Danske virksomheder er tungen på vægtskålen

Der er ingen tvivl. Skal Vejle kommune nå målet om klimaneutralitet i 2050, er der behov for, at erhvervslivet spiller med. En opgave, som Klimapartnerskab Vejle Nord nu hjælper med at løfte.

Vejle Nord består af en række aktører. Liberalt erhverv, produktion, detailhandel, landbrug og boligforeninger. Hver med deres fokus og med det til fælles, at de bruger energi og udleder CO2, som de nu skal nedbringe. Men hvordan gør de det bedst og mest rentabelt i takt med, at de hver især driver og udvikler en forretning?

Her kommer Klimapartnerskab Vejle Nord i spil. Omdrejningspunktet er samarbejde på tværs. Ons- dagsmøder, hvor man snakker om, hvad der også kunne virke, er ikke en del af konceptet. Til gengæld udvikler medlemmerne i fællesskab løsninger, der nedbringer CO2-udledning. Løsninger, som kommer den enkelte virksomhed, Vejle Nord, kommunen og klimaet til gavn. Men også prototyper, der kan inspirere erhvervsliv og kommuner i hele Danmark.

Det kommer big time

Ivan Kristian Pedersen, der er tidligere programleder i DONG Energy og direktør i Ørsted, er projektleder i klimapartnerskabet. For ham er det tydeligt, hvilken fremtid dansk erhvervsliv kigger ind i.

– Landets store virksomheder er allerede underlagt krav om CO2-regnskaber, og alle virksomheder kommer til at indse to ting: Der kommer mere lovgivning med fokus på klimaaftryk, og virksomhederne bliver presset på, hvor de står. Det kommer big time, siger

At gøre det bedre end de andre klimamæssigt bliver dermed også en af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Kunderne vil handle med dem, der passer ind i deres egen, gode klimafortælling, siger Ivan Kristian Pedersen og peger på, at kortlægning kan være første skridt.

En reel værdi for virksomhederne i klimapartnerskabet er, at de får adgang til et gratis værktøj, hvor de får kortlagt deres CO2-udledning. De får dermed et CO2-regnskab, som giver overblik og overholder loven

Data og konkrete løsningsmodeller

Klimapartnerskabet giver derudover medlemmerne adgang til viden, værktøjer og samarbejdspartnere. Med data, fremskrivninger og konkrete løsningsmodeller vil man skabe plausible scenarier, der viser, hvad der er muligt.

Løsninger, der nedbringer CO2-udledningen i forbindelse med energiforsyning og -forbrug, er det første, klimapartnerskabet tager fat på. På længere sigt vil løsningsmodeller for vand og affald også blive en del af partnerskabet.

– Lige nu er målet at udvikle løsninger, der skal gøre enhver kilowattime grøn. Full blown energifællesskaber er ikke mulige i dag, men vi håber på at få lov til lave testzoner, for teknologien er der, fortæller Ivan Kristian Pedersen.

Han peger på, at regulering og lovgivning i dag spænder ben for, at man udnytter teknologien fuldt ud. Afgifter på forsyning hører fx til i hver deres sektor. Det betyder populært sagt, at hvad der er attraktivt i en sektor, kan være det stik modsatte i en anden, og det gør det vanskeligt at arbejde med eksempelvis sektorkobling.

Tyngden ved at stå sammen

Konkrete projektideer i Klimapartnerskab Vejle Nord er lige nu godt i gang med at blive modnet. Vigtigt er det, at der ikke kun er tale om demonstrationsprojekter. Fokus for enhver løsning er, hvordan man udnytter mulighederne med fx digitalisering, grøn mobilitet, overskudsvarme og fleksibel energiproduktion til at skabe reelle løsninger, der fungerer nu og i fremtiden.

Lige så vigtigt er det, at tyngden i fællesskabet sammen kan være en stærkere stemme i samarbejdet med fx myndigheder, forsyningsselskaber og fonde. Og selv om reguleringer og lovgivning kan spænde ben, er målet med klimapartnerskabet alt andet end at sætte sig ned sammen og være sure over det, man ikke må og ikke kan.

– Det handler ikke om at blive enige om, hvilke barrierer der forhindrer hvad. Men at arbejde konstruktivt med konkrete løsninger og tage dialogen med myndigheder og politikere om, hvad der skal til for at få løsningerne ud at leve, slutter Ivan Kristian Pedersen.