De sætter turbo på plantebaserede fødevarer

Stærke fødevarevirksomheder er nøglen til grøn omstilling. Det er nemlig dem, der skal levere de produkter, der gør det nemt og lækkert at få flere planter på tallerkenen. Det er filosofien bag projektet Turbo Plant, der med base i Food Innovation House, på bare 15 måneder har sat skub i afsætningen hos 44 plantebaserede virksomheder. Hemmeligheden er et knivskarpt fokus på at matche de rigtige mennesker, virksomheder og produkter.

Da Dina Food i begyndelsen af 2023 tager et nyt produkt ind i sortimentet af de kager og desserter, som virksomheden leverer til foodservicebranchen, er det ikke helt tilfældigt. Forud er der gået et forløb, hvor Dina Food’s nye leverandør, Bælg, har fået hjælp hos Turbo Plant til at gøre deres kikærte-baserede snackprodukt til en kommerciel succes – og til at lede efter lige præcis en samarbejdspartner som Dina Food.

– Vi har aldrig været i tvivl om, at vi har et rigtig godt produkt, fortæller Mikkel Præst, den ene af tre partnere i Bælg, der fremstiller produktet ’konfekt-hapsere’ af danskproducerede kikærter og mørk chokolade.

– I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter. Det betyder ikke bare, at vi hurtigere er nået frem til en levedygtig forretning – vi har også været lettere om hjertet undervejs, forklarer han. Og netop det attraktive produkt er også medvirkende til det succesfulde samarbejde.

– Produkter og virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling, bliver mere og mere attraktive og konkurrencedygtige i en tid, hvor kunder og samarbejdspartnere kalder på handling og øget fokus på bæredygtighed. Produktionen af plantebaserede fødevarer baseret på lokale råvarer er som regel mindre skadelig for miljø og klima end mere eksotiske og animalske alternativer er, og det forhold er med til at åbne nye døre, siger Anders Ziegler Kusk, programleder hos Industriens Fond, der støtter op om Turbo Plants arbejde i den danske fødevaresektor.

Individuelt fokus er afgørende

For Bælg har fokus på foodservice og samarbejdet med en distributør vist sig at være det helt rigtige, men alle virksomheder er forskellige.

– Derfor spilder vi ikke tiden på one-sizefits-all-forløb, men går direkte ind og identificerer, hvad der står i vejen for et større gennembrud på markedet. Og så løser vi det, fortæller Gitte Brøndum, der som projektleder i Turbo Plant er den første, som virksomhederne møder, når de viser interesse for projektet.

Det er blandt andet hende, der står for screeningen af indtil videre 60 virksomheder og sørger for, at de får den rigtige hjælp. Det kan for eksempel være strategisk rådgivning hos virksomhedskonsulenterne Kombination, sparring på smag og tekstur hos Per Mandrup, kulinarisk coach og tidligere Michelin- kok, hjælp til messedeltagelse i udlandet eller lignende ydelser, som projektet kan trække på gennem en kreds af partnere med specialviden inden for forskellige grene af fødevarebranchen.

– Der er nogle ting, der skal være på plads, for at en indkøber overhovedet er interesseret i at snakke med dig – og der hjælper vi virksomhederne, så de undgår nogle dyre og tidskrævende fejl, forklarer Gitte Brøndum, der selv har mangeårig erfaring som indkøbschef i dagligvarehandlen.

–  I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter, siger Mikkel Præst, partner i Bælg.

Matchmaking rimer på afsætning

En vigtig ingrediens i Turbo Plants succes er, at man ikke nøjes med at rådgive og vejlede.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet, fortæller Gitte Brøndum.

– Særligt for de mindre virksomheder er det ikke altid nok at få en stor ordre i hus. Man er også nødt til at have tænkt produktionskapacitet og distribution ind i ligningen – her er det helt afgørende at have de rigtige aftaler på plads, forklarer hun og siger, at netop Bælg og Dina Food er et godt eksempel på et match, der skaber fremdrift.

Turbo Plant har afviklet flere matchmaking-arrangementer
blandt andet med Lidl, hvor en gruppe virksomheder præsenterede deres produkter for kædens indkøbere. Det førte efterfølgende til, at virksomheden RAW Culture udviklede en kombucha specielt til Lidl. Indenfor foodservice afholdt man i januar et stort arrangement med omkring 90 deltagere, hvor indkøbere fra foodservice havde mulighed for at møde plantebaserede virksomheder.

– Vi er i dialog med flere dagligvarekæder og foodservice-leverandører og har matchmaking-arrangementer i kalenderen for resten af 2023, fortæller Gitte Brøndum.

Hun er blandt andet ved at forberede en tur til Amsterdam, hvor det er lykkedes at få en aftale med én af landets største foodservice-leverandører, der leder efter nye plantebaserede fødevarer til sortimentet.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet.

Hele værdikæden i spil

Gitte Brøndum er ikke i tvivl om, at en af grundene til, at det er lykkedes Turbo Plant at skabe resultater på kort tid er, at der løbende udvikles og testes nye idéer til, hvordan man bedst hjælper de plantebaserede virksomheder.

– Det er undervejs gået op for os, at der bliver udviklet rigtig mange nye, spændende plantebaserede ingredienser. Men det er en udfordring for ingrediensleverandørerne og produktudviklerne i fødevareindustrien at finde hinanden og få det omsat til gode produkter, fortæller hun.

– Derfor har vi søsat et produktudviklingsnetværk og specielle matchmaking-arrangementer, hvor et lille hold produktudviklere går i køkkenet og eksperimenterer med for eksempel kartoffelprotein eller fermenterede råvarer.
På baggrund af de positive erfaringer og resultater arbejdes der nu på at skaffe midler til at fortsætte projektet efter udgangen af 2023.

Turbo Plant

Turbo Plant er et toårigt projekt, der skaber vækst hos plantebaserede fødevarevirksomheder.

Projektets partnere:

Mærkevareleverandørerne, Culinary Institute by Vejle Erhverv, Kombination, Efiko, Heco et al, Dansk Vegetarisk Forening, Food from Denmark og Bio Aus Dänemark. Turbo Plant er støttet af Industriens Fond.

Læs mere: www.TurboPlant.dk

Målrettet efter- og videreuddannelse med SDUx

Syddansk Universitet, DANDY Business Park og Vejle Kommune etablerer en ny hub, der skal eksperimentere med nye formater for livslang læring og sammenhængskraft mellem universitetet og arbejdsmarkedet.

SDUx er resultatet af et veletableret samarbejde mellem virksomheder og institutioner i trekantområdet. X’et skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og efter- og videreuddannelse. – DANDY Business Park har i flere år samarbejdet med forskere på Syddansk Universitet. Men med SDUx kommer universitetets folk endnu tættere på virksomhederne, fordi brobyggere mellem universitet og virksomheder rent fysisk kommer til at have deres hverdag her i parken, forklarer Jørgen Andersen, direktør i DANDY Business Park. Placeringen i DANDY Business Park, en veletableret innovations- og erhvervspark med 200 virksomheder og et stærkt erhvervsnetværk, skal styrke muligheden for at målrette kurserne til både virksomheder og den enkeltes behov.

Innovationskraft og vækst

I SDUx arbejdes der på at udvikle alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater. Formålet er at bidrage både til den enkeltes livslange læring og virksomhedernes samlede innovationskraft, vækst og produktivitet. – Det er vigtigt for SDU at komme tæt på og være i dialog med virksomhederne, så vi i samarbejde kan udvikle de helt rigtige tilbud til den enkelte virksomhed. Det indebærer dels, at kurserne har relevant og inspirerende indhold, men det har også stor betydning, at det praktiske rammer plet. Det kan være ift. at uddannelsestilbuddet ligger på nogle tidspunkter, som er afstemt med deltagernes arbejdsuge og afholdes i deres nærområde, udtaler Helle Waagepetersen, prorektor på SDU.

AI og bæredygtighed

SDUx skal være en agil struktur, som tilpasser sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger. Fokus i de første år er digitaliseringen og den grønne omstilling som taler ind i samfundsrelevante områder eller brancher. Det vil blandt andet tage udgangspunkt i:

  • AI/digitalisering
  • Grøn omstilling/bæredygtighed

SDU har taget hul på en rekrutteringsproces for at finde frem til de to medarbejdere, som fra august placeres i DANDY Business Park for at arbejde målrettet med SDUx og være bindeledet til SDU. Vi forventer at opstarte med eftervidereuddannelsestilbud allerede fra efteråret 2023.

Klar, parat – ESG

– Start med at få plukket de lavthængende frugter, få lagt en strategi og kom i gang med rapporteringen, for der går ikke mange år, før virksomhederne vil blive mødt af krav fra omverdenen enten fra kunder, medarbejdere eller lovmæssigt. Sådan lød opfordringen fra konsulent, Ditlev Sloth Pless fra Deloitte, som i sit oplæg anbefalede de interesserede tilhørere at begive sig ud på bæredygtighedsrejsen.

Med overskriften ”Dine kunder og konkurrenter transformerer sig, gør du?” rådede afdelingsleder hos Deloitte i Region Syddanmark, Ditlev Sloth Pless, deltagerne til at komme i gang med at arbejde med bæredygtighed og ESG. Virksomhederne vil få brug for at finde de rette emner, targets og initiativer for deres ESG-arbejde og begynde at skabe et validt datagrundlag, som kan danne fundament for deres kommunikation og rapportering.

– Virksomhederne vil få brug for at definere og måle på de rette emner, targets og initiativer deres ESG-arbejde og begynde at et validt datagrundlag, som kan danne fundament for deres kommunikation og rapportering, forklarede Ditlev Sloth Pless.

Et af formålene med at få lavet rapporteringen kan for eksempel være at fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye, fordi kunderne i stigende grad stiller krav til virksomheder omkring både etiske, sociale og miljømæssige forhold. Det samme gælder i forhold til medarbejdere.

– Det er nemmere at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man som virksomhed fokuserer på ESG, konkluderede han.

Hvad betyder ESG?

Enviromental – hvordan påvirker din virksomhed miljøet såsom CO2- udledning, råvareforbrug, vandforbrug, affaldssortering og ressourceforvaltning

Social – handler om din virksomheds interaktion med samfundet og dens interessenter så som medarbejdere, kunder, leverandører og det lokale samfund. Det kan også omfatte arbejdsforhold, menneskerettigheder, diversitet, inklusion og kundetilfredshed

Governance – handler om virksomhedens ledelse og styring herunder foreksempel etiske principper, ansvarlig beslutningstagning og gennemsigthed i rapportering

Start med de nemme tiltag

– Når man som virksomhed begynder at fokusere på ESG, vil det ofte være mest overskueligt at starte med at minimere forbruget og dermed mindske den negative påvirkning af miljø og klima, og det er der intet i vejen med, ifølge Ditlev Sloth Pless.

– Start med at tage de lavthængende frugter – kan man sætte solceller på taget?

Kan man lave nogle fantastiske tiltag, som både hjælper på ESG-agendaen – men også minimerer omkostningerne til for eksempel energi, vand eller brændstof, så det bliver en rentabel forretning?

De nye ESG-regler er vigtige for din virksomhed, fordi de første virksomheder allerede i 2024 bliver omfattet af lovkrav om bæredygtighedsrapportering.

Bankerne og pensionskasserne kommer også til at spille en kæmpe rolle i forhold til ESG, forklarede Ditlev, som opfordrede virksomhederne til at være på forkant.

– Gå ud og tal med jeres bank om, hvilke krav de kommer til at stille til jer fremadrettet.

Og hør dem ad, hvilke gode, grønne lån de potentielt så kan give jer, hvis I lever op til de her krav.

Ditlev Sloth Pless anbefalede samtidig at få udviklet en omverdensanalyse, fordi det kan betale sig at se på, hvilke krav kunderne og bankerne stiller.

– Hele kongstanken med det her EU-direktiv er at flytte kapitalstrømme over i bæredygtige investeringer og at gøre det nemmere for investorer at tænke og investere bæredygtigt, fortalte Ditlev.

Men selv om der sker meget på området netop nu, er den forretningsstrategiske gulerod til at få øje på lidt endnu.

– Der er stadig mulighed for at opnå konkurrencemæssige fordele, fordi man kan gøre noget ekstra for at differentiere sig. Men lige om lidt, så bliver det her en hygiejnefaktor ’en licence to operate’ noget, man skal gøre, for at man overhovedet bliver inviteret med til bordet.

– Det er nemmere at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man som virksomhed fokuserer på ESG, sagde Ditlev Sloth Pless.

Afslutningsvis præsenterede han et nyt digitalt ESG-værktøj, ESG Profilen, som kan hjælpe virksomhederne med for alvor at tage de første skridt mod at begynde at opsamle data og få fastlagt en konkret bæredygtighedsstrategi.

Gratis digitalt ESG-værktøj

Til at hjælpe dig godt i gang med at få overblik over, hvad du skal have med i virksomhedens ESG-rapport, kan du bruge et nyt udviklet værktøj kaldet ESG Profilen.

Værktøjet er udviklet til at gøre det mere overskueligt at samle og analysere din virksomheds bæredygtige indsatser, markedets krav samt hvilke potentialer der er at bygge videre på.

ESG Profilen er udviklet i et partnerskab mellem Lederne, Deloitte og Danske Bank og giver et samlet overblik over din virksomheds indsatser og krav inden for miljø, sociale forhold og ledelse.

Prøv det gratis her: https://esgprofilen.lederne.dk/esg-profilen

Et af de første step til at komme i gang med ESG-rapportering er at få identificeret fokusområderne og få lagt en plan. Man kan for eksempel bruge Deloittes model til at få indplaceret virksomheden på baggrund af, hvor den er i dag, og hvor du ønsker, den skal være om tre til frem år.
© 2022 Deloitte Climate & Sustainability

ESG som innovationsdagsorden skaber øget konkurrenceevne

Der var fart på fredag formiddag 12. maj i den fyldte event-sal QUANTUM i AI Innovation House. Et stærkt lineup af veloplagte oplægsholdere klædte de over 80 deltagere på til den nære ESG-fremtid.

Dagens keynote speaker var Trine Plambech, Director of Digital Sustainability og ansvarlig for Alexandra Instituttets forretningsområde ’Digital Bæredygtig Omstilling’. Hun har over 20 års erfaring med bæredygtig innovation og fortalte om, hvordan digitalisering kan være en game changer til vejen mod en bæredygtig omstilling.

– Digitalisering kan fremme alle 17 verdensmål, og der er dermed ingen af de udfordringer, vi står overfor, hvor digitalisering ikke vil være relevant. Digitalisering muliggør helt nye måder at løse de udfordringer vi står overfor, hvilket gør det så interessant, sagde Trine Plambech og fortsatte:

– Virksomheder, der bruger digitalisering som løftestang for bæredygtig omstilling, vil også typisk opleve, at den øgede digitalisering vil have andre positive effekter, som kan fremme virksomhedens konkurrencekraft.

Med strategisk og operationel brug af data og digitalisering som for eksempel kunstig intelligens, robotter, droner, sensorer osv. kan bæredygtig omstilling give mening både for klima og bundlinje. Det kom Trine Plambech med et konkret eksempel på.

– Virksomheden Queen Flowers, der er verdens største producent af blomsten Kalanchoe, har udviklet en algoritme, der kan sørge for optimale vækstbetingelser i drivhuset, samtidig med at der spares energi, og man sikrer at energien bruges, når den er grøn og billigst.

Som en af de førende eksperter inden for digitainability fremhævede Trine Plambech også, hvordan digital og bæredygtig transformation kan berige hinanden.

Hvad betyder ESG?

Enviromental – hvordan påvirker din virksomhed miljøet såsom CO2- udledning, råvareforbrug, vandforbrug, affaldssortering og ressourceforvaltning

Social – handler om din virksomheds interaktion med samfundet og dens interessenter så som medarbejdere, kunder, leverandører og det lokale samfund. Det kan også omfatte arbejdsforhold, menneskerettigheder, diversitet, inklusion og kundetilfredshed

Governance – handler om virksomhedens ledelse og styring herunder foreksempel etiske principper, ansvarlig beslutningstagning og gennemsigthed i rapportering

”Jeg synes, det har været et fantastisk godt program, og man føler virkelig, at det kører lige fra det ene til det næste til det tredje til det fjerde. Det har været kompetente og charmerende foredragsholdere, så jeg synes, det har været en rigtig fin proces, vi har været igennem, og man står meget bedre her bagefter.”

Finn Ulbæk, direktør, Den Danske Udbudsportal

ESG for begyndere – bæredygtig viden, netværk og toneangivende aktører

Det kræver et vedvarende fokus at tage ansvar for en bæredygtig fremtid. Derfor er ESG-arrangementer en vigtig prioritet i DANDY Business Park og interessen er tydeligvis gensidig for husets lejere og partnere.

– Det er vigtigt ikke at være berøringsangst med ESG og tage et skridt ad gangen i retningen mod at blive endnu mere bæredygtige. Til at gøre vejen mod lovpligtig bæredygtighedsrapportering mere farbar er events som dette afgørende både for os som erhvervspark og vores lejere og partnere, siger Michaela Andersen, COO, AI Innovation House. Til eventet ’ESG for begyndere’ var der da også næsten fuldt hus, imens en bæredygtighedsblomst af værktøjer og inspiration blev foldet ud af de mange oplægsholdere.

– Der var en helt fantastisk stemning i Quantum hele formiddagen. Det er sjældent, man kan afholde et event, hvor folk har tid og mulighed for at blive hængende fra start til slut, uden at nogen begynder at liste videre, men det skete til dette arrangement. Det viser, hvor stor betydning ESG har for mange virksomheder i dag, siger Michaela Andersen.

”Vi vil så småt begynde at arbejde med ESG og har ikke helt fået svar på det hele endnu. Det har givet nogle flere spørgsmål og nogle flere overvejelser. Et punkt, som vi kæmper utrolig meget med, er at finde ud af den her validering af den data, som vi samler op. Det kunne være fedt, hvis vi på et kommende seminar kunne få svar på, hvordan vi kan være sikre på, at den data, som vi får, er så valid som mulig.”

Martin Eggert, CSO, Zispa

Vil du også blive klogere på ESG?

Gik du glip af eventet ’ESG for begyndere’, så sæt kryds i kalenderen 27. oktober, hvor ‘ESG for begyndere vol II’ finder sted.

”Vi kan ikke gemme os som mennesker, når vi vil skabe en virksomhed”

Hun er løvinde og blandt de nye navne i Kraks Blå Bog. Og så er hun 12-tals-pigen, der drømte om at blive retsmediciner, men blev advokat, koncerndirektør og i dag står i spidsen for Nordic Female Founders. Mia Wagner var key note speaker på Innovationsfestivalen. Efterfølgende fik vi et interview med hende.

I det øjeblik Mia Wagner får ordet på scenen, siger hun:

– Jeg har stadig ikke vanen efter corona med at stå foran så mange mennesker.

Ærligheden slår tonen an til et meget personligt indspark fra festivalens hovedscene.

Ingen kan være i tvivl om, at innovation er afgørende, hvis man vil klare sig som virksomhed, land og kontinent. Men til trods for, at vi oftere og oftere hører ordet, og at Mia Wagner træder op på scenen netop på en innovationsfestival, så er et af hendes budskaber, at innovationskraften i EU er faldende. For hende at se et faktum, der ikke alene har betydning for den økonomiske vækst men også vores grundlæggende værdier, der kommer under pres.

– Vi har brug for i Europa at være økonomisk stærke og vækste for at blive set. Gør vi ikke det, er der andre, der tager over med deres værdier. Vi skal derfor være opmærksomme på både at vækste og holde godt fast i værdier om demokrati og rettigheder, uddyber Mia Wagner.

Lighed kræver forskelsbehandling

Udover, at innovation i Europa er faldende, er Danmark det nordiske land, der er markant ringest til ligestilling.

Blandt de tal, Mia Wagner bringer til torvs, er, at kun 1,5% af investeringer i Danmark går til startups med kun kvindelige stiftere, mens 6,7% går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere. Ser man på europæiske kapitalfonden har 22% en eller flere kvindelige partnere i deres partnerskab, mens de 78% udelukkende har mandlige partnere. Det til trods for, at kvinder influerer på 80% af det globale forbrug. Skal man ændre på det, handler det for den populære løvinde om at skabe miljøer, der henvender sig særligt til kvinder. Så innovative miljøer med mere ligestilling kræver med andre ord forskelsbehandling.

– Forskning viser, at 80 % af kvinder er optagede af
at skabe en positiv samfundsforandring, og det er også min oplevelse med de kvinder, jeg møder. Det motiverer simpelthen ikke kvinder, hvis man siger ’skab en stor virksomhed, og du bliver meget rig’, lyder det fra Mia Wagner.

En mulig årsag er for hende at se, at mange af os kvinder er vokset op med, at det ikke er en værdi for kvinder at fylde meget. Så rigdom og vækst motiverer os ikke og kan lige frem virke intimiderende.

– Det virker ikke som noget, vi tror på, at vi kan. Derfor vil mange kvinder hellere gå med små skridt og lige så langsomt opdage, hvad de kan, mener Mia Wagner, som oplever, at mange kvinder har et meget holistisk perspektiv og er gode til og meget bevidste om at være en del af et helt samfund.

Forbløffende mange kvinder synes bare ikke, de er dygtige nok til at drive selvstændig virksomhed. Samtidig efterspørger de åbenhed, respekt og anerkendelse af, at man gerne vil gøre tingene på en anden måde. At man måske ikke er med på cykelholdet eller kan tage til bestyrelsesmøder midt i aftensmaden. Friheden for pokker – er det ikke derfor, vi er blevet iværksættere, lyder det fra scenen. En kommentar, der høster bifald fra publikum.

– Jeg bliver ofte spurgt om det med forskellen på mænd og kvinder. Og jeg hader at tale kasser. Vi skal være opmærksomme på, at vi har nogle overordnede strukturer og narrativer, som bliver en begrænsning, siger Mia Wagner.

Et narrativ er, at kvinder er mere omsorgsfulde og gode til det med følelser.

– Men vi er meget mere end det. Vi er også grundige og dygtige lige som mændene. Derfor skal vi brede kvinders spilleplade meget mere ud, og vi skal blive meget bedre til at se det hele menneske, siger Mia Wagner og peger på, at samtalen skal ud i klasseværelserne og med ved middagsbordet.

Jeg var en fiasko

Vigtigheden af at blive set som det hele menneske har den kendte løvinde mærket på egen krop. 12-tals-pigen, der blev advokat, blev nemlig også ung fraskilt mor med to børn og en alt for stor villa. I advokatmiljøet var hun altid bagud på point, men ville gerne vise, at hun kunne klare opgaverne. Hun arbejdede hele dagen, tog hjem og var mor og fandt telefonen frem efter børnenes sengetid. Udnyttede tiden til klientsamtaler, inden hun skulle forberede næste dags retssag. Et liv, der endte med, at hun fik stress og måtte trække sig.

I dag bruger Mia Wagner sine erfaringer kombineret med ønsket om at gøre nytte i Nordic Female Founders. Fordi kvinder er så meget en minoritet inden for iværksætteri, er fokus både at løfte kvindelige iværksættere og modne kvindelige investorer. Her har betragtninger omkring at se på det hele menneske en stor betydning.

– For mig er det først og fremmest vigtigt at være et forbillede, jeg selv kan stå inde for. Vi kan ikke gemme os selv som mennesker, når vi skal skabe en virksomhed. Vi skal passe på os selv og ikke kun have fokus på kapital – men også på, hvad der
er bæredygtigt for os selv, lyder det fra Mia Wagner.

Det var tydeligt, at der var stor interesse for at tale med Mia Wagner efter hendes oplæg, og interessen var gengældt. Ikke blot tog hun sig tid til dem, der kom hen til hende. Hun var inde at se flere af husene i DANDY Business Park og var imponeret over, at der ligger en Innovationspark i Vejle med flere end 200 virksomheder.

– Det var en fantastisk dag. Det var jo skabertrang på det smukkeste. At møde så mange mennesker, der vil skabe noget nyt, og netop det, at vi gør det sammen. Min egen erfaring er, at netop det, at vi skaber sammen, giver den største og mest effektive vækst. Vi har brug for at samle mange kompetencer og netop have diversiteten, så vi får belyst problemstillingerne fra så mange vinkler som muligt, slutter Mia Wagner.

Kort om Mia Wagner

Mia Wagner er co-founder og CEO I+ Nordic Female Founders, som hun har stiftet sammen med Anne Stampe Olesen.

Gennem flere sæsoner har Mia Wagner været løvinde i det populære DR-program Løvens Hule.

Mia Wagner er uddannet jurist og har i en årrække været advokat i Advokat-firmaet Wagner og partner i Wagner Advokater.

Fra 2017-2020 stod Mia Wagner i spidsen for den familieejede koncern Freeway.

Hun bestrider i dag flere bestyrelsesposter blandt andet i UNICEF Danmark.

”Vi må aldrig blive mætte”

Kokken Thorsten Schmidt sendte Innovationsfestivalen en tur i rummet. Vi tog ham bagefter med over i Food Innovation House til en snak om bæredygtighed, innovation og vigtigheden i at turde dumme sig.

“Hvor mange kuverter skal du bruge? Og hvornår skal serveringen køre?” Sådan lød det fra kokken, Thorsten Schmidt, da han sad på en restaurant sammen med astronaut, Andreas Mogensen, inden Andreas skulle være den første dansker i rummet i september 2015.

“Ni kuverter om seks måneder,” svarede Andreas. En opgave, der lød ligetil for en kok med erfaring fra blandt andet Molskroen og sin egen restaurant Malling & Schmidt og på nuværende tidspunkt er cofounder og medejer af restaurant Barr i København.

Andreas Mogensen havde nemlig et ønske om at servere et festmåltid til sine kollegaer på den russiske rumstation ISS, så astronauterne kunne smage noget lidt mere spændende end frysetørret mad.

Med sit første bud på en menu tog Thorsten højde for tyngdekraften, der hurtigt kan skabe et scenarie værre, end når små børn leger med maden, hvis ikke maden bliver lavet i den rette konsistens og indpakning.

Det var dog ikke den eneste udfordring, Thorsten Schmidt fik undervejs. Han fik det ene regelsæt efter det andet fra European Space Agency (ESA). For holdbarhed. Holdbarhed i stuetemperatur. Indpakning af fødevarerne. Og det hele blev ændret flere gange. Frem og tilbage. Hver gang Thorsten troede, at nu var den der, så kom der et nyt benspænd, der krævede justeringer i menuen.

– Jeg kom til at sige engang, ”If you want to go to Mars, then bring af chef,” det lærte jeg på den hårde måde, griner han fra scenen.

Benspænd på benspænd

Da Thorsten præsenterede maden, som, han troede, var klar til rummission, lød det fra ESA: “Hov, vi glemte at fortælle, at man mister smagssansen i rummet.” Tyngdekraften sender nemlig et overtryk til hovedet, der virker som at holde sig for næsen, når man spiser.

”Det kunne I da godt have sagt for fire måneder siden,” udbryder Thorsten. Alligevel tog det ikke pusten fra ham.

– Jeg er en stor nørd, så det gav mig bare blod på tanden, fortæller han.

Nørden kom til live, da Torsten fandt måden at kompensere for den manglende smagssans: Vagusnerven. 30 % af nervefibrene i vagusnerven er motoriske og styrer fordøjelsen, mens 70% er sensoriske. Ligesom din tunge kan registrere gode og dårlige smage, så kan vagusnerven også registrere sødt, fedt og salt nede i maven og sende signaler op til belønningssystemet om, at det her er godt. Helt uden hjælp af smagssansen.

– Jeg tænkte, hey, det er et godt trick! Jeg kan simpelthen designe maden til at aktivere belønningssystemet og få astronauterne til at fortolke den gode smag på anden vis.

Det endte også med en stor ros fra Andreas Mogensen og hans kollegaer, da måltidet blev serveret på rumstationen.

Den mest ekstreme form for bæredygtighed

Men hvad kan vi bruge Thorstens Schmidt humoristiske oplæg om en 3-retters gastronomisk oplevelse i rummet til her på jorden? Vi har sat os over i Food Innovation House, hvor Thorsten får spørgsmålet. Mens han sidder i kantinens bløde krog, kigger han op i luften og reflekterer over spørgsmålet, inden gejsten buldrer frem i svaret.

– Space er den mest ekstreme form for bæredygtighed. Det er full cirkel. På jorden er bæredygtighed forankret i en marketingsafdeling og skal passe ind i et excelark, men hvis vi skal opnå målet om bæredygtighed, skal vi være meget mere ambitiøse, siger Thorsten Schmidt og tilføjer:

– Som virksomhed kan du ikke være bæredygtig på alle fronter, men så vælg et område, hvor du går all in og nørder det til mindste detalje.

Bevar nysgerrigheden

Men hvornår skal man så gå i gang? I fødevarebranchen lyder der bæredygtighed, økologi og plantebaseret alle vegne. Alligevel kan nogle virksomheder måske fristes til at vente på, at udviklingen er længere, før de selv hopper med på bølgen. Det er en stor fejl, mener Thorsten Schmidt, for ”play it safe”-strategien holder ikke i fremtiden.

– Vi har ikke tid til at vente på i morgen, for så har vi tabt på forhånd. Vi skal hoppe ud i det og turde dumme os, for det er det, vi lærer af, det er det, der skaber udvikling, siger han.

Der er ingen tvivl om, at det er udfordringer og benspænd, der driver Thorsten Schmidt. Og det drive, mener han, der mangler mere af i samfundet.

– Det er vigtigt, at vi bevarer nysgerrigheden. Vi må aldrig blive mætte, men skal altid have appetit på mere. Mæthed giver stilstand, mens appetit flytter grænser og er med til at skabe nyt.

Når håndværker og akademiker mødes

Men hvis det er et problem, at udviklingen i en virksomhed tager udspring i en marketingafdeling eller ledelsen, hvor starter man så den ambitiøse rejse? Det har Torsten Schmidt også et konkret svar på.

– Magien sker, når håndværkeren og akademikeren mødes. Det kan også være en god idé at få en nørd udefra til at stille spørgsmål og ryste posen.

Men det er vigtigt at bringe de folk i spil, der faktisk sidder og arbejder med tingene.

Mad som medicin

Space er ikke det eneste område, der optager Thorsten Schmidt i sine innovative madprojekter. Lige nu er hans opmærksomhed også rettet mod genforskning inden for sundhed, som kan overføres til fødevarer.

– Jeg mener jo generelt, at mad er medicin, og vi bør fokusere mere på de naturlige ting, der kan helbrede os frem for kemi. Det er ligesom musik. Hvis der er en tone, der lyder forkert, kan vi godt lægge en ny tone indover, men det ændrer stadigvæk ikke ved, at der er noget, der lyder forkert i baggrunden.

Vi bør altså kigge på kroppens grundelementer, døgnrytme, kost, motion og mentale stimuli, før vi begynder i semi automode at putte medicin i folk, siger Thorsten Schmidt. 

Han nævner blandt andet, hvordan man bruger genforskning til behandling af kræft.

– Man har fundet ud af, at der er stoffer i fødevarer, der trigger forskellige reseptorer i kroppen og på den måde kan være med til at forbedre modsvaret mod f.eks kræftceller. Det er vanvittigt spændende, udbryder Thorsten Schmidt.

Han fortæller, at selv en murers spartelteknik kan inspirere ham til at lave en paste til en ret. Og selvom fokus altid er på at omsætte viden til fødevareudvikling, så mener han, der er én ting, der altid skal være der for, at man kan skabe innovation.

– Kilder det i maven, og er der måske lidt frygt, så kører hjulene, og vi er i gang med at innovere.

Thorsten Schmidt er ikke færdig med at arbejde med innovativ rummad. Til sommer 2023 eller 2024 skal Andreas Mogensen tilbage til den russiske rumstation ISS, og her vil man nok komme til at høre mere til samarbejdet mellem de to nørder.

Mission to Mars programme

Under temaet space food var den belgiske fødevarevirksomhed Puratos også på scenen. Puratos har nemlig en mission. De vil være den første virksomhed til at producere brød på Mars. Derfor har man sammen med en række partnere skabt Space-Bakery Consortium i Belgien under en samlet finansiering på over 6,3 millioner euro. Ingen ilt, høje koncentrationer af kuldioxid, en gennemsnitlig daglig temperatur på -60°C og støvstorme er ikke de rette betingelser for at dyrke afgrøder eller bage brød. Derfor undersøger man, hvordan man effektivt kan dyrke korn i hermetisk lukkede og fuldt kontrollerede miljøer. Forskningen kigger ikke kun på at designe brødproduktion til Mars, men også på at forbedre miljøaftrykket under dyrkningen af hvede.

Vejles unge fik en flot buffet af uddannelser

Mulighederne var lagt frem, da elever fra ungdomsuddannelser i Vejle Kommune besøgte DANDY Business Park til Inspirationsdag. Eleverne fik mulighed for at snuse, smage og lytte. Målet med dagen var at give endnu bedre forudsætninger for at træffe det rette valg for fremtiden.

Busser fyldt med 350 unge fra hele Vejle ankom til DANDY Business Park, hvor dagen stod i uddannelsernes tegn. Eleverne blev budt velkommen med sandwich, vand og bænke uden for til at sidde og nyde det gode vejr og løbende vende dagens input. I teltene stod de videregående uddannelsessteder fra Trekantområdet klar til at inspirere og fortælle om mulighederne for fremtiden.

Til at kickstarte dagen kom Erhvervs- og Turismechef i Vejle Kommune Morten Damgaard.

– Hvor mange ved, hvad de skal næste år, spurgte han?

De få hænder i vejret understregede vigtigheden af dagen. For hvordan vælger man lige sin fremtid, når man er teennager, og mulighederne er uendelige? Sabbatår og potentialet i et pusterum blev også taget op i Morten Damgaards velkomsttale.

Uddannelserne indtog scenen

I løbet af dagen kunne eleverne gå rundt til de enkelte stande og stille spørgsmål. Nogle af uddannelserne fik også taleplads på scenen. 18-årige Freja Silkeborg fra Vejle Tekniske Gymnasium lyttede særligt nysgerrigt med, da ingeniøruddannelsen indtog scenen.

– Jeg håber at finde ud af, om ingeniørfaget er noget for mig, og jeg skal rundt og snakke med de studerende, der er med på standene og høre, hvad de har gjort sig af overvejelser omkring uddannelsen, siger Freja og tilføjer:

– Jeg fandt ud af, at der er to muligheder inden for ingeniøruddannelsen, hvor den ene er mere praktisk, og det, tror jeg, lige er mig. Jeg vil gerne have noget mellem fingrene og ikke kun sidde med hovedet i bøgerne. Jeg er særligt interesseret i det biokemiske, hvor man for eksempel kan bruge alternative ting til at udvikle mad.

Ikke en kamp om elever

Hos uddannelsesstederne lød det samme budskab. Dagen var ikke en kamp om at rekruttere studerende, men et sted hvor mulighederne blev præsenteret. For det handlede om, at eleverne skal træffe det rigtige valg for dem.

Én af dem, der havde brug for at blive klogere på det rette match, var 17-årige Laurits Fuelsbjerg Jensen fra Rødkilde Gymnasium. Han har ligesom Freja en drøm om at blive ingeniør, men har også en startup i maven. Så da iværksætter Rasmus Haven fra fødevarevirksomheden Noly Food gav et indblik i iværksætterlivet, blev Laurits endnu mere tændt på sin drøm.

– Det var fedt med et personligt oplæg fra en iværksætter, der taler ud fra egen erfaring. Jeg har været i tvivl, om jeg skulle gå ingeniør-vejen eller startup-vejen, men nu har jeg fundet ud af, at man kan kombinere de to og skabe en idé og en virksomhed under sin uddannelse, fortæller Laurits.

Hjem og undersøge nærmere

For at gøre dagen lidt sjovere kunne eleverne deltage i konkurrencen ”Tip en 12’er”. Sidst på dagen var der præmieoverrækkelse, inden busserne igen blev fyldt, og turen gik hjem. Både Freja og Laurits vidste, hvad der nu skal skulle ske.

– Jeg er blevet bekræftet i, at ingeniøruddannelsen kunne være noget for mig. Nu har jeg fået et indblik i de forskellige retninger og skal hjem og undersøge nærmere, hvilke muligheder der er inden for uddannelsen, siger Freja.

– Nu ved jeg, at det godt kan lade sig gøre at kombinere uddannelse med iværksætteri. Så nu skal jeg hjem og kigge nærmere på, hvilket valg jeg vil tage, lyder det fra Laurits.

 

Inspirationsdag for Vejles ungdomsuddannelser

Inspirationsdagen er til for elever på ungdomsuddannelser i Vejle Kommune for at gøre dem klogere på de mange muligheder for fremtidig studie- og karrierevalg og give mulighed for at stille spørgsmål til uddannelserne. Bag eventet står Vejle Kommune og DANDY Business Park.

 

Planter former fremtiden

En konstruktiv paneldebat om ‘Klima og plantebaserede fødevarer – hvilke perspektiver ser vi?’ viste, at en vigtig del af fremtiden tilhører den ikke-animalske mad. Og måske kan det skabe en unik eksportmulighed for danske virksomheder.

Vi står på tærsklen til store forandringer i vores kostvaner. Kød og animalske fødevarer bliver generelt mere og mere ressourcetunge – både økonomisk og på klimaregnskabet. Der skal forandring til.

Folketingspolitiker, Christoffer Melson, indledte sin taletid med at redegøre for, hvordan politikerne gennem de seneste år, bl.a. med den seneste landbrugsaftale, har prøvet at bane vejen for flere planteprodukter.

– Vi har skabt rammerne, men jeg tror, de sande resultater skal komme nedefra, fra innovative producenter, der skaber gode forretningsmodeller for at markedsføre nye typer af fødevarer, sagde han.

Bolden blev hurtigt grebet af ildsjælen – og sælgeren – Henrik Lund.

– Vores branche prøver at booste budskabet om, at planter smager godt og er klimaneutrale. Det kunne politikerne jo også godt have sagt. Men vi er klar til at løfte ansvaret, når de nye kostråd er uforståelige!

Madspild og leverandørkrav

Naturli’-direktøren fremstod som et engageret eksempel på, hvor en driftig erhvervsvirksomhed – eller branche – kan bidrage til at drive udviklingen fremad med innovative og gennemtestede produkter.

Et eksempel på de store kræfter, som også det offentlige besidder, var sygehusdirektør, Christian Sauvr, fra Sygehus Lillebælt. Her har man i flere år arbejdet med at forbedre bespisningen, så den både blev mere grøn og faldt mere i patienternes smag.

– Vi har reduceret madspild med 25 %. Den vigtigste årsag er, at maden er blevet individualiseret til den enkelte patient, hvor vi tidligere havde et omfattende menukort.

Besparelserne på madspild er investeret i andre initiativer til gavn for patienterne, forklarede Christian Sauvr.

Ud over at lave mad på den måde, patienterne bedst kan lide, har Sygehus Lillebælt også arbejdet med markering på menukortet af madens klimabelastning (helt enkelt med rød-gul-grøn).

Alle paneldeltagere bakkede i øvrigt op om ideen, at aftagere – offentlige eller private (som for nylig COOP) – stiller krav til varernes bæredygtighed, som leverandørerne skal leve op til.

Et lovende eksportmarked

Udviklingen arbejder for de bearbejdede planteprodukter for tiden. Lidl sælger Naturli’s smørerstatning i hele kæden, og de nyudviklede produkter står i køleren ved siden af gammeldags smør.

Andre fordele ved de plantebaserede varer er, at de normalt ikke kræver energikrævende nedkøling og at de har lang holdbarhed. Og hvis danske producenter udvikler velsmagende produkter samtidig med, at vores udviklingsstærke landbrug kommer med på vognen, er der basis for at indtage et globalt marked.

– I dag kender amerikanerne kun dansk wienerbrød eller bacon. Men om 10 år vil det første, de forbinder med Danmark, være grønne, velsmagende produkter, lovede Henrik Lund med stor selvtillid.

Der er en vej væk fra russisk gas

Danmark kan arbejde sig fri fra gasafhængighed af Rusland, og vi er på vej i den rigtige retning. Men udviklingen mod mere bæredygtig energi kan styrkes, lød det i enighed fra eksperter i energidebatten i Innovation Hub SUSTAIN.

Bæredygtig energi og ikke mindst gas-uafhængig energi er et af tidens mest aktuelle emner. Danmark er på vej i den rigtige retning, men vejen mod bæredygtig energiforsyning er både kuperet og brostensbelagt, kunne man sige med begreber fra den cykelsport, der er så populær i Vejle.

Overskriften på paneldebatten handlede om at gøre sig uafhængig af russisk gas, og Helle Juhler-Verdoner stod for den replik, der opsummerede holdningen hos debattørerne.

  Den aktuelle situation SKAL give et boost til den grønne omstilling, sagde hun.

– Der er udfordringer, og måske er nogle løsninger bare et mellemstadie. Men målet må være klart: Vi skal reducere forbruget af fossile brændstoffer på alle intelligente måder.

Nye mønstre i forbruget

Generelt var de tre paneldeltagere enige om det meste, selvom debattens moderator prøvede at finde sprækker i deres grønne sammenhold med tematiske spørgsmål. Bl.a. om Danmark skal opgive årtiers modstand imod kernekraft, der af EU er blevet fremhævet som en grøn energikilde.

Svaret, som alle nikkede til, var her, at Danmark allerede via det internationale elnet bruger kerneenergi fra andre. Men det ville være for dyrt at anlægge kernekraftanlæg i Danmark. Energikilder som vind og biomasse – i fremtiden formentlig også PtX-brintbrændstoffer – er mere omkostningseffektive.

Noget af det vigtigste i Danmark er, at energiinfrastrukturen kommer på plads til de nye mønstre i forbruget.

– Da Danmark efter energikrisen besluttede at starte olieudvinding i Nordsøen, tog regeringen en række overordnede, retningsgivende beslutninger. Resultatet var, at vi i løbet af 10 år var uafhængige af Saudi Arabiens olie, forklarede Søren Schmidt Thomsen.

– Selvom situationen er anderledes i dag, er det vigtigt, at folkestyret har modet til en håndfast planlægning. Så skal de private aktører nok bidrage til, at vi når et resultat.

Ingen panik

Selvom Danmark er afhængig af gas i endnu 15-20 år, så har vi redskaberne til at styre mod en fremtid uden fossile brændstoffer. Undervejs har vi også brug for biomasse, varmepumper, nordsøolie og naboernes kernekraft. Men ingen af eksperterne frygter, at vi ikke når i mål.

– Det vigtigste er at undgå at gå i panik, sagde Niclas Scott Bentsen med et smil.

– Og så skal vi undgå at binde os fast til én teknologi, som kan begrænse nye innovative ideer. Det er afgørende, at vi skaber plads til at udnytte nye muligheder og metoder, hvis grøn omstilling
skal lykkes.

”Vi kan kun løfte digitaliseringen i fællesskab”

Regeringens Digitaliseringsstrategi blev vendt og drejet, da AI Innovation House var vært for Innovationsfestivallens anden paneldebat. Ingen var i tvivl om, at digitalisering er fremtiden. Men hvor ligger ansvaret for at løfte opgaven? Hos det offentlige? Hos de private virksomheder?

Direktør for Kultur & Sundhed i Vejle Kommune, Sofie Plenge, pegede på, at det er kommunens rolle at være mulden, som SMV’erne skal gro i. Fra Folketinget så Venstremand, Christoffer Melson, at det er afgørende, at de private virksomheder udvikler teknologierne til det offentlige, så løsninger kan bidrage til vækst og arbejdspladser. Hurtigt blev diskussionen drejet over på et vigtigt omdrejningspunkt: Samarbejde.

– Det er vigtigt, at vi ikke ser hinanden som konkurrenter. Vi skal samarbejde på tværs af industrier og på tværs af private og offentlige initiativer.

– Vi har langt større muligheder, hvis vi arbejder sammen, lød det fra Malene Østergaard Sørensen, der er Vice President i IT-virksomheden Atea.

Sikkerhed eller udvikling?

Ligesom paneldeltagerne ikke var uenige om, at digitaliseringen er uundgåelig og afgørende for samfundets udvikling, var de heller ikke uenige om, hvor den store udfordring ligger: Sikkerheden. Over halvdelen af danske virksomheder har været udsat for cyperangreb, og ifølge Center for Cybersikkerhed og forsvarets Efterretningstjeneste, er cybertruslen mod det danske sundhedsvæsen meget høj og blandt de mest alvorlige i Danmark. Kigger man generelt på offentlige IT-systemer, er en tredjedel ikke sikre.

Christoffer Melson pegede på, at backups er afgørende og i længden en billigere løsning end konsekvenserne ved hackere, der finder igennem huller i systemet. Mens han nævnte uddannelse som løsningen, mente de andre deltagere, at der er brug for handling nu. Brugervenlighed og inddragelse af borgerne blev også fremhævet.

Men skal vi så frygte digitaliseringen? Det mente direktør i IT-Branchen Natascha Friis Saxberg, vi skal passe på med.

– Det er vigtigt med brugervelfærd og datasikkerhed.

– Men vi skal også være åbne for at bruge data, og vi skal ikke være bange for at prøve os frem med test og prototyper og udnytte de muligheder, vi har. Det er afgørende, hvis vi skal udvikle digitaliseringen og skabe vækst, sagde hun.

Igen blev samarbejde på tværs af brancher, institutioner og kompetencer fremhævet som den afgørende løsning. Og her blev DANDY Business Park fremhævet som et godt eksempel på et sted, hvor en bred vifte af vidensmedarbejdere og virksomheder mødes og samler kompetencerne for at skabe nye løsninger.

AI Award 2022: Kaffe og kunstig intelligens tog prisen

For andet år i træk kårede Industriens Fond en virksomhed, der på innovativ vis bruger kunstig intelligens i forretningen. I år gik prisen til BKI, der har innoveret den traditionelle kaffeproduktion.

– Det har været en nobrainer at være involveret i virksomhedernes projekter med et uudtømmeligt potentiale og konkrete anvendelsesmuligheder i industrien af robotter, software og data.

Sådan indledte direktør for Industriens Fond Thomas Hofman-Bang kåringen af den nationale AI Award 2022, som blev uddelt på Innovationsfestivallen.

– Danske virksomheder skal være verdens førende inden for kunstig intelligens og muligheder for teknologi. Derfor hylder vi dem, som tør og lykkedes med deres AI-projekter, fortsatte han.

Innovativ kaffeproduktion

Prisen gik til BKI, som ved hjælp af kunstig intelligens har fået sat kaffens smagsprofiler på formel, hvor algoritmer sikrer kaffen den helt rigtige smag. Det medfører både besparelser og fleksibilitet i indkøbsprocessen.

– En utraditionel løsning, hvor virksomheden har etableret en kultur med klart samarbejde mellem medarbejdere og teknologi, som bidrager til bæredygtighed og innovation af industrien, det var begrundelsen fra dommerpanelet

Scenen blev næsten fyldt, da BKI skulle op og modtage prisen. Et vidne om, at medarbejderteamet har været afgørende for, at projektet lykkedes.

– Samarbejdet med Dansk Teknologisk Institut har vist, hvad der kan ske, når praktiske grise som os går sammen med teknologiske eksperter, sagde en repræsentant fra BKI.

Bæredygtighed og CO2-aftryk i fokus

Sidste års vindere startup-virksomheden SYNCSENSE brugte pengene til første prototype af deres digitale træningsteknologi, der skal gøre løsningen skalerbar. BKI ved også godt, hvad de skal bruge de 200.000 kroner til.

– Vi har gjort os en lang række erfaringer på tværs af organisationen. Det er første skridt på en lang rejse. Nu har vi en masse ideer, som vi skal jagte og i gang med – bl.a. fokus på bærdygtighed og et mindre CO2-aftryk, lød det fra BKI.

 ”Vi må aldrig blive mere synlig end de enkelte virksomheder”

De går stille med dørene, men det går ikke stille for sig. Givesco er på en udviklingsrejse, og der er flere grunde til, at placeringen i Food Innovation House understøtter den rejse.

Du har helt sikkert hørt om Carletti, Jacobsen Bakery og DanCake. Men har du hørt om Givesco? Måske ikke. For selvom de er moderskibet for en række brands inden for kage, dessert, konfekt og snacks, forsøger virksomheden ikke at være i front.

Det er de enkelte virksomheder, der skal markedsføre sig selv, alt imens Givesco holder sig i baggrunden og sikrer fundament og udvikling.

  Vi må aldrig blive mere synlig end de enkelte virksomheder. Vi stiller os sjældent frem i medierne, men vil meget gerne fortælle om, hvad det betyder for os at være her i parken, fortæller Henning Siersbæk, der er vicekoncerndirektør i Givesco.

Inspireret til udvikling

Og netop DANDY Business Park har en særlig betydning for Givesco. Virksomheden har nemlig været en del af parken helt fra starten. Som stor fødevarevirksomhed blev det også naturligt, at de blev en del af etableringen af Food Innovation House, som de nu bor i på anden sal.

– Vi er et lille kontor, så det er rart at være en del af nogen større, hvor vi bliver inspireret og mindet om behovet for udvikling, siger Henning Siersbæk.

Som virksomhed, der lever af at finde, forme og skubbe mindre virksomheder frem, giver placeringen i Food Innovation House særlig god mening. Der bliver sat investeringscases og spændende samarbejdsmuligheder op med startups og mindre virksomheder, som Givesco benytter sig af, når begge parter kan bidrage til hinandens udvikling.

– Mange af de virksomheder og projekter, vi bliver koblet op på, er fokuseret på plantebaserede produkter. For os er det afgørende, at virksomheden er i synergi med det, vi selv arbejder med, så vi ikke kun kan byde ind med en investering, men også med vores viden, forklarer Henning Siersbæk.

Udvikling kræver udvidelse

Givesco har den seneste tid været på en udviklingsrejse. De otte mand på hovedkontoret er udvidet til tolv, og det betyder, at der er blevet en smule trængt. Derfor spurgte man DANDY Business Park til råds. Løsningen blev at rive en væg ned ind til naboen Northern for at låne lidt kvadratmeter. De lånte kvadratmeter får Northern retur i den anden ende, hvor der er blevet nedlagt et mødelokale.

– Det har stor værdi for os, at der bliver lyttet til vores behov, og at der fortsat er plads til os, når vi udvider, fortæller Henning Siersbæk.

De tilføjede kræfter til Givesco-teamet er inden for forretningsudvikling samt indkøb. Man vil gerne være stærkere og opnå synergi på strategisk indkøb og produktudvikling i hele koncernen.

– Vi er nødt til at udnytte vores potentiale endnu mere – både internt og på tværs af de enkelte virksomheder så vi kan styrke samarbejdet med hinanden.

Om Givesco

Givesco er en fondsejet koncern med en række brands inden for kage, dessert og konfekture. Som eksempler kan nævnes Jakobsens Bakery Ltd., Dancake og Carletti. ​Med et stort branchekendskab og produktviden inden for foodindustrien har koncernen et langsigtet blik på inversteringer, som kan skabe synergieffekter med de øvrige brands.

Infrastruktur og innovativt miljø afgjorde valget

Igus er verdens største sprøjtestøber af højteknologisk plast, og virksomheden tæller globalt mere end 4.500 ansatte. De otte af dem arbejder i det danske datterselskab, som rykkede ind i Resilience House, da huset stod klart i 2017.

Med afsæt i virksomhedens 50-60 recepter på såkaldte tribopolymerer udvikler Igus kundetilpassede løsninger til mere end 50 brancher verden over. Hvert år blander man 500 nye recepter til tekniske komponenter i plastik som fx enrgikæder, spindel-møtrikker og glidelejer. Af sidstnævnte bliver der alene til bilindustrien i Tyskland produceret over 200 millioner årligt.

Bilindustrien er et af de helt store områder, men også jernbane- og landbrugsteknologi, maskinværktøj, emballage-, fødevare- og medicoindustrien og virksomheder, der leverer løsninger inden for vedvarende energi, er blandt kunderne. Krav og behov er forskellig fra branche til branche og fra år til år. Derfor er innovation et vigtigt nøgleord.

Da Henrik Borch blev administrerende direktør i 2017 og skulle finde adressen til det danske domicil, var muligheden for at bo sammen med andre virksomheder, der havde fokus på innovation, fremdrift og vækst et vigtigt argument. Et andet var beliggenhed og infrastruktur.

Virksomhedskulturen er vigtig

Listen over de muligheder, Henrik Borch ser i DANDY Business Park, er lang. Som leder vægter han det sociale, og derfor er det positivt, at der både er fælles julefrokost, fredagsbar, fitnessrum og løbestier.

– Medarbejderne bor forskellige steder i landet, men Vejle ligger centralt for alle. Da jeg blev ansvarlig, var det vigtigt for mig at skabe rammerne for en god virksomhedskultur. Det kræver, at medarbejderne har lyst til at komme på kontoret nogle dage om ugen, lyder det fra Henrik Borch.

Beliggenheden gør det samtidig let for kollegaerne i moderselskabet i Tyskland at flyve til og fra Billund, når de skal til møder i det danske datterselskab.

– Vores gæster kommenterer ofte på, at det er lækre lokaler og dejlige omgivelser. Jeg tager dem da også med ned i byen til Fjordenhus og Skyttehushaven, hvorfra de kan se Bølgen. Og så ligger vi bare i et naturskønt område, siger Henrik Borch.

Siden Igus flyttede ind i Resilience House, har parken udviklet sig med flere huse, brancher og virksomheder, der ligesom Igus sætter pris på det innovative miljø. Derfor har man også samarbejde med et par af de andre virksomheder.

– Og da jeg hørte om muligheden for et universitet her, blev jeg virkelig glad. Det vil helt sikkert kunne gøre en forskel, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, understreger han.

Derfor siger vi polymerer

I Igus er man opmærksom på, at plastik ikke er det mest populære ord, men der er faktisk et miljøaspekt i virksomhedens favør ved, at deres komponenter til bevægelige dele netop er i plastik og ikke metal.

– Forestil dig en cykelkæde. Den smører du, så den ikke ruster. Vores støbte plastløsninger ruster ikke, og så tilsætter vi uskadelige smørepartikler, som ligger homogent i alle materialerne. Derfor er de smørefrie, fortæller Henrik Borch.

Den detalje gør, at olie og smørefedt ikke bliver skyllet ud med vandet, når man fx højtryksrenser maskiner, hvor komponenterne indgår.

Sender plast i cirkulation

Fordelene ved den højteknologiske plastik gør på ingen måde, at Igus ikke er opmærksom på udfordringerne. Situationen med plast i verdenshavene er alvorlig, men da Igus udelukkende producerer industrikomponenter, er det ikke forbrugsvarer, som ender i verdenshavene. Trods det har man fokus på miljø, cirkulær økonomi og CO2-aftryk fra produktionen, der foregår i Tyskland.

– Ud over, at vi har udviklet en løsning, hvor vi tilgodeser miljøet med det kontrollerede smøremiddel i vores komponenter, benytter vi solenergi på fabrikken i Tyskland og også genanvendt plastik i produktionen, siger Henrik Borch.

Genindvindingsprogrammet ’chainge’ er et godt bevis på, at Igus tager CO2-aftrykket og den cirkulære økonomi alvorligt. En af virksomhedens løsninger er energikæder, hvor der løber kabler i. Energikæderne bliver slidt med tiden, og allerede i 2019 begyndte man at tage dem retur for at genanvende plastikken.

– Vores ejer er utroligt visionær. Ikke nok med, at vi tager energikæderne retur, nu har vi taget næste skridt og betaler kunderne for de energikæder, de sender retur – også fra andre leverandører – altså vores konkurrenter, fortæller Henrik Borch.

Siden programmet blev indført, har man indsamlet og genanvendt 32,3 ton plast på verdensplan, og programmet har givet en reduktion i CO2-udledningen på 28%.

  Jeg sammenligner det ofte med økologien. Da det kom frem, havde vi masser af undskyldninger. Det var for dyrt, og udvalget var ikke stort nok. Det er ikke en undskyldning i dag. Vi skal som virksomhed fjerne undskyldningerne og motivere til at bidrage til den cirkulære økonomi. Returnering af energikæderne er første skridt, slutter Henrik Borch og kan glæde sig over, at bæredygtighed også er et vigtigt fokusområde i DANDY Business Park.

Carsten sparer fitnessabonnementet

Det behøver ikke være besværligt at komme afsted til træning. I hvert fald ikke, hvis du bor i DANDY Business Park. En af dem, der benytter sig af muligheden, er Carsten, der bruger tilbuddet til at styrketræne ved siden af sine andre sportsaktiviteter.

Tre mænd står i fitnessrummet og pruster, mens vægte bliver løftet. Musikken har de selv valgt. De har nemlig blot koblet deres egen telefon på højtaleren i lokalet. En af de tre er Carsten Tallerup. Han er her et par gange om ugen og bruger primært vægtene og kabelmaskinen. Nogle gange hopper han på kondicyklen, men det sker ikke så tit.

– Det er meget normalt, at vi er en lille håndfuld her om eftermiddagen.

– Det er ofte de samme, jeg møder hernede, men det er hyggeligt, at man møder nogle fra de andre virksomheder, som man måske ikke ellers ville tale med, siger Carsten, der er chefkonsulent for Akademikernes A-kasse.

Fra kontor til fitness på ét minut

Carsten tror på, at hele kroppen skal trænes for at holde sig sund. Og mens ugens andre dage går med paddletennis, mountainbike og floorball, så har han brug for styrke og udstræk.

Derfor er han glad for, at hans arbejdsplads ligger i DANDY Businesspark, hvor han kun skal ud af Advice House og ind ad døren i nabohuset Green Tech Lab for at have fitnessfaciliteter til rådighed.

– I en travl hverdag er det rart, at man ikke skal bruge tid på at køre til og fra et fitnesscenter. Vi kender også alle det med, at når først man kommer hjem, så er det svært at slæbe sig afsted. Så det rart, at jeg kan træne lige efter arbejde, fortæller Carsten og tilføjer:

– Jeg bruger i forvejen mange penge på udstyr og kontingenter til mine andre fritidsinteresser, så det betyder meget, at jeg ikke skal bruge penge på et fitnessabonnement også, siger han.

Når træningen er slut, går Carsten ned i omklædningen i kælderen, hvor der også er mulighed for et bad, inden han kører hjem med god samvittighed.

 

Vil du bruge parkens fitnessrum?

Du kan benytte parkens fitnessrum og de tilhørende omklædningsfaciliteter i Green Tech Lab døgnet rundt.

Mellem 07:30 og 17 er der fri adgang. Uden for dette tidsrum skal du bruge din chip til at komme ind. Besøg Janice i receptionen i Green Tech House for at få din chip omkodet til fitness-faciliteterne.

 

Internettet er opgraderet – metaverse er fremtiden

Vidste du, at du kan mødes med dine kollegaer i virtuelle universer, hvor teknologien giver tæt på de samme muligheder, som hvis I stod fysisk over for hinanden? Virksomheden SynergyXR er ikke i tvivl om, at metaverse er fremtiden. Og der går ikke lang tid, før teknologien bliver en del af din hverdag.

Jeg kigger ind i en brønd, hvor jeg detaljeret kan se alle dele, som var jeg der fysisk. Var jeg teknisk ekspert i brønde, kunne jeg stå og guide en medarbejder i Mexico, mens jeg befinder mig hjemme i Danmark.

I virkeligheden står jeg på SynergyXRs kontor i Aarhus med VR-briller på, hvor CEO Mads Troelsgaards avatar viser mulighederne ved teknologien. Han trækker møbler ind i et virtuelt lokale, som var han indretningsarkitekt. Og hiver Qantum – AI Innovation Houses konferencelokale – ind i rummet som en bobbel, jeg kan gå ind i. Med mit joystick kan jeg bevæge mig og følge skærmen 360 grader rundt.

Den aarhusianske teknologivirksomhed specialiserer sig nemlig i corporate metaverse, som handler om at forene de virtuelle universer. Derfor har SynergyXR skabt en platform til virksomheder, hvor VR (virtual reality), AR (Argumented reality) og MR (Mixed reality) bliver forenet i én platform. Kort sagt det bedste af alle virtuelle teknologier.

– Teknologien er interessant for store, globale virksomheder – især i industrien.

– Det giver dem muligheden for at mødes virtuelt og samarbejde omkring opgaver, uden at de skal transportere medarbejdere rundt i hele verden. De kan også nemmere onboarde nye medarbejdere. Det lyder ikke kun smart, men kan også give store besparelser og større effektivitet, fortæller Mads Troelsgaard.

Fra startup til skaleup

Virksomhedens rejse startede allerede i 2013, som virksomheden Unity Studios, der arbejdede med AR og VR. I 2018 blev virksomheden til SynergyXR, hvor Mads og hans kompagnoner Sune og Thomas selv udviklede den moderne teknologiplatform internt, inden de første investorer kom til. Og siden har det taget fart. I dag er SynergyXRs backend bygget op på Microsoft Archer for at gøre det nemmere for virksomheder.

– Fordi vores kunder er virksomheder, har vi et stærkt securitysystem. De fleste kører i forvejen deres data gennem Microsoft Archer, og det giver derfor en tryghed, at de også gør det med vores teknologi, forklarer Mads Troelsgaard.

Metaverse kommer til trekantområdet

SynergyXR har en mission. At udbrede metaverse til virksomheder. Som en del af det, har det været attraktivt med en forbindelse i Trekantområdet, og derfor blev virksomheden partner i AI Innovation House tidligere i år. Indtil videre har de ikke et fast kontor, men bruger mødefaciliteterne og har implementeret deres teknologi i huset. Fx kan du prøve et sæt VR-briller i receptionen.

– Man skal prøve vores teknologi for at forstå den, og her er AI Innovation House et rigtig godt sted at være. Der kommer mange spændende mennesker ind og ud af huset. Vi samarbejder allerede med Atea og har fx koblet noget af deres teknologi op på vores software, og vi håber at finde andre interessante samarbejdsmuligheder med andre virksomheder i huset på sigt, siger Mads Troelsgaard.

Udover synergien med AI Innovation House samarbejder SynergyXR også med studerende fra Aarhus Universitet, som får lov at låne et par skriveborde på kontoret, når de har brug for det.

– Når de studerende kommer hos os, bliver de bedre forberedt på en verden med metaverse. Samtidig er de nysgerrige og kan se på teknologien med andre øjne end os garvede rotter, så det er virkelig win-win, fortæller Mads Troelsgaard.

Snart en del af hverdagen

Ifølge Mads Troelsgaard er Metaverse en naturlig udvikling af vores kommunikationssystem. Vi startede med røgsignaler, og har brugt teknologi til at udvikle telefoner og internettet.

– Da internettet kom i 1991, var der mange, der ikke forstod meningen. I dag kan vi ikke forestille os at leve uden. Nu er vi gået fra et internet i 2D til et internet i 3D, som giver et ekstra lag af muligheder.

Selvom SynergyXR fortsat kun har fire år på bagen, har de gennemgået en rivende udvikling. Mads forventer, at der i den sidste halvdel af 2022 særligt sker noget. Og næste år forventer han et modspil fra Apple, som vil sætte en ny metaversebølge i gang.

– Priserne er så lave nu, at flere kan være med. Ud over Danmark er vi godt til stede i Vesteuropa og er også på vej ind i USA. Jeg tror ikke, der går mere end fem år, før VR, AR og MR er en naturlig del af mange virksomheder og også mange forbrugeres hverdag.

 

Hvad er metaverse?

Betegnelsen ‘metaverse’ er en sammentrækning af ordene ‘meta’ og ‘univers’ og handler om at forene den virtuelle og den fysiske verden.

Der er mange holdninger til definitionen af begrebet, men de fleste definitioner omfatter VR (virtual reality), AR (Argumented reality) og MR (Mixed reality).

Som en efterkommer af internettet forventer man, at metaverseet snart bliver en naturlig del af vores hverdag.

Prøv SynergyXRs teknologi

I AI Innovation House kan du opleve Innovationslegepladsen, som er stedet med flere spændende digitale elementer. Her finder du bl.a. Extended Reality, og netop her kan du opleve SynergyXRs bud på metaverset. Du kan allerede nu afholde møder i metaverset. Kontakt Sara på Matchmaking-kontoret i AI Innovation House for mere information.

 

Danmarks produktionsvirksomheder skal være verdensmestre i bæredygtighed

Nyt projekt skal løfte bæredygtigheden i hele Danmarks produktionssektor. Vi starter i Trekantområdet!

Klodens kriser står i kø: Global opvarmning, forurening, voksende bjerge af affald og truet biodiversitet. Menneskets levevis presser jordens ressourcer, og kommende generationer ser ind i en dyster fremtid, hvis vi ikke handler nu.

Industrien spiller en central rolle i de globale bæredygtighedsudfordringer. Industrien forbruger store mængder ressourcer, vand og energi. Den forarbejder materialer, genererer affald og udleder CO2 og giftstoffer. Den transporterer råvarer, komponenter og færdige produkter på tværs af oceaner og kontinenter. Og når vi smider det gamle væk, så producerer industrien noget nyt. Det skal vi have lavet radikalt om på.

Faktum er, at dansk industri ikke er bæredygtig i dag. Faktisk er vi langt fra. Især når det kommer til vigtige parametre som affaldshåndtering, vand- og ressourceforbrug. Men viljen til forandring er der. Rigtig mange dygtige industrivirksomheder vil gerne i gang med den grønne omstilling – og de skal have en håndsrækning til at komme godt fra start.

Danmarks produktionssektor skal være verdens mest bæredygtige

Vi sætter barren højt. Det forventes af os. For Danmark er kendt som et grønt foregangsland – en position, vi kun kan bevare, hvis vi får endnu flere virksomheder i gang med omstillingen til bæredygtig produktion nu.

Bæredygtighed skal tænkes ind i kernen af virksomhederne. Ikke kun som en complianceøvelse, men som et reelt konkurrenceparameter. Det betyder, at forretninger ikke bare skal justeres, men genopfindes: Fra lineær til cirkulær med bæredygtighed som det bærende element i alle produkter og i al drift. Nye løsninger skal implementeres i alle led af værdikæden.

Den enkelte virksomhed kan ikke gøre det alene. Forandring kræver, at vi arbejder sammen og finder nye veje til forandring. Industriens Fond går forrest med den grønne stafet. Sammen med en dygtig og ambitiøs partnerkreds – med DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og Force Technology vil vi for alvor sætte strøm til den grønne omstilling i Produktionsdanmark. I meget stor skala.

Sammen tager vi afsæt i Trekantområdet – hjemstavn for mere end 600 små- og mellemstore industrivirksomheder. Ambitionen er at nå alle produktionsvirksomheder i Trekantområdet som første skridt på en rejse, der senere udbredes til produktionsvirksomheder i resten af landet.

Vi eksperimenterer os frem

Vi ved, at mange små og mellemstore virksomheder – med rette – har svært ved at få greb om bæredygtigheden i en travl hverdag med fyldte ordrebøger og drift, der skal passes. Hvor skal man starte, hvad skal man måle, og hvor skaber man mest værdi for både klode og forretning? Omstillingen er lige så kompleks som de udfordringer, de enkelte virksomheder står med.

Derfor går vi fra starten eksperimenterende til værks både med den enkelte virksomhed og deres rolle i værdikæden. På den måde eksponeres virksomhederne for forskellige måder at arbejde med bæredygtighed på, og vi finder løsningerne til reel forandring. Fx gennem:

–        Ledelse og strategi
–        Teknologi og data
–        Design af produkter og forretningsmodeller

Vi arbejder mobiliserende og agilt med virksomhederne og de aktører, der understøtter dem i deres rejse. I de kommende måneder starter partnerne med et mindre antal virksomheder. Herfra er det ambitionen på sigt at indtage resten af Danmarks produktionssektor.

”Bæredygtighed bliver det afgørende konkurrenceparameter i fremtiden. Mange virksomheder mærker stigende krav fra kunder, myndigheder og omverden nu. Derfor skal den grønne omstilling op i gear. Herfra skal vi gribe muligheden for at gå foran på vegne af den globale industri og gøre bæredygtighed til katalysator for vækst og innovation. Det skal dette projekt være omdrejningspunkt for,” siger direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.

Projektets elementer
  1. Pilotprojekt: Vi starter med et pilotprojekt i Trekantområdet. Pilotprojektet fokuserer på fødevareindustriens værdikæde med afsæt i et mindre antal virksomheder. Her undersøges hvilke indsatser en omstilling til bæredygtig produktion kræver.
  2. Vi starter i Trekantområdet: Med pilotprojektets erfaringer som fundament er ambitionen at engagere alle Trekantområdets 6-800 produktionsvirksomheder gennem en række forskellige projektindsatser med fokus på bæredygtig produktion.
  3. National skalering: Den langsigtede vision er, at Danmark skal have verdens mest bæredygtige produktionssektor. Med afsæt i erfaringerne fra Trekantområdet vil vi brede indsatsen ud til resten af landet, således at alle ca. 8.500 danske produktionsvirksomheder integrerer bæredygtighed centralt i forretningen.

 

Partnerne

Indsatsen er udviklet med og støttet af Industriens Fond.

Partnergruppen består af:

Læs mere om projektet her.

 

De unge skal drive fremtidens teknologi

Hvordan sikrer man, at den rivende digitale udvikling fortsætter? Man inviterer unge, passionerede mennesker ind til en dag i teknologiens tegn.

Klokken er 17:00, og de fleste virksomheder i AI Innovation House har lukket og slukket for i dag. Alligevel er der ikke helt stille i huset. For en gruppe unge i alderen 15-25 år er rykket ind til nogle inspirerende timer væk fra skolelivets skriveborde. En går på efterskole, en anden læser en kandidat i digitalisering og en tredje læser software-ingeniør på DTU i København. Til fælles har de alle en stærk interesse for digitalisering, og de har meldt sig til ungdoms advisory board i AI Innovation House.

COO i Innovation Hub TECH, Michaela Andersen, byder velkommen og starter dagen med en rundvisning. De unge suger hver information til sig, når der bliver fortalt om husets virksomheder og deres take på det digitale univers og løsninger med kunstig intelligens i spil.

– Da jeg startede som COO i huset ved årsskiftet, blev det ret klart for mig, at vi ’gamle’ kan have svært ved at følge med i det nyeste af det nye. Jeg har tidligere brugt unge mennesker i mit arbejde, så det ligger ikke langt fra min tankegang at gå den vej. Så da CEO, Jørgen Andersen, foreslog et Ungdomsråd, var jeg ikke længe om at gribe den tråd, fortæller Michaela Andersen.

Digitalisering på hjernen

Tre oplæg former dagen – Jeppe fra Atea fortæller om, hvordan de globale klimaudfordringer kan løses med kunstig intelligens. Johan fra Uptime Development giver et kursus i at blive cyperhacker. Selvfølgelig for at forstå, hvordan man kan beskytte sig mod det. Rasmus fra Lunar præsenterer mulighederne for brug af gamification.

Selvom hovederne bliver mætte af ny viden, er der også lagt op til lidt at fylde maven med. Michaela disker op med pizza og sodavand midt i programmet, hvor der bliver plads til at vende og dele de mange indtryk med hinanden.

– Jeg håbede før mødet, at de unge mennesker – ud fra de inspirationsoplæg, vi diskede op med – fik sat nogle billeder i hovederne, som gjorde, at de tænkte ud af boksen – og kunne inspirere os til nye tiltag ud fra sammensætningen af inspiration og den viden, de unge selv sidder med. Og det må man sige, at de gjorde. De kom med en masse gode input, og dem vil jeg nu dykke ned i, siger Michaela Andersen. 

Derfor deltager de i AIs ungdoms advisory board
Navn: Sofie Bernhøj
Alder: 24
Hvordan hørte du om ungdoms advisory boarded?

Gennem min tidligere medstuderende Mads, som arbejder som studentermedhjælper hos work-live-stay.

Hvorfor meldte du dig til?

Siden gymnasiet har jeg interesseret mig meget for, hvordan man bruger digitalisering i storytelling, og hvordan vi som forbrugere forstår og aflæser teknologien. Jeg vil derfor gerne dykke endnu mere ned bag facaden og dele min interesse med ligesindede.

Hvad har du fået ud af at deltage indtil videre?

Det er fedt at møde engagerede og motiverede mennesker og virksomheder i et digitaliseringshus. Jeg får nye perspektiver og bliver introduceret til koncepter, jeg ikke havde hørt om før.

Navn: Mads Sørensen
Alder: 21
Hvordan hørte du om ungdoms advisory boarded?

Jeg så det på LinkedIn gennem forbindelserfra Food Innovation House, hvor jeg har arbejdet som studentermedhjælper.

Hvorfor meldte du dig til?

Jeg har altid syntes, at teknologi og digitalisering er sjovt. Der findes næsten ikke et problem, som ikke kan løses med teknologi. Jeg læser til software-ingeniør på DTU og vil gerne udvide mine kompetencer, så jeg får en bredere palette af værktøjer.

Hvad har du fået ud af at deltage indtil videre?

Det er et imponerende hus og mange spændende indtryk. Særligt oplægget om cyperhacking er relevant for mig og kunne godt være noget, jeg kan tage med mig i min uddannelse.

Fremtidens byggeri giver gamle materialer nyt liv

CO2-neutral, bæredygtighed og grønne løsninger. Ordene lyder alle vegne. Men spørger man Dorthe Bramsen Clausen fra Innovation Hub SUSTAIN, kan man ikke nedsætte klimaaftrykket uden cirkulær økonomi. I Vejle starter den rejse i byggebranchen.

Når du går forbi en byggeplads, er din første tanke nok: ”Gad vide, hvad de bygger?” Men har du nogensinde tænkt over, at byggebranchen alene står for 40 % af affaldsmængderne i hele landet, og dermed er en af de mest forurenede industrier?

Man kunne sætte sig med armene over kors og blive forarget over statistikken. I stedet valgte Innovation Hub Sustain at gribe til handling. Med hjælp fra Lendager Group har de fået kortlagt, hvor meget Vejle Kommune kan spare i det samlede CO2-regnskab ved at genbruge og genanvende affald fra byggepladserne, gen-brugspladserne og industrien til nye byggeprojekter. Og der viser sig at være et stort potentiale at hente.

Ved fx at genbruge jern, metal, asfalt, beton og træ fra nedrivningsprojekter i byggeindustrien til fremtidens byggeprojekter kan Vejle Kommune spare 15% på det samlede CO2-regnskab om året.

– Hvis vi skal klare klimaudfordringen, er vind og sol ikke nok. Vi bliver nødt til at fokusere mere på cirkulær økonomi, hvor man genanvender restprodukter og mindsker mængden af nyproducerede materialer. Vi vil være den cirkulære hub, som er førende med viden på området, fortæller Dorthe Bramsen Clausen, der er projektchef i Innovation Hub Sustain.

Den rette timing

Hvis der skal ske noget, er det klart, at en analyse ikke er nok. Næste step i projektet er at udvikle CØ byggematerialer i samarbejde med virksomheder i branchen. Samtidig planlægger DANDY Business Park nye huse, som skal bygges i de nyudviklede genbrugsmaterialer.

Det er lidt hønen eller ægget.

– Vi kan ikke bygge uden materialer, men leverandørerne er heller ikke interesserede i at udvikle materialer uden, at nogen køber dem. 

Derfor er det afgørende, at vi timer projektet, så vi får noget ud af det hele vejen rundt. Vi starter med ét hus, men det store mål er flere, siger Dorthe Bramsen Clausen. 

 

*Cirkulær økonomi: Hvis vi skal klare klimaudfordringen, blive vi nødt til at fokusere mere på cirkulær økonomi, og dermed genbruge og genanvende mange flere materialer i byggebranchen.

 

”Food Innovation House er vores base for udvikling”

Som en virksomhed i udvikling har Fayrefield Foods fokus på ordnede forhold og effektivitet. Derfor placerede de hovedkontoret i DANDY Business Park. Og måske det i fremtiden fører flere fordele med sig at være en del af et fødevarehus med planter på dagsordenen?

Når et mejeri skal producere en osteblok eller den pakke skiveost, du køber til dine nybagte boller, bliver der altid skåret stykker af for at holde det nøjagtige format. Så hvad gør man så – smider resterne ud? Fayrefield Foods hjælper mejerierne, så de med god samvittighed kan svare nej til det spørgsmål. For virksomheden aftager den overskydende ost og sikrer, at den ikke går til spilde. Det er ét eksempel på, hvad Fayrefield Foods tilbyder som global leverandør af mælkebaserede ingredienser.

Virksomheden har igangsat en større vækstrejse, hvor ernæring og velvære er omdrejningspunktet. Hjørnestenen er GOS – der er betegnelsen for et funktionelt kulhydrat med naturlige egenskaber. Historisk er det anvendt i produktion af modermælkserstatning til spædbørn, men undersøgelser viser blandt andet, at GOS kan forbedre tarmfunktionen hos voksne, og herigennem sikre en bedre optagelse af næringsstoffer bl.a. calcium. Derudover indikerer en hollandsk undersøgelse, at proteinproduktet kan styrke unges fysiske og psykiske udvikling. 

Det funktionelle kulhydrat har derfor et langt større potentiale for at bidrage til en bedre ernæring og velvære ikke blot spædbørn men også hos unge og voksne. Med den viden Fayrefield Foods har på området, arbejder de nu sammen med det canadiske mejeriselskab SAPUTO på at få GOS bredt ud. Der er dermed udsigt til en vækst med flere forretningsområder og medarbejdere i virksomheden.

– Vi arbejder med flere løsninger, der alle har det til fælles, at der er fokus på trivsel, ernæring og konveniens. Vi ser det som vores pligt, at vores produkter skal mere end at smage godt, fortæller CEO, Jens Haugstrup.

Tryg base sikrer udvikling

Da Fayrefield Foods flyttede ind i DANDY Business Park i 2016, var det for at få gode medarbejderfaciliteter som frokostordning og træningslokale. Små goder, der kan gøre en stor forskel, når der skal rekrutteres nye kræfter. Og nu hvor virksomheden arbejder med nye strategier og produktområder, har beliggenheden i parken fået en ekstra berettigelse.

– Vi behøver ikke at forholde os til, om der er noget, der skal repareres, eller om vi skal flytte til et helt nyt sted, når vi får brug for flere kvadratmeter. Det hele kan DANDY Business Park hjælpe os med. Mens vi koncentrerer os om vores udvikling, sikrer de den trygge base, siger Jens.

Garderet mod fremtiden

Som fødevarevirksomhed med animalske produkter som fundament, kan Fayrefield Foods ikke lukke øjnene for tendensen med plantebaserede fødevarer. Indtil nu er det ikke noget, der kan mærkes på forretningen. Der er stadig stor efterspørgsel på yoghurt, ost og smør baseret på animalske råvarer. Der er en udvikling i gang for vegetabilske løsninger, og Fayrefield Foods vurderer hele tiden, hvornår det giver mening at være med i den plantebaserede retning.

– Lige nu er der ikke udviklet vegetabilske proteinprodukter, der kan hamle op med de animalske. Men der går ikke længe, før udviklingen er langt nok fremme til, at vi bliver nødt til at tappe ind i fx markedet for vegetabilsk yoghurt. Her kan det blive en fordel, at vi er placeret i et fødevarehus, der er foran på plantebaserede fødevarer og har stor knowhow på området, spår Jens Haugstrup. 

Hands-on Mikrofonden: Investering giver muligheder på internationale markeder

Vi skal minimere varmeforbruget, nedbringe CO2-udledningen og samtidig have et sundt indeklima. Umiddelbart kompliceret, men LivingBetter har med deres ventilationsvinduer formået at gøre det simpelt. Og med midler fra Hands-On Mikrofonden åbner der sig nu muligheder internationalt.

Gode råd om at lufte ud er nemme at forstå, men vanskelige at føre ud i livet. Med boliger, der bliver bygget langt tættere, end de gjorde en gang, er et godt indeklima blevet en udfordring og ventilationssystemer en nødvendighed.

– Vi bygger på en måde, så mange kommer til at bo i en plasticpose, hvor der ikke kommer meget luft ind og ud. 

Udfordringerne med skimmelsvamp bliver større, og vores ønske har her været at skabe bedre levevilkår for mennesker i deres boliger, siger adm. direktør og partner i LivingBetter, Peter L. Clausen.

Grøn og bæredygtig

Allerede tilbage i 2004 udviklede Poul Horn, der er partner i LivingBetter, et termostatisk ventilsystem. En simpel teknologi, der bygger på en løsning fra 1750, som blev brugt i vinterpaladset i Skt. Petersborg.

– Vi troede, vi kun skulle lave teknologi og styring, men vi har været nødt til også at lave vinduet, siger Peter L. Clausen.

Vinduet fungerer ved, at der gennem den patenterede ventilationsventil og en ekstra forsatsrude automatisk kommer frisk luft ind mellem forsatsrude og termorude. Uden brug af strøm bliver luften varmet op og renset for ca. 70% af alle mikropartikler. Et simpelt aftræk lukker varme, fugt og kulilte ud igen, men luften kan også trækkes ned i en varmepumpe, så man genvinder det til fx gulvvarme og brugsvand.

– Det er hamrende simpelt, og det er jo det, der er helt vidunderligt, lyder det fra Peter L. Clausen.  

Et ventilationsvindue koster det dobbelte af et normalt vindue – men ikke alle vinduer i en bolig skal være ventilationsvinduer. Sammenligner man med et ventilationsanlæg, er prisen derfor ofte lavere. På et gammelt hus i København er der fx en dokumenteret tilbagebetalingstid på 7,5 år.

– Det er den mest bæredygtige og billigste måde at ventilere bygninger på. Vores produkts relevans for markedet er vokset år for år, fortæller Peter L. Clausen.

Klar til udlandet

Den første prototype på det ventilationsvindue, som LivingBetter i dag står bag, blev som sagt opfundet af Poul Horn i 2004. Siden 2014 har de to partnere Peter L. Clausen og Christian Thing arbejdet på at udvikle LivingBetter. Der er lavet ufattelig mange test og rapporter. Det store forarbejde og de mange grundige test bærer nu frugt.

– Det er det, der har gjort, at vi vækster, og at vi nu står med et veldokumenteret produkt med internationalt potentiale, siger Peter L. Clausen.

Kloge penge gør en forskel

På de internationale markeder har man særligt fokus på Norge, Sverige og Tyskland, men også lande som Frankrig og Schweiz er interessante. At få succes her kræver ressourcer – både menneskeligt og økonomisk.

Derfor lavede man i juni 2021 et pitch over for Hands-On Mikrofonden. Her var investorerne Allan og Torben Christensen også til stede. De bed hurtigt mærke i, at her var en virksomhed, der passede ind i den grønne omstilling. Samtidig så man, at partnerne i LivingBetter var erfarne erhvervsfolk med en god ballast.

– Det lød genialt. At få frisk luft ind i boligen og lufte ud på en energimæssig fornuftig måde. En relativ simpel måde at gøre tingene på og en god økonomi. De var meget tillidsvækkende og virkede som et stærkt team. Der var noget substans, lyder det fra Allan Christensen, der sammen med sin bror Torben så, at her var mulighed for vækst.

Selv ved de to investorer ikke meget om vinduer og ventilationsstyring. Men som tidligere ejere af en stor eksportvirksomhed ved de, hvad det vil sige at opskalere internationalt. Og så havde LivingBetter allerede bevist, at de havde udviklet en løsning, der kunne sælges. Lige så vigtig var muligheden for at investere i fællesskab med Hands-On Mikrofonden.

– Det med, at det er kloge penge, gør en forskel, fordi rådgivning bliver en vigtig del af investeringen. Fra Hands-On Mikrofonden er hands-on investor, Jes Jensen, med på holdet. Det er positivt, fordi vi så er flere til at trække læsset. Vores rolle er særligt at udfordre og rådgive på exportdelen, lyder det fra Allan Christensen.

Klar til at accelerere væksten

De første projekter er allerede i gang i Tyskland, men blev bremset af COVID-19. Nu har Living-Better de ressourcer og den styrke, der skal til. Lige nu er virksomheden i gang med at rekruttere, så man kan løse opgaverne.

Det er fantastisk positivt, at det er så dygtige erhvervsfolk, der investerer i vores virksomhed. Der ligger en stor anerkendelse i at blive valgt ud af dem. Det er vi meget stolte over, siger Peter L. Clausen og slutter:

– Og så er det helt særligt, at Hands-On Mikrofonden er en fond, der giver adgang til viden og ikke kun kapital. Det er vigtigt for os – så vi kan tage rejsen sammen. Vi mærker, at de tre mennesker, der er med, viser et stort engagement og er meget generøse med at tage del og bruge deres netværk. 

Det skal være nemt at være iværksætter i Vejle

Uanset om man arbejder med SUSTAIN, FOOD eller TECH, har Vejle en række tilbud skræddersyet til startups, der vil sætte de gode ideer ud på markedet.

Hvis man skal så sine iværksætterideer, er Vejle ikke et dårligt sted at starte. Vejle tager 5. pladsen over de største iværksætterkommuner i Danmark i 2021. Et vidne om, at de gode ideer og innovationen blomstrer. For at styrke iværksætterkulturen tilbyder kommunen StartUp Vejle til alle stjernefrø i erhvervslivet. Herunder ligger en række aktiviteter og tiltag bl.a. i DANDY Business Park.

Døren til StartUp Vejle er åben, og alle virksomheder kan ringe til os for direkte sparring.

– Vi tager både rådgiver- og matchmaker rollen og gør et komplekst system enkelt for virksomheden, fortæller Morten Damgaard, der er erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune. 

Byens styrkepositioner i front

Ud over tilbuddene rundt i byen samarbejder kommunen bl.a. med uddannelsesinstitutionerne om iværksætterkurser. Her kan man bl.a. blive stærkere i salg, som Morten Damgaard fremhæver som et af de områder, iværksættere kan være særligt udfordret af. Og netop at hjælpe iværksætterne har et vigtigt formål for Vejle Kommune.

– Vi kan se, at startupvirksomhederne skaber arbejdspladser på sigt, og det er vigtigt med nye virksomheder, som kan sikre, at vi også holder hjulene i gang i fremtiden. Vores fokus er især på food, digitalisering og green tech, som passer ind i byens styrkepositioner, forklarer Morten Damgaard.

Vejle Kommune er lige nu på trapperne med en ny iværksætterstrategi, som skal sætte iværksætterområdet endnu længere frem på kommunens dagsorden. 

GT-Programmet: Grønne iværksættere får et kærligt skub

Uanset hvor god en grøn teknologisk løsning, du har udviklet, kommer produktet ikke ud på markedet af sig selv. Derfor tilbyder GT-programmet i Green Tech Center rådgivning, teknologi- og forretningsudvikling samt matchmaking med virksomheder, som også selv har bygget sig op fra bunden. 

Søger man som grøn iværksætter om en plads i programmet, gennemgår man en screeningproces og en samtale, hvor det videre forløb aftales baseret på den gode idé, iværksætternes vilje, kompetencer, problemstillinger og kemi. 

– Vi tilbyder både 1-1 sparring og workshops. Go-to-market strategien og forretningsmodellen er det, de fleste startups har sværest ved, fortæller Dorthe Bramsen Clausen, der er projektchef hos Green Tech Center.  

For at blive en del af et innovativt miljø får de grønne iværksættere også tre måneders gratis husleje i Green Tech Center og Vejle Kommunes startup-afdeling.

– I stedet for kun at have adgang til universitetet, bliver iværksætterne i GT-programmet naboer til erfarne virksomheder, som kan hjælpe med sparring og netværk, siger Dorthe Bramsen Clausen.

Målet var 26 virksomheder. Siden opstarten i 2020 har GT-programmet hjulpet 39 virksomheder, og der er fortsat stort potentiale i projektet.

DigitalLead: Fra startup til scaleup

DigitalLead er en del af et større internationalt program af 13 klynger. Det giver mulighed for at tilbyde aktiviteter til startups, som har brug for et skub. Gennem Beyond Data programmet tilbyder DigitalLead ikke selv rådgivning, men matcher startsups med etablerede virksomheder fra netværket af omkring 400 medlemmer. 

Projektet startede i februar i år, og 12 startups var i forløbet i maj måned. For at blive en del af programmet må virksomheden max være fem år.

– Det handler om at finde nogle, der kan validere og verificere de spirende virksomheders digitale platforme. Iværksætterne har specialviden på deres område og har brug for eksperter inde for samme felt, som kan hjælpe dem med at gå de rigtige veje. Vi åbner døre, som startups ikke selv kender og hjælper dem på et tidligt stadie med målet om at gå fra startup til scaleup. Er løsningen ikke skalerbar, ændrer vi retning, fortæller Carolina Benjaminsen, der er CEO hos DigitalLead.

Som en del af programmet får man mulighed for at få en plads i AI Innovations House side om side med potentielle samarbejdspartnere. Fra egen stue til et innovativt økosystem af ligesindede.

Vi trækker det internationale netværk til AI Huset og hjælper startups lokalt, siger Carolina Benjaminsen.

TurboPlant: Der skal turbo under plantebaseret fødevareinnovation

Hvor de to andre programmer udelukkende henvender sig til startups, er Turbo Plant et projekt målrettet alle SMV’er, som arbejder med spændende plantebaserede produkter. Nogle er etablerede virksomheder, der er i gang med rejsen til at blive plantebaseret, men startups har også mulighed for at komme i betragtning til Turbo Plant, som er skabt i samarbejde med Food Innovation House og Industriens Fond.

– Formålet er at hjælpe virksomhederne til en hurtigere omstilling til det plantebaserede. Vi arbejder målrettet på at skabe styrket salgskanaler gennem win-win matchmaking inden for fødevaresektoren, siger Gyda Bay, der er COO i Innovation Hub Food og tilføjer:

– Timingen er afgørende for at komme ud på markedet. Vi sammenholder virksomhedernes styrker og svagheder og ser, hvor det giver mest mening at sætte ind først, inden vi matcher.

Hvis der er styr på forretningsdelen, kommer virksomhederne direkte videre til matchmaking-arrangementer, der er skræddersyet til virksomhederne i Turbo Plant. Der er lige nu omkring 400 plantebaserede emner i spil, og målet er, at Turbo Plant skal have skabt 15 match i løbet af to år.

 

Det gælder for alle programmer, at virksomheder får hjælp til at søge hos de rette fonde – heriblandt Hands-On Mikrofonden – hvis der vurderes behov for det.

Rekruttering: Matchmaking skal modvirke BrainDrain i Trekantområdet

Danske virksomheder mangler arbejdskraft, og mange kæmper om de samme kandidater. Så hvordan tiltrækker, modtager og fastholder man nye medarbejdere? Det var fokus i en række gratis matchmaking aktiviteter i DANDY Business Park, hvor virksomheder fik rådgivning og mulighed for at møde studerende og kandidater.

Tager du turen op til første sal i AI Innovation House finder du work-live-stay. Et netværksbaseret videns- og projekthus, som arbejder strategisk med at skabe netværk og samarbejde på tværs af brancher gennem større projekter, der blandt andet fundes af Danmarks Erhvervsfremme-
bestyrelse og EU-midler. Målet er at gøre det let for danske virksomheder at tiltrække, modtage og fastholde kvalificerede danske og internationale talenter.

Sammen med DANDY Business Park har work-live-stay en række netværks- og matchmakingaktiviteter, der er gratis for alle lejere i parken. En event i Quantum i AI Innovation House satte gang i procesessen. Men hvordan opstod ideen?

Synergi og samarbejde på tværs

’Innovation i øjenhøjde for bæredygtig vækst’ er DANDY Business Parks slogan. En sætning, der rummer en helt naturlig interesse i at være med til at skubbe til udvikling og vækst i de virksomheder, der er en del af parken. Samtidig er der fra parkens side et stort ønske om at udnytte de kvaliteter, der er i triple helix modellen og dermed de synergier, der opstår, når man gør noget i fællesskab.

Netop når der er tale om at tiltrække, modtage og fastholde arbejdskraft, er muligheden for synergieffekt til stede. Det er Jørgen Andersen, CEO i parken, og Iben Arvad Hansen, CEO i work-live-stay, enige om.

– Ideen om at skabe forløbet med en matchmaking event og en række networking aktiviteter er opstået helt naturligt, fordi vi som en del af parken har haft gode dialoger med Jørgen, fortæller Iben Arvad Hansen.

Hun ser, at en af udfordringerne for virksomhederne er, at det kan være svært at investere i at sætte en proces i gang, når man ikke har et konkret behov. Får man pludselig behovet, skal det ofte gå stærkt. 

Flere virksomheder står dog også med helt konkrete behov for at få mere kvalificeret arbejdskraft nu og her. Derfor var det også et mål for arrangementet i Quantum, at virksomhederne skulle have mulighed for dialog med potentielle kandidater.

– Målet med eventen var i høj grad, at der var mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og tale med dimittender om job og studerende om projektopgaver og praktik, siger Iben Arvad Hansen.

Samtidig understreger hun vigtigheden af, at virksomhederne kom ud og fik styrket deres employer brand og netværkede. Både med de danske og internationale studerende og kandidater. Men også på tværs af virksomhederne i parken.

Eventen i Quantum blev afholdt 19. maj og fulgt op af et netværksmøde den 2. juni. 6. september er der igen mulighed for at deltage. Her er temaet fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Og slutter indsatsen så her?

– I DANDY Business Park og work-live-stay har vi set, at vi sammen kan skabe synergi på tværs af parkens virksomheder. 

Så mit ønske er helt klart, at vi i fremtiden kan samarbejde om lignende arrangementer, slutter Iben Arvad Hansen. 

Særlig anerkendelse til studerende

På eventen den 19. maj uddelte man Talent Price til 30 studerende, som dermed fik en særlig anerkendelse. Prisen er en del af Future Talent Denmark.

VOXPOP

Vi har trukket tre virksomheder til side til matchmaking arrangementet og spurgt, hvad de får ud af at deltage? 

”Vi vil gerne så meget ud til de studerende som muligt, og her var netværksmødet en oplagt mulighed. Vi skal i gang med et ansættelses forløb i løbet af sommeren, og arrangementet har været en god mulighed for at møde potentielle kandidater.” 

Janne Bro Bertelsen, Uptime Development

”Der er rift om udviklere i IT-branchen, og vi skal derfor gøre noget ekstra for at tiltrække gode medarbejdere. Vi er gode til at fastholde vores ansatte, men skal blive bedre til at tiltrække dem. Her har work-live-stay lært os, at der også findes branding strategier inden for rekruttering.

I løbet af arrangementet har vi været i dialog med flere udviklere, som kunne være potentielle kandidater. Vi har også mødt nogle med andre kompetencer, som kunne være interessante. På den måde har vi fået åbnet flere døre i rekrutteringsprocessen. Vi har nu modtaget en del ansøgninger, og det har styrket troen på os selv. Det viser, at det virker at stille sig op ved siden af et kaffe- og kagebord med et smil og et åbent sind. Den vigtigste læring for os er, at rekruttering ikke behøver være så kompliceret – vi vil fortsætte med at være naturlige og ærlige i vores søgen efter gode folk.”

Alis Hinrichsen, Optilon

”Vi skal tredoble væksten de næste år, og i den forbindelse søger vi graduates, som kan være med på rejsen. Vi har brug for friske kompetencer inden for supply chain med et basalt nordisk sprog, som også er interesserede i at arbejde i Malmø og har sat et mål om at få 1-2 nye konsulenter inden for et år. Her er matchmaking dagen første skridt i den proces, og vi har allerede talt med mere end 15 potentielle kandidater.”

”Vi blev solgt ind på idéen med et grønt teknologihus”

Vindmøller monterer ikke sig selv. Virksomheden FairWind arbejder benhårdt for at rekruttere dygtige medarbejdere – uanset om det er den overordnede ledelse, der tager sit udspring fra hovedkontoret i DANDY Business Park eller de mange teknikere, som arbejder on- og offshore rundt i verden.

Vi kan ikke komme uden om det. Grøn teknologi er forudsætningen for at nå både lokale og globale klimamål. Og uanset løsning, starter det næsten altid med energi fra sol eller vind. Virksomheden FairWind er eksperter i sidstnævnte. Ikke i at producere og udvikle vindmøller, men i at montere og servicere møllerne både onshore og offshore for store spillere som Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems. Selvom 1.300-1.400 af virksomhedens 1.500 medarbejderne er montage-teknikere, der rejser rundt, holder basen til i Vejle.

Medarbejderne i FairWind er fundamentet, og derfor valgte man i 2021 at rykke ind i DANDY Business Park til moderne faciliteter. Noget, man ser, har betydning for virksomhedens image over for potentielle medarbejdere.

– Vi arbejder meget med fastholdelse og rekruttering, og parken er det, der er med til at gøre os lækre for nye medarbejdere, fortæller CEO, John Funch.

Fra onshore til offshore

Der er ingen tvivl om, at vindmølleindustrien har medvind. Efterspørgslen er så stor, at selvom branchen lige nu er ramt af de høje prisstigninger på råmaterialer og transport, forventer man fortsat stor vækst på den lange bane. For at følge med efterspørgslen går teknologiudviklingen stærkt. Vindmøllerne bliver bygget større og større, så de kan producere mere energi. Det betyder mere udskiftning fra onshore-møller, der kan producere omkring 6-8 megawatt til endnu flere offshore løsninger, hvor hver mølle snart kan levere op mod 16 megawatt. Det svarer til energiforbruget i ca. 28.000 husstande.

Den store efterspørgsel og vækst samt teknologiudvikling kræver dygtige teknikere, og de hænger ikke på træerne.

– Hos FairWind uddanner vi rigtig mange montageteknikere, men selvom vi uddanner 500 om året på vores akademi i Polen, har vi et årligt frafald på 200-300. Det stiller større krav til modeller for fastholdelse og uddannelse af endnu flere teknikere. FairWind satser også meget på uddannelse af egne projektledere samt på at blive nogen af de dygtigste til at styre projekterne globalt. Den overordnede ledelse for virksomheden tager sit udspring fra fra hovedkontoret i Vejle, siger John Funch.

For at holde styr på de mange teknikere rundt om i verden, arbejder FairWind med et nyt og stort planningsystem, som hele tiden sikrer livedata over medarbejderne. Mens vind er godt, når vindmøllen er i drift, kan det spænde ben, under montagearbejdet. Og det kræver en del koordinering.

– Tidligere havde vi det hele i et excel-ark. De nye systemer kommer til at spare os mange kræfter og betyder, at vi kan effektivisere processerne endnu mere, forklarer John Funch.

Trives i grønt miljø

FairWind har kun boet i parken i et knap år, men deltager i nogle af de sociale arrangementer som fx netværksbarerne og nyder godt af goderne som frokostordning og træningslokale. 

– Vi blev solgt ind på idéen med et grønt teknologihus, og ser det som en fordel at være i et miljø med andre virksomheder, som arbejder med grøn omstilling. Det første år har vi mest haft fokus på at falde til rette, men vi kunne sagtens se potentiale i samarbejde i huset, hvis der bliver igangsat projekter med udgangspunkt i vindenergi, som vi kan spille ind i, siger John Funch. 

Sammen skaber vi større synergi

Allerede i sommeren 2021 meddelte Privathospitalet Mølholm, at man flytter adresse. Nærmere betegnet til Stiftsvej i Vejle Nord. DANDY Business Park får dermed ny nabo, og begge parter er interesseret i, hvilke synergier, der ligger i det nye naboskab.

Om et par år vil det nye Privathospitalet Mølholm være indflytningsklar ved siden af Bagger-Sørensens domicil. To andre grunde er også solgt, og kommer man fra nord, vil smukke, moderne bygninger i fremtiden præge indkørslen til DANDY Business Park. 

I Bagger-Sørensen & Co. A/S er man glade for salget, der kom i stand efter, at KIRKBI, som ejer privathospitalet, tog kontakt. Det kendte privathospital havde gennem længere tid oplevet, at antallet af faglige specialer og behandlinger voksede, og på den nuværende adresse så man ikke mulighed for at udvide. Derfor købte man en grund på Stiftsvej på 100.000 m2 af Bagger-Sørensen koncernen og samtidig en grund på 73.000 m2 af Vejle Kommune. Af det samlede areal kommer selve sundhedsbyggeriet til at fylde ca. 12.000 m2. Her vil man samle hospitalets specialer og behandlingsaktiviteter i Vejle. Lige så vigtigt er det, at arealet skal give mulighed for vækst og udvidelse.

– Når Privathospitalet Mølholm valgte, at deres nye, moderne hospital skal placeres i Vejle Nord, hænger det sammen med flere forhold. Der er plads, ro og natur lige uden for døren. Nærheden til motorvejen og gode parkeringsforhold spiller også ind, og netop muligheden for at udvide har været meget vigtig, fortæller Martin Sørensen, der er ejendomschef i Bagger-Sørensen Invest A/S. Her ser man frem til, at det nye byggeri går i gang og ønsker netop at skabe rum og muligheder for virksomheder i vækst. 

Byrådet skal nu tage stilling til lokalplanen og går alt, som forventet, er man klar til første spadestik i sommeren 2022.

Det gode naboskab

Med beliggenheden bliver Privathospitalet Mølholm, der i dag ligger på Brummersvej i Mølholm, ikke en del af DANDY Business Park, men derimod en meget nær nabo. 

Der er endnu ikke konkrete aftaler omkring samarbejde, men i dialogen er det tydeligt, at begge parter er indstillet på at arbejde med de gode synergier.

I DANDY Business Park er der en klar holdning til at hylde det hele menneske, og man har det blik, at en god hverdag ikke alene handler om arbejdsopgaver, men også om sundhed og medarbejdernes velvære. Og netop her giver naboskabet med et privathospital god mening.

– Derudover har vi en tro på, at Privathospitalet Mølholm bidrager til at gøre det attraktivt, at andre virksomheder fx inden for sundhed vil placere sig her i Vejle Nord, slutter Martin Sørensen. 

Forretningsværdi og partnerskaber kommer før teknologien

Hvordan kan vi bidrage til at nedsætte verdens samlede CO2-aftryk? For virksomheden Atea er kunstig intelligens en uundgåelig del af svaret. De samarbejder med startups med gode teknologiløsninger og virksomheder, kommuner og organisationer, som ønsker at tage action og reducere klimaaftrykket.

Techvirksomheden Atea udvikler systemer med kunstig intelligens, der bl.a. kan forbedre ressourceforbruget hos virksomheder.

Når du hører det, forestiller du dig sikkert, at det starter med teknologi-genier, der sidder og roder i data og kodning, indtil de finder en løsning, der har potentiale. 

Men sådan starter det langt fra. For Atea ligger første step et helt andet sted. De inviterer en række forskellige virksomheder, kommuner og organisationer ind til workshops for at afkode deres behov. Helt lavpraktisk med post-it-sedler som værktøj. For når den enkelte virksomhed skal nedsætte sit CO2-forbrug, hvad giver det så mening at skrue på hos lige netop dem?

Nu forestiller du dig måske forskellige virksomhedsledere, der tager deres CSR-rapporter i hånden og leder efter behovet her. Men det er heller ikke den rette tilgang.

– Det er ikke rapporter og strategier fra topledelsen, der innoverer. Det starter i driften. Der er en tendens til, at ledelser låser sig fast på en bestemt teknologi, de gerne vil afprøve. 

Vores fokus er først at afdække virksomhedens behov og se, hvor det giver mening at holde øje med forbruget og reducere klimaftrykket, forklarer Malene Østergaard Sørensen, der er Vice President i Atea.

Startups spiller afgørende rolle

Som Malene beskriver det, med et glimt i øjet, udvikler Atea ikke selv dimser, men samarbejder med startups, som skaber løsninger, der netop passer ind i visionen om at hjælpe med at løse klimaudfordringerne. Et eksempel på det er Aquardio, der ligesom Atea holder til i AI Innovation House. De har udviklet en teknologi, som kan aflæse vandmængden fra bruseren, vandhanen eller vand, der løber fra toilettet. Ved at blive opmærksom på sine vandvaner bliver det nærmere at reducere forbruget. Det er en af de mange muligheder, Atea har koblet op i deres samlede systemer. 

– Vi har i samarbejde med AI Innovation House skabt en innovationslegeplads, hvor vi inviterer startups og iværksættere ind og tester forskellige løsninger, fortæller Malene Østergaard Sørensen.

Partnerskaber kan flytte markedet

Ateas teknologier kan også bruges til at afdække kundebehov i retail- og detailbranchen eller afhjælpe udfordringen med manglen på varme hænder i plejesektoren. Men uanset kundens behov, er klimaet altid på dagsordenen i Ateas arbejde.

Vi har 30.000 danske kunder og føler derfor et stort ansvar for at flytte dem i en bæredygtig retning.

– Det fede er, at vi kan måle, hvor meget CO2, vi hjælper dem med at reducere og altså helt konkret kan se en forbedring, siger Malene Østergaard Sørensen og tilføjer:

– Men skal vi flytte markedet på sigt, skal vi lave flere partnerskaber på tværs af IT-virksomheder. De store virksomheder har hver deres løsning. Her skal vi være bedre til at tænke det sammen for at udnytte det store potentiale, kunstig intelligens har på at afhjælpe klimaproblematikken. 

IoT i AI Innovation House

AI Innovation House vil gerne blive klogere på huset og de mennesker, der kommer og går hver dag. Derfor har de fået hjælp af ATEA til at opsætte sensorer ved indgangen og i mødelokaler, som registrerer antallet af mennesker, hvornår der er flest og lignende. 

Det hele bliver vist på en samlet dataplatform. På den måde kan man bl.a. afdække, hvornår der er mest behov for nogen i receptionen, og om antallet og placeringen af mødelokaler lever op til behovene. Derudover er der også sensorer på toiletterne til at afdække vandforbruget. 

Teknologien kaldes IoT (Internet of Things), som går ud på at forbinde fysiske ting til internettet, så de kan overvåges og styres digitalt. Atea har stor fokus på, at oplysninger ikke kan udnyttes. Derfor overvåger platformen ikke identificerbare træk hos personerne i huset, og det er kun AI Innovation House, der har adgang til teknologien.

Vidste du, at… 30 % af CO2-udledningen i virksomheder kommer fra de bygninger og faciliteter, medarbejderne har deres gang i?

Dina Food inviterede samarbejdspartnere ind på hjemmebanen

For Dina Food er gode og tætte samarbejdspartnere afgørende for en god forretning. Virksomheden forhandler kager og desserter til horecasegmentet (Hoteller, Restaurationer og Caféer) og har små og store leverandører fra hele Europa med råvarer og kvalitet i fokus.

For at styrke samarbejdet med kunderne gik de sammen med en række foodpartnere om en dag med frostvarer i fokus. Dina Foods egen hjemmebane Food Innovation House lagde hus til for de 30 medarbejdere fra Dagrofa, som deltog.

– Det var en måde, vi kunne tage ejerskab og styring på tværs af andre leverandører, siger CEO, Henrik Christensen.

Styrket relation

Lantmännen Unibake diskede op med morgenbrød. Polar Seafood brugte testkøkkenet i Food Innovation House til at lave frokosten. Og Dina Food satte selvfølgelig et kagebord op, hvor fokus var kager i øjenhøjde, og hvordan de kan præsenteres i frostdisken for at forbedre den samlede oplevelse af kagerne.

Desuden kom COO i Innovation Hub FOOD, Gyda Bay og fortalte om de mange spændende projekter i Food Innovation House, mens Per Mandrup holdt oplæg om tidens fødevaretendenser.

– Frost Dagen var en stor succes. Det har styrket relationen fra hovedkontor til butikspersonale. Vi har planer om at afholde lignende arrangementer igen og vil gerne gøre det til en tradition. Det er et rigtig godt eksempel på den synergi, der er i et fødevarehus med tilhørende fødevarefaciliteter.

Vi skal bruge fryseren i stedet for at smide ud

Udover et tæt leverandørsamarbejde har Dina Food en mission. At gøre det nemt for køkkenpersonalet at servere kage og desserter. For produkterne kan tages direkte op fra frost – klar til anretning. Noget, der har stor betydning i en travl hverdag i køkkenet.

Konceptet taler også ind i Dina Foods fokus på bæredygtighed. For flere af produkterne er portionsopdelt, så man kan tage lige præcis den mængde op, man har behov for. Resten bliver liggende i fryseren til næste gang, de skal bruges. På den måde undgås madspild.

– Vi samarbejder også med leverandører med fokus på CO2-besparelse, clean label og gode råvarer med få e-numre. Bæredygtighed er et stort parameter i vores udviklingsrejse.

Dina Food har også brugt Food Innovation House til at filme marketingvideoer i det tilhørende testkøkken. Nogle gange bliver testkøkkenet også taget i brug til tilberedning og udvikling af kager i samarbejde med leverandører.

 

Innovationsfestival 2022: 1 år med løvinde, award og masser af oplæg

I DANDY Business Park har vi ventet og ventet. På at gentage succesen. Vi taler om Innovationsfestivalen, som i 2019 trak ca. 1.000 deltagere til parken. Corona har spændt ben, men torsdag den 25. august 2022 sker det igen.

At gentage en succes stiller store forventninger. I DANDY Business Park ved vi, at begejstringen var stor efter Innovationsfestivalen i 2019. I skrivende stund knokler vi for at lægge sidste hånd på et program, der gerne skal leve op til forventningerne. Vi har talt med Dorte Bjerre, som i 2019 var facilitator i et af teltene. I år er hun projektleder for festivalen og ved om nogen, hvad der kommer til at ske.

– Vi gør meget ud af at skabe ikke bare et spændende program men også en god festivalplads, hvor alle gæster føler sig taget godt imod, siger hun.

Med kendte ansigter, en award, debat og en række casebaserede oplæg dagen igennem er der lagt op til at hylde innovation. Uanset om du er iværksætter, etableret virksomhed, forsker, underviser, studerende eller bare nysgerrig, vil du få viden, inspiration og ’hold-da-op-det-vidste-jeg-ikke-oplevelser’ med hjem.

Store scene får besøg af kendte navne

Innovationsfestivalens hovedscene åbner med et meget personligt foredrag med Mia Wagner. Herefter kommer parkens tre Innnovation Hubs på scenen med hver deres debat-seance inden for SUSTAIN, FOOD og TECH. Derudover er festivalen så heldig, at Industriens Fond vil komme og uddele årets Danish AI Award.

– Vi er naturligvis stolte over, at man i år vælger Innovationsfestivalen som stedet, hvor man uddeler denne award, lyder det fra Dorthe Bjerre. 

Inden Store Scene lukker, kommer endnu en hovedtaler på scenen. Hvem det er, kan vi endnu ikke løfte sløret for. 

Men vi lover, at der bliver noget at tænke over på hjemturen. 

Festivalstemningen vil denne augustdag brede sig fra Business House til AI Innovation House. Huset, som man i 2019 tog første spadestik til på Innovationsfestivalen. I år vil hele festivalområdet blive opdelt i tre zoner, hvor hver zone vil danne rammen for et af de tre økosystemer – SUSTAIN, FOOD og TECH.

Fokus for alle tre zoner er innovation i øjenhøjde for bæredygtig vækst, som er så dybt forankret i parkens DNA.

– Samtidig manifesterer Innovationsfestivalen parkens værdier, hvor en af dem fx er ’Vi åbner op og inviterer andre ind’, fortæller Dorthe Bjerre.

Trænger man til en pause fra oplæggende, bliver der masser af inspiration i festivalens udstillertelt, der har plads til 90 udstillere – en del af dem vil i år være fra Tyskland. 

Se program og tilmeld dig her.

Danske virksomheder er tungen på vægtskålen

Der er ingen tvivl. Skal Vejle kommune nå målet om klimaneutralitet i 2050, er der behov for, at erhvervslivet spiller med. En opgave, som Klimapartnerskab Vejle Nord nu hjælper med at løfte.

Vejle Nord består af en række aktører. Liberalt erhverv, produktion, detailhandel, landbrug og boligforeninger. Hver med deres fokus og med det til fælles, at de bruger energi og udleder CO2, som de nu skal nedbringe. Men hvordan gør de det bedst og mest rentabelt i takt med, at de hver især driver og udvikler en forretning?

Her kommer Klimapartnerskab Vejle Nord i spil. Omdrejningspunktet er samarbejde på tværs. Ons- dagsmøder, hvor man snakker om, hvad der også kunne virke, er ikke en del af konceptet. Til gengæld udvikler medlemmerne i fællesskab løsninger, der nedbringer CO2-udledning. Løsninger, som kommer den enkelte virksomhed, Vejle Nord, kommunen og klimaet til gavn. Men også prototyper, der kan inspirere erhvervsliv og kommuner i hele Danmark.

Det kommer big time

Ivan Kristian Pedersen, der er tidligere programleder i DONG Energy og direktør i Ørsted, er projektleder i klimapartnerskabet. For ham er det tydeligt, hvilken fremtid dansk erhvervsliv kigger ind i.

– Landets store virksomheder er allerede underlagt krav om CO2-regnskaber, og alle virksomheder kommer til at indse to ting: Der kommer mere lovgivning med fokus på klimaaftryk, og virksomhederne bliver presset på, hvor de står. Det kommer big time, siger

At gøre det bedre end de andre klimamæssigt bliver dermed også en af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Kunderne vil handle med dem, der passer ind i deres egen, gode klimafortælling, siger Ivan Kristian Pedersen og peger på, at kortlægning kan være første skridt.

En reel værdi for virksomhederne i klimapartnerskabet er, at de får adgang til et gratis værktøj, hvor de får kortlagt deres CO2-udledning. De får dermed et CO2-regnskab, som giver overblik og overholder loven

Data og konkrete løsningsmodeller

Klimapartnerskabet giver derudover medlemmerne adgang til viden, værktøjer og samarbejdspartnere. Med data, fremskrivninger og konkrete løsningsmodeller vil man skabe plausible scenarier, der viser, hvad der er muligt.

Løsninger, der nedbringer CO2-udledningen i forbindelse med energiforsyning og -forbrug, er det første, klimapartnerskabet tager fat på. På længere sigt vil løsningsmodeller for vand og affald også blive en del af partnerskabet.

– Lige nu er målet at udvikle løsninger, der skal gøre enhver kilowattime grøn. Full blown energifællesskaber er ikke mulige i dag, men vi håber på at få lov til lave testzoner, for teknologien er der, fortæller Ivan Kristian Pedersen.

Han peger på, at regulering og lovgivning i dag spænder ben for, at man udnytter teknologien fuldt ud. Afgifter på forsyning hører fx til i hver deres sektor. Det betyder populært sagt, at hvad der er attraktivt i en sektor, kan være det stik modsatte i en anden, og det gør det vanskeligt at arbejde med eksempelvis sektorkobling.

Tyngden ved at stå sammen

Konkrete projektideer i Klimapartnerskab Vejle Nord er lige nu godt i gang med at blive modnet. Vigtigt er det, at der ikke kun er tale om demonstrationsprojekter. Fokus for enhver løsning er, hvordan man udnytter mulighederne med fx digitalisering, grøn mobilitet, overskudsvarme og fleksibel energiproduktion til at skabe reelle løsninger, der fungerer nu og i fremtiden.

Lige så vigtigt er det, at tyngden i fællesskabet sammen kan være en stærkere stemme i samarbejdet med fx myndigheder, forsyningsselskaber og fonde. Og selv om reguleringer og lovgivning kan spænde ben, er målet med klimapartnerskabet alt andet end at sætte sig ned sammen og være sure over det, man ikke må og ikke kan.

– Det handler ikke om at blive enige om, hvilke barrierer der forhindrer hvad. Men at arbejde konstruktivt med konkrete løsninger og tage dialogen med myndigheder og politikere om, hvad der skal til for at få løsningerne ud at leve, slutter Ivan Kristian Pedersen.

Digital innovation med mennesket i centrum

Solitwork er en hastigt vækstende software-virksomhed, der samarbejder med en række af Danmarks største virksomheder. Alligevel ser Solitwork et stort potentiale i at være en del af SMV-fællesskabet i DANDY Business Park – og ser gerne, at deres fremgang smitter af på parkens andre beboere.

Branchen kaldes SaaS – Software as a Service. Solitworks softwareprodukt er en digital platform for Digital Finance. Det er IT, data science og machine learning på et meget højt og specialiseret niveau. Men alligevel peger CEO Esben Duedahl på det menneskelige aspekt, når han skal forklare, hvad Solitwork gør rigtigt.

– Teknologi er kun halvdelen, plejer jeg at Vi sælger en softwareløsning i høj kvalitet, men samtidig sender vi mennesker med ud til kunden, så vi kan uddanne og udvikle medarbejderne med nye kompetencer, forklarer Esben Duedahl.

– Selvom vi arbejder med software, har vi brug for mange I går var vi 50 ansatte, i dag er vi 56. Vi er i en fase, hvor vi hele tiden leder efter nye folk.

En stærk løsning for grønt regnskab. Digitalisering har haft topprioritet i de store virksomheder igennem en årrække, og Esben Duedahl garanterer for, at det forbliver på dagsordenen en rum tid endnu. Også hos de helt store organisationer, der længe har været i gang.

– At udarbejde et eksternt regnskab inde- holder både kompliceret regnskab og kompliceret teknologi. Samtidig kommer der lovkrav om, at virksomhedernes forretningsmodel skal forholde sig til Environmental Social Governance (ESG – ofte betegnet grønt regn- skab, red.), og den digitale opbygning af ESG passer perfekt med det, Solitwork arbejder med, siger Esben

Han henviser til Solitworks erfaring med at håndtere og udvikle taksonomier for udveksling af store mængder data.

– ESG er stadig så nyt, at der ikke er etableret en best practice for udformningen. Her byder vi ind med en stærk løsning, siger CEO’en.

Meget at vinde i innovative netværk

Kunderne hos Solitwork er i vidt omfang store virksomheder med base i København og Århus. Samt Bestsellers holdingselskab Heartland, der netop har købt sig ind i SaaS-virksomheden med en ejerandel på 20 %. Alligevel er Esben Duedahl rykket ind i DANDY Business Park, hvor de fleste virksomheder er SMV. Hvordan hænger det sammen?

– Jeg har fulgt parken fra starten og været fascineret over den grundlæggende En virksomhed som Solitwork har meget at vinde ved at være i netværk med andre virksomheder, der gerne vil være dygtige, forklarer han.

Placeringen i Vejle (mens Solitwork har andre filialer i København og Århus) har samtidig en fornuftig kort afstand til Tyskland, hvor Solitwork  i  det  seneste år har forberedt sig på at komme ind på markedet.

– Tyskland er tæt på, deres kultur minder om vores, og de er ikke så langt fremme med digitalisering som os. Vi starter i det nordlige Tyskland, hvor danske leverandører har et rigtig godt I Hamburg-regionen bor ca. 15 mio. mennesker – næsten lige så mange som i hele Skandinavien. For- retningsmulighederne er rigtig gode, siger Esben Duedahl.

Partnerskaber med kurs mod Tyskland

Forbindelsen til Tyskland er noget, Esben Duedahl gerne vil sætte i spil i forhold til de øvrige virksomheder i DANDY Business Park.

– Jeg ved godt, at der findes SMV-omstillingsfonde med mulighed for både økonomisk støtte og rådgivning. Men jeg har ofte set, at den største gevinst gik til konsulent- firmaet, mens virksomheden hverken blev mere digital eller grøn eller fik styrket sin

I stedet mener Esben Duedahl, at virksomheder skal finde sammen, eksempelvis i rammerne af en erhvervspark som DANDY Business Park og skabe deres egne partnerskaber omkring bl.a. Green Tech og AI/Digitalisering.

– Det er også oplagt at lave partner- skaber, som vender imod Tyskland. SMV’er udgør størstedelen af danske virksomheder, og derfor er det også vigtigt for Solitwork, at innovative danske SMVer trænger ind på det tyske marked, forklarer CEO’en.

Solitwork har som nævnt allerede taget de første skridt mod at etablere sig i Tysk- land, og Esben Duedahl kan bekræfte den udbredte opfattelse af, at tyskerne halter efter Danmark med digitaliseringen.

– Men selvom danske SMV’er har masser at tilbyde i Tyskland, må jeg understrege, at de altså også selv kan løfte ambitionerne på det digitale område, siger Esben*.

20 års erfaring med innovation

Solitwork tog sit udgangspunkt i den traditionelle konsulent- branche med digitalt regnskab og revision.

Siden har virksomheden, der i år fejrer 20 års jubilæum, udviklet sin softwareplatform, så den kan tilbyde innovativ og højt specialiseret support til alle funktioner omkring store virksomheders CFO.

På dette grundlag er Solitwork undervejs med en lancering på det tyske marked som første trin i en ambitiøs plan for det internationale marked.

Det lille wellnesshus i erhvervsparken

Midt i DANDY Business Park mellem Green Tech House, Resilience House og Green Tech Lab ligger et lille træhus. Nogen tror, at det er et teknikhus, som hører til solcelleanlægget. Men inde i huset bliver man ikke mødt af kabler og blinkende anlæg. I stedet gemmer der sig en briks, håndklæder og to kvinder, som er klar til at hjælpe dig af med diverse myoser og spændinger.

Det lille træhus er DANDY Business Parks nye wellnesshus, hvor kranio sakral og zoneterapeut, Sus Møller, holder til nogle dage om måneden, mens massør, Nina Duncan, står klar hver mandag i ulige uger. Jeg har fået tid til en smagsprøve på behandling hos Sus, så min kontorkrop kan mærke, hvad det går ud på.

Hun starter med at tage mine strømper af og mærker på min højre storetå. ”Av for Bip,” tænker jeg, men beslutter ikke at sige noget.

– Det gør ondt på dig det der, konstaterer Sus roligt.

Min anspændte tå afslører åbenbart smerten over for hende. Punktet skulle hænge sammen med min nakke. Indersiden af foden gør lige så ondt. Det område skulle være et spejl af rygsøjlen.

Hun bevæger sig op under mine hofter og derefter videre under min ryg. Laver bare små bevægelser med fingrene. Et område skulle have forbindelse til min nakke. Et andet til min skuldre.

– Din krop arbejder på højtryk, siger hun.

Hvem bevæger mit hoved?

Sus trækker et kranie frem og fortæller, hvordan det hele hænger sammen. Fra tåspids til hoved. Det er også sidstnævnte, hun slutter af med. Nu hviler mit hoved i hendes hænder, og hun laver små, blide bevægelser.

– Det er virkelig rart, får jeg sagt og glemmer alt om artikler og interviews for en stund. Sus flytter mit hoved. Fra side til side. Og jeg tænker, at selvfølgelig skal jeg bare lade mig flytte med.

– Ved du godt, at det er dig, der bevæger dig? Spørger Sus.

– Mine hænder følger bare dine bevægelser.
En besked, min hjerne ikke kan forstå. Men det skulle åbenbart betyde, at jeg er særligt modtagelig over for behandlingen.

Blide bevægelser, der kan mærkes

Jeg er prototypen på Sus’ klassiske DANDY Business Park klient. Anspændt ryg, skuldre og nakke. Mange kommer også med hovedpine eller symptomer på stress. Nogen får nok hjælp af en enkel behandling eller to. Andre kommer jævnligt for at forebygge, at nye spændinger hober sig op.

Da jeg går fra det lille træhus – tilbage til travlhed, skriveborde og computerskærme i Mediegruppen i AI Innovation House – har jeg det som om, min krop er mørbanket. Som når kiropraktoren har knækket den godt igennem. Men Sus’ behandling var bare blide bevægelser. Ifølge kranio sakral-teorien, så skulle behandlingen påvirke knogler, muskler og nervesystem til at skabe balance.

Jeg er meget rationelt anlagt og kan ikke helt forene min egen logik med det, jeg kan mærke på min krop.

”Det må kunne et eller andet,” tænker jeg for mig selv.

Mandagsmassage hos Nina

Nina Duncan samarbejder med Navital i Vejle og har mange virksomhedskunder. Hun er derfor vant til at behandle kontor- ansatte med diverse myoser.

DANDY Business Park er ingen undtagelse. Her er de typiske problemstillinger, hun bliver mødt af, ’kontorskuldre’, stressbetinget hovedpine og ’muse-arm’.

– Når folk kommer hos mig første gang, er der som regel noget at tage fat i. Da der kom lockdown og mange begyndte at arbejde hjemme, kunne jeg også mærke, at mine faste kunder fik udfordringer igen. Der er også nogle, der kommer mere for en afstressende behandling eller for at få hjælp til en træningsskade.

Hun har en lille advarsel

– Pas på, det er vanedannende, griner hun og tilføjer:

– Mange af mine klienter i parken er stamkunder. Når først vi har fået løsnet op for deres udfordringer, kommer de en gang i mellem for at holde det ved lige.

“Skal vi gå til frokost?”

Frokosten. Mon ikke vi kan blive enige om, at den er en vigtig? Ikke bare fordi vi har brug for noget at spise. Pausen, fællesskabet og de gode snakke er en del af en god arbejdsdag. Det mener i hvert fald køkkenchef i Appetize+, Peder Sandholm.

Klokken er 11. Det er mandag formiddag. Jeg træder ind i Food Innovation House, hvor der er en særlig stemning og duft. Billeder og reoler siger Food, og jeg bliver helt naturligt sendt i køkkenet, da jeg spørger efter Peder. Straks, jeg træder ind, er der medarbejdere, der smiler og siger ’hej’. ”Peder, ham finder vi lige, vil du have en kop kaffe?”

Storsmilende kommer Peder og er klar til at for- tælle om Appetize+ og hans rolle – at stå i spidsen for holdet, der har ansvaret for frokost og mødefor- plejning i DANDY Business Park.

”Mere end du kan forestille dig”

Sådan står der på appetize.dk. Det passer perfekt med Peders tanker. Om råvarerne, duftene og det visuelle indtryk. Sidstnævnte vækker genklang, når jeg tænker på frokostbuffetens små skåle med varme retter. Altid pyntet med krydderier og grønt.

– Man bliver bare mæt af andre indtryk end det, der kommer ind i munden, siger Peder, der har en fortid hos både Kong Hans, D’Angleterre, Meyers og Comwell Kolding.

Hos sidstnævnte stod den på store konferencer. Peder ved derfor, hvad der skal til, når man laver mad til mange – og hans holdning er klar. Mødet mellem mennesker er lige så vigtig som maden. Frokost er fællesskab på tværs

Møder man tidligt ind på sit kontor i DANDY Business Park, kan man se, at der er lys i køkkenet fra tidlig morgen. Det første hold møder ind kl. 6. Det andet kl. 7, og kl. 8 samles alle til morgen- briefing.

– Der er morgenbriefing hver dag. Er vi med? Er der en, der er syg? Skal der en fra det varme over i pålæg? Kl. 13.50 er der debrief. Gik det, som det skulle? Holdt vi, hvad vi lovede? lyder det fra Peder, som uddyber, hvordan hver medarbejder skifter mellem de forskellige stationer, fordi afveksling er mere inspirerende end rutine.

For ham udgør selve frokosten, produktet, 80% af oplevelsen. Personalet udgør de sidste 20%.

De skal være synlige og møde de ansatte i par- ken med smil og åbent sind.

– Fordi frokosten er et samlingspunkt. Man glæder sig til frokost. Det er et afbræk i hverdagen, hvor man få snakket om andet end den næste power point, siger Peder, der understreger, at hans vigtigste opgave er at sikre, at hans ansatte har det godt.

En kommentar, der får mig til at tænke på de smil, jeg blev mødt med i køkkenet.

Mad fra bunden kan også være en hotdog

Det kommer ikke som en overraskelse, at der er forskel på, hvad folk vil have til frokost. Hvor nogen er til skærepålæg og den varme ret, er det vigtigt for andre med salater og grønne proteiner. Hot dog og burgere kan også skabe glæde på en fredag.

Uanset, hvilken dag det er, forsøger holdet i Appetize+ at tilgodese alle ønsker. Hver dag er der noget vegansk, glutenfrit og lactosefrit, og én gang om ugen er en varm, grøn ret.

– Uanset, hvad menuen er, laver vi altid maden fra bunden. Sylter, bager og følger Fødevare- styrelsens kostråd. Hver fredag, inden vi går hjem, samles hele holdet og planlægger, hvad der skal på menuen. Det er vigtigt, at alle er med, fordi vi inspirerer hinanden, fortæller

Vil du have lidt med hjem?

Peder har endnu en kæphest som køkkenchef. Når der bliver bestilt varer, er de så vidt muligt fra Danmark på grund af transporten.

– Vi måler på vores samlede CO2-aftryk ogarbejder lige nu på at overgå til bronzemærket i økologi, siger Peder og fortsætter med et sjovt

– Det tager halvanden time at pille de 600 æg, der skal til, når der er æg til frokost. Serverer vi æggene med skal, så man piller hver sit æg, sparer vi på Det skaber måske mulighed for, at æggene kan være økologiske.

I det hele taget involverer Peder parkens ansatte i køkkenets tiltag, og en madspildsordning kommer alle til gode. Hver dag efter frokost er det nemlig muligt at købe rester fra buffeten. Bakkerne står klar, og betalingen foregår på MobilePay. Nemt og bekvemt.

Vi kunne snakke om mad og mødet mellem mennesker i timevis, men klokken nærmer sig 12. Det er blevet tid til frokost.

Robotterne kommer – med maden

En robot, der kører mad mellem husene i DANDY Business Park? Den tanke leger man med lige nu og tester en Capra Robot. Ser du den en dag, er den måske på vej fra Food Innovation House til AI Innovation House med frugt til de ansatte.

Den første opgave, man stiller den lille robot, og et eksempel på, at man i DANDY Business Park hele tiden har blikket rettet mod innovation, leg og sammenhæng mellem husene.

Bæredygtig udvikling med kloge penge

Hands-on Mikrofonden adskiller sig fra andre fonde ved at tilbyde kloge penge samt en stærk involvering og netværk før, under og efter investeringen.

Alle danske virksomheder inden for SUSTAIN, FOOD og TECH har fået en ny mulighed for at søge risikovillig kapital til deres vækstrejse.

Ideen udsprang af opmærksomhed på, at de unge ambitiøse vækstvirksomheder ikke kun mangler risikovillig kapital, men ofte også en kommerciel stærk person med domænekendskab i deres bestyrelser. Vi samlede fem familievirksomheder, som alle ønskede at hjælpe nye virksomheder til vækst og som var indstillet på at indskyde tålmodige penge i fonden.

Herefter engagerede vi 30 kommercielle stærke personer med flere års erfaring og lyst til at træde ind i vækstvirksomhedernes bestyrelser. De 30 personer har alle investeret i fonden og investerer derudover også direkte ind i den virksomhed, de træder ind i.

Vores tre Innovation Hubs bistår med sparring, netværk og pitchtræning.

Om Hands-on Mikrofonden

Hands-on Mikrofonden startede i 2020 med en kapital på 75 mio. kroner. Fonden kan investere i hele landet med beløb, som typisk ligger mellem 0,5 og 3 mio. kroner. Der investeres i bæredygtige virksomheder inden for Green Tech, Food og AI/Digitalisering.

Fonden er ejet af fem familievirksomheder samt 30 hands-on partnere, der selv har drevet kommerciel virksomhed. Når fonden investerer i en virksomhed, træder en eller flere hands-on partnere samtidig ind i virksomhedens bestyrelse for at stille sine kompetencer og erfaringer til rådighed for videre udvikling af virksomheden.

Hands-on Mikrofonden har en målsætning om at investere i op til 18 virksomheder i de kommende år.

Indtil videre er der investeret i seks virksomheder:
  • SignIt
  • NaboGO
  • TrendExplorer
  • LivingBetter
  • Weed Fighter
  • Raw Culture

”Vi er dem, der undrer os”

Når Vejles food-startups skal frem i verden, er Culinary Institute by Vejle Erhverv dem, der giver det kærlige skub i ryggen. Som en del af Vejles fødevarefyrtårn har de musklerne til at sætte sanser og kreative idéer i spil i et netværk af fødevareentusiaster, som kun bliver bedre af at lege sammen.

Da Per Mandrup faldt i snak med Erhvervs- og Turismechef i Vejle Kommune, Morten Damgaard, om DANDY Business Parks fødevarefyrtårn Food Innovation House, blev han nysgerrig. Udover sin baggrund som kok og ejer af en af Danmarks første Michelin-restauranter, har han desuden arbejdet med konceptudvikling hos AgroTech i Aarhus. Per Mandrup ved om nogen, at food-iværksættere ikke er drevet af computere, teknologi og bogstaver. De er visuelle og styret af lyst og sanser.

Så da Culinary Institute by Vejle Erhverv blev skabt med Per Mandrup i spidsen, kæmpede han for at få udviklet et sensorisk og holistisk madkontor – en kreativ legeplads for mennesker drevet af mad.

– Vi har mulighed for at lave workshops, hvor man kan skrue på lys, lyd og duft, så maden smager helt anderledes og giver en anden oplevelse, fortæller Per.

Hånden på kogepladen

Med et ben i hver lejr – kommunens og erhvervslivets – har Culinary Institute styrken til at være frontløbere på at teste nye madløsninger. Fokus er at skabe det rette match mellem virksomheder og samarbejdspartnere.

– Vi spotter iværksætterkulturer med godt potentiale og kobler dem op med de rette platforme og mennesker, som kan løfte dem og hjælper med det rette koncept rundt om produktet. Fordi vi er en offentlig instans, kan vi hjælpe med at træde nye veje for startupsene, så de undgår for store økonomiske risici. Men vi kræver også, at de tør have hånden på kogepladen, for ellers kommer de ikke frem i branchen. Til gengæld har de Culinary Institute i ryggen, og vi er hele tiden klar til at gribe dem, forklarer Per Mandrup.

Et naboskab, der rykker

Ifølge Per Mandrup er det afgørende, at Culinary Institute er placeret i Food Innovation House. For når naboerne også er madnørder – sagt i sin mest positive forstand – er det nemmere at skabe magi sammen. Et godt eksempel på synergien i huset skete under corona lockdown, hvor fødevareproducenterne ikke kunne komme på messer og vise deres produkter frem.

– Vi foreslog at lave Morgen TV i et samarbejde mellem 12 forskellige fødevarevirksomheder og Landbrug & Fødevarer med fokus på eksport til Finland. Så der blev sendt en kasse med produkter afsted til finnerne, så de kunne smage med helt i stil med de virtuelle gin- og ølsmagninger, der er kørt. Formatet blev en stor succes, og jeg forventer, vi kommer til at lave mere i den retning, fortæller Per.

Culinary Institute har bl.a. også samarbejdet med produktionsvirksomheden Puratos om at skabe plante- baserede brød og kager.

– Vi er dem, der undrer os og vender tingene på hovedet over for producenterne. Det er ikke altid forbrugeren, der skal stille krav. Nogen gange skal det starte med virksomhederne.

Binder kommune og lokalproducenter sammen

Men hvad får Culinary Institute og Vejle Kommune ud af at hjælpe de spirende foodies? Meget, mener Per Mandrup. Den innovative fødevaresatsning er sat i verden for at bringe Vejle i front på fødevarescenen – men også på klimadagsordenen. For skal Vejle lykkes med sin klimastrategi, spiller de lokale fødevareproducenter en vigtig rolle.

– Culinary Institute fungerer som bindeled. Hvis Vejle Kommune fx har brug for en bestemt mængde løg i den offentlige kantine, kan jeg gå ud til en lokal løgproducent og love ham at købe en fast mængde af produktionen mod, at produktionen lever op til kommunens krav om bæredygtighed. På den måde styrker samarbejdet de små, lokale producenter samtidig med, at kommunen kan leve op til sine klimamål og bidrage til et mere bæredygtigt lokalsamfund.

GastroCrowd – et vidensnetværk for madhåndværkere

Culinary Insitute by Vejle Erhverv tilbyder forskellige muligheder for medlemskaber i et vidensnetværk for mennesker og virksomheder med passion for madinnovation – lige fra kokke og gastronomer til forskere og erhvervsfolk.

Culinary Institute by Vejle Erhverv har platinmedlemskab til de andre huse i parken. Det betyder, at du som medlem af GastroCrowd også har adgang til faciliteter og mødelokaler i resten af parken.

Læs mere hos Culinary Institute. Her kan du også se de kommende kulinariske events i 2022.

Fødekæden starter her

Stadig flere forretningsmuligheder opstår inden for FOOD, SUSTAIN og TECH – og startupvirksomhederne har chancen for en flyvende start med sparring og matchmaking i DANDY Business Park.

Mange ambitiøse forretningsdrømme starter med en god ide og en masse energi. Men skal der luft under vingerne, er der brug for hjælp og støtte. Det har altid været en del af tilbuddet – og ånden – i DANDY Business Park at skabe gode vilkår for nye virksomheder med nye produkter og nye ydelser.

Jørgen Ranlev Nielsen, Green StartUp, har været med fra starten i Advice House. I dag holder han til i Resilience House, hvor der er 16 faste startup-skriveborde til attraktive lejebetingelser.

– Gennem årene har vi haft cirka 90 startups igennem, og en stor del har vokset sig til bæredygtige – og rentable – firmaer. Nogle af dem har stadig til huse her i parken, forklarer han.

Iværksættermiljøerne Green StartUp – og Tech StartUp, der startede i AI Innovation House i marts 2021 – er en del af Vejle kommunes tilbud til iværksættere. Og en del af parløbet mellem Vejle Kommune og DANDY Business Parks om ’Triple Helix’, der betegner et samarbejde mellem det offentlige, uddannelsessystemet og det private erhvervsliv.

Professionelle rammer

Iværksættermiljøerne er målrettet mikrovirksomheder og nystartede for- retningsinitiativer. Tilbuddet om en fast arbejdsstation i professionelle rammer med ligesindede er suppleret af sparring, matchmaking og bistand fra erhvervskonsulenter. Desuden er iværksætterne velkomne til at anvende parkens faciliteter samt deltage i erhvervsparkens events og fællesmøder.

– Det er meget forskelligt, hvad iværksætterne har brug for. Nogle er længere med deres virksomhed end andre. Men de fleste har gavn af fx vores tilbud om matchmaking, forklarer Ellen Bergene-Hansen, der står i spidsen for Tech StartUp i AI Innovation House.

Derfor har de hjemme i DANDY Business Park

Suhilan “Suhi” Selvanayagam, Chief Digital Officer i Optifo

– Jeg rykkede ind, da Tech StartUp startede, og jeg har haft meget glæde af sparring med husets andre beboere og med Ellen Bergene-Hansen. Selvom vi havde vores produkt- og forretningsplan klar, allerede før vi slog os ned her i huset, er det meget positivt at mærke, hvordan huset står bag dig og har din ryg.

– Vi er i en meget spændende fase, hvor vi har dialog med Vækstfonden og planlægger en internationalisering. Jeg forventer at forblive her i startup-miljøet i endnu et par år. Det et et meget motiverende miljø, fordi hele huset oser af AI, machine learning og alt digitalt.

Optifo har udviklet og markedsført en innovativ digital app, som automatiserer proceduren, når bil- handlere skal fotografere og markedsføre deres biler. Optifo er ejet af fire partnere, hvoraf de tre øvrige har deres daglige arbejdsplads andetsteds, men Suhi sidder i AI Huset.

Per Rytter, direktør i Plature

– Jeg har været i parken i to år – aktuelt i Tech Det var inspirerende at komme ud blandt folk, efter jeg havde siddet alene derhjemme. Jeg har allerede været kunde hos Uptime Development, som har hjulpet med noget udvikling, og der er flere andre, jeg forventer at samarbejde med på et tidspunkt.

– Lige nu drømmer jeg om at komme fysisk tættere på vores partnere – hvor vi i dag har udviklere i en anden Det optimale ville være at bo sammen, og gerne et andet sted her i huset, hvor jeg stadig er tæt på mit netværk og Vejle Kommunes Erhvervsservice.

Plature har udviklet to softwareløsninger, som bidrager til registrering af vigtige data. Den ene, Spurado, anvendes inden for biogasbranchen og den anden, Jäger, understøtter landets ca. 165.000 jægere.

Flemming Adolfsen, direktør i Sorata/Binné Scandinavia

– Jeg startede i Green StartUp-miljøet men er nu flyttet i eget kontor i Green Tech House, fordi vi er vokset til tre Jeg er dog stadig ambassadør til fingerspidserne for Resilience House, hvor jeg blev taget imod med masser af god sparring, en følelse af ægte interesse og en stor tillid, hvor folk satte deres eget netværk i spil.

– Jeg har gavn af parkens digitale virksomheder, hvor jeg a. har samarbejdet med Dalux. Så sent som i denne uge har jeg matchet to andre virksomheder, som jeg inviterede til en kop kaffe med mig her på kontoret. Jeg mente, de kunne have gavn af at lære hinanden at kende. Parken motiverer mig til, at man gør den slags ting!

Binné Scandinavia udvikler løsninger til at anlægge taghaver i bymæssig bebyggelse – til køkkenhaver, til rekreativ brug eller andre formål. Grøn teknologi, som understøtter en bæredygtig levevis.

Food Innovation House sætter aftryk på Danmarkskortet

I slutningen af 2021 indgik Food Innovation House et samarbejde med den nationale fødevareklynge Food & Bio Cluster Denmark. Med fokus på viden, innovation og matchmaking er de første projekter søsat.

Food Innovation House er udvalgt som hub for den nye nationale fødevareklynge. En flot anerkendelse, som er helt i tråd med husets manifest om at hjælpe fødevare- virksomheder med at kommercialisere og optimere nye og eksisterende produkter og koncepter.

Fødevarelandskabet kommer med det nye samarbejde til at hænge bedre sammen, ved at Food & Bio Cluster er til stede i Food Innovation House og er med til at skabe et endnu større netværk, flere arrangementer og mere viden, vi kan servicere fødevarevirksomhederne med. Og mange gange er viden det første skridt i innovationsprocessen, siger Gyda Bay.

Viden er ofte katalysator

Matchmaking er en del af hverdagen i Food Innovation House og vigtig i rollen som hub. Her gør nærheden til fødevare- og produktionsvirksomheder i Trekantområdet en forskel. Men den tætte relation med videninstitutioner som Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Kolding Designskole, der er skabt efter flere års samarbejde, kommer nu også Food & Bio Cluster Denmark til gavn. Omvendt kan Food Innovation House nu trække på klyngens kompetencer og netværk, der omfatter alle danske universiteter og en lang række danske og udenlandske videninstitutioner.

– Jeg ser det som en vigtig opgave for Food Innovation House at bidrage til, at virksomhederne udnytter meget mere af den viden og forskning, der er på fødevareområdet. I de 20 år, jeg har arbejdet med iværksætteri, er der sket en udvikling på hele vidensområdet. De sidste 10 år har virksomhederne fået større og større ønske om at få praktisk viden til udvikling af nye produkter, specielt inden for plantebaserede fødevarer, siger Gyda Bay.

Med udtalelsen taler Gyda Bay ind i behovet for økonomiske midler til fødevareinnovation. En opgave, som Food Innovation House hjælper virksomheder med. Eksempelvis har de søgt midler hjem for 6,4 millioner kroner fra Industriens Fond til en accelerator, som skal hjælpe små plantebaserede virksomheder med at komme hurtigt på markedet.

Større konkurrenceevne på det plantebaserede

Food Innovation House arbejder allerede sammen med Food & Bio Cluster Denmark i projektet SMV Food Innovation, og her er der interessante fremtidsperspektiver. Smag udviklet fra grannåle, en fermenteret plantebaseret bøf og et shot med sundhedsfremmende egenskaber er i fokus i tre af projekterne.

Bælgfrugten, som nu indgår i Fødevarestyrelsens kostråd, er omdrejningspunkt i et nyt projekt, hvor virksomheder undersøger muligheden for at udnytte det biprodukt, der kommer, når man presser udblødte bælgfrugter. Et biprodukt, som indeholder proteiner, man kan tilsætte nye produkter som fx planteyoghurt.

– Plantebaserede fødevarer giver så meget mening, fordi der er gevinster både i forhold til klima, sundhed og økonomi. Og så er det nødvendigt konkurrencemæssigt, for mange lande er længere fremme end Danmark. Så der er brug for, at vi støtter op om virksomheder, der vil gå den grønne vej, lyder det fra Gyda.

Fra bælgfrugter til blockchain

Både i Food & Bio Cluster Denmark og Food Innovation House er plantebaserede fødevarer men også digitalisering noget af det, man har fokus på. I et fælles projekt arbejder man fx sammen om, hvordan udvikling af blockchain løsninger kan sikre stabile kølekæder i fødevareproduktioner.

– Innovation er en del af vores dna, og i vores Live Labs med udviklingskøkken, udviklingsbageri, fotostudie og demosupermarked har vi de bedste rammer for udvikling af nye fødevarer.

Og vi skal bidrage til, at vi i Danmark kan udvikle flere velsmagende, bæredygtige og sunde fødevarer, der er konkurrencedygtige og derfor bidrager vækst, slutter Gyda Bay.


Vil du vide mere? Så kig ind hos Innovation Hub FOOD.

DANDY Business Park går over grænsen

DANDY Business Park har etableret et netværkssamarbejde med Flensburgs innovative videnspark Technologie-Zentrum. Omkring specialer som SUSTAIN, FOOD og TECH kan syddanske og nordtyske virksomheder udvikle sig og skabe samhandel.

Danske virksomheder har ofte eksportdrømme – Kina, USA, verden. Men for nyere, innovative virksomheder er Nordtyskland et godt sted at starte. Kortere afstand, overlap i kultur og sprog.

For virksomheder i DANDY Business Park har det nye netværk med Technologie-Zentrum (TZ) desuden den fordel, at begge vidensparker har fokus på SUSTAIN, FOOD og TECH

– Flensburgs universiteter uddanner mange inden for disse fagområder, og mange af de nye, innovative virksomheder i TZ arbejder inden for netop disse frem.

– Der er et stort potentiale i brobygning mellem danske og tyske aktører, forklarer Michael Otten, direktør for WiREG GmbH, der driver TZ.

Hans oplevelse er, at store danske virksomheder ofte retter opmærksomheden mod de store forretningsmuligheder i Sydtyskland.

– Men for SMV’er er der mange fordele i at starte i Nordtyskland. Måske bliver det indgangen til resten af det tyske marked – på egen hånd eller i samarbejde med nordtyske virksomheder, vurderer han.

En perfekt partner

Konkret har parterne aftalt en række tiltag, som allerede er trådt i kraft. Det omfatter bl.a. hjælp til konkret matchmaking mellem virksomheder i de to vidensparker samt flere årlige events, hvor man lærer hinandens kompetencer at kende. En fantastisk mulighed, mener CEO i DANDY Business Park, Jørgen Andersen.

– Tyskland er Danmarks største eksportpartner. Vi ser et stort potentiale i at hjælpe vores dygtige virksomheder til viden, innovation og forretningsforbindelser i Tyskland gennem dette partnerskab.

– DANDY Business Park har altid haft et ønske om at støtte eksportmulighederne, og nu har vi fundet en nærmest perfekt partner, der er første initiativ i opbygningen af et værdifuldt, internationalt netværk, siger Jørgen

Aftalen omfatter, at der oprettes åbne skrivebordspladser i både Flensburg og Vejle, hvor virksomheder i kortere perioder kan arbejde ud fra nabolandet og være tæt på netværk og partnerskaber.

Tilsammen omfatter de to vidensparker ca. 300 virksomheder.


Fakta

TechnologieZentrum (TZ) er en teknologi- videnspark på 4.500 m² med 83 virksomheder og 270 videns- medarbejdere.  TZ er drevet af WiREG, som er det offentlige erhvervsfremmesel- skab i byen Flensburg og kredsen Slesvig-Flensburg. Vidensparken, under daglig ledelse af Dr. Conny Clausen, har derfor et tæt og stærkt netværk i hele Slesvig-Holsten.

DATA OG DIAGNOSER: Fremtidens hospitaler bygger på kunstig intelligens

Færre hænder og flere ældre er en velkendt udfordring i det danske sundhedsvæsen. Men hvordan undgår vi en gordisk knude, og hvordan er algoritmer, data og AI en del af løsningen?

For 6-7 år siden holdt Morten Krogh Danielsen, der er direktør for Advisory Nordic Healthcare i SAS Institute, en række møder med professor i mikrobiologi, Jens Kjølseth Møller på Sygehus Lillebælt i Vejle. I fællesskab udviklede de et system, der finder infektioner på alle indlagte patienter i Region Syddanmark, og som læger og sygeplejersker kan bruge til at følge udvikling af infektion under indlæggelse og forstå årsagen til, at patienten før en infektion. På kontoret ved siden af sad laboratoriechef, Ivan Brandslund, der i dag er professor i Kunstig Intelligens på Syddansk Universitet. Han stak af og til hovedet ind, og det blev startskuddet til endnu to systemer, som SAS Institute er ved at udvikle sammen med Ivan Brandslund og mange andre dygtige medarbejdere på Sygehus Lillebælt.

Det ene projekt vil gøre det hurtigere at stille en diagnose på akutindlagte patienter. Det andet projekt skal i fremtiden bidrage til, at man hurtigere kan identificere borgere, som har en øget risiko for at udvikle en kræftsygdom.

Hurtigere og bedre diagnosticering

I sit daglige arbejde så Ivan, at der var behov for bedre og hurtigere diagnosticering i akutmodtagelsen, og sammen med SAS Institute lavede han en business case. Den blev godkendt af hospitalsledelsen. Ivan søgte om midler i Digitaliseringsstyrelsen og fik 8,5 millioner – det største beløb, de uddelte. Det var i 2020, og da man var klar, blev alt lukket ned på grund af corona.

Her i 2022 er der lavet algoritmer og tests på det såkaldte DESERT projekt (Diganostic Expert Systems Enter Real Time). Man kan måle på 245 variabler og analysere på langt større datasæt, end det er muligt for et menneske at overskue.

– Analyserne giver en stor sikkerhed i den prædiktive værdi, siger Ivan.

Han peger på, at det både handler om korrekt diagnosticering og det, at l gerne hurtigere kan vurdere, om patienten skal i videre behandling eller trygt kan sendes hjem. Og så er der det med hastigheden. I dag bliver blodprøverne distribueret i laboratoriets robotter tre minutter efter, at de er taget, og baseret på laboratoriets mange analyser kan man stille en diagnose ved hjælp af AI inden for 70 minutter.

Effektiviteten giver et bedre tilbud til patienterne på et sygehus, hvor man har femdoblet kapaciteten hos hver ansat i laboratoriet i løbet af de sidste få år.

Bedre data som beslutningsgrundlag

Projektet med tidlig opsporing af cancer startede også i 2020. Her havde man adgang til alle undersøgelsesresultater over en tiårig periode på over 8.000 patienter. Det store datasæt blev indsat i det system, SAS Institute havde udviklet, og analyseret med kunstig intelligens.

– Sygehus Lillebælt er et hospital med gode, kvalitetssikrede data. Det er nødvendigt for, at vi kan lave de projekter, vi gør, lyder det fra Morten.

For at beregne risiko for en kræftsygdom kan man ved hjælp af blodprøver måle på biomarkører, der er kemiske forbindelser. Hvor det ved fx diabetes er sukkeret, der er biomarkøren i blodet, måler man ved cancer på 23 biomarkører, der afspejler ændringer i patientens stofskifte forårsaget af canceren.

– Alt, hvad vi fejler, afspejler sig i den biokemiske profil, der er som et mønster – næsten som et fingeraftryk. Det er det mønster, man arbejder med i algoritmerne, lyder det fra Ivan.

Han forklarer, at med algoritmerne opnår man en sikkerhed i diagnosticeringen på 85-95%, mens en patolog, der kigger i et mikroskop, typisk opnår 75%. Og netop den præcise diagnostik vil gøre en stor forskel for patienter og sundhedsvæsen. Eksempelvis kan det betyde, at færre skal have foretaget undersøgelser som koloskopi og mammografi, fordi man i fremtiden kan afdække risikoen ved at måle på biomarkører. Man nedsætter dermed behovet for screeninger, ventetider, ubehag og bekymringer.Så også her er der tale om, at et trygt og sikkert patienttilbud samtidig er en økonomisk gevinst for sundhedsvæsenet. Både hos Morten og Ivan er der en stor glæde at spore.

– Allerede inden vi startede projektet, vidste vi, at vi var i stand til at identificere de patienter, der var i risiko for at få cancer. Nu har vi bevis for det, publiceret internationalt, fortæller Ivan.

Kundedrevet innovation

Når SAS Institute er skarpe på løsninger til sundhedsvæsenet, er det ikke alene, fordi man har dygtige ingeniører, der kan lave algoritmerne. Forretningskonsulenterne, der forstår kundens problemstilling, er lige så vigtige.

– Vi kan udvikle de her løsninger, fordi vi forstår kunderne. En af vores vigtigste værdier er brugerdreven innovation. Derfor innoverer vi ikke ved skrivebordet men ude sammen med kunderne. I SAS tænker vi stort, og det er kun fordi, der er nogen, som har lyst til at gå turen sammen med os, at vi kan gøre en forskel, slutter Morten.

Event skabte opmærksomhed hos fond

AI Innovation House har et mål om at være innovationslegeplads for digitalisering og kunstig intelligens. Set i det lys er der et godt match mellem huset og SAS Institute. Et godt match opstod også, da Morten Krogh Danielsen fra SAS Institute den 1. november 2021 havde et indlæg på husets konference: ‘AI og sundhedsdata – yndlingsdrink eller sprængfarlig cocktail’. En konference, hvor Ivan Brandslund også deltog, og hvor ideen om Sygehus Lillebælt som et AI hospital blev bragt i spil.

Blandt tilhørerne var nemlig en investment officer fra Innovationsfonden, som efter Mortens oplæg kom med en direkte opfordring til at søge fonden. Den ansøgningsproces er nu i gang.

SDU Campus med fokus på produktion, digitalisering og bæredygtighed midt i Vejles erhvervsliv

SDU ønsker at skabe en unik universitetscampus for ingeniør- og IT-studerende midt i DANDY Business park. Projektet møder stor opbakning fra DANDY Business Park, erhvervslivet i området og Vejle Kommune – og inden længe forventes den endelige afklaring på om planerne kan realiseres.

I fremtiden kan studerende, forskere og virksomheder i Trekantsområdet have deres dagligdag side om side i DANDY Business Park med gode muligheder for matchmaking, innovative synergier, spændende samarbejdsprojekter og studiejobs.

Syddansk Universitet (SDU) er kommet med et forslag om at etablere en ny campus i Vejle som et led i den politiske aftale om at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. SDU Vejle skal være en ny, topmoderne universitetscampus på 10.000 m2 placeret centralt i landet og tæt på en lang række store og små virksomheder. Med 12 uddannelser og plads til omkring 2.000 studerende.

– SDU har et ønske om, at universitetet skal ligge tæt på erhvervslivet, og her vurderede man, at DANDY Business Park med over 200 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere er den bedste placering. Samtidig er det et perfekt match, fordi universitetet har samme fokus på fødevarer, grøn teknologi og digitalisering, som vi har i parken, fortæller Jørgen Andersen, direktør for DANDY Business Park.

Flere dygtige digitale kræfter til Trekantområdet

Hver femte af de ledige ingeniørjob i Trekantområdet bliver ikke besat, og virksomhederne forventer, at de får behov for yderligere 750 til 1.000 ingeniører om året. Samtidig er der hårdt brug for flere højtuddannede it-specialister i området. Den udfordring skal det nye Universitetet være med til at løse.

– Vi håber, at det nye universitet vil blive et stærkt fagligt og attraktivt studiemiljø og skabe spændende samarbejdsprojekter mellem virksomhederne og de studerende. Samtidig kan det give flere muligheder for parkens virksomheder i forhold til at tiltrække dygtig arbejdskraft. Så det bliver endnu mere attraktivt som virksomhed at slå sig ned i DANDY Business Park i fremtiden, siger Jørgen Andersen.

Planerne om det nye Universitet møder stor opbakning fra erhvervslivet i regionen. SDU, Vejle Kommune og DANDY Business Park har haft dialogmøder med over 100 virksomheder og er fortsat i dialog med regionale fonde og virksomheder for økonomisk støtte til projektet.

Man forventer en afklaring på planerne i løbet af foråret 2022 og håber at kunne tage første spadestik i slutningen af 2022 og dermed være klar til at åbne universitetet i 2023/2024.

SDU Campus Vejle – Innovationsmiljø i øjenhøjde

Den nye campus vil indeholde seks IT-uddannelser og seks ingeniør- uddannelser med integreret fokus på produktion, digitalisering og bæredygtighed. På tværs af universitet, matchmaker organisation, lokal erhvervsfremme og erhvervslivet vil man bl.a. arbejde med:

  • Formidling af studenterjobs, praktikpladser og projektsamarbejder
  • Karrierearrangementer og jobtilbud
  • Matchmaking med forskere, specialister og erhvervslivet
  • Netværksarrangementer, fx Science & Cocktails, ArtTech Tuesday
  • Årlig innovationsfestival
  • Disruption- og hackathon events
  • StartUp og inkubationstilbud til nye og potentielle iværksættere
  • Business Angels, Hands-on Mikrofonden og mentorer
  • Fælles advisory boards fire gange om året

Nyt grænseoverskridende samarbejde mellem TechnologieZentrum, Flensburg og DANDY Business Park, Vejle

De to etablerede innovationsfyrtårne TechnologieZentrum i Flensburg og DANDY Business Park i Vejle har indgået en aftale for at styrke samarbejdet mellem sig og deres tilsammen 300 virksomheder over de kommende år.

Aftalen er indgået for at styrke samarbejdet mellem nordtyske – og syddanske virksomheder indenfor områderne Green Tech, Food og Digitalisering med klare mål om øget netværk, innovation og samhandel over grænsen.

Konkret har partnerne aftalt at igangsætte en række tiltag, allerede fra januar 2022:

1:1 service for match mellem virksomhederne

  • Med en fast kontaktperson i hhv. Flensborg og Vejle kan partnere henvende sig til en matchmaker lokalt med konkrete ønsker til partnere og/eller netværk på den anden side af grænsen.

Fagspecifikke matchmaking events til afholdelse skiftevis i Flensborg og Vejle

  • Der er aftalt at gennemføre matchmaker events på skift i Flensborg og Vejle, indenfor tre områder Green Tech, Food og digitalisering. Formålet er at øge kendskabet til hinandens forretningskultur samt øge samarbejdet med konkrete partnerskaber.

Åbne skrivebordsplader i hhv. Flensborg og Vejle for kortere ophold hos hinanden

  • Begge parter stiller skriveborde til rådighed, hvor virksomheder i en kortere periode kan arbejde ud fra i nabolandet og således komme tæt på partnerskaber og netværk.

Michael Otten, CEO for WiREG udtaler:
”Det er så oplagt, at vi sammen bygger bro over den Dansk/Tyske grænse. Med Skandinavien mod nord og det tyske marked mod syd, er der uanede muligheder for eksport, vækst og innovation på tværs”.

Jørgen Andersen, CEO for DANDY Business Park udtaler:
”Tyskland er Danmarks største eksportmarked, som ligger blot en times kørsel fra Vejle og vi ser et stort potentiale i at hjælpe vores mange dygtige virksomheder til viden, innovation og forretningsforbindelser i Tyskland gennem vores nye partnerskab”.

TechnologieZentrum er en technologi innovations park på næsten 4.500 m2 med 83 virksomheder og 270 vidensmedarbejdere. TZ er drevet af WIREG og har et tæt og godt netværk i Slesvig Holstein

DANDY Business Park er en innovationspark på 30.000 m2 med 200 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere, der primært arbejder indenfor Green Tech, Food og Digitalisering. DBP er privat ejet og drevet i tæt samarbejde med en lang række vidensinstitutioner, myndigheder og virksomheder samt et bredt netværk til lokale, regionale og nationale organisationer.

Hvis du vil vide mere kontakt Jørgen Andersen på mail ja@baggersorensen.com eller mobil 40 53 53 37.

På billedet ses – fra venstre:
Carsten Delfs, Innovationsmanager Kreis Schleswig-Flensburg,
Prof. Löhlein, Fachbereich Maschinenbau, Verfahrenstechnik und Maritime Technologien Hochschule Flensburg,
Sönke Krüger, Stabsstelle Wirtschaft, Stadt Flensburg,
Barbara Asmussen, Prokuristin WiREG,
Torben Jessen, CEO Codin IT GmbH & Co. KG,
Michael Otten CEO WiREG,
Dorthe Bramsen Clausen, tidl. COO Green Tech Center
Gyda Bay, COO Innovation Hub FOOD
Jørgen Andersen, CEO DANDY Business Park

Bagger-Sørensen familien overtager det fulde ejerskab af DANDY Business Park

Bagger-Sørensen koncernen har overtaget aktierne i hhv. Green Tech Group og Food Innovation Group fra CASA Group, Insero Horsens og Givesco per 1. juli 2021 og bliver således eneaktionær i DANDY Business Park.

Siden etableringen af DANDY Business Park for godt 10 år siden er det gået stærkt. I dag rummer erhvervsparken otte huse, 200 lejere, 60 partnere, 1.000 vidensmedarbejdere og tre stærke økosystemer indenfor Green Tech, Food samt AI/Digitalisering. Nu er tiden blevet moden til at konsolidere og styrke erhvervsparken yderligere de kommende år. Denne opgave har Bagger-Sørensen familien ønsket at stå i spisen for.

Overtagelsen af samtlige aktier i DANDY Business Park er en naturlig forlængelse af et godt samarbejde over de sidste mange år, hvor aktionærerne i fællesskab har udviklet, opført og driftet husene samt etableret de tilhørende økosystemer. Flere af partnerne fortsætter i øvrigt som hhv. lejer og/eller partnere i parken.

”Tak til CASA Group, Insero Horsens, Givesco og ikke mindst vores mange lejere og partnere for en fantastisk rejse og samarbejde gennem de seneste år. Vi glæder os over, at vi nu får muligheden for at samle og styrke indsatsen yderligere med henblik på at sikre den fortsatte udvikling af DANDY Business Park,” udtaler Jørgen Andersen, CEO i DANDY Business Park.

CASA Group, der har medvirket til udviklingen, opførelsen og driften af ejendommene i Green Tech Group og som har ejet en tredjedel sammen med Insero Horsens og Bagger-Sørensen, ser det som en helt naturlig udvikling, at Bagger-Sørensen overtager det fulde ejerskab af ejendommene i DANDY Business Park.

”Vi har været glade for samarbejdet med Bagger-Sørensen og Insero Horsens omkring udviklingen af Green Tech Group. Vi har kunnet bidrage med kompetencer i forbindelse med udviklingen og opførelsen af ejendommene, som tæller blandt vores kerneaktiviteter. Vi er nået langt sammen, men vi vil gerne koncentrere vores indsats på øvrige aktiviteter i CASA Group og synes, at Bagger-Sørensen er de helt rigtige fremtidige ejere”, udtaler stifter af CASA Group, Michael Mortensen.

Den holdning deles af foreningen Insero Horsens.

”Siden 2013 har vi leveret et betydeligt bidrag til at skabe et stærkt udviklingsmiljø omkring Green Tech Center og AI Innovation House. Begge miljøer har nu opnået en robusthed og et modenhedsniveau, der gør tiden den rette til at fokusere på andre miljøer – som f.eks. Construction Center Denmark i Horsens. Jeg vil gerne takke CASA Group og Bagger-Sørensen for et godt og udbytterigt samarbejde”, siger Kim Søgård Kristensen, administrerende direktør for Insero Horsens.

Givesco, der har medvirket til udviklingen, opførelsen og driften af Food Innovation House og har ejet halvdelen, ser det også som det rigtige skridt, at Bagger-Sørensen overtager det fulde ejerskab af ejendommene i DANDY Business Park for at kunne udnytte synergierne i parken.

”Siden 2017 har vi haft fornøjelsen af at udvikle, opføre, drifte og selv bo i Food Innovation House. Vi har været engageret i de mange innovationstiltag i huset, hvilket vi fortsat vil være en del af,” siger Kenneth Eskildsen, CEO i Givesco.

Faktaboks:

DANDY Business Park er en triple helix innovationspark med 8 huse, 60 partnere, 200 virksomheder og 1000 medarbejdere. Vi viser vejen og understøtter vækstvirksomheder med innovation, demonstration, live labs og kommercialisering af bæredygtig vækst i Danmark – specielt inden for SUSTAIN, FOOD og TECH.

Læs mere her.

For mere information, kontakt:

Jørgen Andersen, CEO, DANDY Business Park, 40 53 53 37, ja@baggersorensen.com

Martin Bak, Kommunikationschef ved Insero Horsens, 41 77 24 57, maba@insero.com

Kim Søgård Kristensen, administrerende direktør for Insero Horsens, 51 52 02 88, ksk@insero.com

Claus Porsgaard, CFO, CASA Group, 21 18 07 24, cp@casabolig.dk

Michael Mortensen, CEO CASA Group, 40 60 57 99, mm@casabolig.dk

Kenneth Eskildsen, CEO Givesco, 40 38 77 22, ke@givesco.dk

Nu med en grønnere serviceafdeling 🙂

I DANDY Business Park tager vi nu vores egen medicin og sætter spot på den grønne omstilling i serviceafdelingen. Her afliver man i disse dage alt det grej, der ikke er miljøvenligt. Michael suser nu rundt med grøn og god samvittighed, mens han erfarent manøvrerer en eldreven plæneklipper.

Udover plæneklipperen her er der også indkøbt eldrevet multiværktøj til kanttrimning, hækklipning og kultivering af jorden i bedene, og snart vil der køre robotplæneklippere rundt på de store arealer i parken.

Rigtig god weekend!

Sæt et stort kryds i kalenderen: Vi gentager succesen

Vi havde en fantastisk Innovationsfestival i 2019 – og i år gør vi det igen. Det sker den sidste torsdag i august dvs.:

Torsdag den 26. august fra 9.30 til 16.00

Mød en imponerende række af oplægsholdere, paneldeltagere, udstillere og fagpersoner indenfor innovation og parkens tre hovedområder: green tech, fødevarer, kunstig intelligens og digitalisering.

Vi fylder 13 telte med 70+ oplæg, så du er helt sikker på at få ny viden med hjem – uanset om du er iværksætter, etableret virksomhed, forsker, underviser, studerende eller bare nysgerrig på ny viden. Vi sørger for maden og serverer spændende og innovative lækkerier og dagen sluttes af med musik og rig mulighed for netværk.

Sæt allerede nu et kryds i kalenderen og hold øje med siden her.

Er tiden blevet moden til at flytte i DANDY Business Park?

Måske har du flirtet med tanken før? For hvem vil ikke gerne tilbyde sine medarbejdere de bedste arbejdsforhold, de bedste muligheder for parkering, kantineordning, fitnessrum, stisystemer til motion og walk-and-talk og meget mere? Med en placering tæt på E45 oplever vi, at flere får nemmere ved at rekruttere medarbejdere og tiltrække kunder. Her er altid en ledig p-plads og en el-ladestander i nærheden.

Her i erhvervsparken har vi lige åbnet det 8. hus – AI Innovation House. Det betyder, at virksomheder er flyttet i nye lokaler og aktivt har søgt det nye netværk, der er opstået her.

Men det betyder også, at vi undtagelsesvis har ledige lejemål. Kig med her når Martin viser rundt.

Hold dig endelig ikke tilbage, hvis du kunne tænke dig at kigge forbi og ved selvsyn at konstatere, at mulighederne er mange og forholdene rigtig gode – både for dig, dine medarbejdere og dine kunder.

Fang ejendomschef Martin Sørensen på 30 74 73 47 eller mars@baggersorensen.com

Vi glæder os til at se dig.

Vejle Amts Folkeblad kom forbi

Kig med her og få en lille fornemmelse af, hvad du kan forvente af AI Innovation House.

Vi glæder os til at kunne åbne op for arrangementer, talks, matchmaking, events, udstillinger og alle de super spændende ting, vi har i ærmerne. Mens vi venter, kan du læse med her, og se billeder af nogle af de unikke muligheder, huset byder på.

Sneak Peak #1 – Vinni er startet

Vi glæder os til at kunne flytte ind i AI Innovation House 1. marts og vise hele verden, hvor godt det er blevet. Mens vi venter, vil vi af og til give jer et lille sneak-peak. Her får I den første.

Receptionist søges til AI Innovation House pr. 1. februar 2021

Til receptionen i AI Innovation House (AIH), Innovationsalle 3, 7100 Vejle, som er en del af DANDY Business Park, søges en receptionist, som har interesse i teknologi.
Dine kvalifikationer

• Du er ansigtet udadtil og modtager dagligt såvel gæster som de ca. 200 ansatte i huset med et smil.
• Du er udadvendt, positiv, glad og serviceorienteret.
• Du har en interesse for it og har lyst til at sætte dig ind i nye teknologier, så du kan hjælpe andre med at bruge dem. Du er it kyndig, kan hjælpe med standard AV-udstyr i mødelokaler og er vant til at arbejde i Microsoft Office pakken.
• Du er fleksibel og ikke bange for at hjælpe, hvor der er behov i huset
• Du arbejder struktureret og selvstændigt
• Du har talforståelse og er vant til fakturahåndtering
• Du mestrer engelsk i skrift og tale

Jobbeskrivelse

• Vær med til at skabe en åben innovativ kultur i nogle fantastiske rammer
• Koordinere aktiviteter i samarbejde med husets daglige leder (COO)
• Hjælpe med opsætning og udskiftning af udstillinger i samarbejde med husets COO, husets lejere og partnere
• Rundvisning af gæster – fortælle den gode historie
• Skabe vidensdeling mellem lejere og partnere over en friskbrygget god kop kaffe
• Generel support og assistance til husets beboere
• Sørge for den daglige information og kommunikation til lejere og partnere, herunder vedligehold af information fra AIH i ny DANDY Business Park app
• Modtagelse af lejere og gæster i huset
– Evt. intro til brug af it-udstyr
• Booke møder og forplejning i bookingsystem (Pronestor), herunder månedlig afregning af forplejning, brug af labs og lokaler.
• Klargøring af mødelokaler – dække op, lave kaffe samt rydde af igen
• Administrative opgaver:
– Daglig besvarelse af mails og telefonopkald
– Postsortering og omdeling
– Div. afregninger til bogholderi og godkendelse af fakturaer
– Kaffemaskiner – opfyldning, rengøring og vedligeholdelse
– Printer/kopimaskine – oprettelse, afregning og bestilling af forbrug
– Udlevering af nøgler og oprettelse af alarmbrikker
– Aflæsning af el/varme/vand
– Planlægge samt deltage i Lejerforeningsmøder – tage referat
– Bindeled mellem leverandører, herunder indkøb af kaffe, service, the, kontorartikler mm.
– Bindeled mellem lejere og vicevært ift. vedligehold/fejl-mangler
– Hjælpe i de andre huse ved sygdom/ferie

Organisering

Du refererer til lejerforeningen i huset, som varetages af koncernens ejendomsansvarlige og arbejder i dagligdagen tæt sammen med COO’en og koncernens vicevært, økonomi og it samt vores kantinepartner. Herudover indgår du i et tværfagligt team med receptionister fra de andre huse: Food Innovation House, Green Tech House, Resilience House og Advice House.

Øvrig information

Jobbet ønskes besat 1. februar 2021. Huset åbner 1. marts. Første måned går med at få alt på plads inden lejerne flytter ind. Vi tilbyder fastansættelse, 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er mandag – torsdag fra 07.30 – 15.00, fredag fra 07.30 til 14.30. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring. Hvis du har interesse i at blive den nye Tech receptionist i AI Innovation House, kan du sende en ansøgning senest mandag den 30. november til Birgith Rask Jensen, e-mail: BIRA@baggersorensen.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i Peter Ziska Høgnesen på PEZH@baggersorensen.com eller telefon 21 89 31 95.

AI Innovation House

AI Innovation House (AIH) er under opførsel og bliver et internationalt fyrtårn indenfor digitalisering og kunstig intelligens. Huset er på 5.200 m2 og får unikke udstillings, test- og demonstrationsfaciliteter og plads til ca. 200 vidensmedarbejdere, ca. 20 it-virksomheder, ca. 25 startups og over 40 samarbejdspartnere. Vi forventer 5.000 besøgende pr. år til konferencer, workshops, foredrag, innovationsprojekter, internationale delegationer mv. I AIH vil mennesket altid komme først – Human First. Via test, demonstration, information og uddannelse vil vi bestræbe os på at bekæmpe fremmedgørelsen af kunstig intelligens. Vi vil bringe teknologien ned i øjenhøjde, så den kan omsættes til konkrete og brugbare løsninger og øget vækst for danske virksomheder. Vi er bevidste om de etiske udfordringer, som kunstig intelligens også bærer med sig. Derfor vil vi skabe rum for dialog, der har fokus på, at brugen af kunstig intelligens og digitalisering skal gøre vores liv længere, bedre og nemmere. Åbningen sker 1. marts 2021.

Hent printvenlig version her.

GT-Programmet går online med nyt hold – skal du med?

Vi er ved at gøre klar til de næste hold på GT Programmet, og vi har rystet posen lidt denne gang, da Covid19-pandemien ikke ser ud til at slippe dens tag i os foreløbig. Derfor har vi skabt et nyt hold, hvor både workshops og 1:1 sparring foregår online.

Vi går online, fordi vi ved, at der sidder så mange grønne iværksættere in spe derude, som vi gerne vil hjælpe godt i gang med iværksætterrejsen, men hvor afstanden til Vejle – især lige nu – gør det svært at deltage. Den problematik løser vi ved at gå online.

Så går du rundt med en grøn idé, du gerne vil have hjælp til at tage skridtet videre, så kan du nu få hjælp – også selvom du geografisk befinder dig langt fra Vejle.

Holdet starter med første workshop den 28. oktober 2020.

Programmet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Socialfond.

Du kan læse mere om vores online GT-hold lige her.

Food Innovation House bidrog med denne solstrålehistorie i Food Supply

 

Lad os snakke om det positive ved COVID-19. Vores oplevelse er, at der fortsat skal være fremdrift i produktudvikling inden for fødevarer. Her er forbrugeren en vigtig brik og heldigvis elsker forbrugerne, at deltage i udviklingen. Vores historie er fortalt i Food Supply i dag.

Du kan læse artiklen her.

Læs mere om Food Innovation House og Tastelab her.

Rejsegilde på det ottende hus i DANDY Business Park

Tak til alle, der kiggede forbi til rejsegilde for Nordhuset – det ottende hus i DANDY Business Park.

Arrangementet blev i respekt for corona, gennemført med mundbind og rundvisninger i hold. Ikke desto mindre var det en dejlig efterårsdag i høj sol – i skærende kontrast til den iskolde dag i februar, hvor vi tog det første spadestik. Byggeriet af det 4.500 m2 store hus skrider planmæssigt frem, og Nordhuset rejser sig nu med alle sine etager, på sin prominente placering ved E45 og lige overfor BILKA. Medio 2021 flytter SKOV ADVOKATERHandelsbankenLokalBoligColliers InternationalMartinsenRTM A/S ind – vi glæder os!

Se her og få en fornemmelse af den imponerende udsigt og det flotte lysindfald. Der er kun to ledige lejemål tilbage.
Kontakt Martin Sørensen på 30 74 73 47, hvis du er interesseret.

“Der er flere bevæggrunde til, at vi hurtigt valgte at sige ja-tak til at flytte. De væsentligste er, at vi gerne vil kunne tilbyde kunder såvel som personale de bedste tilkørsels- og parkeringsforhold samt tidssvarende lokaler i et spændende byggeri af høj kvalitet. At disse samtidig har den bedste beliggenhed i Vejle, gjorde valget enkelt”, siger Brian Christensen, statsautoriseret revisor i Martinsen Rådgivning & Revision.

“Kundernes behov ændrer og udvikler sig løbende. Det samme gør Handelsbanken for at skabe endnu bedre kunde­oplevelser. Vi glæder os til at blive samlet på en etage i lækre nye lokaler, i et hus sammen med andre spændende virksomheder. Med den nye placering er det den personlige service, der er i fokus i vores nye filial. Målet er at skabe en moderne filial, der imødekommer vores kunders behov for den gode service og tilgængelighed”, udtaler Lars Hoffmann, direktør i Handelsbanken Vejle.

Vi nærmer os 100.000 biler om dagen på E45

Den prominente placering, med stor synlighed fra både E45 og Horsensvej, gør lejemålene ekstra attraktive. Specielt set i lyset af, at alle virksomheder får sit navn og logo på facaden, så det ses fra både E45 og Horsensvej. Den centrale placering gør også, at man inden for 45 minutter når en million mennesker – det være sig kunder såvel som medarbejdere. Det nye hus får ydermere rigeligt med parkeringspladser lige ved døren.

“Vi har i en periode været på udkig efter et nyt domicil, som matcher vores firmaprofil. Sammen med Bagger-­Sørensen Invest har vi fundet en rigtig god løsning. Vi får en stor synlighed, optimale adgangs- og tilkørselsforhold fra nord og syd, fine parke­ringsmuligheder samt ikke mindst et nyt inspirerende kontormiljø, som samler vores ansatte på samme etage. Vi glæder os rigtig meget til byde vores kunder velkommen i de nye omgivelser”, siger Torben Bang fra SKOV Advokater.

”Vi har igennem længere tid oplevet at vore kunder og ansatte i stigende grad ser hele Trekantområdet og Horsens som ét samlet område. Det er også et område, som vi fra Colliers i Vejle igennem mange år har set og betjent som ét marked, naturligvis med hensyntagen til lokale forskelle. Derfor passede det os godt, da vi fik muligheden for at få en placering tæt på motorvejen, og samtidig blive en del af et hus med andre rådgivere og med gode fælles faciliteter til gavn for både kunder og ansatte,” udtaler René Neesgaard, direktør i Colliers.

Bliv en del af Vejles nye rådgivningshus

I stueetagen opføres et fælles konference- og kantineområde, der åbner op for fælles madordning, netværksmøder samt alle de muligheder for samarbejde og synergieffekter, der ligger i at have fælles adresse.

“Der er stadig et par ledige lejemål i stueetagen. Lejemål som naturligvis skal udlejes til virksomheder, hvis profil passer ind. Det kunne være et forsikringsselskab eller andre med tilknytning til rådvigningsverdenen som de øvrige lejere”, siger Martin Sørensen, Ejendomschef i Bagger-Sørensen Invest.