Harald Karlsen-projekt høster internationale roser

Harald Karlsen Rådgivning har hjulpet med energiledelse og energibesparelser hos Coop, der har landets største certificerede energiledelsessystem. Tidligere i år modtog detailkæden Award of Excellence in Energy Management for det systematiske arbejde med netop energiledelse.

Sammen med Coop har Harald Karlsen Rådgivning en aktiv rolle i Danmarks største certificering i energiledelse, som har modtaget Award of Excellence in Energy Management. Opgaven bestod i at rådgive Coop omkring konvertering af deres energistrategi til energiledelse og udfylde de huller, som opstod i forhold til ISO-standarden.

– Jeg er helt vildt stolt af, at Coop har vundet prisen. Vi vinder, fordi vi på internationalt niveau har skabt noget af det bedste inden for energiledelsessystemer. Det er et skulderklap uden lige, siger energisynskonsulent Harald Karlsen.

Certificeret energiledelse sikrer, at man forpligter sig, fordi der hvert år kommer nogen og kigger på, om man opfylder kravene, og om man som virksomhed gør det, man siger, man vil gøre. CEM uddeler hvert år priser til en række virksomheder og organisationer, der har demonstreret bæredygtig praksis gennem et certificeret energiledelsessystem ISO 50001, og Award of Excellence in Energy Management er den højeste anerkendelse.

En løsning uden svagheder

Tidligere har virksomheder som Schneider Electric, Hilton og General Motors vundet priser fra CEM, og det er første gang, at en dansk virksomhed vinder. Coop modtager anerkendelsen for deres indsats med at reducere energiforbruget. Siden 2016 har de formået at nedbringe CO2-udledningen fra deres energiforbrug med hele 42.000 ton, hvilket har resulteret i en imponerende besparelse på 150 millioner kr. i energiomkostninger.
– Sidst, vi havde besøg af auditor hos Coop, udbrød han spontant: Det her er det bedste, jeg nogensinde har set. Han er en gammel ræv i branchen, så der må være noget om snakken. Vi har haft nogle bump på vejen, men alt hos Coop er lavet så godt, at jeg ikke ville gøre noget anderledes. Det er fandme svært at finde nogle huller i systemet.

Lille spiller med store kompetencer

For nuværende består Harald Karlsens hold blot af tre personer, hvilket gør rådgiveren til en lille spiller, som alligevel formår at konkurrere med de store. Holdet besidder nogle kompetencer, som de andre mangler, er Harald Karlsen overbevist om. Selv har han en uddannelse som ingeniør, godkendelse som Lead Auditor på ISO 50001-standarden samt en betydelig praktisk erfaring at læne sig op ad.
– Jeg ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Udfordringen hos Coop var at ændre så lidt som muligt på deres forretningsgange, og derfor tog vi udgangspunkt i de eksisterende processer og rutiner for at sammenholde dem med standarden. Vi fandt fx ud af, at der var mulighed for en enorm energibesparelse ved at mindske opvarmningen af lagrene. Vi foreslog at slukke for varmen og er generelt lykkedes med det, vi gerne ville, siger Harald Karlsen.

Om Harald Karlsen Rådgivnings arbejde med energioptimering og CO2-reduktion hos Coop

Coop har udarbejdet en klimahandlingsplan, som er blevet godkendt af Science-Based Targets. Det sikrer, at planen lever op til målene i Paris-aftalen. Ifølge planen skal Coop reducere CO2-udledning fra egen drift med 91 procent i 2030, og det kræver blandt andet 17 procent reduktion af Coops samlede energiforbrug i forhold til 2018-baseline. Energiledelsessystemet er en løftestang til at nå målene, og det går på tværs af organisationen og påvirker alle funktioner.

Coops energiinitiativer

• Implementering af energiledelse
• Udskiftning af alt lys til LED
• Udskiftning af 10.000 nye energimålere
• Installering af ny fjernstyring af varme, ventilation og belysning
• Øget fokus på køle-optimering

Kreativ app tænder gnisten

Man siger, at al forandring møder modstand. Derfor lå der en stor opgave i at få Coops næsten 40.000 medarbejdere til at ændre vaner og overbevise dem om, at energibesparelse ikke behøver være kedeligt og besværligt.
– En del af processen gik ud på at få alle kædedirektører ombord på initiativet for at skabe opbakning i resten af organisationen. Det handler om at brede initiativet ud i alle afkroge og fx få indkøbsafdelingen til at forstå, at når de køber noget, skal de ikke bare forholde sig til pris, men også til energi og bæredygtighed.

ISO 50001 stiller visse krav til kommunikation og bevidsthed blandt medarbejderne. Standarden siger, at enhver medarbejder skal kende til Coops implementering af energiledelse og vide, hvor de finder den gældende energipolitik. Medarbejderne har fået egen app med energinyheder, quizzer og film med små fif til adfærdsændringer – og succesen er stor.
– Når nogen skal gøre noget anderledes, vil de altid sætte spørgsmålstegn ved det nye. Derfor handler det om at få medarbejderne til at forstå, hvorfor de ikke bare kan gøre, som de plejer. Medarbejderne og butikkerne bruger appen til at konkurrere om at komme med spareforslag, prale over for hinanden og meget mere, siger Harald Karlsen.

Om prisen

Award of Excellence in Energy Management gives til virksomheder og organisationer, der i særlig grad har implementeret energistyringssystemer med succes for at opnå energimæssige, økonomiske og bæredygtige fordele.

Prisen uddeles af Clean Energy Ministerial (CEM), som er en sammenslutning af verdens ledende lande, virksomheder samt eksperter, og organisationen fungerer som en international platform til at accelerere omstillingen af energisektoren mod rene energiformer samt styrke udviklingen af nye teknologier.

I juli modtog Coop prisen på årets CEM Forum i Goa, hvor også Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, deltog.

Startskud til fremtidens sundhedsinnovation

Stor interesse for den officielle opstart af det nyskabende offentlig-privat samarbejde om innovativ sundhedsinnovation mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park ved et spændende kickoff arrangement i den runde konferencesal QUANTUM.

Om nogle år vil vi forhåbentlig se tilbage på denne dag og anerkendende sige: Det var dér, det hele startede!

Administrerende direktør for Sygehus Lillebælt Christian Sauvr holdt sig ikke tilbage for at tegne et meget optimistisk billede af det samarbejde, som i de kommende år vil udspille sig med DANDY Business Park som omdrejningspunkt.

Et strategisk samarbejde, hvor visionen er at skabe et sundhedstilbud i verdensklasse gennem en banebrydende kobling af sygehusvæsenets faglige kompetencer med innovative erhvervsvirksomheders indsigt i automatisering, digitalisering – og produkt-udvikling.

– Det er en massiv forpligtelse, I har beskrevet i jeres samarbejdsaftale, og jeg ser frem til, at det kommer samfundets syge og ældre til gode. Når vi skal udfordre vanetænkningen, er der brug for både mod og knofedt, lød det bl.a. fra Ældreminister Mette Kierkgaard (M), der havde taget imod muligheden for at deltage i den officielle opstart af partnerskabet.

Ældreministeren understregede, at hun ser offentlig-privat samarbejde som en nøgle til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med et kraftigt stigende antal ældre og kronisk syge borgere.

– Den viden, parterne i det private og det offentlige har hver for sig, er alt for ofte adskilt. Når vi finder metoder til at samarbejde, kan vi få 2 plus 2 til at blive mere end 4, sagde Ældreministeren.

Mette Kierkgaard mindede om potentialet i at udvikle nytænkende løsninger i sygehussystemet, fordi det både kan udbredes fra Sygehus Lillebælt til andre sygehuse og i mange tilfælde også kan videreudvikles til eksport. Og hun takkede for initiativet, fordi hun vurderede, at det er offentligt-private samarbejde og visioner, der kan fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Stort og svært sygehusvæsen

Efter ministerens åbning overtog iværksætter Mia Wagner mikrofonen som den centrale og styrende person i en debat med deltagelse af både politikere og repræsentanter fra sygehusvæsenet og erhvervslivet.

Wagner fortalte fra sin egen virksomhed, hvordan hun havde kendskab til, at det kan være svært at trænge ind på sygehussystemet, selvom man har et godt tilbud. Hun betegnede systemet som ‘stort, svært og langsomt’.

– Innovation har brug for et økosystem med de rette interessenter. Det foregår mest effektivt i et lille miljø, men samtidig er der brug for, at alle interessenter er til stede i beslutningsprocessen. Der er brug for korte læringsforløb, hvor prototyper kan afprøves i ægte miljøer, sagde hun.

Denne type innovation harmonerer ikke godt med et sundhedssystem, som er tvunget til at køre med en meget stram risikovurdering på at implementere nye løsninger.

– Vi må skabe et trygt system, som innovation og udvikling kan foregå i, analyserede hun.

Vilde problemer kræver vilde løsninger

Sygehusdirektør Christian Sauvr var som udgangspunkt ikke uenig med Mia Wagners analyse, men samtidig understregede han, at Sygehus Lillebælt allerede har taget hul på at arbejde med innovation.

– De problemer, som sygehussystemet står over for, er nogle vilde problemer. Derfor må vi se i øjnene, at vi har brug for nogle vilde løsninger! sagde Christian Sauvr.

Fra sygehuset deltog også lægefaglig direktør Thomas Larsen, der satte en tyk streg under behovet for innovation. Til alt held – fremhævede han – ligger innovation dybt i kulturen hos områdets sygehuse.

– Hele verden innoverer. Vi er klar over, vi skal gøre det hurtigere, hvis vi skal gøre os gældende, sagde Thomas Larsen.

Han berettede, at Sygehus Lillebælt allerede er involveret i et internationalt udviklingsprojekt ved navn ARC i Tel Aviv (sammen med sygehuse i bl.a. Barcelona og Boston), og sygehuset ser frem til at blive udfordret af parløbet med virksomheder fra DANDY Business Park.

Temadage og pitch-møder

Der er bred enighed om, at digitalisering og automatisering er nogle af de teknikker, som vil bringe os videre imod fremtidens bæredygtige og effektive løsninger.

Men det er velkendt i de fleste organisationer, at når man ønsker at skabe forandring, handler det om at inddrage sine medarbejdere og skabe tryghed omkring deres hverdag – som jo er dér, hvor der skal ske ændringer. Derfor er der også lagt en plan for, hvordan det lykkes at få medarbejderne med i udviklingen af nye løsninger.

– Typisk er det medarbejderne, som er bedst til at spotte problemerne, og efterfølgende er det dem, der skal tage nye procedurer og værktøjer i brug, forklarede Pica Ann Blackburn Andersen, som er konstitueret leder af innovationshuset på Sygehus Lillebælt.

Af samme grund er partnerskabet opbygget omkring en serie af møder, typisk en gang i kvartalet, hvor repræsentanter fra sygehuset møder relevante private aktører.  Man arbejder med to typer møde:

• Temadage, hvor deltagerne kan diskutere forbedringer af eksisterende løsninger eller nye konkrete samarbejdspotentialer
• Pitch-møder, hvor virksomheder kan præsentere deres bud på idéer, produkter og services over for repræsentanter fra sygehuset

De første temadage er allerede afholdt, og pitch-møder er planlagt frem til udgangen af 2024. De bliver styret dels af Pica Andersen og dels af DANDY Business Parks Gyda Bay.

Innovation har brug for sygehuset

Afsluttende skulle en faglig/politisk paneldebat bidrage til at blotlægge nogle af de udfordringer og muligheder, som Fremtidens Sundhedsinnovation kommer til at møde.

To virksomhedsledere fra innovative virksomheder var særligt inviteret til at lægge for: Mads Tang Dalsgaard, ARCEDI, og Karsten Thinggaard, Autonomous Units.

ARCEDI har udviklet – og dokumenteret virkningen af – en blodprøvemetode, som effektiviserer undersøgelse af fostersundhed, samtidig med at undersøgelsen reducerer risikoen for spontan abort. Autonomous Units står bag en nyskabende desinfektions-robot.

Begge løsninger har brug for adgang til sygehusvæsenet for at skaffe støtte og dokumentation, der kan sikre dem adgang til f.eks. nye investorer eller eksportmarkeder. Men trægheden i sygehusvæsenets beslutningsprocesser betyder, at virksomhederne hverken kan få et ja eller et nej, og deres produktudvikling går helt i stå.

Deres business cases afstedkom en omgående invitation fra Sygehus Lillebælts lægefaglige direktør Thomas Larsen til at henvende sig til ham.

– Den type udfordringer, I beskriver, kender vi også inden for systemet. Derfor har vi på Sygehus Lillebælt udviklet et set-up, som kan hjælpe med at styre igennem, sagde direktøren.

Øremærkede fondsmidler?

I den politiske del af debatten var der – ikke overraskende – stor opbakning til den nyskabende arbejdsmodel, som er skabt i fælles kurs mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park.

Fra Region Syddanmark deltog Anja Lund (V)i stedet for regionsrådsformand Stephanie Lose, der samme dag var på Christiansborg i forbindelse med Jacob Elleman-Jensens exit fra politik. Anja Lund er medlem af regionens innovationsenhed og videnskabsetisk udvalg.

– Fra regionens side skal vi finde modeller for, at partnerskaber som dette fungerer, så begge parter kan trække på samme tid, uden at de bliver forsinket af udfordringer med GDPR eller mangel på det personale, der kan understøtte dem, slog Anja Lund fast.

Også Folketingspolitiker Christopher Melson (V) var opmærksom på, at politikerne kan lette processen for innovative tiltag med offentlig-privat parløb, når de støder på ægte problemer i bureaukratiet. Eksempelvis hvis en sygehusledelse er presset til at trække stikket på et projekt, fordi det ikke kan dokumentere direkte værdi for det enkelte sygehus.

– Regeringen har det med i sin strategi, at den ønsker at gøre noget på dette område. Måske skal sygehuset f.eks. have mulighed for at søge nogle øremærkede fondsmidler eller lignende, når et projekt har ‘værdi for samfundet eller hele sundhedsvæsenet’.

Medarbejdere med i processen

Folketingspolitiker er også Birgitte Vind (S), som lagde vægt på, at innovation i sundhedsvæsenet i disse år er lig med en besparelse.

– Jeg synes, det er meget vigtigt, når I har aftalt, at medarbejderne skal have en klar indflydelse på, hvordan partnerskabet kommer i spil i praksis. Medarbejderne i det offentlige har hørt så mange store ord i de senere år, og nogle har måske det indtryk, at det bare betyder, de skal løbe hurtigere. Hvis der skal ske ægte forandringer i sygehusvæsenet, tror jeg, det skal ske bottom-up, sagde hun.

– Men jeg kan også høre, at der er mange gode ideer og intentioner, så først og fremmest vil jeg bruge lejligheden til at sige tillykke til alle parter.

Innovation har brug for fremdrift

Som afslutning modtog DANDY Business Parks direktør Jørgen Andersen mikrofonen fra mødets moderator Mia Wagner for at opsummere, hvad dagens event havde fremvist og hvilken rolle DANDY Business Park kan spille.

– Vi tilbyder en hastighed og en urgency til processen, fordi vi er opmærksomme på, hvor vigtig fremdrift er i innovation. Vi tilbyder de rette mennesker samlet på samme tid og sted samt et sted, hvor man kan formidle videre. Og vi ved, at innovation er svært, konkluderede Jørgen Andersen.

DANDY Business Park er blevet voksen

Som en del af vores fortsatte engagement i innovation, samarbejde og bæredygtighed, introducerer vi vores nye tilgang for 2024 med etableringen af ét samlet DANDY Business Park med tre specialiserede hubs inden for FOOD, SUSTAIN og TECH. Det er begyndelsen på en ny æra, lyder det fra Jørgen Andersen, CEO.

Ved at samle vores eksisterende økosystemer og skabe Innovation Hubs, søger DANDY Business Park ikke bare at styrke parkens interne sammenhængskraft, men også at åbne dørene på vid gab for lejere og partnere.

– Med skabelsen af én samlet park, hvor vi ikke længere deler vores indsatser op i økosystemer, begynder en ny æra. Vi åbner parken op, så du nu har adgang til endnu flere muligheder og tilbud. DANDY Business Park er blevet voksen, og nu følger vi også med organisatorisk, siger Jørgen Andersen, CEO.

Fra 2024 er DANDY Business Park et dynamisk fællesskab med Innovation Hubs, der i forening skaber udvikling og samarbejde blandt virksomheder, organisationer og institutioner dedikeret til bæredygtig vækst og innovation inden for fødevarer, bæredygtighed og teknologi. De nye Innovation Hubs kalder vi SUSTAIN, FOOD og TECH.

Vi åbner parken op

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fælles-skabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fællesskabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

– Mange projekter er på tværs af forskellige områder. Jo flere innovationsprojekter der kommer til, jo mere samarbejde kræver det. Vi tror på, at ved at samle de rette mennesker og ressourcer kan vi skabe en positiv indvirkning på vores samfund og erhvervsliv. Samtidig er SUSTAIN, FOOD og TECH veletablerede fyrtårne med viden og erfaring fra hver deres verden, siger Jørgen Andersen.

I takt med at DANDY Business Park er blevet ældre, er flere og flere projekter, lejere og partnere kommet til. I dag, hvor parken er blevet voksen, giver det mening at åbne op for fællesskabet, så alle får muligheden for samarbejde på tværs og tilbuddet om en bredere palet af tilbud end tidligere.

Målet med at etablere de specialiserede Innovation Hubs FOOD, SUSTAIN og TECH er at skabe et stærkt netværk af samarbejdspartnere og ressourcer, der kan hjælpe virksomheder med at accelerere deres innovation og bæredygtighedsinitiativer.

Vi er SUSTAIN, FOOD og TECH

– I Innovation Hub FOOD er fødevarer, gastronomi, innovation og bæredygtighed ikke kun buzzwords, men kernen i alt hvad vi gør. Uanset om du er en startup inden for fødevareteknologi eller en etableret producent, tilbyder hubben dig ressourcerne til at vokse og blomstre. I en verden, hvor ernæring og bæredygtighed går hånd i hånd, står Innovation Hub FOOD i spidsen for den næste generation af fødevareinnovation. Vi kombinerer de gode råvarer med viden for at skabe fødevarer, der ikke kun smager godt, men også er gode for planeten. Fra bæredygtige dyrkningsmetoder til innovative plantebaserede fødevarer er vi dedikerede til at forme fremtiden for sund ernæring.

– I Innovation Hub SUSTAIN er bæredygtighed ikke kun et mål, men en rejse. Og på den rejse er det afgørende at have det rette hold og de rette værktøjer. Her får du begge dele. Vi repræsenterer vores kollektive vision om en grønnere, mere bæredygtig fremtid, og arbejder tæt sammen med virksomheder og innovatorer for at udvikle løsninger, der ikke kun er økonomisk bæredygtige, men også økovenlige. Fra vedvarende energikilder til bæredygtige forretningsmodeller er vores mål at gøre bæredygtighed til en integreret del af hverdagen. Sammen kan vi skabe en verden, hvor forretning og miljø går hånd i hånd.

– I Innovation Hub TECH mødes tech-virksomheder med organisationer og forskere for at udforske AI-løsninger og digitalisering, der transformerer erhvervslivet og hverdagen. Via tests, demonstration, information og uddannelse bestræber vi os på at bekæmpe fremmedgørelsen af blandt andet kunstig intelligens. Projekterne i Innovation Hub TECH bidrager til at bringe teknologien i øjenhøjde, så den kan omsættes til konkrete og brugbare løsninger. 

Mere nyt dukker op.

Så hold godt øje med vores news og på LinkedIn.

SDUx er flyttet ind: Livslang læring til dig og mig og os

I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, er SDUx rykket ind i DANDY Business Park. Samarbejdet har til formål at tilbyde målrettet kompetenceudvikling til fagfolk i alle brancher og styrke dem i at gribe muligheder på et arbejdsmarked i hastig fremdrift.

I et forsøg på at imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, er SDUx rykket ind i DANDY Business Park. Samarbejdet har til formål at tilbyde målrettet kompetenceudvikling til fagfolk i alle brancher og styrke dem i at gribe muligheder på et arbejdsmarked i hastig fremdrift.

Behovet for kompetenceudvikling og omskoling bliver vigtigere, efterhånden som virksomheder mangler arbejdskraft. Spørger man erhvervslivet, er der brug for at opkvalificere eksisterende medarbejdere på tværs af alle sektorer. Således er uddannelse ikke kun relevant inden første ansættelseskontrakt, men også for dig og mig.

– Det er livslang læring. Selvom du har afsluttet en uddannelse, er du ikke færdiguddannet. Især inden for digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed, er der et stort behov for en kontinuerlig opdatering og udvikling af vores kompetencer, siger Michaela Andersen, COO i AI Innovation House og ansvarlig for SDUx i DANDY Business Park.

Nyeste forskning som fundamentMed SDUx har Syddansk Universitet og DANDY Business Park skabt et eksperimentarium, der vil skabe sammenhæng mellem universitet og arbejdsmarked. På 2. sal i AI Innovation House-kontoret byder Pia Ellen Kjær og Henrik Brændstrup fra SDUx alle op til dialog. Basen er et godt udgangspunkt for eksperimentariet.

– Med 200 virksomheder i DANDY Business Park og yderligere 1.200 virksomheder i netværket, som er dedikeret til bæredygtighed, digitalisering og innovation, bidrager DANDY Business Park med stor viden, et omfattende netværk og den mest optimale infrastruktur at koble os på, siger Henrik Brændstrup, specialkonsulent hos SDUx.

Universiteter tilbyder typisk dagsuddannelser i faste formater, der er bestemt af bekendtgørelser. Men livslang læring handler om, at vi skal lære nyt hver dag. Derfor er SDUx sat i verden for at formidle den nyeste forskning og styrke alle målgrupper i en organisation, uanset hvor de er i deres karriere.

– Allerede lige efter endt uddannelse kan der være behov for ny læring, da den viden og de metoder, der var relevante for bare fem år siden, allerede kan være forældede. Behovet for at bringe universiteternes viden ud i virksomhederne bliver kun større, siger Michaela Andersen.

Forberedt på fremtiden

SDUx tilbyder et bredt udvalg af læringsformater og med udgangspunkt i konkrete behov hos virksomhederne. Forhåbningen er, at metoden skaber hurtigt output. SDUx tilbyder et bredt udvalg af læringsformater og med udgangspunkt i konkrete behov hos virksomhederne. Forhåbningen er, at metoden skaber hurtigt output.

– Det vigtige er, at læringen har værdi for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet. Derfor er vi så tæt på virksomhederne som muligt, så vi kan tilbyde noget relevant og samtidig søge deres erfaringer og sparring, siger Pia Ellen Kjær.

Teknologiske fremskridt er uundgåelige, og kunstig intelligens har allerede en betydelig indvirkning på vores arbejdsliv. Det har potentialet til at forbedre vores arbejdsliv på mange måder, og derfor har det første kursus 28. februar 2024 fokus på at skabe et fælles sprog for AI blandt virksomheder i Trekantområdet.

– Sygeplejersken sparer tid med kunstig intelligens, teknikeren bruger VR-briller til at blive guidet under komplekse reparationer, og el-installatøren bruger AI til at skrive SMS’er. Vi vægter at tage tingene ned i øjenhøjde for at demonstrere de muligheder, kunstig intelligens bringer med sig. Det handler om at vise, at det ikke er skræmmende, siger Michaela Andersen.

Efter kurserne i AI og Digitalisering følger fokus på grøn omstilling og bæredygtighed hos SDUx. Ud over at tilbyde aktiviteter og uddannelse, sigter samarbejdet også efter at danne grobund for nye forskningsinitiativer.

Hvad er SDUx?

X’et står for Xperimentarium – og skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og praksisrelevant kompetenceudvikling. I SDUx udvikles der alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater, der vil tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger.

Læs mere på www.sdu.dk/sdux

Vil du ha’ fat i Pia og Henrik?

Hvis du vil høre mere om SDUx og mulighederne, så kontakt:

Henrik Brændstrup
Specialkonsulent SDUx
+45 21 59 77 60
henbr@sdu.dk

Pia Ellen Kjær
Specialkonsulent SDUx
+45 65 50 84 76
piakj@sdu.dk

SDUx eller Syddansk Universitet i Vejle – hvad er hvad?

SDUx er livslang læring for virksomheder. SDUx handler om opkvalificering af nuværende medarbejdere i virksomheder.
SDU Vejle er et forhåbentlig kommende universitet med bachelor- og kandidat-uddannelser beliggende i Vejle.

360 grader rundt om plantebaserede produkter

Der skal sættes turbo på det plantebaserede fødevarer i Danmark. Efter et succesfuldt pilotprojekt er Turbo Plant 360 nu klar til at indtage branchen i 2024. Det er den grønne smutvej til fremtidens fødevarebranche.

Snart kommer en ny generation af plantefars på markedet i et samarbejde mellem en større fødevareproducent og FERM FOOD, der arbejder med naturligt udviklede fermenterede planteingredienser. Samtidig er virksomheden BananaCPH på vej ud over stepperne med deres veganske produkter baseret på overskudsbananer. Det er bare nogle af de mange initiativer, som Turbo Plant har hjulpet på vej.

Det to-årige pilotprojekt er nu fuldført, og det har åbnet døren til et nyt og større projekt: Turbo Plant 360. Projektet har fået en bevilling på 20 millioner kroner fra Industriens Fond til fire år, hvor i runde tal 500 små og mellemstore virksomheder får hjælp til at nå det fælles mål om at få flere plantebaserede produkter ud på markedet.

– Vi er blevet kaldt ‘den frække dreng’ i klassen, fordi vi er meget kommercielle. Udviklingen i plantebaserede varer bør gå hurtigere end organisk vækst, derfor forsøger vi at lave match mellem små og store virksomheder – de små er gode til innovation, og de store har mange salgskanaler ud på markedet, siger Gyda Bay, der er COO i Food Innovation Hub, som står bag Turbo Plant.

Gennemslagskraft i indland og udland

Kernen i Turbo Plant er matchmaking, salg og at styrke branchen som et samlet økosystem. I pilotprojektet blev det tydeligt, at særligt salgsdelen var en udfordring for mindre virksomheder, og det bliver der derfor sat endnu mere turbo på nu.

– Vi skal have fat i flere og større virksomheder med mere pondus og gennemslagskraft på markedet, så vi sammen sætter skub i den plantebaserede udvikling, fortæller Gyda Bay.

I Turbo Plant pilotprojektet har der været flere eksportaktiviteter. For eksempel har ni af virksomhederne været i Holland for at præsentere deres produkter for foodservice-grossisten Bidfood kombineret med en studietur rundt til forskellige plantebaserede restauranter og caféer. Produkterne er blevet taget godt imod på flere markeder uden for Danmark, og det internationale blik fortsætter i Turbo Plant 360.

– Der er et stort marked for plantebaserede fødevarer særligt i Tyskland og Holland, derfor giver vi virksomhederne forbindelse til internationale kontakter for at øge eksport-mulighederne, siger Gyda Bay.

Et selvkørende marked i fremtiden

Hvad sker der så om fire år, når Turbo Plant 360 er afsluttet? Hele formålet er at lave et økosystem af fødevarevirksomheder med den samme passion for plantebaserede varer, som sikrer, at udviklingen aldrig stopper.

– Når en virksomhed får hjælp gennem Turbo Plant, har vi en forventning om, at de senere giver tilbage til andre plantebaserede virksomheder. Vi forbinder virksomhederne så meget, at udviklingen i fremtiden kan drive sig selv, fortæller Gyda Bay.

Hun ser en lys og grønnere fremtid for den danske fødevarebranche, men kun hvis vi får forbrugerne i Danmark med på at spise mere plantebaseret.

– Projektet er både vigtigt for den grønne omstilling, men også for den danske fødevarebranche. Danmark har siddet tungt på animalske fødevareprodukter, og pladsen må vi ikke miste, når plantebaserede produkter bliver fremtiden. Vi har mange dygtige mennesker med gode ideer, produktionssystemer af høj kvalitet og er stærke på markedsføring, salg og produktudvikling, og vi skal derfor sigte efter den globale lederposition inden for plantebaserede fødevarer.

Turbo Plant 360 starter i januar 2024, hvor de forskellige virksomheder bliver screenet, og de første matchmakingprocesser bliver sat i gang.

60 plantebaserede matches i pilotprojekt

Turbo Plant pilotprojektet varede fra 2021-2023. Projektet har medført 60 matches mellem iværksættere og små og mellemstore virksomheder som blandt andet fødevareproducenter, ingrediensleve-randører, detailhandlen og spisesteder.

Turbo Plant bygger på tre ben:
1.  Salg
2. Matchmaking
3. Produktudvikling

Turbo Plant afholder løbende aktivitets-dage i de plantebaserede fødevarers tegn.

Afkobling 2030: Bæredygtighed – helt ud i værdikæderne

130 virksomheder i Trekantområdet har allerede vist interesse for at være med i Afkobling 2030, og initiativet bliver mødt med åbne arme. Målet med projektet er klart: Næsten 4.000 danske produktionsvirksomheder skal afkobles inden 2030.

Siden Afkobling 2030 blev lanceret i foråret, har det mødt positiv respons. Partnerne bag projektet er i dialog med mere end 130 virksomheder i Trekantområdet, som viser interesse for at komme ombord. Projektet giver dem en fornemmelse af tryghed ved at tilbyde vejledning og støtte i deres bæredygtighedsrejse.

– Virksomhederne er optagede af bæredygtighed og af, hvordan de kan omstille til bæredygtig produktion. De bliver positivt overraskede, når de finder ud af, at de kan få hjælp fra GTS-eksperter på en række områder gennem grønne innovative LAB-aktiviteter med fokus på at styrke virksomheden. Både i forhold til at udvikle dem fagligt i den grønne omstilling og sikre deres værdiskabelse, siger Morten Kjeldgaard, COO i Green Tech Center.

Gennem hele programforløbet indgår virksomhederne i en tillidsfuld, motiverende og fortrolig dialog med en ‘navigatør’, der fungerer som tæt sparringspartner og har dybdegående kendskab til alle LABs og eksterne tilbud. Ligesom de andre partnere på Afkobling 2030, fungerer DANDY Business Park både som partner og navigatør.

Business på laboratorium

Afkobling 2030-programmet løber over 8 år og hjælper produktionsvirksomheder med høje ambitioner for bæredygtighed med at afkoble deres produktion fra klima- og miljøpåvirkning. En helt central del af projektet er de mange forskellige LAB-aktiviteter, der imødekommer virksomhedernes konkrete udfordringer.

– Det kan være et LAB om levetidsforlængelse af produkter eller et emballage-LAB om de nye emballagekrav, hvis det er det, der driller dem. Vi har igangsat de første LAB-aktiviteter, både 1:1 og fælles, og lige nu kører der et LAB om bæredygtighedsstrategi og -ledelse.

En vigtig del af rollen som navigatør er desuden at screene virksomheder, sikre overblik og koordinering samt sikre et fagligt match mellem virksomhed og tilbud. I programmet kommer virksomhederne på et længerevarende og skræddersyet udviklingsforløb, hvor navigatører og GTS’er vurderer, hvilke aktiviteter der vil have størst effekt på virksomhedens konkurrencekraft og klima- og miljøpåvirkning. Det sker blandt andet på baggrund af en væsentlighedsanalyse og en konkret kortlægning af, hvad der er brug for.

– Mange virksomheder mangler et sted at stå i forhold til omstillingen, uden at de bliver presset ind i noget. Derfor er det en stor hjælp, at nogen fortæller, hvad der giver mening for dem, og hvor det vil være godt for dem at starte. Gennem interviews og anbefalinger fra programmets partnere, placerer vi dem på en modenhedstrappe for at vurdere, hvad der kan rykke den enkelte virksomhed længst, siger Morten Kjeldgaard.

Med støttehjul ind i fremtiden

Det er enestående, at Afkobling 2030 ikke bare sådan lige slipper grebet i virksomhederne. Selv efter LAB-aktiviteterne er afsluttet, tilbyder projektets partnere fortsat støtte og vejledning for at hjælpe virksomhederne med at implementere nye metoder og processer, de har lært gennem programmet.

– Det er et ambitiøst program, og de virksomheder, der går ind i det, vil gerne bæredygtighed og forandring. Den kontinuerlighed og seriøsitet, programmet har, gør, at vi kan tilbyde en kontinuerlig udvikling, som er attraktiv for mange virksomheder. Det betyder, at de gradvist kan komme længere og længere i udviklingen. Vi snakker med CEOs, der faktisk er meget bekymrede for at blive ladt i stikken. Så det skaber en tryghed på toplederniveau at vide, at de ikke står alene.

Mens Afkobling 2030 imidlertid er et toårigt projekt i Trekantområdet, er der planer om at udvide programmet til hele landet fra 2025. Den store opbakning og succes, som programmet allerede har oplevet, tyder på et potentiale til at blive en drivkraft for bæredygtige produktionsmetoder i hele Danmark.

Hvem står bag Afkobling 2030? 

En række partnere samarbejder om projektet, som afkobler produktionsvirksomheders værdiskabelse fra klima- og miljøbelastning.

• Teknologisk Institut
• Alexandra Instituttet
• DDC – Dansk Design Center
• FORCE Technology
• Trekantområdet Danmark
• DANDY Business Park

Programmet er udviklet og støttet af Industriens Fond.
Find ud af mere på www.afkobling2030.dk.

GPV laver andre virksomheders produkter

– med produktion i 13 lande, 8.500 medarbejdere og omsætning på vej imod 10 milliarder kroner årligt!

Elektronik er hjertet i vores moderne samfund. Stort set ingenting kan fungere uden elektronik. Hvis du er vant til at overforbruge, skal du bruge elektronik. Hvis du vil være bæredygtig, er det også elektronikken, der styrer processerne.

I dit liv er du næsten med garanti stødt på noget elektronik, der er produceret af den danskejede virksomhed GPV. Men der er næsten lige så stor garanti for, at du ikke er klar over netop dette.

GPV producerer kun B2B til andre erhvervsvirksomheder.

– Og jeg beklager, men vi fortæller ikke, hvem vi producerer til, siger direktør Bo Lybæk. Han vil dog gerne bekræfte nogle af de oplysninger, GPV plejer at melde ud til pressen: At virksomheden producerer tekniske elektronikprodukter, at den har ca. 8.500 ansatte og ud over i Danmark er aktiv i Schweiz, Finland, Slovakiet, Estland, Sverige, Tyskland, Østrig, Thailand, Kina, Sri Lanka, Malaysia og Mexico.

Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer GPV at omsætte for ca. 10 milliarder kroner i 2023.

– Vi er den næststørste EMS-virksomhed (Electronics Manufacturing Services, red.) med adresse i Europa og i Top 25 i verden. Når man er på det niveau, skal man have ambitioner om fortsat at vækste. Ellers kunne det være, at vi blev et interessant opkøbsemne, siger Bo Lybæk.

GPV har sit internationale hovedkvarter i Business House i DANDY Business Park.

Rejsen er endt i Vejle

Men hvordan er virksomheden blevet så stor? Hvor kommer den fra, og hvad er det, GPV er blevet så dygtig til?

Det startede temmelig ydmygt langt fra Vejle. Glostrup Plade Værksted blev etableret i 1961 og skiftede på et senere tidspunkt navn til forkortelsen GPV. Produktionen flyttede i 1970erne til Tarm i Vestjylland, og herfra voksede virksomheden sig større.

Finanskrisen ramte GPV hårdt, så virksomheden var i en konkursbehandling i 2008. Det var dengang, Bo Lybæk blev hentet til som CEO, så han har stået ved roret i en flyvende vækstrejse i de seneste 15 år. Han var bl.a. med til at flytte virksomheden fra Tarm til Vejle, efter den var blevet købt af industrikonglomeratet Schouw & Co. i 2016.

– Vi flyttede ikke med det samme, men da vi i 2019 opkøbte schweiziske CSS Group, var tiden inde. Vi blev dobbelt så mange på kontoret, og i praksis stod valget mellem at flytte til Vejle eller Århus. Her fandt vi frem til, at Vejle var det rigtige for os, forklarer direktøren.

GPV rykkede i april 2019 ind på 1. sal i Business House, hvor virksomheden har sit hovedkvarter. Tre ud af fire mand fra GPVs topledelse sidder i Business House (den sidste sidder i Schweiz), og personalet er en blanding af mange nationaliteter.

En tid med konstant vækst

Tiden i DANDY Business Park har været præget af fortsat vækst for GPV, der sidste år opkøbte en stor konkurrerende virksomhed – Enics, der også havde hovedkvarter i Schweiz. Muligheden for vækst igennem bl.a. opkøb var den klare årsag til, at Schouw & Co. købte GPV, og strategien har båret frugt.

I 2016 omsatte GPV for 816 mio. kroner. Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer elektronikvirksomheden i år en omsætning på omkring 10 milliarder kroner.

– Vi har også lige lavet aftale om at flytte fra Business House. Vi rykker ind i det nye Tech House, når det står klar. Det ser jeg frem til. Tech House kommer til at passe endnu bedre til vores karakter – det vi laver, siger Bo Lybæk.

Mange produkter og stor kompleksitet

Og hvad er det så egentlig, GPV laver? Hvis ikke du har et klart billede på nethinden, når du hører begreber som ‘EMS’ eller ‘tekniske elektronikprodukter’, så kan du måske bedre forestille dig dette: GPV producerer både den elektronik, som styrer professionelle el-værktøjer og den, der sidder i store specialkøretøjer som brandbiler eller gravemaskiner. De fremstiller elektronikken til store industrielle pumpesystemer og elektronikken i skydedørene i den københavnske metro. Elektronik i lufthavnes landingssystemer og i mejeriers måleinstrumenter. Og meget, meget mere.

– Jeg plejer at sige, at vi laver andre virksomheders produkter. Nogle gange fremstiller vi simple produkter, men allerhelst vil vi gerne lave det hele til et produkt. Vi laver over 20.000 produkter, forklarer Bo Lybæk.

– Det, vi skal være gode til, er at håndtere stor kompleksitet. Når virksomheder outsourcer til GPV, er det for at spare investeringen i maskiner og lokaler, som de måske kun ville udnytte delvist. For GPV handler det ofte om at producere effektivt og reducere energiforbruget, siger han.

De eneste brancher, hvor GPV ikke er aktive på elektronikmarkedet, er kommunikation (telefoner, tv-apparater osv.) og automotive (GPV laver ingen elektronik direkte til biler, men kan f.eks. godt producere elektronik til ladestationer). Men faktisk i alle andre brancher.

– Vi laver udstyr til nogle af de allerstørste brands inden for hver niche af produktion. Vi har ‘kun’ 350 kunder, men det er alle sammen store internationale kunder, konstaterer Bo Lybæk.

En lang rejse ligger forude

Livet som EMS-virksomhed i international topklasse kan lyde som en forfærdeligt uoverskuelig opgave. Men sådan ser Bo Lybæk det ikke. Hans virksomhed laver jo bare de produkter, de laver aftale om at producere.

– I virkeligheden er det jo helt enkelt, fordi vi laver det, vi er blevet gode til. Fabrikkerne har præcise opgaver – som alle andre fabrikker – og vi har et godt system til at håndtere planlægningen. Vi har en meget tæt dialog med mange af vores kunder, hvor vi bygger tillid op gennem flere års løsning af opgaver, lyder det.

HQ i Vejle er arbejdssted for GPVs akademiske medarbejdere. Det gælder områder som finans, jura, IT, digitalisering, HR, kommunikation og marketing.
GPV har udviklingsafdelinger dels i Schweiz og dels på de enkelte fabrikker. I Danmark er der produktion to steder; i Tarm og i Aars. I Danmark er der i alt ca. 300 medarbejdere.

– Vi ser fortsat muligheder for yderligere vækst på baggrund af kundernes kraftige efterspørgsel. Bl.a. har vi lige øget kapaciteten betydeligt i Mexico og bygget nye fabrikker i Thailand og på Sri Lanka. Der ligger nogle udfordringer i materialepriser, og vi ser tegn på en afmatning i markedet. Men vi er tilfredse med vores aktuelle udvikling og har stadig en lang rejse foran os, siger CEO Bo Lybæk.

Om GPV

Grundlagt i 1961 i Glostrup. I dag en international virksomhed med HQ i Vejle.
Europas næststørste EMS-partner med hovedkontor i Danmark og blandt verdens 25 største EMS-producenter. Produktion i 13 lande. 19 fabrikker. 8.500 ansatte. Forventet omsætning i 2023 er omkring 10 mia. kroner.

Ægte information om kunstig intelligens

QUANTUM var stopfyldt med nysgerrige deltagere, da AI Innovation House inviterede til at sætte hverdagen på speed med kunstig intelligens. Oplægsholderne var begejstrede, selvom de også kunne fortælle om begrænsningerne ved AI.

Rammerne var perfekte i AI Innovation House. Når konferencen handler om at booste sit arbejdsliv med AI, findes næppe en mere velegnet lokation på det danske fastland.

Gæsterne kom fra et stort opland, og de fleste kunne nikke genkendende til den superhelt, der var blevet skabt ud fra deres LinkedIn-profiler. Superhelten var skabt af AI, og deltagerne kunne opleve deres egen Superhelt, når de skannede QR-koden bag på deres navneskilt.

Superheltene var en gimmick, som skulle vise de tilstedeværende, hvor meget man kan gøre med AI på ganske kort tid – også i manipulerende retning. Og resten af dagen var et værdifuldt kig ind i den fremtid, som vi allerede har taget hul på med AI.

Mange fordele – få ulemper

Måske havde nogle af deltagerne allerede hørt ordene: ”AI will not replace you, but a person using AI will”. Men derfor var det alligevel et godt afsæt for dagens første AI-ekspert Linea Svendsen. For sætningen sætter både fokus på nogle muligheder og nogle fordomme, der hører til AI.

AI kan naturligvis ikke så meget på egen hånd. Men en større undersøgelse har vist, at brugen af AI især er en stor hjælp for de mennesker, som i udgangspunktet er de svageste til at løse en opgave. Op til 43 % forbedring kunne personerne i denne laveste gruppe opnå, når de brugte ChatGPT.

En udfordring i den sammenhæng er, at ChatGPT laver det, der kaldes ”hallucinationer”. Det vil sige, at den kunstige intelligens finder på sine egne sammenhænge, fordi den ikke har lov til at citere direkte fra det indhold, den finder på nettet. Og nogle gange betyder det, at ChatGPT simpelthen lyver for dig. Derfor er det vigtigt, at man altid fakta-tjekker de oplysninger, du får fra ChatGPT.

De svageste forsøgspersoner (i ovennævnte forsøg), som på den ene side fik stort udbytte af AI, er samtidig dem, der har den svageste kritiske sans, når de skal opdage, om den kunstige intelligens binder dem en røverhistorie på ærmet.

Linea Svendsens løsning på udfordringen var: Gå i gang med at afprøve ChatGPT allerede i dag, så du bliver bedre til at bruge dens oplagte fordele og spotte de få ulemper!

En juridisk gråzone

ChatGPTs overbevisende fremtoning var også centralt i oplægget fra Laura Greenberg, der beskæftiger sig med juristiske rettigheder inden for tech.
AI-tjenester som ChatGPT og billedprogrammet Midjourney kan nemlig risikere at overtræde copyright – din eller andres – og ejerne bag AI-tjenesterne har været omhyggelige med at fraskrive sig ansvaret. Så den, der står med ansvaret er … dig selv.

Laura Greenberg er en af de få eksperter, som har forsket i de juridiske spidsfindigheder ved at bruge AI, og hendes oplæg åbnede deltagernes sind for en række fremtidige udfordringer, når brugen af AI bliver udbredt. Især når det gælder robotter som ChatGPT, der kan ”høste” hele internettet for input.

Retfærdigvis skal siges, at kunstig intelligens ikke kun er robottjenester på world wide web. Data scientist Benjamin Lazaar viste, hvordan han eksperimenterer med både at tilføje viden og opsætte rammer for viden til sin AI-assistent Casey. På den ene side afskærmning fra det offentlige rum på internettet, men samtidig mulighed for at fodre AI-assistenten med ekstra information om den virksomhed, man arbejder for.

– Jeg anbefaler, at man primært bruger AI til opgaver med human-in-the-loop. Tænk AI-assistenten som en praktikant, som du holder lidt øje med, lød rådet fra Benjamin Lazaar, der til dagligt er hos virksomheden Todai.

Bias – favoriserer AI hvide mænd?

Efter at have fået præsenteret mange muligheder for at højne både kvalitet og effektivitet med AI, havde de sidste tre oplægsholdere på hver sin måde medbragt advarsler imod de aspekter af kunstig computer-intelligens, som endnu ikke er på plads.

Nermeen Ghoniem har trods sin unge alder allerede haft vigtige ansættelser hos Microsoft, Jabra og i dag LEGO. Hun er kåret som et af de 20 bedste AI-talenter man bør opleve i 2023, og hun er et internationalt forbillede for kvindelige iværksættere og start-up’ere.

Nermeen Ghoniem har trods sin unge alder allerede haft vigtige ansættelser hos Microsoft, Jabra og i dag LEGO. Hun er kåret som et af de 20 bedste AI-talenter man bør opleve i 2023, og hun er et internationalt forbillede for kvindelige iværksættere og start-up’ere.

Hendes oplæg om ”bias” i AI – altså fordomme, som er medfødt i den menneskeskabte computerfunktion – satte tankerne i gang hos gæsterne.
F.eks. en søgning på verdens dominerende søgemaskine Google efter ”World’s best tennis players”, som viser sig alle at være mænd. Google’s kunstige intelligens kender altså kun en kvindelig tennisspiller, hvis du fortæller, at hun er kvindelig. Og selvom Google har fået at vide, at algoritmen har denne skævhed – var den endnu ikke rettet.

Nermeen Ghoniem anbefalede stadig kraftigt, at man arbejder med AI. Blot med en kritisk gennemgang mellem arbejds-faser, hvor man bl.a. kan tjekke for bias.

– AI er ingen lommeregner, der altid giver det rigtige resultat. Jeg siger, du skal samarbejde med AI som med et menneske – der har fejl, konkluderede hun.

Fem tips til brug af AI

Gianluca Mauro fra AI Academy og Peter Svarre, forfatter og digital strateg, talte også for den sunde skepsis.

Men Peter Svarre havde samtidig medbragt en lang liste over gode tips, når du arbejder med AI. For naturligvis arbejder du med AI i fremtiden, når nu det er blevet sådan et alsidigt og nyttigt redskab.

– Intelligens er egentlig ikke det rigtige ord. AI arbejder primært med to ting: Mønstergenkendelse og klassifikation. Det giver nogle enorme muligheder, men der er også nogle udfordringer, vi skal være opmærksomme på, konstaterede han.

Svarre havde fem tips til brug af AI, som kan tjene til at opsummere udbyttet af konferencen:

  • Vær varsom med at bruge AI, når arbejdet omfatter etiske spørgsmål
  • Hav gennemarbejdede guidelines for, hvordan du og virksomheden bruger AI
  • Styr din fascination – AI er ikke et menneske
  • Frygt ikke AIs intelligens – frygt dets ”dumhed”
  • Go play!
Endnu flere redskaber

Fra salen kom en række spørgsmål og kommentarer, som både foredragsholdere og moderatorerne Barbara Myhre-Isaksen og Michaela Andersen gav deres bud på.

Bl.a. fik vi at vide, at det er let at få et personligt forhold til sin ChatGPT, fordi den svarer så positivt og anerkendende tilbage. Peter Svarre fortalte, at han med vilje bruger en kort og kontant skrivestil, når han kommunikerer med sin ChatGPT. Simpelthen for altid at være opmærksom på, at det ikke er et menneske, han skriver til. Hvorimod Michaela Andersen har givet sin ChatGPT et navn og både siger hej og tak i samtalen.

Barbara Myhre-Isaksen har en mere hyggelig omgangstone med sin AI, og hun blev udfordret, da hendes kæreste en gang ville drille hende og skrev til hendes ChatGPT, at den var en idiot.

– Jeg kunne faktisk mærke, at jeg blev lidt ked af det, da han skrev sådan! Så det er nok rigtigt, at man let kan udvikle en slags venskab med AI, berettede hun med et smil.

Hvordan dagens deltagere har det med deres nye venner i ChatGPT, kan vi ikke berette i denne artikel, men der er nok ingen tvivl om, at mange fløj direkte hjem til deres laptop for at få nye erfaringer med AI. For selvom de kunne tage meget ny viden med hjem fra Dandy Business Park, fik de også det klare råd, at den bedste hjælp kommer fra dig selv.

Jo mere du bruger, udfordrer og tester AI, jo mere nytte har du af det.

Parkens lejere sætter pris på forbedringer

Lejertilfredshedsundersøgelsen i DANDY Business Park viser, at lejerne er glade for deres virksomhedsadresse, og de sætter pris på de forbedringer, som er foretaget. Og i alle husene er man glad for receptionsmodtagelsen.

Den årlige tilfredshedsundersøgelse i DANDY Business Park er et vigtigt redskab, når parken skal fortsætte med at være attraktiv for både nuværende og kommende lejere.

– Derfor er vi først og fremmest glade for, at så mange har taget sig tid til at besvare undersøgelsen. Svarene er jo et redskab for os til at gøre forholdene endnu bedre eller rette eventuelle fejl. Så 304 besvarelser er virkelig positivt, siger ejendomschef Martin Sørensen.

I besvarelserne er 93 % generelt tilfredse med DANDY Business Park, så det må betegnes som ret flot. Et af de tilbud, som fremhæves i besvarelserne, er at lejerne er rigtig glade for receptionsmodtagelsen i deres huse. Det får også smilet frem hos Martin Sørensen.

– Receptionisterne er jo meget vigtige for DANDY Business Park, fordi de fungerer som værter for både lejerne og deres gæster. Vi lægger meget vægt på, at receptionen er med til at udtrykke parkens ånd, siger han.

Ny app til Facility Management

Noget af det andet, der bliver positivt fremhævet af svarene i undersøgelsen, er udearealerne med bænke, stier og borde, samt viceværtsservice og rengøring. Det glæder Flemming Krarup, som er driftschef i DANDY Business Park. Ikke mindst fordi det var et punkt, hvor der i undersøgelsen for 3 år siden var udfordringer.

– Vi lyttede til lejerne, og allerede for 2 år siden var der en stor forbedring i tilbagemeldingen på dette område. Tilfredsheden blev større sidste år og er atter vokset i den nye undersøgelse, konstaterer Flemming Krarup.

Udviklingen stopper dog ikke her. DBP har investeret i et nyt Facility Management System, som er baseret på en app, der giver mulighed for at indrapportere et problem – eksempelvis en defekt lyspære – direkte til parkens driftsteam.

Appen giver dels mulighed for at løse udfordringerne hurtigst muligt, og dels gør den det let at registrere omfanget af eventuelle problemer, samt hvor de opstår.

– Vi håber virkelig, at mange vil bruge appen. Vi skal sørge for, at lejerne lærer appen at kende, når den er oppe at køre, og at alle ved, hvordan de bruger den, siger Flemming Krarup.

– Faktisk er det et område, hvor vi selv har ambitioner om at forbedre os: I kommunikationen med lejerne. Vi har tidligere oplevet, at lejere havde indrapporteret et problem, men at de ikke fik besked fra os, når det var løst.

Derfor troede nogle, at der endnu ikke var gjort noget ved problemet. På den baggrund er vi blevet opmærksomme på, at vi skal styrke vores egen måde at melde ud og melde tilbage, siger han.

Indeklima-certificering på vej

DANDY Business Park har fra starten handlet om bæredygtighed. Derfor arbejdes for tiden med DGNB-certificering i parken.

Det nye Tech House er fra starten designet inden for rammerne
af at kunne opnå en DGNB Guld-certificering. Samtidig arbejdes der med at opdatere de eksisterende bygninger til niveauet Sølv i DGNB-kategorien ‘Bygninger i drift’.

Bedre indeklima og ventilation

Ved siden af de overordnet meget positive svar fra lejerne er der også blevet peget på nogle områder, hvor lejerne gerne ser forbedring. En tilbagevendende anke går på husenes indeklima.

– Vi kan konstatere, at ventilation og indeklima er blevet bedre og bedre. Det tager ofte nogle år, før disse systemer fungerer helt efter hensigten i en nybygget bygning. Men vi hører også, at mange af lejerne ikke helt har fået korrekt instruktion, hvordan man skal styre varme og kulde på kontorerne. Den falder også tilbage på os, for vi skal jo klæde lejerne på til at betjene systemet, siger Flemming Krarup.

Martin Sørensen supplerer, at man bl.a. overvejer, hvordan man kan bruge de TV-skærme, som hænger i parken, til at informere lejerne om f.eks. betjeningen af klimasystemet.

Mange engagerer sig i kantiner

Andre emner, som bliver kommenteret, er udvalg og priser i kantinen samt bedre og grønnere transporttilbud for firmaernes ansatte mellem DANDY Business Park og Vejle Banegård.

– Angående transport til og fra parken er vi faktisk i dialog med kommunen, og der kan være noget rigtig spændende på vej, som vil lette den offentlige transport til parken.

– Med hensyn til kantinerne bliver de jo drevet af vores samarbejdspartner Serwiz, og med 600 spisende dagligt mener vi faktisk, at driften kører temmelig tilfredsstillende. Der er også et godt fremmøde af lejere ved de kantineudvalgsmøder, som bliver afholdt løbende, og som giver anledning til nogle reguleringer af og til, siger Martin Sørensen.

Til de lejere, som har påtalt kantinens priser, er der forståelse hos driftsteamet, men især fødevarer er jo steget i det seneste års tid, og kantinedriftens priser ligger inden for de rammer, som udbydes i markedet.

Feedback altid velkommen

Samtidig med, DBP er meget glad for den gode svarprocent i tilfredshedsundersøgelsen, gør Martin Sørensen en pointe ud af, at lejerne er velkomne til at kontakte både ham og Flemming Krarup hele året, hvis de har et ønske eller møder en udfordring.

– Vi kan kun gøre noget ved tingene, når vi ved, der er behov, siger han.

Han nævner et eksempel fra fitnessrummet i Green Tech LAB, hvor nogle af de faste brugere henvendte sig med et ønske. Det førte til en opdatering af træningsfaciliteterne.

– Der er mange trofaste brugere, og vi ved, at nogle virksomheder giver en halv times ekstra frokostpause, som kan bruges til at træne i. Så vi er også interesserede i, at fitnessrummet er så attraktivt som muligt.

Added Values vinder succespris: ‘Medarbejder-trivsel og tilfredse kunder er den største succes’

Takket være imponerende finansielle præstationer vinder Added Values prisen som Succesvirksomhed 2023 i Region Syddanmark. Men det er ikke de økonomiske resultater, der betyder mest for direktør Neino Holm. Hun prioriterer mennesker over økonomi ved at skabe en hverdag, hvor medarbejdernes trivsel altid er vigtigst. For det er fundamentet for gode resultater og tilfredse kunder.

Rådgivningsvirksomheden Added Values rådgiver forsyningsselskaber, når de skal investere i ny og mere CO2-neutral el- og varmeproduktion eller skal optimere driften af deres nuværende energianlæg. Den 9. oktober fik virksomheden overrakt statuette og diplom for prisen som Succesvirksomhed 2023. Det er Spar Nord og BDO, der står bag prisen, og den tildeles danske virksomheder, der ‘lykkes bedst med at skabe vækst og overlegne finansielle resultater’.

– Det er da dejligt at være del af en virksomhed, som vinder priser. Men succesen kommer kun takket være fantastiske medarbejdere, der brænder for det, de laver, og som sammen sætter en ære i, at vores kunder får den bedste kvalitet hver eneste gang. Det giver god mening og resultater, siger den stolte direktør, Neino Holm.

På kontoret i Resilience House blev prisen fejret med bobler og kage. For det er arbejdsglæde og fælles indsats, der ligger til grund for anerkendelsen. Og det er langt vigtigere end priser.

– Vores strategi er ikke at vækste med raketfart. Jeg vil hellere have glade medarbejdere og en arbejdskultur, hvor vi vægter kvalitet hele vejen rundt. Som ledelse er vi derfor hele tiden opmærksomme på, at vores medarbejdere trives, og at familielivet altid kommer i første række.

Et årti med mennesket først

Added Values fejrede tidligere i år 10-års jubilæum. I 2013 blev firmaet stiftet af Mogens Bech Laursen, Ole Hede Larsen, John Hald og Tommy Mølbak, der alle havde mange års erfaring fra energibranchen, og Neino Holm blev ansat som direktør.

– Sammen ville vi fem skabe en mindre arbejdsplads med mere fokus på den enkeltes trivsel, mere plads til fordybelse og en flad organisationsstruktur. Og naturligvis med høj, faglig tyngde, så vi leverer den kvalitet, som kunderne efterspørger. Til nye medarbejdere fortæller jeg, at her passer vi rigtig godt på hinanden. For det er sådan, det er.

– Mange siger, det handler om vækst og økonomi at vokse som virksomhed. Men det handler om at sætte mennesker over penge. Så må resten følge efter. At vi har vundet prisen ‘Succesvirksomhed 2023’ er bevis på, at det kan lade sig gøre, siger Neino Holm.

Succesvirksomhed

Bag erhvervsprisen Succes-virksomhed står Spar Nord og BDO, som anerkender danske virksomheder med mellem 10 og 1.500 årsværk. Ud af Danmarks mere end 300.000 aktive virksomheder kan kun et lille udsnit bryste sig af titlen.

For at komme i betragtning skal virksomheden som minimum kunne præsentere:

  • Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
  • Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
  • Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
  • Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag