De sætter turbo på plantebaserede fødevarer

Stærke fødevarevirksomheder er nøglen til grøn omstilling. Det er nemlig dem, der skal levere de produkter, der gør det nemt og lækkert at få flere planter på tallerkenen. Det er filosofien bag projektet Turbo Plant, der med base i Food Innovation House, på bare 15 måneder har sat skub i afsætningen hos 44 plantebaserede virksomheder. Hemmeligheden er et knivskarpt fokus på at matche de rigtige mennesker, virksomheder og produkter.

Da Dina Food i begyndelsen af 2023 tager et nyt produkt ind i sortimentet af de kager og desserter, som virksomheden leverer til foodservicebranchen, er det ikke helt tilfældigt. Forud er der gået et forløb, hvor Dina Food’s nye leverandør, Bælg, har fået hjælp hos Turbo Plant til at gøre deres kikærte-baserede snackprodukt til en kommerciel succes – og til at lede efter lige præcis en samarbejdspartner som Dina Food.

– Vi har aldrig været i tvivl om, at vi har et rigtig godt produkt, fortæller Mikkel Præst, den ene af tre partnere i Bælg, der fremstiller produktet ’konfekt-hapsere’ af danskproducerede kikærter og mørk chokolade.

– I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter. Det betyder ikke bare, at vi hurtigere er nået frem til en levedygtig forretning – vi har også været lettere om hjertet undervejs, forklarer han. Og netop det attraktive produkt er også medvirkende til det succesfulde samarbejde.

– Produkter og virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling, bliver mere og mere attraktive og konkurrencedygtige i en tid, hvor kunder og samarbejdspartnere kalder på handling og øget fokus på bæredygtighed. Produktionen af plantebaserede fødevarer baseret på lokale råvarer er som regel mindre skadelig for miljø og klima end mere eksotiske og animalske alternativer er, og det forhold er med til at åbne nye døre, siger Anders Ziegler Kusk, programleder hos Industriens Fond, der støtter op om Turbo Plants arbejde i den danske fødevaresektor.

Individuelt fokus er afgørende

For Bælg har fokus på foodservice og samarbejdet med en distributør vist sig at være det helt rigtige, men alle virksomheder er forskellige.

– Derfor spilder vi ikke tiden på one-sizefits-all-forløb, men går direkte ind og identificerer, hvad der står i vejen for et større gennembrud på markedet. Og så løser vi det, fortæller Gitte Brøndum, der som projektleder i Turbo Plant er den første, som virksomhederne møder, når de viser interesse for projektet.

Det er blandt andet hende, der står for screeningen af indtil videre 60 virksomheder og sørger for, at de får den rigtige hjælp. Det kan for eksempel være strategisk rådgivning hos virksomhedskonsulenterne Kombination, sparring på smag og tekstur hos Per Mandrup, kulinarisk coach og tidligere Michelin- kok, hjælp til messedeltagelse i udlandet eller lignende ydelser, som projektet kan trække på gennem en kreds af partnere med specialviden inden for forskellige grene af fødevarebranchen.

– Der er nogle ting, der skal være på plads, for at en indkøber overhovedet er interesseret i at snakke med dig – og der hjælper vi virksomhederne, så de undgår nogle dyre og tidskrævende fejl, forklarer Gitte Brøndum, der selv har mangeårig erfaring som indkøbschef i dagligvarehandlen.

–  I Turbo Plant har vi fået hjælp og værktøjer til at fokusere knivskarpt på, hvad der skal til for at skabe en forretning, der giver os mulighed for at bruge mest mulig energi på det, som vi brænder for, nemlig at fremstille og udvikle innovative produkter, siger Mikkel Præst, partner i Bælg.

Matchmaking rimer på afsætning

En vigtig ingrediens i Turbo Plants succes er, at man ikke nøjes med at rådgive og vejlede.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet, fortæller Gitte Brøndum.

– Særligt for de mindre virksomheder er det ikke altid nok at få en stor ordre i hus. Man er også nødt til at have tænkt produktionskapacitet og distribution ind i ligningen – her er det helt afgørende at have de rigtige aftaler på plads, forklarer hun og siger, at netop Bælg og Dina Food er et godt eksempel på et match, der skaber fremdrift.

Turbo Plant har afviklet flere matchmaking-arrangementer
blandt andet med Lidl, hvor en gruppe virksomheder præsenterede deres produkter for kædens indkøbere. Det førte efterfølgende til, at virksomheden RAW Culture udviklede en kombucha specielt til Lidl. Indenfor foodservice afholdt man i januar et stort arrangement med omkring 90 deltagere, hvor indkøbere fra foodservice havde mulighed for at møde plantebaserede virksomheder.

– Vi er i dialog med flere dagligvarekæder og foodservice-leverandører og har matchmaking-arrangementer i kalenderen for resten af 2023, fortæller Gitte Brøndum.

Hun er blandt andet ved at forberede en tur til Amsterdam, hvor det er lykkedes at få en aftale med én af landets største foodservice-leverandører, der leder efter nye plantebaserede fødevarer til sortimentet.

– Vi arbejder aktivt med det, vi kalder matchmaking – altså at få koblet virksomhederne sammen med den rigtige indkøber, distributør, grossist eller hvem det nu er, der sidder med den næste brik i puslespillet.

Hele værdikæden i spil

Gitte Brøndum er ikke i tvivl om, at en af grundene til, at det er lykkedes Turbo Plant at skabe resultater på kort tid er, at der løbende udvikles og testes nye idéer til, hvordan man bedst hjælper de plantebaserede virksomheder.

– Det er undervejs gået op for os, at der bliver udviklet rigtig mange nye, spændende plantebaserede ingredienser. Men det er en udfordring for ingrediensleverandørerne og produktudviklerne i fødevareindustrien at finde hinanden og få det omsat til gode produkter, fortæller hun.

– Derfor har vi søsat et produktudviklingsnetværk og specielle matchmaking-arrangementer, hvor et lille hold produktudviklere går i køkkenet og eksperimenterer med for eksempel kartoffelprotein eller fermenterede råvarer.
På baggrund af de positive erfaringer og resultater arbejdes der nu på at skaffe midler til at fortsætte projektet efter udgangen af 2023.