Mød vores nye CEO,
Tina Pedersen
Det er med stor glæde vi kan meddele, at vi pr. 1. april har ansat Tina Pedersen som ny direktør for DANDY Business Park.
Tina kommer fra en stilling som direktør for Severin Kursuscenter i Middelfart, hvor hun har været ansat i 11 år. Tina har stor kommerciel og ledelsesmæssig erfaring fra en virksomhed, som altid har haft kunder og samarbejdspartnere i centrum, og hvor hun har skabt en helt særlig virksomhedskultur.
Der vil blive arrangeret en række møder og arrangementer, hvor Tina får mulighed for at hilse på alle lejere og partnere i Dandy Business Park.
”jeg glæder mig til at træde ind i DANDY Business Parks ledelse og i tæt samarbejde med teamet videreudvikle parken med fokus på samarbejde, innovation og bæredygtig vækst” siger Tina Pedersen
Tina vil få kontor i Green Tech House lige midt i Dandy Business Park.
Bestyrelsen for DANDY Business Park, bestående af Bagger-Sørensens adm. direktør Hans-Henrik Eriksen (formand), økonomidirektør John Riis Mortensen, og den afgående direktør for DANDY Business Park (som fremover bliver Head of Innovation for BS koncernen) Jørgen Andersen, glæder sig alle over Tinas tiltrædelse og er overbeviste om, at Tina bliver en samlende direktør for hele DANDY Business Park og dens mange aktiviteter.