DANDY Business Park er blevet voksen

Som en del af vores fortsatte engagement i innovation, samarbejde og bæredygtighed, introducerer vi vores nye tilgang for 2024 med etableringen af ét samlet DANDY Business Park med tre specialiserede hubs inden for FOOD, SUSTAIN og TECH. Det er begyndelsen på en ny æra, lyder det fra Jørgen Andersen, CEO.

Ved at samle vores eksisterende økosystemer og skabe Innovation Hubs, søger DANDY Business Park ikke bare at styrke parkens interne sammenhængskraft, men også at åbne dørene på vid gab for lejere og partnere.

– Med skabelsen af én samlet park, hvor vi ikke længere deler vores indsatser op i økosystemer, begynder en ny æra. Vi åbner parken op, så du nu har adgang til endnu flere muligheder og tilbud. DANDY Business Park er blevet voksen, og nu følger vi også med organisatorisk, siger Jørgen Andersen, CEO.

Fra 2024 er DANDY Business Park et dynamisk fællesskab med Innovation Hubs, der i forening skaber udvikling og samarbejde blandt virksomheder, organisationer og institutioner dedikeret til bæredygtig vækst og innovation inden for fødevarer, bæredygtighed og teknologi. De nye Innovation Hubs kalder vi SUSTAIN, FOOD og TECH.

Vi åbner parken op

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fælles-skabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

DANDY Business Park tror på, at styrken ligger i fællesskabet. Derfor vil du fremover have adgang til hele DANDY Business Park samt alle faciliteter, projekter og aktiviteter. Det betyder, at uanset hvilket område du og din virksomhed specialiserer sig i, og hvilket hus du bor i, har du adgang til alle Innovation Hubs, ressourcer, projekter, events og netværk.

– Mange projekter er på tværs af forskellige områder. Jo flere innovationsprojekter der kommer til, jo mere samarbejde kræver det. Vi tror på, at ved at samle de rette mennesker og ressourcer kan vi skabe en positiv indvirkning på vores samfund og erhvervsliv. Samtidig er SUSTAIN, FOOD og TECH veletablerede fyrtårne med viden og erfaring fra hver deres verden, siger Jørgen Andersen.

I takt med at DANDY Business Park er blevet ældre, er flere og flere projekter, lejere og partnere kommet til. I dag, hvor parken er blevet voksen, giver det mening at åbne op for fællesskabet, så alle får muligheden for samarbejde på tværs og tilbuddet om en bredere palet af tilbud end tidligere.

Målet med at etablere de specialiserede Innovation Hubs FOOD, SUSTAIN og TECH er at skabe et stærkt netværk af samarbejdspartnere og ressourcer, der kan hjælpe virksomheder med at accelerere deres innovation og bæredygtighedsinitiativer.

Vi er SUSTAIN, FOOD og TECH

– I Innovation Hub FOOD er fødevarer, gastronomi, innovation og bæredygtighed ikke kun buzzwords, men kernen i alt hvad vi gør. Uanset om du er en startup inden for fødevareteknologi eller en etableret producent, tilbyder hubben dig ressourcerne til at vokse og blomstre. I en verden, hvor ernæring og bæredygtighed går hånd i hånd, står Innovation Hub FOOD i spidsen for den næste generation af fødevareinnovation. Vi kombinerer de gode råvarer med viden for at skabe fødevarer, der ikke kun smager godt, men også er gode for planeten. Fra bæredygtige dyrkningsmetoder til innovative plantebaserede fødevarer er vi dedikerede til at forme fremtiden for sund ernæring.

– I Innovation Hub SUSTAIN er bæredygtighed ikke kun et mål, men en rejse. Og på den rejse er det afgørende at have det rette hold og de rette værktøjer. Her får du begge dele. Vi repræsenterer vores kollektive vision om en grønnere, mere bæredygtig fremtid, og arbejder tæt sammen med virksomheder og innovatorer for at udvikle løsninger, der ikke kun er økonomisk bæredygtige, men også økovenlige. Fra vedvarende energikilder til bæredygtige forretningsmodeller er vores mål at gøre bæredygtighed til en integreret del af hverdagen. Sammen kan vi skabe en verden, hvor forretning og miljø går hånd i hånd.

– I Innovation Hub TECH mødes tech-virksomheder med organisationer og forskere for at udforske AI-løsninger og digitalisering, der transformerer erhvervslivet og hverdagen. Via tests, demonstration, information og uddannelse bestræber vi os på at bekæmpe fremmedgørelsen af blandt andet kunstig intelligens. Projekterne i Innovation Hub TECH bidrager til at bringe teknologien i øjenhøjde, så den kan omsættes til konkrete og brugbare løsninger. 

Mere nyt dukker op.

Så hold godt øje med vores news og på LinkedIn.