AI – Fra tanke til handling

Konference og Create Night

AI er ikke længere noget, vi taler om. Det er noget, vi bruger.

Og helt ærligt…mange af os er stadig dér, hvor vi enten ‘kigger på det’ eller bruger det lidt hist og der, men uden for alvor at få det ind i hverdagen.

Det vil vi gerne ændre på.

Derfor inviterer vi til en eftermiddag og aften, hvor vi går spadestikket dybere, og hvor du ikke bare bliver inspireret, men faktisk kommer i gang.

Du bestemmer selv, hvordan du vil deltage.
Du kan være med i konferencedelen, AI Create Night – eller hele programmet.

Først! Vi åbner op

Vi starter med at løfte blikket og blive klogere.

Vi møder stærke oplægsholdere (TBA), der giver os:

  • overblik over, hvor AI er lige nu
  • konkrete eksempler på, hvordan virksomheder allerde bruger det
  • ærlige erfaringer med, hvad der virker – og hvad der ikke gør

Og så samler vi det hele i en samtale, i det vi kalder en ‘Fireside Talk’ 🔥

👉 Har du brug for inspiration og overblik, så er det her, du skal være med.

Dernæst – så går vi i gang

Det er her, det bliver interessant. For nu skifter vi fra inspiration til handling.

Til AI Create Night arbejder du med dine egne cases. Der vil være ‘undervisere’, der kan hjælpe dig videre.

Du kan f.eks.

  • bygge dine egne prompts i ChatGPT
  • få styr på CoPilot i din hverdag
  • udvikle content, idéer og workflows
  • eller bare få rodet fingrene ordentligt ned i det hele

Det skal hverken være pænt eller perfekt. For det er dér, værdien ligger.

Målet er helt simpelt: At du går hjem med noget, du har lavet, og som du allerede kan bruge i morgen.

👉 Vil du arbejde hands-on og rykke dig konkret, så er det hér, du skal være med.

Du vælger selv, hvordan du vil deltage
  • Konferencen kl. 13.00 – 16.00
  • AI Create Night kl. 16.30 – 20.00 (her serveres noget at spise til aften)
  • eller hele eventet
Kort sagt

Du kan nøjes med at blive inspireret, eller du kan vælge at gå all-in og bygge noget. Eller – du kan gøre begge dele.

Forbehold for ændringer:
AI udvikler sig hver eneste dag – og det gør vores program også.
Derfor kan der løbende ske justeringer i indholdet.
Til gengæld lover vi, at du stadig får en dag med konkret, relevant og brugbar viden.

Detaljeret program TBA

12.30

Ankomst, registering og networking

13.00

Velkommen v/Michaela Andersen, CMO DANDY Business Park

Velkommen til – og kort introduktion til programmet og rammen for dagen.

Michaela er moderator hele dagen

13.10

Det store billede – nu – og konturerne af en endnu vildere fremtid v/Preben Mejer

Det er nu der skal satses, men der skal satses klogt og rigtigt. Hvordan gør man det?. Jeg vil tegne et billede af hvor vi er i dag, hvilke erfaringer vi har, hvad der virker. Og så vil jeg tale om hvad der kommer om lidt, og og hvilke enorme konsekvenser det vil have for virksomhederne.

 

AI er ikke bare AI. Det spænder nu fra machine-learning til agent-baseret AI, en udvikling der bliver endnu vildere lige om lidt. Vi kommer op på den store klinge.

 

Man kan nu se konturerne af hvordan næste generation af virksomheder ser ud. Forretning, forretningsmodeller og produkter vil ændre sig markant. Det samme vil organisation og ledelse.  Nogle typer af virksomheder vil miste deres relevans, andre vil få nye store muligheder, og noget helt nyt begynder at dukke op.

14.00

Konkrete cases på, hvordan virksomheder bruger AI i praksis – TBA

14.45

Pause

15.00

Paneldebat TBA

Erfaring fra medarbejdere. Hvad virker – og hvad gør ikke?

15.45

Fra inspiration til handling

Kort introduktion til AI Create Night.

16.00

Pause

….mens vi stiller om til ‘AI Create Night’

16.30

Kick Off Workshops

Introduktion til format og præsentation af underviseserne i de tre workshops

16.45

Vi går til workshops

17.00

Workshops

Vælg mellem 3 workshops:

 

    • Sådan skriver du bedre prompts – samt produktion af billeder

 

    • Tre måder at bruge AI i din hverdag – samt fokus på agenter

 

    • Sådan laver du content med AI på 10 minutter – samt introduktion til simple agenter

 

18.00

Mad og networking

18.45

Workshops

 

Vælg mellem 3 workshops:

 

    • Sådan skriver du bedre prompts – samt produktion af billeder

 

    • Tre måder at bruge AI i din hverdag – samt fokus på agenter

 

    • Sådan laver du content med AI på 10 minutter – samt introduktion til simple agenter

 

19.45

Kort samling og tak for i dag – vi slutter kl. 20.00

Tid og sted

Dato: 28. oktober 2026

Tid: kl. 13.00 – 20.00

Tilmeldingsfrist: 19. oktober 2026

AI Innovation House

Kontakt

Michaela Andersen

CMO

+45 4040 1282 mia@dandybusinesspark.dk
Tilmeld event

Mød oplægsholderne

Preben Mejer

 

Preben Mejer er en af Danmarks mest erfarne og indsigtsfulde stemmer, når det kommer til teknologi og digital udvikling – og har været det i årtier.

Han har stået midt i flere af de helt store teknologiske skift – fra introduktionen af PC’en i Danmark til internettets gennembrud – og har gennem hele sin karriere haft en særlig evne til at spotte, hvor udviklingen er på vej hen.

 

I dag er han kendt som en stærk formidler, der formår at gøre komplekse teknologier forståelige og relevante for virksomheder og mennesker i praksis. Med sit blik for både det store perspektiv og de konkrete konsekvenser, sætter han scenen for, hvordan vi skal forstå AI – lige nu og i den nærmeste fremtid.

Glæd dig til et oplæg, der både giver overblik, perspektiv og noget at tænke videre over.

TBA

Vi vender stærkt tilbage!

Jacob Lynov Mindak

Stifter af HverdagsAI

Jacob Lynov Mindak har specialiseret sig i at gøre AI tilgængeligt og praktisk anvendeligt for danske virksomheder.
Jacob er et kendt ansigt i DANDY Business Park, da han er underviser på vores eksklusive AI-kurser – og får virkelig god feedback.

Med 10+ års erfaring som direktør og medstifter af Leadtime og Mediaplanet kombinerer han forretningsforståelse med dyb teknisk AI viden. Jacob var blandt de første danske ChatGPT-brugere (inden for de første 24 timer af lanceringen) og har siden 2022 testet over 300 forskellige AI-værktøjer.

Hans tilgang er simpel: Praktik over teori. Mindre snak, mere action. Han tror på, at alle kan bruge AI hvis det bliver undervist på den rette måde. Derfor fokuserer hans kurser altid på konkrete værktøjer og øvelser, der kan bruges allerede dagen efter.

Frederik Krause

Partner i HverdagsAI

Frederik har noget så sjældent som både ekstrem bred og dyb teknisk forståelse. Han har arbejdet med rådgivning og som konsulent samt iværksætter inden for AI, blockchain og digital tranformation.

Frederik har 15+ års erfaring i udvikling af medarbejdere og ledelse. Hvor teknologi der skal omsættes til praksis altid har været en stor del af de opgaver, der er landet på hans bord. Hvorfor han tror på praktik over teori, da det er her forskellen gøres.

De sidste mange år har det være generativ AI, der virkelig har fanget Frederiks interesse. Han var desuden blandt de første danske Co-pilot brugere. Og så kan vi med ro i maven sige, at han har testet alle de store og semistore sprogmodeller og diffusionmedeller mere end 99,999% af alle andre.

Steffen Niklas Rehn

Steffen Niklas Rehn har 15+ års erfaring med at udvikle og implementere digitale løsninger for store danske virksomheder som Vestas og Mascot International.

Han arbejder fra strategi til implementering – og specialiserer sig i at gøre AI praktisk og værdiskabende, uanset om det drejer sig om automatisering af arbejdsprocesser eller intelligente stemme- og chat-løsninger.

Steffen er en hands-on ekspert, der sikrer, at AI skaber reel værdi – fra idé til drift.