluster Denmark og Food Innovation House er plantebaserede fødevarer men også digitalisering noget af det, man har fokus på. I et fælles projekt arbejder man fx sammen om, hvordan udvikling af blockchain løsninger kan sikre stabile kølekæder i fødevareproduktioner.

– Innovation er en del af vores dna, og i vores Live Labs med udviklingskøkken, udviklingsbageri, fotostudie og demosupermarked har vi de bedste rammer for udvikling af nye fødevarer.

Og vi skal bidrage til, at vi i Danmark kan udvikle flere velsmagende, bæredygtige og sunde fødevarer, der er konkurrencedygtige og derfor bidrager vækst, slutter Gyda Bay.


Vil du vide mere? Så kig ind hos Innovation Hub FOOD.

DANDY Business Park går over grænsen

DANDY Business Park har etableret et netværkssamarbejde med Flensburgs innovative videnspark Technologie-Zentrum. Omkring specialer som SUSTAIN, FOOD og TECH kan syddanske og nordtyske virksomheder udvikle sig og skabe samhandel.

Danske virksomheder har ofte eksportdrømme – Kina, USA, verden. Men for nyere, innovative virksomheder er Nordtyskland et godt sted at starte. Kortere afstand, overlap i kultur og sprog.

For virksomheder i DANDY Business Park har det nye netværk med Technologie-Zentrum (TZ) desuden den fordel, at begge vidensparker har fokus på SUSTAIN, FOOD og TECH

– Flensburgs universiteter uddanner mange inden for disse fagområder, og mange af de nye, innovative virksomheder i TZ arbejder inden for netop disse frem.

– Der er et stort potentiale i brobygning mellem danske og tyske aktører, forklarer Michael Otten, direktør for WiREG GmbH, der driver TZ.

Hans oplevelse er, at store danske virksomheder ofte retter opmærksomheden mod de store forretningsmuligheder i Sydtyskland.

– Men for SMV’er er der mange fordele i at starte i Nordtyskland. Måske bliver det indgangen til resten af det tyske marked – på egen hånd eller i samarbejde med nordtyske virksomheder, vurderer han.

En perfekt partner

Konkret har parterne aftalt en række tiltag, som allerede er trådt i kraft. Det omfatter bl.a. hjælp til konkret matchmaking mellem virksomheder i de to vidensparker samt flere årlige events, hvor man lærer hinandens kompetencer at kende. En fantastisk mulighed, mener CEO i DANDY Business Park, Jørgen Andersen.

– Tyskland er Danmarks største eksportpartner. Vi ser et stort potentiale i at hjælpe vores dygtige virksomheder til viden, innovation og forretningsforbindelser i Tyskland gennem dette partnerskab.

– DANDY Business Park har altid haft et ønske om at støtte eksportmulighederne, og nu har vi fundet en nærmest perfekt partner, der er første initiativ i opbygningen af et værdifuldt, internationalt netværk, siger Jørgen

Aftalen omfatter, at der oprettes åbne skrivebordspladser i både Flensburg og Vejle, hvor virksomheder i kortere perioder kan arbejde ud fra nabolandet og være tæt på netværk og partnerskaber.

Tilsammen omfatter de to vidensparker ca. 300 virksomheder.


Fakta

TechnologieZentrum (TZ) er en teknologi- videnspark på 4.500 m² med 83 virksomheder og 270 videns- medarbejdere.  TZ er drevet af WiREG, som er det offentlige erhvervsfremmesel- skab i byen Flensburg og kredsen Slesvig-Flensburg. Vidensparken, under daglig ledelse af Dr. Conny Clausen, har derfor et tæt og stærkt netværk i hele Slesvig-Holsten.

SDU Campus med fokus på produktion, digitalisering og bæredygtighed midt i Vejles erhvervsliv

SDU ønsker at skabe en unik universitetscampus for ingeniør- og IT-studerende midt i DANDY Business park. Projektet møder stor opbakning fra DANDY Business Park, erhvervslivet i området og Vejle Kommune – og inden længe forventes den endelige afklaring på om planerne kan realiseres.

I fremtiden kan studerende, forskere og virksomheder i Trekantsområdet have deres dagligdag side om side i DANDY Business Park med gode muligheder for matchmaking, innovative synergier, spændende samarbejdsprojekter og studiejobs.

Syddansk Universitet (SDU) er kommet med et forslag om at etablere en ny campus i Vejle som et led i den politiske aftale om at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. SDU Vejle skal være en ny, topmoderne universitetscampus på 10.000 m2 placeret centralt i landet og tæt på en lang række store og små virksomheder. Med 12 uddannelser og plads til omkring 2.000 studerende.

– SDU har et ønske om, at universitetet skal ligge tæt på erhvervslivet, og her vurderede man, at DANDY Business Park med over 200 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere er den bedste placering. Samtidig er det et perfekt match, fordi universitetet har samme fokus på fødevarer, grøn teknologi og digitalisering, som vi har i parken, fortæller Jørgen Andersen, direktør for DANDY Business Park.

Flere dygtige digitale kræfter til Trekantområdet

Hver femte af de ledige ingeniørjob i Trekantområdet bliver ikke besat, og virksomhederne forventer, at de får behov for yderligere 750 til 1.000 ingeniører om året. Samtidig er der hårdt brug for flere højtuddannede it-specialister i området. Den udfordring skal det nye Universitetet være med til at løse.

– Vi håber, at det nye universitet vil blive et stærkt fagligt og attraktivt studiemiljø og skabe spændende samarbejdsprojekter mellem virksomhederne og de studerende. Samtidig kan det give flere muligheder for parkens virksomheder i forhold til at tiltrække dygtig arbejdskraft. Så det bliver endnu mere attraktivt som virksomhed at slå sig ned i DANDY Business Park i fremtiden, siger Jørgen Andersen.

Planerne om det nye Universitet møder stor opbakning fra erhvervslivet i regionen. SDU, Vejle Kommune og DANDY Business Park har haft dialogmøder med over 100 virksomheder og er fortsat i dialog med regionale fonde og virksomheder for økonomisk støtte til projektet.

Man forventer en afklaring på planerne i løbet af foråret 2022 og håber at kunne tage første spadestik i slutningen af 2022 og dermed være klar til at åbne universitetet i 2023/2024.

SDU Campus Vejle – Innovationsmiljø i øjenhøjde

Den nye campus vil indeholde seks IT-uddannelser og seks ingeniør- uddannelser med integreret fokus på produktion, digitalisering og bæredygtighed. På tværs af universitet, matchmaker organisation, lokal erhvervsfremme og erhvervslivet vil man bl.a. arbejde med:

  • Formidling af studenterjobs, praktikpladser og projektsamarbejder
  • Karrierearrangementer og jobtilbud
  • Matchmaking med forskere, specialister og erhvervslivet
  • Netværksarrangementer, fx Science & Cocktails, ArtTech Tuesday
  • Årlig innovationsfestival
  • Disruption- og hackathon events
  • StartUp og inkubationstilbud til nye og potentielle iværksættere
  • Business Angels, Hands-on Mikrofonden og mentorer
  • Fælles advisory boards fire gange om året

Nyt grænseoverskridende samarbejde mellem TechnologieZentrum, Flensburg og DANDY Business Park, Vejle

De to etablerede innovationsfyrtårne TechnologieZentrum i Flensburg og DANDY Business Park i Vejle har indgået en aftale for at styrke samarbejdet mellem sig og deres tilsammen 300 virksomheder over de kommende år.

Aftalen er indgået for at styrke samarbejdet mellem nordtyske – og syddanske virksomheder indenfor områderne Green Tech, Food og Digitalisering med klare mål om øget netværk, innovation og samhandel over grænsen.

Konkret har partnerne aftalt at igangsætte en række tiltag, allerede fra januar 2022:

1:1 service for match mellem virksomhederne

  • Med en fast kontaktperson i hhv. Flensborg og Vejle kan partnere henvende sig til en matchmaker lokalt med konkrete ønsker til partnere og/eller netværk på den anden side af grænsen.

Fagspecifikke matchmaking events til afholdelse skiftevis i Flensborg og Vejle

  • Der er aftalt at gennemføre matchmaker events på skift i Flensborg og Vejle, indenfor tre områder Green Tech, Food og digitalisering. Formålet er at øge kendskabet til hinandens forretningskultur samt øge samarbejdet med konkrete partnerskaber.

Åbne skrivebordsplader i hhv. Flensborg og Vejle for kortere ophold hos hinanden

  • Begge parter stiller skriveborde til rådighed, hvor virksomheder i en kortere periode kan arbejde ud fra i nabolandet og således komme tæt på partnerskaber og netværk.

Michael Otten, CEO for WiREG udtaler:
”Det er så oplagt, at vi sammen bygger bro over den Dansk/Tyske grænse. Med Skandinavien mod nord og det tyske marked mod syd, er der uanede muligheder for eksport, vækst og innovation på tværs”.

Jørgen Andersen, CEO for DANDY Business Park udtaler:
”Tyskland er Danmarks største eksportmarked, som ligger blot en times kørsel fra Vejle og vi ser et stort potentiale i at hjælpe vores mange dygtige virksomheder til viden, innovation og forretningsforbindelser i Tyskland gennem vores nye partnerskab”.

TechnologieZentrum er en technologi innovations park på næsten 4.500 m2 med 83 virksomheder og 270 vidensmedarbejdere. TZ er drevet af WIREG og har et tæt og godt netværk i Slesvig Holstein

DANDY Business Park er en innovationspark på 30.000 m2 med 200 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere, der primært arbejder indenfor Green Tech, Food og Digitalisering. DBP er privat ejet og drevet i tæt samarbejde med en lang række vidensinstitutioner, myndigheder og virksomheder samt et bredt netværk til lokale, regionale og nationale organisationer.

Hvis du vil vide mere kontakt Jørgen Andersen på mail ja@baggersorensen.com eller mobil 40 53 53 37.

På billedet ses – fra venstre:
Carsten Delfs, Innovationsmanager Kreis Schleswig-Flensburg,
Prof. Löhlein, Fachbereich Maschinenbau, Verfahrenstechnik und Maritime Technologien Hochschule Flensburg,
Sönke Krüger, Stabsstelle Wirtschaft, Stadt Flensburg,
Barbara Asmussen, Prokuristin WiREG,
Torben Jessen, CEO Codin IT GmbH & Co. KG,
Michael Otten CEO WiREG,
Dorthe Bramsen Clausen, tidl. COO Green Tech Center
Gyda Bay, COO Innovation Hub FOOD
Jørgen Andersen, CEO DANDY Business Park

Bagger-Sørensen familien overtager det fulde ejerskab af DANDY Business Park

Bagger-Sørensen koncernen har overtaget aktierne i hhv. Green Tech Group og Food Innovation Group fra CASA Group, Insero Horsens og Givesco per 1. juli 2021 og bliver således eneaktionær i DANDY Business Park.

Siden etableringen af DANDY Business Park for godt 10 år siden er det gået stærkt. I dag rummer erhvervsparken otte huse, 200 lejere, 60 partnere, 1.000 vidensmedarbejdere og tre stærke økosystemer indenfor Green Tech, Food samt AI/Digitalisering. Nu er tiden blevet moden til at konsolidere og styrke erhvervsparken yderligere de kommende år. Denne opgave har Bagger-Sørensen familien ønsket at stå i spisen for.

Overtagelsen af samtlige aktier i DANDY Business Park er en naturlig forlængelse af et godt samarbejde over de sidste mange år, hvor aktionærerne i fællesskab har udviklet, opført og driftet husene samt etableret de tilhørende økosystemer. Flere af partnerne fortsætter i øvrigt som hhv. lejer og/eller partnere i parken.

”Tak til CASA Group, Insero Horsens, Givesco og ikke mindst vores mange lejere og partnere for en fantastisk rejse og samarbejde gennem de seneste år. Vi glæder os over, at vi nu får muligheden for at samle og styrke indsatsen yderligere med henblik på at sikre den fortsatte udvikling af DANDY Business Park,” udtaler Jørgen Andersen, CEO i DANDY Business Park.

CASA Group, der har medvirket til udviklingen, opførelsen og driften af ejendommene i Green Tech Group og som har ejet en tredjedel sammen med Insero Horsens og Bagger-Sørensen, ser det som en helt naturlig udvikling, at Bagger-Sørensen overtager det fulde ejerskab af ejendommene i DANDY Business Park.

”Vi har været glade for samarbejdet med Bagger-Sørensen og Insero Horsens omkring udviklingen af Green Tech Group. Vi har kunnet bidrage med kompetencer i forbindelse med udviklingen og opførelsen af ejendommene, som tæller blandt vores kerneaktiviteter. Vi er nået langt sammen, men vi vil gerne koncentrere vores indsats på øvrige aktiviteter i CASA Group og synes, at Bagger-Sørensen er de helt rigtige fremtidige ejere”, udtaler stifter af CASA Group, Michael Mortensen.

Den holdning deles af foreningen Insero Horsens.

”Siden 2013 har vi leveret et betydeligt bidrag til at skabe et stærkt udviklingsmiljø omkring Green Tech Center og AI Innovation House. Begge miljøer har nu opnået en robusthed og et modenhedsniveau, der gør tiden den rette til at fokusere på andre miljøer – som f.eks. Construction Center Denmark i Horsens. Jeg vil gerne takke CASA Group og Bagger-Sørensen for et godt og udbytterigt samarbejde”, siger Kim Søgård Kristensen, administrerende direktør for Insero Horsens.

Givesco, der har medvirket til udviklingen, opførelsen og driften af Food Innovation House og har ejet halvdelen, ser det også som det rigtige skridt, at Bagger-Sørensen overtager det fulde ejerskab af ejendommene i DANDY Business Park for at kunne udnytte synergierne i parken.

”Siden 2017 har vi haft fornøjelsen af at udvikle, opføre, drifte og selv bo i Food Innovation House. Vi har været engageret i de mange innovationstiltag i huset, hvilket vi fortsat vil være en del af,” siger Kenneth Eskildsen, CEO i Givesco.

Faktaboks:

DANDY Business Park er en triple helix innovationspark med 8 huse, 60 partnere, 200 virksomheder og 1000 medarbejdere. Vi viser vejen og understøtter vækstvirksomheder med innovation, demonstration, live labs og kommercialisering af bæredygtig vækst i Danmark – specielt inden for SUSTAIN, FOOD og TECH.

Læs mere her.

For mere information, kontakt:

Jørgen Andersen, CEO, DANDY Business Park, 40 53 53 37, ja@baggersorensen.com

Martin Bak, Kommunikationschef ved Insero Horsens, 41 77 24 57, maba@insero.com

Kim Søgård Kristensen, administrerende direktør for Insero Horsens, 51 52 02 88, ksk@insero.com

Claus Porsgaard, CFO, CASA Group, 21 18 07 24, cp@casabolig.dk

Michael Mortensen, CEO CASA Group, 40 60 57 99, mm@casabolig.dk

Kenneth Eskildsen, CEO Givesco, 40 38 77 22, ke@givesco.dk

Nu med en grønnere serviceafdeling 🙂

I DANDY Business Park tager vi nu vores egen medicin og sætter spot på den grønne omstilling i serviceafdelingen. Her afliver man i disse dage alt det grej, der ikke er miljøvenligt. Michael suser nu rundt med grøn og god samvittighed, mens han erfarent manøvrerer en eldreven plæneklipper.

Udover plæneklipperen her er der også indkøbt eldrevet multiværktøj til kanttrimning, hækklipning og kultivering af jorden i bedene, og snart vil der køre robotplæneklippere rundt på de store arealer i parken.

Rigtig god weekend!

Sæt et stort kryds i kalenderen: Vi gentager succesen

Vi havde en fantastisk Innovationsfestival i 2019 – og i år gør vi det igen. Det sker den sidste torsdag i august dvs.:

Torsdag den 26. august fra 9.30 til 16.00

Mød en imponerende række af oplægsholdere, paneldeltagere, udstillere og fagpersoner indenfor innovation og parkens tre hovedområder: green tech, fødevarer, kunstig intelligens og digitalisering.

Vi fylder 13 telte med 70+ oplæg, så du er helt sikker på at få ny viden med hjem – uanset om du er iværksætter, etableret virksomhed, forsker, underviser, studerende eller bare nysgerrig på ny viden. Vi sørger for maden og serverer spændende og innovative lækkerier og dagen sluttes af med musik og rig mulighed for netværk.

Sæt allerede nu et kryds i kalenderen og hold øje med siden her.

Er tiden blevet moden til at flytte i DANDY Business Park?

Måske har du flirtet med tanken før? For hvem vil ikke gerne tilbyde sine medarbejdere de bedste arbejdsforhold, de bedste muligheder for parkering, kantineordning, fitnessrum, stisystemer til motion og walk-and-talk og meget mere? Med en placering tæt på E45 oplever vi, at flere får nemmere ved at rekruttere medarbejdere og tiltrække kunder. Her er altid en ledig p-plads og en el-ladestander i nærheden.

Her i erhvervsparken har vi lige åbnet det 8. hus – AI Innovation House. Det betyder, at virksomheder er flyttet i nye lokaler og aktivt har søgt det nye netværk, der er opstået her.

Men det betyder også, at vi undtagelsesvis har ledige lejemål. Kig med her når Martin viser rundt.

Hold dig endelig ikke tilbage, hvis du kunne tænke dig at kigge forbi og ved selvsyn at konstatere, at mulighederne er mange og forholdene rigtig gode – både for dig, dine medarbejdere og dine kunder.

Fang ejendomschef Martin Sørensen på 30 74 73 47 eller mars@baggersorensen.com

Vi glæder os til at se dig.

Food Innovation House bidrog med denne solstrålehistorie i Food Supply

 

Lad os snakke om det positive ved COVID-19. Vores oplevelse er, at der fortsat skal være fremdrift i produktudvikling inden for fødevarer. Her er forbrugeren en vigtig brik og heldigvis elsker forbrugerne, at deltage i udviklingen. Vores historie er fortalt i Food Supply i dag.

Du kan læse artiklen her.

Læs mere om Food Innovation House og Tastelab her.