Turbo Plant – Plantebaseret udviklingsnetværk
Temamøde: Giv planteproteiner tekstur – virksomhedsbesøg hos Source Technology
Forarbejdede planteproteiner forventes at blive en vigtig brik i omstillingen til en mere plantebaseret kost, fordi de gør det nemmere at tilberede næringsrige plantemåltider både i privat og professionel sammenhæng.
På dette netværksmøde sætter vi fokus på, hvordan man giver planteproteinerne struktur, tekstur og bid. Enten alene eller i kombination med animalske proteiner.
Vi besøger Source Technology i Kolding, der med udgangspunkt i virksomhedens Powerheater-teknologi er eksperter i at sætte facon på planteproteinerne, så udtryk og mundfylde matcher den gode smag.
Du får:
· Indblik i udfordringer og løsningsmuligheder, når det gælder planteproteinernes tekstur
· Introduktion til Powerheater-teknologien, og mulighed for at opleve produktionsmetoden live
· En lækker frokost med forskellige Powerheater-forarbejdede ingredienser
· Netværk og erfaringsdeling med andre fødevarevirksomheder, der arbejder med plantebaserede eller planterige produkter.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i arrangementet – max 40 deltagere.
Plantebaseret udviklingsnetværk er åbent for alle i den danske fødevarebranche, der er interesserede i udviklingen af plantebaserede og hybride produkter.
OBS: Ved tilmelding tilmelder du dig også Turbo Plants nyhedsbrev.
Program
Om Plantebaseret Udviklingsnetværk
Plantebaseret Udviklingsnetværk er stiftet for at gøre det nemmere for dig at udvikle nye, plantebaserede fødevarer af høj kvalitet.
I løbet af netværkets første seks måneder har vi fået over 100 medlemmer fra både små, store, nye og veletablerede fødevarevirksomheder og organisationer i Danmark.
Det er netværkets medlemmer, der sætter dagsordenen for, hvilke emner, vi sætter fokus på. Netværket mødes 5 gange årligt. Plantebaseret Udviklingsnetværk er en del af udviklingsprojektet Turbo Plant, der arbejder for at skabe plantebaseret vækst i danske fødevarevirksomheder.
Hvis du har kolleger, som har været her noget tid, men også gerne vil deltage, så er de også meget velkomne.
Brug f.eks. netværket til at blive klogere på:
- Naturlig smag
- Nye ingredienser
- Butikslædernes krav og ønsker
- Planteproteiner
- Fermentering
Plantebaseret Udviklingsnetværk er også det bedste sted at få overblik over aktører og virksomheder i branchen, dele viden og finde nye samarbejdspartnere.
Plantebaseret Udviklingsnetværk er en del af udviklingsprojektet Turbo Plant, der arbejder for at skabe plantebaseret vækst i danske fødevarevirksomheder. Turbo Plant er støttet af Industriens Fond.
Tilmeld dig øverst til højre på siden.
Tid og sted
Eventet starter 16. maj 2024 kl. 09:00 og slutter kl. 13:00.
Source Technology
Korsvej 11
6000 Kolding
OBS: Under arrangementet optages foto/video
Kontakt arrangør
Emilie Mikkelsen, projektkoordinator
STØTTET AF
ARRANGERET I SAMARBEJDE MED