Startskud til fremtidens sundhedsinnovation

Stor interesse for den officielle opstart af det nyskabende offentlig-privat samarbejde om innovativ sundhedsinnovation mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park ved et spændende kickoff arrangement i den runde konferencesal QUANTUM.

Om nogle år vil vi forhåbentlig se tilbage på denne dag og anerkendende sige: Det var dér, det hele startede!

Administrerende direktør for Sygehus Lillebælt Christian Sauvr holdt sig ikke tilbage for at tegne et meget optimistisk billede af det samarbejde, som i de kommende år vil udspille sig med DANDY Business Park som omdrejningspunkt.

Et strategisk samarbejde, hvor visionen er at skabe et sundhedstilbud i verdensklasse gennem en banebrydende kobling af sygehusvæsenets faglige kompetencer med innovative erhvervsvirksomheders indsigt i automatisering, digitalisering – og produkt-udvikling.

– Det er en massiv forpligtelse, I har beskrevet i jeres samarbejdsaftale, og jeg ser frem til, at det kommer samfundets syge og ældre til gode. Når vi skal udfordre vanetænkningen, er der brug for både mod og knofedt, lød det bl.a. fra Ældreminister Mette Kierkgaard (M), der havde taget imod muligheden for at deltage i den officielle opstart af partnerskabet.

Ældreministeren understregede, at hun ser offentlig-privat samarbejde som en nøgle til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med et kraftigt stigende antal ældre og kronisk syge borgere.

– Den viden, parterne i det private og det offentlige har hver for sig, er alt for ofte adskilt. Når vi finder metoder til at samarbejde, kan vi få 2 plus 2 til at blive mere end 4, sagde Ældreministeren.

Mette Kierkgaard mindede om potentialet i at udvikle nytænkende løsninger i sygehussystemet, fordi det både kan udbredes fra Sygehus Lillebælt til andre sygehuse og i mange tilfælde også kan videreudvikles til eksport. Og hun takkede for initiativet, fordi hun vurderede, at det er offentligt-private samarbejde og visioner, der kan fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Stort og svært sygehusvæsen

Efter ministerens åbning overtog iværksætter Mia Wagner mikrofonen som den centrale og styrende person i en debat med deltagelse af både politikere og repræsentanter fra sygehusvæsenet og erhvervslivet.

Wagner fortalte fra sin egen virksomhed, hvordan hun havde kendskab til, at det kan være svært at trænge ind på sygehussystemet, selvom man har et godt tilbud. Hun betegnede systemet som ‘stort, svært og langsomt’.

– Innovation har brug for et økosystem med de rette interessenter. Det foregår mest effektivt i et lille miljø, men samtidig er der brug for, at alle interessenter er til stede i beslutningsprocessen. Der er brug for korte læringsforløb, hvor prototyper kan afprøves i ægte miljøer, sagde hun.

Denne type innovation harmonerer ikke godt med et sundhedssystem, som er tvunget til at køre med en meget stram risikovurdering på at implementere nye løsninger.

– Vi må skabe et trygt system, som innovation og udvikling kan foregå i, analyserede hun.

Vilde problemer kræver vilde løsninger

Sygehusdirektør Christian Sauvr var som udgangspunkt ikke uenig med Mia Wagners analyse, men samtidig understregede han, at Sygehus Lillebælt allerede har taget hul på at arbejde med innovation.

– De problemer, som sygehussystemet står over for, er nogle vilde problemer. Derfor må vi se i øjnene, at vi har brug for nogle vilde løsninger! sagde Christian Sauvr.

Fra sygehuset deltog også lægefaglig direktør Thomas Larsen, der satte en tyk streg under behovet for innovation. Til alt held – fremhævede han – ligger innovation dybt i kulturen hos områdets sygehuse.

– Hele verden innoverer. Vi er klar over, vi skal gøre det hurtigere, hvis vi skal gøre os gældende, sagde Thomas Larsen.

Han berettede, at Sygehus Lillebælt allerede er involveret i et internationalt udviklingsprojekt ved navn ARC i Tel Aviv (sammen med sygehuse i bl.a. Barcelona og Boston), og sygehuset ser frem til at blive udfordret af parløbet med virksomheder fra DANDY Business Park.

Temadage og pitch-møder

Der er bred enighed om, at digitalisering og automatisering er nogle af de teknikker, som vil bringe os videre imod fremtidens bæredygtige og effektive løsninger.

Men det er velkendt i de fleste organisationer, at når man ønsker at skabe forandring, handler det om at inddrage sine medarbejdere og skabe tryghed omkring deres hverdag – som jo er dér, hvor der skal ske ændringer. Derfor er der også lagt en plan for, hvordan det lykkes at få medarbejderne med i udviklingen af nye løsninger.

– Typisk er det medarbejderne, som er bedst til at spotte problemerne, og efterfølgende er det dem, der skal tage nye procedurer og værktøjer i brug, forklarede Pica Ann Blackburn Andersen, som er konstitueret leder af innovationshuset på Sygehus Lillebælt.

Af samme grund er partnerskabet opbygget omkring en serie af møder, typisk en gang i kvartalet, hvor repræsentanter fra sygehuset møder relevante private aktører.  Man arbejder med to typer møde:

• Temadage, hvor deltagerne kan diskutere forbedringer af eksisterende løsninger eller nye konkrete samarbejdspotentialer
• Pitch-møder, hvor virksomheder kan præsentere deres bud på idéer, produkter og services over for repræsentanter fra sygehuset

De første temadage er allerede afholdt, og pitch-møder er planlagt frem til udgangen af 2024. De bliver styret dels af Pica Andersen og dels af DANDY Business Parks Gyda Bay.

Innovation har brug for sygehuset

Afsluttende skulle en faglig/politisk paneldebat bidrage til at blotlægge nogle af de udfordringer og muligheder, som Fremtidens Sundhedsinnovation kommer til at møde.

To virksomhedsledere fra innovative virksomheder var særligt inviteret til at lægge for: Mads Tang Dalsgaard, ARCEDI, og Karsten Thinggaard, Autonomous Units.

ARCEDI har udviklet – og dokumenteret virkningen af – en blodprøvemetode, som effektiviserer undersøgelse af fostersundhed, samtidig med at undersøgelsen reducerer risikoen for spontan abort. Autonomous Units står bag en nyskabende desinfektions-robot.

Begge løsninger har brug for adgang til sygehusvæsenet for at skaffe støtte og dokumentation, der kan sikre dem adgang til f.eks. nye investorer eller eksportmarkeder. Men trægheden i sygehusvæsenets beslutningsprocesser betyder, at virksomhederne hverken kan få et ja eller et nej, og deres produktudvikling går helt i stå.

Deres business cases afstedkom en omgående invitation fra Sygehus Lillebælts lægefaglige direktør Thomas Larsen til at henvende sig til ham.

– Den type udfordringer, I beskriver, kender vi også inden for systemet. Derfor har vi på Sygehus Lillebælt udviklet et set-up, som kan hjælpe med at styre igennem, sagde direktøren.

Øremærkede fondsmidler?

I den politiske del af debatten var der – ikke overraskende – stor opbakning til den nyskabende arbejdsmodel, som er skabt i fælles kurs mellem Sygehus Lillebælt og DANDY Business Park.

Fra Region Syddanmark deltog Anja Lund (V)i stedet for regionsrådsformand Stephanie Lose, der samme dag var på Christiansborg i forbindelse med Jacob Elleman-Jensens exit fra politik. Anja Lund er medlem af regionens innovationsenhed og videnskabsetisk udvalg.

– Fra regionens side skal vi finde modeller for, at partnerskaber som dette fungerer, så begge parter kan trække på samme tid, uden at de bliver forsinket af udfordringer med GDPR eller mangel på det personale, der kan understøtte dem, slog Anja Lund fast.

Også Folketingspolitiker Christopher Melson (V) var opmærksom på, at politikerne kan lette processen for innovative tiltag med offentlig-privat parløb, når de støder på ægte problemer i bureaukratiet. Eksempelvis hvis en sygehusledelse er presset til at trække stikket på et projekt, fordi det ikke kan dokumentere direkte værdi for det enkelte sygehus.

– Regeringen har det med i sin strategi, at den ønsker at gøre noget på dette område. Måske skal sygehuset f.eks. have mulighed for at søge nogle øremærkede fondsmidler eller lignende, når et projekt har ‘værdi for samfundet eller hele sundhedsvæsenet’.

Medarbejdere med i processen

Folketingspolitiker er også Birgitte Vind (S), som lagde vægt på, at innovation i sundhedsvæsenet i disse år er lig med en besparelse.

– Jeg synes, det er meget vigtigt, når I har aftalt, at medarbejderne skal have en klar indflydelse på, hvordan partnerskabet kommer i spil i praksis. Medarbejderne i det offentlige har hørt så mange store ord i de senere år, og nogle har måske det indtryk, at det bare betyder, de skal løbe hurtigere. Hvis der skal ske ægte forandringer i sygehusvæsenet, tror jeg, det skal ske bottom-up, sagde hun.

– Men jeg kan også høre, at der er mange gode ideer og intentioner, så først og fremmest vil jeg bruge lejligheden til at sige tillykke til alle parter.

Innovation har brug for fremdrift

Som afslutning modtog DANDY Business Parks direktør Jørgen Andersen mikrofonen fra mødets moderator Mia Wagner for at opsummere, hvad dagens event havde fremvist og hvilken rolle DANDY Business Park kan spille.

– Vi tilbyder en hastighed og en urgency til processen, fordi vi er opmærksomme på, hvor vigtig fremdrift er i innovation. Vi tilbyder de rette mennesker samlet på samme tid og sted samt et sted, hvor man kan formidle videre. Og vi ved, at innovation er svært, konkluderede Jørgen Andersen.

360 grader rundt om plantebaserede produkter

Der skal sættes turbo på det plantebaserede fødevarer i Danmark. Efter et succesfuldt pilotprojekt er Turbo Plant 360 nu klar til at indtage branchen i 2024. Det er den grønne smutvej til fremtidens fødevarebranche.

Snart kommer en ny generation af plantefars på markedet i et samarbejde mellem en større fødevareproducent og FERM FOOD, der arbejder med naturligt udviklede fermenterede planteingredienser. Samtidig er virksomheden BananaCPH på vej ud over stepperne med deres veganske produkter baseret på overskudsbananer. Det er bare nogle af de mange initiativer, som Turbo Plant har hjulpet på vej.

Det to-årige pilotprojekt er nu fuldført, og det har åbnet døren til et nyt og større projekt: Turbo Plant 360. Projektet har fået en bevilling på 20 millioner kroner fra Industriens Fond til fire år, hvor i runde tal 500 små og mellemstore virksomheder får hjælp til at nå det fælles mål om at få flere plantebaserede produkter ud på markedet.

– Vi er blevet kaldt ‘den frække dreng’ i klassen, fordi vi er meget kommercielle. Udviklingen i plantebaserede varer bør gå hurtigere end organisk vækst, derfor forsøger vi at lave match mellem små og store virksomheder – de små er gode til innovation, og de store har mange salgskanaler ud på markedet, siger Gyda Bay, der er COO i Food Innovation Hub, som står bag Turbo Plant.

Gennemslagskraft i indland og udland

Kernen i Turbo Plant er matchmaking, salg og at styrke branchen som et samlet økosystem. I pilotprojektet blev det tydeligt, at særligt salgsdelen var en udfordring for mindre virksomheder, og det bliver der derfor sat endnu mere turbo på nu.

– Vi skal have fat i flere og større virksomheder med mere pondus og gennemslagskraft på markedet, så vi sammen sætter skub i den plantebaserede udvikling, fortæller Gyda Bay.

I Turbo Plant pilotprojektet har der været flere eksportaktiviteter. For eksempel har ni af virksomhederne været i Holland for at præsentere deres produkter for foodservice-grossisten Bidfood kombineret med en studietur rundt til forskellige plantebaserede restauranter og caféer. Produkterne er blevet taget godt imod på flere markeder uden for Danmark, og det internationale blik fortsætter i Turbo Plant 360.

– Der er et stort marked for plantebaserede fødevarer særligt i Tyskland og Holland, derfor giver vi virksomhederne forbindelse til internationale kontakter for at øge eksport-mulighederne, siger Gyda Bay.

Et selvkørende marked i fremtiden

Hvad sker der så om fire år, når Turbo Plant 360 er afsluttet? Hele formålet er at lave et økosystem af fødevarevirksomheder med den samme passion for plantebaserede varer, som sikrer, at udviklingen aldrig stopper.

– Når en virksomhed får hjælp gennem Turbo Plant, har vi en forventning om, at de senere giver tilbage til andre plantebaserede virksomheder. Vi forbinder virksomhederne så meget, at udviklingen i fremtiden kan drive sig selv, fortæller Gyda Bay.

Hun ser en lys og grønnere fremtid for den danske fødevarebranche, men kun hvis vi får forbrugerne i Danmark med på at spise mere plantebaseret.

– Projektet er både vigtigt for den grønne omstilling, men også for den danske fødevarebranche. Danmark har siddet tungt på animalske fødevareprodukter, og pladsen må vi ikke miste, når plantebaserede produkter bliver fremtiden. Vi har mange dygtige mennesker med gode ideer, produktionssystemer af høj kvalitet og er stærke på markedsføring, salg og produktudvikling, og vi skal derfor sigte efter den globale lederposition inden for plantebaserede fødevarer.

Turbo Plant 360 starter i januar 2024, hvor de forskellige virksomheder bliver screenet, og de første matchmakingprocesser bliver sat i gang.

GPV laver andre virksomheders produkter

– med produktion i 13 lande, 8.500 medarbejdere og omsætning på vej imod 10 milliarder kroner årligt!

Elektronik er hjertet i vores moderne samfund. Stort set ingenting kan fungere uden elektronik. Hvis du er vant til at overforbruge, skal du bruge elektronik. Hvis du vil være bæredygtig, er det også elektronikken, der styrer processerne.

I dit liv er du næsten med garanti stødt på noget elektronik, der er produceret af den danskejede virksomhed GPV. Men der er næsten lige så stor garanti for, at du ikke er klar over netop dette.

GPV producerer kun B2B til andre erhvervsvirksomheder.

– Og jeg beklager, men vi fortæller ikke, hvem vi producerer til, siger direktør Bo Lybæk. Han vil dog gerne bekræfte nogle af de oplysninger, GPV plejer at melde ud til pressen: At virksomheden producerer tekniske elektronikprodukter, at den har ca. 8.500 ansatte og ud over i Danmark er aktiv i Schweiz, Finland, Slovakiet, Estland, Sverige, Tyskland, Østrig, Thailand, Kina, Sri Lanka, Malaysia og Mexico.

Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer GPV at omsætte for ca. 10 milliarder kroner i 2023.

– Vi er den næststørste EMS-virksomhed (Electronics Manufacturing Services, red.) med adresse i Europa og i Top 25 i verden. Når man er på det niveau, skal man have ambitioner om fortsat at vækste. Ellers kunne det være, at vi blev et interessant opkøbsemne, siger Bo Lybæk.

GPV har sit internationale hovedkvarter i Business House i DANDY Business Park.

Rejsen er endt i Vejle

Men hvordan er virksomheden blevet så stor? Hvor kommer den fra, og hvad er det, GPV er blevet så dygtig til?

Det startede temmelig ydmygt langt fra Vejle. Glostrup Plade Værksted blev etableret i 1961 og skiftede på et senere tidspunkt navn til forkortelsen GPV. Produktionen flyttede i 1970erne til Tarm i Vestjylland, og herfra voksede virksomheden sig større.

Finanskrisen ramte GPV hårdt, så virksomheden var i en konkursbehandling i 2008. Det var dengang, Bo Lybæk blev hentet til som CEO, så han har stået ved roret i en flyvende vækstrejse i de seneste 15 år. Han var bl.a. med til at flytte virksomheden fra Tarm til Vejle, efter den var blevet købt af industrikonglomeratet Schouw & Co. i 2016.

– Vi flyttede ikke med det samme, men da vi i 2019 opkøbte schweiziske CSS Group, var tiden inde. Vi blev dobbelt så mange på kontoret, og i praksis stod valget mellem at flytte til Vejle eller Århus. Her fandt vi frem til, at Vejle var det rigtige for os, forklarer direktøren.

GPV rykkede i april 2019 ind på 1. sal i Business House, hvor virksomheden har sit hovedkvarter. Tre ud af fire mand fra GPVs topledelse sidder i Business House (den sidste sidder i Schweiz), og personalet er en blanding af mange nationaliteter.

En tid med konstant vækst

Tiden i DANDY Business Park har været præget af fortsat vækst for GPV, der sidste år opkøbte en stor konkurrerende virksomhed – Enics, der også havde hovedkvarter i Schweiz. Muligheden for vækst igennem bl.a. opkøb var den klare årsag til, at Schouw & Co. købte GPV, og strategien har båret frugt.

I 2016 omsatte GPV for 816 mio. kroner. Ifølge den seneste pressemeddelelse forventer elektronikvirksomheden i år en omsætning på omkring 10 milliarder kroner.

– Vi har også lige lavet aftale om at flytte fra Business House. Vi rykker ind i det nye Tech House, når det står klar. Det ser jeg frem til. Tech House kommer til at passe endnu bedre til vores karakter – det vi laver, siger Bo Lybæk.

Mange produkter og stor kompleksitet

Og hvad er det så egentlig, GPV laver? Hvis ikke du har et klart billede på nethinden, når du hører begreber som ‘EMS’ eller ‘tekniske elektronikprodukter’, så kan du måske bedre forestille dig dette: GPV producerer både den elektronik, som styrer professionelle el-værktøjer og den, der sidder i store specialkøretøjer som brandbiler eller gravemaskiner. De fremstiller elektronikken til store industrielle pumpesystemer og elektronikken i skydedørene i den københavnske metro. Elektronik i lufthavnes landingssystemer og i mejeriers måleinstrumenter. Og meget, meget mere.

– Jeg plejer at sige, at vi laver andre virksomheders produkter. Nogle gange fremstiller vi simple produkter, men allerhelst vil vi gerne lave det hele til et produkt. Vi laver over 20.000 produkter, forklarer Bo Lybæk.

– Det, vi skal være gode til, er at håndtere stor kompleksitet. Når virksomheder outsourcer til GPV, er det for at spare investeringen i maskiner og lokaler, som de måske kun ville udnytte delvist. For GPV handler det ofte om at producere effektivt og reducere energiforbruget, siger han.

De eneste brancher, hvor GPV ikke er aktive på elektronikmarkedet, er kommunikation (telefoner, tv-apparater osv.) og automotive (GPV laver ingen elektronik direkte til biler, men kan f.eks. godt producere elektronik til ladestationer). Men faktisk i alle andre brancher.

– Vi laver udstyr til nogle af de allerstørste brands inden for hver niche af produktion. Vi har ‘kun’ 350 kunder, men det er alle sammen store internationale kunder, konstaterer Bo Lybæk.

En lang rejse ligger forude

Livet som EMS-virksomhed i international topklasse kan lyde som en forfærdeligt uoverskuelig opgave. Men sådan ser Bo Lybæk det ikke. Hans virksomhed laver jo bare de produkter, de laver aftale om at producere.

– I virkeligheden er det jo helt enkelt, fordi vi laver det, vi er blevet gode til. Fabrikkerne har præcise opgaver – som alle andre fabrikker – og vi har et godt system til at håndtere planlægningen. Vi har en meget tæt dialog med mange af vores kunder, hvor vi bygger tillid op gennem flere års løsning af opgaver, lyder det.

HQ i Vejle er arbejdssted for GPVs akademiske medarbejdere. Det gælder områder som finans, jura, IT, digitalisering, HR, kommunikation og marketing.
GPV har udviklingsafdelinger dels i Schweiz og dels på de enkelte fabrikker. I Danmark er der produktion to steder; i Tarm og i Aars. I Danmark er der i alt ca. 300 medarbejdere.

– Vi ser fortsat muligheder for yderligere vækst på baggrund af kundernes kraftige efterspørgsel. Bl.a. har vi lige øget kapaciteten betydeligt i Mexico og bygget nye fabrikker i Thailand og på Sri Lanka. Der ligger nogle udfordringer i materialepriser, og vi ser tegn på en afmatning i markedet. Men vi er tilfredse med vores aktuelle udvikling og har stadig en lang rejse foran os, siger CEO Bo Lybæk.