Cykelnerven – Vi samler ind til en verden uden sclerose.

Fredag den 6. december 2024 inviterer vi dig til QUANTUM i AI Innovation House for at støtte Thomas og Morten i deres imponerende indsats – at cykle 8.848 højdemeter og indsamle kr. 30.000,- til Scleroseforeningen gennem Cykelnerven!

Hvem skal cykle?
Thomas arbejder til dagligt hos Flexwind, som har til huse i Resilience House i DANDY Business Park og er en del af Bagger-Sørensen & Co. Thomas tager sin makker Morten med, som arbejder som selvstændig IT-konsulent.

Dagen bliver fyldt med spænding og viljestyrke, og vi håber at se både virksomheder og medarbejdere fra DANDY Business Park støtte op om denne fantastiske sag. Kom forbi, hep på dem, eller hop selv på cyklen og giv dem et skub mod målet. 🚴‍♀️

Mød Gunni Østergaard Pedersen,  som er en legende indenfor Cykelnerven. Han vil fortælle om det gode formål. For Gunni er cykling en passion, og siden han som 3-årig for første gang kørte op ad Himmelbjerget, har han været ustoppelig på den tohjulede. Men det var først i 2014, at han stiftede bekendtskab med bjerge. Efter en tur op ad Mont Ventoux fik Gunni blod på tanden, og tilmeldte sig meget hurtigt Cykelnerven 2015. Nu er han med for 10. gang og fungerende holdkaptajn for Team Midtøstjylland.

Vil du give et bidrag?
Så kan du her læse om de 4 mulige sponsorpakker, hvor du som virksomhed kan bidrage fra kr. 2.500 til kr. 25.000,-.

Som privatperson kan du bidrage via dette link. Her skal du huske at skrive ‘Everest 2024’ så pengene går direkte til dette formål. Alle bidrag giver skattebidrag – blot afkryds i feltet på siden.

Det er også muligt at give et ‘Højde Meter Sponsorat‘. Så sender man blot en mail til Thomas, og aftaler direkte med ham. ette sponsorat afregnes udmiddelbart efter de 4 etaper i Frankrig til sommer (f.eks. 1 øre per højdemeter vil betyde (12.000 hm x 0,01) = 120 kroner

Kom og Vær med og giv et bidrag til den gode sag

  • Få sunde snacks til både energi og hygge 🌱
  • En unik mulighed for at møde den kendte cykelrytter Gunni, der bakker op om sagen
  • Få mulighed for at vinde spændende præmier fra Cykelnervens sponsorer
  • En chance for selv at cykle med – og sende en masse god karma af sted til Thomas og Morten

Kom og vær med til at gøre en forskel i kampen mod sclerose! Sammen kan vi skabe håb og opmærksomhed.



Kontakt for mere information