DGNB i DANDY Business Park

I vores verden bygger vi bæredygtigt – og bevidst

Hvorfor DGNB?

Hos DANDY Business Park bygger vi med omtanke – for både mennesker og miljø. Flere af vores huse er certificeret efter DGNB-standarden, som er én af de mest anerkendte bæredygtighedscertificeringer i Europa.

Men hvad betyder det egentlig?
DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, og certificeringen vurderer byggeriet ud fra en helhedsorienteret tilgang: ikke kun på miljømæssige parametre, men også sociale og økonomiske. Det handler om langsigtet værdi, sundt indeklima og ansvarligt materialevalg – i et samlet bæredygtighedsregnskab.

Hvorfor det er vigtigt – i vores verden
I DANDY Business Park gør vi os umage med at skabe rammer, hvor viden og trivsel går hånd i hånd. Med DGNB-certificeringer sender vi et klart signal: Her får virksomheder mere end blot moderne kontorlokaler – de får kontorfaciliteter, der tager ansvar og er fremtidssikret.

For dig som lejer betyder det:
Dokumenteret godt indeklima – til glæde for dine medarbejdere
Bygninger med lavt energiforbrug – til glæde for budgettet (og planeten)
En tydelig ESG-profil – til glæde for dit brand og dine kunder
DGNB-certificering er kort sagt en ekstra blåstempling af de rammer, du og dine medarbejdere rykker ind i.

Historien om DGNB i Danmark
I 2010 blev foreningen Rådet for Bæredygtigt Byggeri, med støtte fra den filantropiske fond Realdania, stiftet af en række aktører i den danske bygge- og ejendomsbranche. Foreningen blev sat i verden for at skabe en fælles retning for branchens omstilling mod en bæredygtig fremtid. Den første store opgave var at udpege, hvilken certificeringsordning der skulle være standarden i Danmark.
Valget faldt i 2012 på DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), som oprindeligt blev introduceret i Tyskland, men sidenhen er blevet udbredt til flere lande og nu har etableret sig som en international ordning.

Det overvejende argument var DGNB’s brede tilgang til, hvordan der skabes bedre vilkår for miljøet, mennesker og samfund – både nu og i fremtiden. I dag udvikles og administreres DGNB i Danmark af Rådet for Bæredygtigt Byggeri. DGNB bliver løbende opdateret med den nyeste viden, branchens erfaringer og internationale standarder. Det sker med bidrag fra hele byggeriets værdikæde samt førende eksperter, forskere og internationale partnere.

DGNB-systemet er over årene lykkedes med at sætte en fælles retning, etablere et fælles sprog og rykke branchen tættere mod en bæredygtig fremtid. Ifølge Byggefakta (Bæredygtighedsrapport 2024) certificeres i dag ca. 55% af alt nybyggeri med en byggesum over 30 mio. kr. med DGNB. Gennem sin udbredelse har DGNB eksempelvis været en central del af at udbrede brugen og viden om livscyklusvurderinger (LCA) til et punkt, hvor LCA-tilgangen fra DGNB i dag er en del af bygningsreglementet.

Masser af fordele som lejer ved DANDY Business Park

Som lejer hos os får du en masse fordele. Vi kalder det Park Benefits

Hos DANDY Business Park får du adgang til en verden af fordele, der gør hverdagen lettere og arbejdslivet bedre. Som lejer har du hver dag adgang til mødelokaler, forplejning, frokostordning, fitnesscenter, tøjrens og masser af ladestandere til elbiler – for bare at nævne nogle få. Park Benefits er skræddersyet til virksomheder, der vil skabe vækst og trivsel, mens vi tager os af alt det praktiske.

DANDY Business Park

Bliv en del af vores park og vores verden

Ledige kontorlokaler

Søger du et lejemål til din virksomhed, så har vi kontorlokaler i alle størrelser til rådighed. Vi inviterer ind og giver gerne en rundvisning.

Mødelokaler

Parken byder på over 30+ forskellige mødelokaler, konferencelokaler og eventfaciliteter med plads til alt fra 2 til 150 personer. Du kan selvfølgelig bestille lækker mødeforplejning.

Vores park

DANDY Business Park tilbyder en række innovative faciliteter og spændende events, foredrag og udstillinger. Parken rummer på alle måder de helt rigtige rammer for vækst og udvikling samt indgåelse i forskellige netværk.