ESG og Bundlinje 2025 – Fremtidens forretning i en foranderlig verden
Hvordan navigerer din virksomhed mellem geopolitiske forandringer, bæredygtighed og bundlinje?
I DANDY Business Park skaber vi sammen med UN Global Compact Network Denmark rammerne for en inspirerende formiddag, hvor vi zoomer ind på, hvordan danske virksomheder kan arbejde med bæredygtighed og ESG i en verden under forandring.
Til arrangementet får du forretningskritisk indsigt i:
- Hvad der sker inden for ESG-området lige nu – og hvorfor du og din virksomhed skal forholde dig til det?
- Hvorfor jeres økonomiske bundlinje hænger uløseligt sammen med den bæredygtige dagsorden
- Hvad der sker på lovgivningsområdet inden for ESG i EU og resten af verden.
- To jyske virksomheders konkrete arbejde med bæredygtighed – og konkrete tips til hvordan du kommer videre med dit eget arbejde.
Bliv inspireret og få ny viden til, hvordan du kan arbejde meningsfuldt med ESG i din virksomhed.
Program
8.30
Ankomst og morgenkaffe
Vi serverer en kop kaffe og en croissant, og der vil være tid til lige networking inden eventet starter
9.00
Velkommen v/Michaela
9.10
Ansvarlig forretning som konkurrencefordel: Vejen til en bæredygtig fremtid v/Sara Krüger Falk
Fremtiden kræver, at virksomheder tænker større og samarbejder for at løse de udfordringer, ingen kan klare alene.
Med udgangspunkt i FN’s verdensmål og UN Global Compacts 10 principper kan du her få et indblik i, hvorfor ansvarlig forretningspraksis ikke bare er en nødvendighed, men også en konkurrencefordel. Hør, hvorfor det er afgørende at tilpasse sig en verden i forandring, og hvordan virksomheder kan tage ansvar for en bæredygtig fremtid – og samtidig styrke deres egen position.
9.40
Hold øje mede økonomien, forretningen og bæredygtigheden v/Steen Hildebrandt
Vi lever i uhørt urolige tider. Det kræver, at man som leder er vågen, fleksibel og beslutningsdygtig. Det, der var sandt og rigtigt i går, er muligvis forældet og helt ved siden af skiven i morgen. Uden likviditet og overskud går det ikke. Og uden bæredygtighed og flere bundlinjer går det heller ikke. Der stilles nye og store krav til ledere og virksomheder.
Som deltager vil du:
- blive mindet om nødvendigheden af at være nysgerrig og åben.
- blive mindet om kompleksiteten i dagens ledelsessituation.
- blive mindet om nødvendigheden af at samarbejde med andre – både kolleger og konkurrenter.
10.10
Kort pause
10.30
Case: Bæredygtige bundlinjer
Bliv inspireret, når Ninna giver os flere vinkler på den udvikling, Sinatur har været i og stadig befinder sig i.
Hensynet til de mange forskelligartede bundlinjer er en kompleks opgave som kræver beslutsomhed & tålmodighed.
10.50
Case: Gevinst med grøn samvittighed: Når cirkulær tænkning betaler sig
I en tid hvor bæredygtighed ikke længere er en valgmulighed men en nødvendighed, viser samarbejder mellem virksomheder og recycling-specialister vejen frem.
Denne præsentation stiller skarpt på, hvordan partnerskaber i den cirkulære økonomi ikke kun er en gevinst for miljøet – men også for bundlinjen.
Vi dykker ned i cases, konkrete muligheder og hvordan affald kan forvandles til fremtidens råmaterialer og nye indtægtskilder.
11.10
Paneldebat
Dialog og sparring med eksperter og virksomheder.
12.00
Tak for i dag og frokost og networking
Tid og sted
Dato: 14. maj 2025
Tid: kl. 09.00 – 12.00
QUANTUM
AI Innovation House
Innovations Allé 3
7100 Vejle
Kontakt
Mød oplægsholderne
Michaela Andersen
COO DANDY Business Park
Michaela er moderator på dette event, og vil føre jer trygt igennem programmet.
Sara Krüger Falk
Administrerende direktør i UN’s Global Compact Network Denmark
Sara har stået i spidsen for at etablere for Global Compact i marts 2018. Hun brænder for at understøtte og motivere erhvervslivet til at fremme bæredygtig forandring gennem ansvarlig og innovativ virksomhedspraksis.
Sara har stor erfaring med at drive systematisk bæredygtig udvikling gennem sine roller i både den private og offentlige sektor.
Hun er formand for 2030-panelet – et multi-stakeholder forum der rådgiver Folketinget om arbejdet med at fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Sara er også medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, der rådgiver regeringen om virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og Verdensmålene.
Steen Hildebrandt
Ph.D., professor emeritus, Århus Universitet, adjungeret professor, Ålborg Universitet og CBS.
Steen har beskæftiget sig med erhvervsøkonomi, matematisk økonomi, ledelse, organisationsteori, bæredygtig ledelse og de 17 verdensmål.
Han har holdt foredrag og rådgivet både virksomheder, kommuner og statslige styrelser og organisationer gennem mange år. Har et omfattende forfatterskab om disse emner. I mange år fagredaktør på dagbladet Børsen og medstifter af to rådgivningsvirksomheder.
Ninna Bundgaard Christensen
Hotelchef Haraldskær, Sinatur Hotel & Konference
Ninna er tidligere køkkenchef & konkurrencekok og hendes hjerte brænder blandt andet for mennesker, ordentlighed & hotelbranchen.
Jeg er flasket op med økologi, omtanke og rettidig omhu.
Luan Kadishani
Direktør i reco
Luan arbejder for at omforme affald til værdi og gøre bæredygtighed til en drivkraft for innovation og forretning.
Med en ingeniørbaggrund og erfaring inden for værdikæder, leder Luan strategiske projekter, udvikler partnerskaber og sikrer, at alle er på forkant med forandringer i regulativer og markedskrav.
Bragi Snær Hallsson
Operations Manager i reco
Bragi arbejder som procesingeniør med fokus på at gøre det komplekse simpelt og skabe løsninger, der fungerer i praksis. Han brænder for at optimere processer, skabe struktur og få gode idéer til at blive til konkrete resultater.
Bragi trives i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og forretning — og motiveres af at finde nye og smartere måder at gøre tingene på.